Alkoholmisbrug — et kostbart problem

ALKOHOLMISBRUG er et kostbart problem der berører os alle. „Os alle? Også mig?“ spørger du måske. „Det kan ikke passe, for jeg er ikke alkoholiker!“ Men hvor forbavsende det end kan lyde, er alle på en eller anden måde berørt af alkoholmisbruget — også de der slet ikke rører spiritus. Hvordan det?

Misbruget har udviklet sig til et samfundsproblem. Eksperter anslår at der er 200.000 alkoholikere i Danmark. Når man tænker på at hver alkoholiker gennemsnitlig er i direkte berøring med fire andre mennesker — nemlig sin nærmeste familie — betyder det at omkring en million mennesker er direkte berørt af alkoholismen. Og det bare i et lille land som Danmark.

Men hvordan er de berørt? Hvis et familiemedlem drikker, kender man kun alt for godt til følelser som frygt, skam, skuffelse og måske vrede. Børnene bliver tabere. Halvdelen af alle adfærdsvanskelige børn i Danmark har alkoholproblemer i deres omgivelser. Og alvorlige voldshandlinger i hjemmet er „gennemvædet af spiritus“, siger en kendt politimand.

Der er også store fysiske omkostninger. Langvarigt drikkeri er blevet sat i forbindelse med kroniske sygdomme som skrumpelever, hjertelidelser, mavekatar, mavesår, pankreatitis (betændelse i bugspytkirtelen) og forskellige former for kræft. I maj 1980 skrev Inge Krogh i Jyllands-Posten at 10-15 procent af alle indlæggelser på medicinske afdelinger skyldes sygdom fremkaldt af alkohol. Alkoholikeren betaler altså en høj pris for sin last — rent fysisk!

Men også selv om man ikke drikker, er man berørt af alkoholismen. Man betaler mere for sit tøj, mere for sin bil — ja, mere for alle varer der bliver fremstillet — på grund af alkoholmisbruget. Der findes ingen danske opgørelser over dette, men i USA anslår man at industrien har et årligt produktionstab på 160 milliarder kroner på grund af alkohol. Det betyder højere priser og ringere kvalitet.

Alkoholmisbruget koster især dyrt når den der drikker har et arbejde der berører mange menneskers liv. Tænk på hvor alvorligt det kan være hvis en buschauffør, en elektrofører, en pilot eller en kirurg foretager en fejlbedømmelse under indflydelse af alkohol.

Kører du bil? Tyve procent af samtlige færdselsulykker her i landet skyldes alkoholpåvirkning, og disse ulykker koster hvert år cirka 250 menneskeliv, svarende til 30 procent af alle færdselsdræbte. Nogle af disse dræbte er uskyldige, sagesløse mennesker. Og selv om du måske undgår at blive kørt ned af en beruset bilist, mærker du virkningerne af hans drikkeri når du skal betale din bilforsikring.

På den anden side må det også indrømmes at alkohol for mange mennesker blot er et behageligt nydelsesmiddel. Nydt med måde forekommer alkohol at være nærmest uskadelig. Det er derfor naturligt at spørge: Hvad forstår man ved alkoholisme? Hvad kendes alkoholikeren på? Hvad kan der gøres ved det?

Alkoholisme — misforståelser og kendsgerninger

Hvem af dem er den typiske alkoholiker?

1 2 3 4

SIGER du nr. 4? Dette er nok en af de største misforståelser i forbindelse med alkoholisme — at den typiske alkoholiker er ham der ligger i rendestenen. I virkeligheden er det under fem procent af alkoholikerne der skal søges blandt storbyens tabere. Og resten? De går derhjemme og passer deres børn, de tilser patienter på hospitalerne, eller de sidder på kontor.

Af alle alvorlige lidelser er alkoholisme sikkert den der er blevet omgivet med flest misforståelser. Hvad er da kendsgerningerne? De må frem hvis lidelsen skal behandles. Og den kan behandles med et godt resultat.

● Hvad er en alkoholiker?

Ifølge Marty Mann, stifter af det amerikanske Landsråd vedrørende Alkoholisme, er en alkoholiker „en hvis drikkeri forårsager vedvarende og voksende problemer på alle områder af hans tilværelse“. Nøgleordet er „vedvarende“. Det kan belyses med et eksempel: Hvis en der drikker normalt, fik problemer i sit familieliv, i sit forhold til andre eller på sit arbejde på grund af sit alkoholforbrug, kunne han begynde at drikke noget mindre, selv om det måske nok ville kræve en vis viljestyrke af ham. Men det kan alkoholikeren ikke. Hana prøver måske på at skære ned. Men uanset hvor stor viljestyrke han forsøger at mønstre, fører den første drink uvægerlig til flere. Han kan ikke styre sit drikkeri; derfor volder det „vedvarende“ problemer i hans liv.

● Hvorfor kaldes alkoholisme en „sygdom“?

Ved sygdom forstår man i almindelighed „en forstyrrelse i organismens funktioner der kan genkendes på visse symptomer“. Svarer alkoholisme til denne beskrivelse? Ifølge Den amerikanske Lægeforening, Verdenssundhedsorganisationen og utallige andre institutioner i mange lande er svaret ja.

Hvordan er der en ’funktionsforstyrrelse’ i alkoholikerens organisme? Jo, hans krop reagerer anderledes på alkohol end folks i almindelighed. På de tidlige stadier kan han ofte indtage store mængder alkohol uden at blive beruset. Senere kan der optræde „hukommelseshuller“, idet han bagefter ikke kan huske hvad han har sagt eller gjort, selv om han var ved fuld bevidsthed og forekom andre at være helt normal. Og som vi skal se, er der visse symptomer som går igen.

Alkoholisme er dog ikke udelukkende en fysisk sygdomstilstand. Både psykiske, følelsesmæssige og åndelige forstyrrelser spiller ind, hvilket må tages i betragtning når man forsøger at hjælpe.

● Er nogle mennesker arveligt disponerede for alkoholisme?

Flere og flere vidnesbyrd peger i den retning. Spørgsmålet blev undersøgt i Danmark mellem 1970 og 1976, og det viste sig at risikoen for at alkoholiker-sønner blev alkoholikere var fire gange så stor som risikoen for at ikke-alkoholikeres sønner blev det. Og dét selv om børnene voksede op hos ikke-alkoholiske adoptivforældre.

En anden undersøgelse, der er foretaget ved staten Washingtons universitet i Seattle, har vist at unge mænd med alkoholisme i familien dannede store mængder acetaldehydb i blodet når de drak alkohol. Bladet Science Digest giver den forklaring at „en øget mængde acetaldehyd måske kan forstærke den følelse af beruselse og nydelse som alkoholen giver, og derved virke som en stærk tilskyndelse til at drikke mere“.

Emnet er dog ikke fuldt udforsket endnu, og de nævnte resultater viser blot at en vis disponering for alkoholisme kan være arvelig.

● Kan alkoholisme helbredes?

Hvis man med „helbredes“ mener om alkoholikeren kan genvinde evnen til at drikke med måde, er dette sket så sjældent at de fleste eksperter vil svare nej. Dr. Sheila Blume, der er leder af staten New Yorks Behandlingscenter for Alkoholisme og Alkoholmisbrug, udtrykker det på denne måde: „Jeg siger til mine patienter at de skal forestille sig at de står på denne side af Long Island-sundet og bliver bedt om at svømme over til Connecticut mens vandet er fyldt med hajer. En eller to ud af flere hundrede vil måske klare det — men hvem tør springe i?“

Alkoholisme kan imidlertid bringes under kontrol, og de fleste rådgivere og tidligere alkoholikere er enige om at det bedst gøres ved total afholdenhed.

● Er det det samme som fuldskab?

Nej. Fuldskab er resultatet af et overforbrug — den fulde, eller berusede, mister midlertidigt kontrollen over sine bevægelser og sin tankevirksomhed. Men det er ikke alle som bliver fulde der er alkoholikere. Og det er heller ikke alle alkoholikere der bliver fulde. En alkoholiker under helbredelse drikker måske slet ikke. Men alligevel er han stadig alkoholiker; hvis han begyndte at drikke, ville han ende med at miste kontrollen over sig selv.

Bibelen fordømmer både drikkeri og fuldskab som noget der er moralsk forkert. (Ordsprogene 23:20, 21; 1 Korinter 5:11-13; 6:9, 10) Alkoholikeren behøver imidlertid ikke at blive fuld. Hvis han ikke drikker, bliver han ikke fuld. Men hvis han, fuldt vidende om sin situation, vælger at blive ved med at drikke og stadig bliver fuld, har han absolut et alkoholproblem, og det er af moralsk art.

● Er det bare et spørgsmål om karakterstyrke?

„De fleste alkoholikere har mere karakterstyrke end andre,“ svarer Marty Mann. „De står op og går på arbejde når enhver anden som havde det på samme måde, ville blive liggende i sengen og ringe efter lægen.“ Hvis alkoholikerne manglede karakterstyrke, ville de fleste af dem være subsistensløse, tabere der lå i rendestenen.

Den udbredte misforståelse at alkoholikerne blot mangler karakterstyrke, skyldes måske det der sker når de begynder at drikke — for dér mister de kontrollen over sig selv. Alkoholikeren må altså bruge sin karakterstyrke til at lade det første glas stå.

● Hvordan så med beroligende midler?

Alkoholikeren der vågner op om morgenen og ryster over det hele og ikke har lyst til at drikke, rækker måske ud efter beroligende piller i stedet for. Men hvad han måske ikke er klar over, er at kroppen ikke kender forskel. Alkohol sløver centralnervesystemet, nøjagtig ligesom beroligende midler, sovepiller, smertestillende midler og antihistaminer (der blandt andet bruges mod forkølelse). Og ethvert middel af den art kan være en fare for alkoholikeren.

For at fremme helbredelsen anbefaler mange eksperter derfor at alkoholikeren ikke alene afholder sig fra alkohol men også fra alle sløvende medikamenter.

● Hvordan adskiller alkoholikerens drikkevaner sig fra andres?

Alkoholikerens drikkevaner skiller sig ud fra det der anses for normalt. Hvis en man kender, begyndte at snige sig ind i soveværelset for at drikke mælk, ville man synes at der var noget galt. Det er ikke normalt. Men alkoholikeren gør faktisk det samme. Han drikker meget ofte i smug, og han går og gemmer flasker til senere brug. Det gør folk der har et normalt forhold til spiritus ikke.

Men den største forskel ligger i at alkoholikeren ikke kan styre sit drikkeri. Den der blot drikker i selskab med andre, er som regel i stand til at afgøre hvornår og hvor meget han eller hun vil drikke — også selv om vedkommende drikker tæt ved visse lejligheder. Men det er alkoholikeren ikke. Han drikker konsekvent mere end han har til hensigt at drikke.

Er andre ved at blive mere og mere bekymrede over dit drikkeri? Vær ærlig over for dig selv. ’Jeg kan holde op når som helst,’ siger du måske. Og det har du muligvis ret i. Men det beviser ingenting, for selv de mest forhærdede alkoholikere kan nu og da „gå på vandvognen“, som man siger. Og hvordan har du det i øvrigt i de perioder hvor du er afholdende — er du rolig og afslappet, eller nervøs og anspændt? Husk at det afgørende er om man har fuld kontrol over sig selv. I bogen Alcoholics Anonymous står der således: „Hvis man har svært ved at styre sit forbrug når man drikker, er man sandsynligvis alkoholiker.“

● Hvorfor kan alkoholikeren ikke selv se hvad der er ved at ske med ham?

Efterhånden som tilstanden forværres, bliver alkoholikerens selvagtelse nedbrudt og giver plads for ængstelse, skam, skyldfølelse og samvittighedsnag. For at kunne leve med sig selv begynder han ubevidst at opbygge et forsvar omkring sig.

(1) Han kommer med forskellige undskyldninger for sit drikkeri og virkningerne af det: „Jeg er nervøs,“ „Jeg er deprimeret,“ eller: „Jeg drak på tom mave.“

(2) Han projicerer sine negative følelser over på andre. Han begynder at opfatte andre som „lumpne“ eller „ondskabsfulde“, og mener at de „kun er ude på at skade ham“.

(3) Han fortrænger erindringen om ubehagelige drikkeepisoder og overbeviser faktisk sig selv om at de ikke har fundet sted. Når hans kone skælder ud over hans drikkeri aftenen i forvejen, spiller han uforstående og spørger: ’Er der noget der trykker dig her til morgen?’ Og hun tror næppe sine egne ører!

(4) Nu og da mindes han drikkeepisoder i et rosenrødt skær. Han siger måske: ’Jo, jeg fik et par glas i aftes, men jeg havde det bare dejligt’ — selv om han i virkeligheden ikke havde det spor dejligt. Alkoholen har forvrænget hans opfattelsesevne.

Ved at forsvare sig på denne måde rejser alkoholikeren en mur omkring sig som hindrer ham i at se hvad der egentlig er ved at ske med ham. Han trænger til hjælp.c

● Hvilken hjælp har han brug for?

’Han skal bare have hjælp til at holde op med at drikke,’ tænker du måske. Men det er ikke nok.

Fysisk hjælp: Han må afvænnes (afgiftes) på en betryggende måde. Det kan betyde at han må indlægges på et hospital, så eventuelle sygdomstilstande i forbindelse med alkoholmisbruget også kan behandles. Men det er ikke nok at han blot kommer på fode igen fysisk. Får han ikke anden hjælp, vil han en dag synes at det går så godt at han kan ’tillade sig en lille én’ — hvorefter han falder i igen.

Mental hjælp: Han må lære hvad alkoholisme er, og blive klar over og anerkende de logiske grunde der er til at han bør være totalt afholdende. Denne viden vil hjælpe ham i hans livslange kamp for at forblive ædru.

Social hjælp: Han må lære at have det godt med sig selv og andre.

Følelsesmæssig hjælp: Han må lære at bekæmpe sin angst og de andre negative følelser han plages af. Han må lære at være lykkelig uden alkohol.

Åndelig hjælp: Eftersom han nemt overvældes af frygt og håbløshed, må han have en hjælp der kan give ham håb og tillid.

● Hvor får man en sådan hjælp?

Der findes forskellige behandlingsformer, men én ting er vigtigere end noget andet — at have en at tale med, en der forstår situationen og er medfølende, måske en der selv har været igennem det hele og er kommet ud af det. Dette kan give alkoholikeren håb, for det kan vise ham at problemet kan løses.

Mange alkoholikere er blevet hjulpet på et behandlingshjem. På et sådant hjem kan der være et personale med mange forskellige specialer, deriblandt læger, psykiatere, psykologer og erfarne forsorgspædagoger. Her vil patienten som regel blive orienteret om problemet alkoholisme på en måde som han kan forstå og acceptere.

En anden behandlingsmetode er gruppeterapi, eller gruppe-psykoterapi, hvor øvede rådgivere kan yde patienten praktisk støtte og hjælpe ham til at åbne sig og erkende hvordan han ubevidst har forsvaret sig og lukket øjnene for sit problem. Eftersom han ikke kan lave om på noget som han ikke er klar over eller ikke kender til, kan en sådan indsigt hjælpe ham til at komme på fode. Uanset hvilken behandlingsform der bruges, er målet at hjælpe patienten til at styre sine følelser uden at ty til alkohol.

Men efter at alkoholikeren har gennemgået en sådan behandling, konfronteres han måske igen med de forhold der fik ham til at drikke. Han nærer måske stadig nogle negative følelser over for sig selv, eller der er stadig familieproblemer eller vanskeligheder på arbejdspladsen. Det er tydeligt at hjælpen må fortsætte. Nogle søger her hjælp hos foreninger af tidligere alkoholikere der nu har helliget sig den gerning at hjælpe andre.d

Der findes imidlertid også en anden hjælp, en hjælp der kan give alkoholikere en kraft „som er ud over det normale“ i hans daglige kamp for at klare livet og holde sig ædru. Hvilken hjælp er det? — 2 Korinter 4:7, 8.

„Det gode resultat jeg har opnået,“ siger en tidligere alkoholiker, „skyldes min tro på Jehova, bønnens kraft og den hjælp jeg har fået af mine kristne brødre. Uden det ville jeg nu have været helt nede i skidtet, eller måske død, på grund af alkohol.“ Ja, ved at studere Bibelen sammen med Jehovas vidner og ved at overvære kristne møder fik denne mand tro på Gud og desuden kærlige kristne venner. Men hvordan kan de hjælpe en der søger at frigøre sig fra alkoholmisbruget?

Jo, ved at studere Guds ord lærer alkoholikeren at ændre sin tankegang. (Romerne 12:1, 2) Hans skyldfølelse og samvittighedsnag overvindes efterhånden som han lærer at Jehova er en barmhjertig og tilgivende Gud. (2 Mosebog 34:6, 7) Desuden viser Bibelens principper ham hvordan han kan forbedre sit familieliv, hvordan han kan yde en arbejdsindsats som hans arbejdsgiver vil sætte pris på, og hvordan han kan undgå tanker og handlinger der giver anledning til unødig ængstelse og bekymring. — Efeserne 5:22-33; Ordsprogene 10:4; 13:4; Mattæus 6:25-34.

Efterhånden som han opnår et tillidsforhold til Jehova Gud lærer han at lægge sine bekymringer og byrder over på Jehova i bøn. Med kærlige kristne venners hjælp lærer han at give udtryk for sine følelser og behov, og han erkender at han uden at frygte kan få et nært forhold til andre. Et sådant nært forhold giver ham den tryghed og selvagtelse han har så hårdt brug for. — Salme 55:23; 65:2; Ordsprogene 17:17; 18:24.

Er andre ved at være bekymrede over dit drikkeri? Har dit alkoholforbrug givet dig problemer i hjemmet, på dit arbejde eller i dit forhold til andre? Så gør noget ved det! Hvorfor holde fast ved noget der ødelægger så meget for dig? Sæt dig ind i kendsgerningerne og handl i harmoni med dem. Så vil det være muligt for dig at overvinde alkoholismen og opnå et lykkeligt og meningsfyldt liv.

[Fodnoter]

[Ramme på side 5]

Symptomer på alkoholisme

(Bemærk at listen ikke er fuldstændig og at symptomernes rækkefølge kan variere fra person til person.)

Nogle tidlige symptomer

● Tager drinks i én mundfuld („Andre drikker så langsomt“)

● Drikker i smug

● Drikker på forhånd („Man kan lige så godt tage en lille en før festen begynder“)

● Øget tolerance

● Hukommelseshuller („Hvordan kom jeg egentlig hjem i nat?“)

Nogle symptomer på mellemstadiet

● Kan efterhånden ikke styre sit forbrug

● Benægter at det er et problem

● Ændrer drikkevaner („Jeg må hellere gå over til øl. Det er whisky jeg ikke kan klare“)

● Prøver at holde op

● Drikker alene

Nogle svære symptomer

● Kan slet ikke styre forbruget længere

● Drikker oftere og mere hver gang

● Nedsat tolerance

● Ubegrundet frygt og ængstelse

● Delirium tremens

[Illustration på side 6]

Kender kroppen forskel?

[Illustration på side 7]

Er det normalt at drikke i smug?

Hvordan nogle har overvundet alkoholisme

Hans historie

TALLENE på telefonen syntes at flyde ud i ét mens jeg kæmpede for at dreje mit eget nummer. De fem piller jeg havde taget tidligere, var nu for alvor begyndt at virke. Mens jeg holdt godt fast i telefonautomaten for ikke at falde, hørte jeg min moders stemme sige: „Hallo! Hvem er det?“

„Det er mig,“ sagde jeg med utydelig stemme, idet jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at koncentrere mig. „Jeg kommer ikke hjem i aften; jeg sover hos en ven.“ Hvert eneste ord kostede kamp. Det føltes som om min tunge vejede mindst tyve kilo.

„Åh, nej!“ stønnede min moder. „Du har igen taget piller! Du er helt bedøvet!“

Jeg lagde røret på og vaklede ud til bilen. Jeg skulle ikke sove hos en ven. Jeg ville i stedet køre ud til stranden. Som jeg kørte, opdagede jeg at jeg kørte i den forkerte side af vejen — og det på en større hovedvej. Jeg undgik med nød og næppe den modkørende trafik idet jeg kørte over midterrabatten og ned på vejen der førte til stranden. Jeg parkerede bilen og faldt i søvn, og sov lige til næste dag.

Dette er kun et eksempel på hvordan alkoholisme næsten kostede mig livet. ’Men hvad har dét at tage piller med alkoholisme at gøre?’ spørger du måske. Dengang forstod jeg heller ikke sammenhængen. Men det kom jeg af dyrekøbt erfaring til.

Lad mig først fortælle lidt om min baggrund: Jeg begyndte at tage piller da jeg var teenager. Det begyndte med at jeg snuppede nogle af min moders beroligende piller — hun havde altid masser af dem liggende. Et par år senere stiftede jeg gennem en arbejdskammerat bekendtskab med secobarbital, et meget stærkt beroligende middel. Nu kunne jeg opnå samme virkning med færre piller. Jo, mor og far havde advaret mig mod heroin og marihuana. Men de piller jeg tog var vel ikke så farlige — troede jeg.

Inden for et år blev jeg imidlertid meget afhængig, idet jeg tog tredive piller om dagen.

Det var ikke fordi jeg gerne ville være høj hele tiden.a Jeg måtte tage pillerne bare for at kunne fungere. Hvis jeg ikke tog dem, blev jeg meget nervøs og angst, og jeg rystede over det hele.

Efter at jeg havde smadret flere biler og var blevet arresteret, sørgede mine forældre for at jeg kom på hospitalet så jeg kunne blive behandlet. Der blev jeg langsomt afgiftet. De lidelser jeg måtte igennem, kan ikke beskrives. Jeg havde hallucinationer, jeg rystede, og jeg led af en stor og uforklarlig frygt. Et eksempel: Da min veninde ikke havde telefon og jeg ikke kunne modtage opringninger, aftalte vi nogle tidspunkter hvor jeg kunne ringe til en telefonboks, hvor hun så ville være. Men jeg var altid bange for at hun ikke ville være der — jeg mener virkelig bange.

Efter cirka tre ugers ophold blev jeg udskrevet fra hospitalet, klar til at starte på en frisk. ’Nu er mine vanskeligheder ovre,’ tænkte jeg. Men det var de langtfra.

Jeg begyndte at drikke. Til min overraskelse kunne jeg lige fra begyndelsen indtage store mængder alkohol uden at blive beruset. Men inden længe opdagede jeg at jeg sank dybere og dybere ned i depression. Jeg havde frygtelige anfald af angst hvor jeg var bange for at køre bil, ja endda for at tale med andre. Mine hænder rystede og den kolde sved brød frem på mig. Mange dage kom jeg kun med nød og næppe på arbejde — rystende og bange. Andre dage kom jeg slet ikke af sted. Jeg var forvirret og havde vrangforestillinger — jeg var fysisk og mentalt et vrag. En dag ringede jeg til min chef og sagde at jeg ikke kunne komme på arbejde. „De er klar over at det betyder De er fyret,“ advarede han.

„Ja, men jeg kan ikke gøre noget. Jeg tror jeg har fået et nervesammenbrud.“ Jeg lagde røret på, og et par minutter senere ringede telefonen.

„Jeg er ligeglad med hvordan De kommer af sted,“ sagde min chef, „men sørg for at komme hen på firmaets sygeafdeling — og det med det samme!“

Og det gjorde jeg. Jeg forklarede lægerne at jeg havde taget beroligende midler og at jeg troede jeg havde fået et sammenbrud.

„Fred, du har ikke fået et nervesammenbrud,“ forklarede en af lægerne. „Du er alkoholiker.“

„Men det er umuligt,“ svarede jeg. „Jeg drikker kun tre eller fire øl på en aften.“

„Det kommer ikke an på hvor meget du drikker, men på hvordan alkoholen indvirker på dig. Problemet består i at din krop nemt bliver afhængig. Du må lære at leve uden nogen form for stoffer — det være sig alkohol eller piller. Du må lære at være lykkelig uden stoffer.“

Han sendte mig så til et behandlingshjem for alkoholikere, hvor jeg var i flere måneder. Der lærte jeg en masse om alkoholisme. Jeg lærte for eksempel at jeg som alkoholiker skulle undgå alle beroligende midler. Det er underordnet om de er i flydende form (alkohol) eller i pilleform (sådan som beroligende piller). Virkningen på legemet hos en alkoholiker er næsten den samme. Jeg lærte også vigtigheden af den rette ernæring, af vitaminer og af at leve et velordnet, regelbundet liv med selvdisciplin.

Den virkelige nøgle til min helbredelse lå imidlertid i lægens ord: „Du må lære at være lykkelig uden stoffer.“ Man må forstå at en alkoholiker er meget angst; han bekymrer sig om alt. Men gennem mit studium af Bibelen har jeg lært at være „lykkelig uden stoffer“. Jo, jeg kendte noget til Bibelen i forvejen. Men ved et mere alvorligt studium har jeg lært Jehova Gud at kende og er kommet nær til ham i et fader-søn-forhold. Jeg kan nu kaste alle mine bekymringer på ham, så jeg ikke unødigt bekymrer mig om livet. (Mattæus 6:34) Jeg kommer også sammen med medkristne der behandler mig som et værdsat familiemedlem. Jeg sætter i høj grad pris på deres udadvendte kærlighed og støtte.

Jeg har selvfølgelig erkendt at det er væsentligt for mig fuldstændig at afholde mig fra alkohol og stoffer der kan sætte én i bedre humør. Sådan har det været i flere år nu. Men jeg er virkelig tilfreds og lykkelig. Jeg har min Gud, Jehova, min familie og kærlige kristne brødre og søstre. Hvad mere kan man ønske? — Indsendt.

Hendes historie

Jeg var selskabsdranker. Så vidt jeg husker havde min mand og jeg sjældent spiritus i hjemmet undtagen ved særlige lejligheder. Men dengang var jeg kun alt for lidt klar over at som jeg fortsatte med at drikke, opbyggede mit legeme en voksende tolerance over for alkohol og at det med tiden måtte have alkohol for at kunne fungere.

Mit drikkeri førte efterhånden til store forandringer i min personlighed. Jeg opdagede at jeg blev aggressiv og voldelig. Jeg slog mine børn, idet jeg ligefrem troede at jeg havde fuldstændig ret til at gøre det. Når jeg ser tilbage, kan jeg se at det i virkeligheden var mig selv jeg var gal på. Jeg havde vrangforestillinger og blev mistænksom. Hvis jeg trådte ind i et værelse og så to mennesker tale sammen, var jeg overbevist om at de talte om mig fordi de ikke kunne lide mig. Mine børn prøvede at berolige mig ved at sige: „Mor, vi elsker dig.“ Men jeg var helt overbevist om at de ikke kunne elske mig.

Den frygtelige kamp der fandt sted inden i mig, kan ikke beskrives. Den skyldfølelse jeg havde og den skam jeg følte hver gang jeg havde drukket, var ikke til at holde ud. Jeg lovede mig selv: „Jeg gør det ikke igen“ Men jeg gjorde det — igen og igen.

Venner som jeg respekterede og havde tillid til, rådede mig til at holde igen, til at vise mådehold. Jeg prøvede alt tænkeligt for at beherske mit drikkeri. Vi flyttede et andet sted hen, fordi jeg troede at det ville hjælpe. Så var jeg sikker på at det ville hjælpe at begynde at drikke noget andet. Derfor begyndte jeg at drikke vin. Men uanset hvad jeg prøvede, kunne jeg simpelt hen ikke begrænse eller beherske mit drikkeri.

Som årene gik fortsatte jeg med at drikke i smug, og jeg drak mere end nogen var klar over. Jeg fungerede nemlig udmærket under indflydelse af alkohol. Jeg kunne stadig passe mit arbejde og sørge for min familie og mit hjem — så længe jeg havde min spiritus. For at skjule den for familien, blev jeg mester i at bedrage. Flaskerne i barskabet i dagligstuen var kun camouflage. Min familie hældte spiritussen ud i kloakken eller fortyndede den med vand. Men jeg havde andre flasker, der var skjult. Ja, på et tidspunkt havde jeg femogtyve flasker skjult forskellige steder rundt omkring i huset — i badeværelset, i garagen, i bilen, i linnedskabet, i min taske og i mine kommodeskuffer.

På dette tidspunkt havde jeg svært ved at sove om natten. Spiritus var ikke længere nok til at jeg kunne falde i søvn. Jeg gik derfor til lægen og fik en recept på nogle sovepiller. (Jeg fortalte ham ikke at jeg drak.). Jeg skyllede pillerne ned med spiritus hver aften for at falde i søvn.

I al den tid kunne min familie ikke overbevise mig om at jeg var alkoholiker. „Se på mig!“ forsvarede jeg mig over for min mand. „Jeg er ikke nogen sut! Jeg har opdraget dine børn og samtidig passet mit arbejde. Hvordan kan du tro at jeg er sådan en frygtelig en?“

Så en aften opdagede jeg at jeg havde glemt at fylde mit spirituslager op. I cirka otte år var jeg faldet i søvn ved hjælp af spiritus og piller. Det blev den frygteligste nat i hele mit liv. Jeg havde hallucinationer og hørte mærkelige ting. Jeg forestillede mig, ja overbeviste mig selv om, at nogen ville dræbe mig. Som natten gik, blev det værre og værre. Jeg var sikker på at jeg ville dø inden det blev morgen.

Men det gjorde jeg selvfølgelig ikke, og straks næste morgen gik jeg hen til spiritusforretningen. Og hvilken forandring jeg mærkede da jeg begærligt drak spiritussen! Pludselig havde jeg igen kontrol over mig selv. Men senere den dag mistede jeg al min selvbeherskelse. Jeg slog min datter meget voldsomt. Da blev jeg klar over at jeg havde brug for professionel hjælp, og jeg indvilligede i at komme på et behandlingshjem for alkoholikere. Men jeg troede stadig ikke at det var alkohol der var mit problem! Jeg var overbevist om at jeg var ved at miste forstanden og at det var derfor jeg måtte drikke.

„Drikker De?“ spurgte rådgiveren på behandlingshjemmet.

„Ja, men jeg drikker ikke så meget,“ sagde jeg idet jeg prøvede at forsvare mig. Så viste han mig et skema med de forskellige symptomer på alkoholisme og bad mig checke dem af som jeg mente gjaldt mig. Da jeg var færdig begyndte jeg at tænke: ’Måske er jeg alkoholiker.’ Jeg var bange.

Under mit tremåneders ophold på behandlingshjemmet lærte jeg meget om alkoholisme og hvordan den påvirkede mig som person og hvordan den forandrede mig. Da jeg mødte andre alkoholikere der var ved at komme sig, og hørte dem tale, blev jeg klar over at de var i samme båd som jeg.

Mit fremadskridende helbredelsesprogram indbefatter imidlertid noget andet som virkelig har hjulpet mig. Ja, i et brev om mig har behandlingshjemmet sagt: „Hendes tro synes at have givet hende mere styrke til at gennemføre sit helbredelsesprogram.“ Som et af Jehovas vidner overværer jeg regelmæssigt møder hver uge hvor jeg lærer at anvende Bibelens principper. Det har sat mig i stand til at være lykkelig uden at drikke. Og min lykke er blevet større ved at jeg fortæller andre om de vidunderlige ting jeg lærer fra Bibelen.

Som jeg har nærmet mig Jehova Gud, har jeg selv erfaret sandheden i ordene i Filipperbrevet 4:6, 7: „Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alt jeres anmodninger blive gjort kendt for Gud ved bøn og anråbelse sammen med taksigelse; og Guds fred, som overgår al forstand, vil beskytte jeres hjerter og jeres sind ved hjælp af Kristus Jesus.“ Ja, „Guds fred, som overgår al forstand“ sætter mig i stand til at gøre fremskridt med hensyn til min helbredelse ÉN DAG AD GANGEN. — Indsendt.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 10]

„Hvis jeg ikke tog dem, blev jeg meget nervøs og angst.“

[Tekstcitat på side 10]

„Du må lære at være lykkelig uden stoffer,“ forklarede lægen