Eksempler i langmodighed
’Gud har med megen langmodighed båret over med vredens kar, tjenlige til ødelæggelse.’ — ROMERNE 9:22.
1. (a) Hvordan er Guds inspirerede ord til gavn for os? (b) Hvorfor skal vi i den forbindelse drøfte egenskaben langmodighed?
SKABEREN, Jehova Gud, har givet os sit inspirerede ord, Bibelen, for at det skal tjene som ’en lampe for vor fod og et lys på vor sti’. (Salme 119:105) Guds ord hjælper os desuden til at blive ’fuldt udrustede til enhver god gerning’. (2 Timoteus 3:16, 17) En af de måder Bibelen udruster os på, er ved at omtale nogle som er gode eksempler hvad angår langmodighed. Denne egenskab er en af Guds ånds frugter, og den er nødvendig hvis vi vil opnå Guds godkendelse og komme godt ud af det med vore medmennesker. — Galaterne 5:22, 23.
2. Hvad ligger der i det græske ord der oversættes med „langmodig“, og hvem viser denne egenskab til fuldkommenhed?
2 Det græske ord der oversættes med „langmodig“ betyder bogstaveligt „lang af ånd“. Langmodighed er blevet defineret som „den egenskab at vise selvbeherskelse når man bliver provokeret så man ikke er hastig til at gengælde eller straffe“. (An Expository Dictionary of Old and New Testament Words af W. E. Vine, bind 3, side 12) At være langmodig vil sige at udvise selvbeherskelse og være sen til vrede. Jehova Gud er den der mere end nogen anden er langmodig og sen til vrede. Vi læser i Anden Mosebog 34:6 at Jehova er „en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på loyal hengivenhed og sandhed“. Otte andre steder i Bibelen siges det at Jehova er „sen til vrede“. — 4 Mosebog 14:18; Nehemias 9:17; Salme 86:15; 103:8; 145:8; Joel 2:13; Jonas 4:2; Nahum 1:3.
3. Hvilke egenskaber ligger til grund for Jehovas langmodighed?
3 At Jehova Gud er langmodig, eller sen til vrede, er blot hvad vi måtte forvente, for han besidder uovertruffen magt og visdom, fuldkommen retfærdighed og er desuden selve indbegrebet af kærlighed. (5 Mosebog 32:4; Job 12:13; Esajas 40:26; 1 Johannes 4:8) Han har herredømme over alle sine egenskaber så de til hver en tid er i fuldkommen balance med hinanden. Hvad siger hans ord om hvorfor og hvordan han har vist langmodighed over for ufuldkomne mennesker?
Langmodig for sit navns skyld
4. Hvilke gode grunde er der til at Jehova har været langmodig med syndere?
4 Hvorfor er Jehova langmodig? Hvorfor straffer han ikke syndere med det samme? Det skyldes ikke ligegyldighed eller manglende nidkærhed for retfærdighed. Jehova har gode grunde til at være sen til vrede og ikke straffe mennesker omgående. En af grundene er at han ønsker at gøre sit navn kendt. En anden grund er at det har krævet tid at afgøre de stridsspørgsmål om Guds suverænitet og menneskehedens uangribelighed som blev rejst ved oprøret i Eden. Desuden har Guds langmodighed givet syndige mennesker lejlighed til at vende om.
5, 6. Hvorfor viste Jehova langmodighed da menneskene gjorde oprør?
5 Jehova var langmodig med det første menneskepar i Edens Have. Da de overtrådte hans forbud mod at spise af frugten på træet til kundskab om godt og ondt, kunne han med det samme have henrettet dem og den faldne engel der havde bedraget Eva. Der er ingen tvivl om at Jehovas normer for ret og retfærdighed var blevet groft krænket, og at han var vred på de tre oprørere. Han var i sin fulde ret til at henrette dem øjeblikkelig. Gud havde advarende sagt til det første menneske, Adam: „Træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag du spiser af det skal du visselig dø.“ (1 Mosebog 2:17) Den selv samme dag som Adam syndede, krævede Gud overtræderne til regnskab og dømte dem til døden. I juridisk forstand døde Adam og Eva denne dag. Ikke desto mindre lod vor langmodige Skaber Adam leve i 930 år. — 1 Mosebog 5:5.
6 Gud havde gode grunde til at være langmodig, eller sen til vrede, i dette tilfælde. Hvis han havde henrettet oprørerne med det samme ville det ikke have besvaret den anklage som Djævelen egentlig havde rettet mod Jehova Gud om at Han ikke fortjener at blive tilbedt og at ingen af hans jordiske tjenere vil bevare deres uangribelighed under alle forhold. Desuden kunne det have rejst nogle ubesvarede spørgsmål, som for eksempel: Hvem bar skylden for at Adam og Eva syndede? Skabte Jehova dem så moralsk svage at de ikke kunne modstå fristelsen, for derefter at straffe dem da de syndede? Svarene på alle disse spørgsmål fremgår af beretningen i Jobs Bog, kapitel 1 og 2. Ved at lade menneskene formere sig gav Jehova dem mulighed for at vise at Satans anklager er falske.
7. Hvorfor udslettede Jehova ikke Farao med det samme?
7 Da Jehova stod i begreb med at udfri sit folk, israelitterne, fra trældommen i Ægypten, viste han igen at han var langmodig. Jehova kunne have udslettet Farao og hans militærmagt med det samme, men i stedet tolererede Gud ham et stykke tid. Hvorfor? Jo, som tiden gik nægtede Farao mere og mere hårdnakket at lade israelitterne forlade Ægypten som Jehovas frie folk. Derved viste han at han var et „vredens kar“ der fortjente at blive udslettet fordi han havde trodset Jehova. (Romerne 9:14-24) Der var imidlertid også en vigtigere grund til at Gud var langmodig i dette tilfælde. Gennem Moses sagde han til Farao: „Nu kunne jeg have rakt min hånd ud og slået dig og dit folk med pest, så du var blevet udslettet fra jorden. Men netop af denne grund har jeg ladet dig bestå: for at vise dig min magt og for at få mit navn forkyndt på hele jorden.“ — 2 Mosebog 9:15, 16.
8. Hvorfor udslettede Jehova ikke de oprørske israelitter i ørkenen?
8 Der var også gode grunde til at Jehova viste sin langmodighed med israelitterne da de befandt sig i ørkenen. De satte virkelig Guds tålmodighed på prøve ved at tilbede guldkalven og ved ikke at udvise tro da de ti spioner vendte tilbage med en dårlig rapport. Men Gud udslettede dem ikke som sit folk, for hans navn og ry var inddraget. Ja, Jehova viste langmodighed for sit navns skyld. — 2 Mosebog 32:10-14; 4 Mosebog 14:11-20.
Langmodighed for menneskenes skyld
9. Hvorfor viste Jehova langmodighed på Noas tid?
9 Jehova har været langmodig med menneskene lige siden Adam gjorde alle sine potentielle efterkommere blodig uret ved at synde. Guds langmodighed gjorde det muligt at gøre denne uret god igen, for ved at lade tiden gå gav han angrende mennesker mulighed for at blive forligt med ham. (Romerne 5:8-10) Jehova Gud viste også langmodighed med menneskene på Noas tid. Dengang „så Jehova at menneskets ondskab var meget udbredt på jorden og at enhver tilbøjelighed i dets hjertes tanker kun var ond dagen lang“. (1 Mosebog 6:5) Skønt Gud kunne have udslettet menneskeslægten umiddelbart efter at han så den tilstand den var kommet i, erklærede han i stedet at han ville bringe denne situation til ophør efter 120 år. (1 Mosebog 6:3) Ved at Gud på denne måde viste langmodighed, fik Noa mulighed for at få tre sønner som kunne blive voksne og gifte sig, og det gav denne familie tid til at bygge arken og derved redde deres sjæle og bevare jordens dyr gennem Vandfloden. Derved kunne Guds oprindelige hensigt med jorden gennemføres.
10, 11. Hvorfor var Jehova langmodig med Israels nation?
10 En anden definition af langmodighed kan især anvendes om Guds handlemåde med sit folk. Langmodighed kan nemlig også defineres som det „tålmodigt at lide uret eller at finde sig i en provokation, forenet med håbet om en genoprettelse af det gode forhold“. (Hjælp til forståelse af Bibelen, side 781; udgivet af Vagttårnets Selskab.) Dette viser at der var en yderligere grund til at Gud var langmodig med israelitterne. Gentagne gange vendte de sig bort fra Jehova og kom i trældom under hedenske nationer. Ikke desto mindre viste han dem sin langmodighed ved at udfri israelitterne og give dem mulighed for at vende om. — Dommerne 2:16-20.
11 De fleste af Israels konger forledte deres undersåtter til afgudsdyrkelse. Fik det Gud til uden videre at forkaste nationen? Nej, Jehova var ikke hurtig til at opgive håbet om at det gode forhold kunne genoprettes. Han var sen til vrede. I sin langmodighed gav Gud dem den ene gang efter den anden lejlighed til at vende om. Vi læser i Anden Krønikebog 36:15, 16: „Jehova, deres forfædres Gud, sendte imidlertid bud til dem ved sine sendebud, idet han sendte dem igen og igen, for han havde medlidenhed med sit folk og med sin bolig, men de drev spot med den sande Guds sendebud og ringeagtede hans ord og gjorde nar af hans profeter, indtil Jehovas forbitrelse var vokset mod hans folk i den grad at der ingen lægedom var.“
12. Hvilke vidnesbyrd indeholder De Kristne Græske Skrifter om Jehovas langmodighed?
12 Også De Kristne Græske Skrifter indeholder vidnesbyrd om at Jehova langmodigt ønsker at hjælpe sit folk når det synder. Apostelen Paulus henvender for eksempel følgende ord til kristne der synder: „Foragter du hans venligheds og overbærenheds og langmodigheds rigdom, fordi du ikke ved at Guds venlighed søger at lede dig til sindsændring?“ (Romerne 2:4) Peter giver udtryk for noget lignende: „Jehova er ikke langsom med hensyn til sit løfte, sådan som nogle opfatter det som langsomhed, men han er tålmodig med jer, da han ikke ønsker at nogen skal lide undergang, men at alle skal nå til en sindsændring.“ (2 Peter 3:9) Vi bliver derfor meget passende gjort opmærksomme på at vi bør ’regne vor Herres tålmodighed for frelse’. (2 Peter 3:15) Vi ser altså at Jehova er langmodig, ikke på grund af sentimentalitet eller efterladenhed, men fordi hans navn og hans hensigter er involveret og fordi han er barmhjertig og kærlig.
Jesus var langmodig
13. Hvilke bibelske vidnesbyrd er der om at Jesus Kristus var langmodig?
13 Næst efter Gud er hans søn, den salvede Jesus Kristus, den som har vist størst langmodighed. Han blev et storslået eksempel fordi han viste selvbeherskelse og ikke hurtigt gav igen når han blev provokeret. At Messias ville være langmodig blev forudsagt af profeten Esajas med følgende ord: „Han var hårdt trængt, og han lod sig mishandle; dog åbnede han ikke sin mund. Han blev ført som et får til slagtning; og som et hunfår der er stumt over for dem der klipper det, således åbnede han ikke sin mund.“ (Esajas 53:7) Dette bliver underbygget af Peters udtalelse: „Når han blev skældt ud, skældte han ikke igen. Når han led, truede han ikke, men overgav sig til ham der dømmer retfærdigt.“ (1 Peter 2:23) Det må have været en prøvelse for Jesus at høre på disciplenes evindelige skænderier om hvem der var den største. Men hvor var hans langmodighed og tålmodighed stor! — Markus 9:34; Lukas 9:46; 22:24.
14. Hvad bør Jesu eksempel få os til at gøre?
14 Vi bør følge det eksempel Jesus satte med hensyn til at være langmodig. Paulus skrev: „Lad os med udholdenhed løbe det væddeløb der ligger foran os, mens vi ufravendt ser hen til vor tros hovedformidler og fuldender, Jesus, som for den glæde der lå foran ham, udholdt en marterpæl, idet han foragtede skammen, og nu har taget sæde ved højre side af Guds trone. Ja, betragt nøje ham som har udholdt en sådan modsigelse af syndere som går imod sig selv, for at I ikke skal blive trætte og give tabt i jeres sjæle.“ — Hebræerne 12:1-3.
15. Hvordan ved vi at Jesus var langmodig og villigt udholdt prøvelser?
15 At Jesus var langmodig og villig til at udholde prøvelser, kan ses af hans indstilling da han blev arresteret. Efter at have irettesat Peter for at gribe til sværdet i et forsøg på at beskytte sin Herre, sagde Jesus: „Mener du at jeg ikke kan bede min Fader om hjælp, så han i dette øjeblik sender mig mere end tolv legioner engle? Men hvordan ville Skrifterne så blive opfyldt, som siger at det nødvendigvis må ske på denne måde?“ — Mattæus 26:51-54; Johannes 18:10, 11.
Andre eksempler på langmodighed
16. Hvordan viser Bibelen at Jakobs søn Josef var langmodig?
16 Selv ufuldkomne, syndige mennesker kan vise langmodighed. De Hebraiske Skrifter indeholder eksempler på nogle der tålmodigt udholdt forurettelser skønt de var ufuldkomne. Der er for eksempel Josef, søn af den hebraiske patriark Jakob. Han udholdt tålmodigt de uretfærdigheder hans halvbrødre og Potifars hustru udsatte ham for. (1 Mosebog 37:18-28; 39:1-20) Josef lod ikke disse prøvelser gøre ham bitter. Det fremgår af det han sagde til sine brødre: „Men vær nu ikke kede af det og bliv ikke vrede på jer selv fordi I solgte mig hertil; Gud har nemlig sendt mig forud for jer til bevarelse af liv.“ (1 Mosebog 45:4, 5) Josef var et godt eksempel i det at vise langmodighed.
17, 18. Hvilke vidnesbyrd har vi om at David var langmodig?
17 David var endnu en af Jehovas trofaste tjenere som tålmodigt udholdt forurettelser og viste langmodighed. Jaget som en hund af den skinsyge kong Saul kunne David ved to lejligheder have gjort gengæld ved at dræbe Saul. (1 Samuel 24:1-22; 26:1-25) Men David ventede på Gud, hvilket kan ses af hans ord til Abisjaj: „Jehova [vil] selv tilføje [Saul] et slag, eller hans dag vil komme og han må dø, eller han drager i krig og bliver revet bort. Af respekt for Jehova kunne det aldrig falde mig ind at række min hånd ud mod Jehovas salvede.“ (1 Samuel 26:10, 11) Ja, det stod i Davids magt at sætte en stopper for Sauls forfølgelse. Men i stedet valgte David at være langmodig.
18 Tænk også på det der skete da kong David flygtede fra sin forræderiske søn Absalom. Sjim’i, en benjaminit fra Sauls’ hus, kastede sten mod David og nedkaldte ondt over ham idet han råbte: „Ud! ud! du blodskyldige mand, usling af en mand!“ Abisjaj ønskede at slå Sjim’i ihjel, men David nægtede at gøre gengæld. Derved viste han at han ejede egenskaben langmodighed. — 2 Samuel 16:5-13.
Paulus’ eksempel
19, 20. Hvordan viste apostelen Paulus at han var langmodig?
19 I De Kristne Græske Skrifter finder vi endnu et godt eksempel på at et ufuldkomment menneske kan vise langmodighed, nemlig apostelen Paulus. Han holdt tålmodigt ud og var langmodig både over for sine religiøse modstandere og personer som hævdede at være kristne. Ja, Paulus var langmodig skønt nogle i menigheden i Korinth sagde: „Hans breve er vægtige og magtfulde, men hans personlige nærværelse er svag og hans tale ikke værd at regne med.“ — 2 Korinther 10:10; 11:5, 6, 22-33.
20 Det var derfor med god grund at Paulus sagde til korintherne: „På enhver måde anbefaler vi os som Guds tjenere: ved at udholde meget, ved trængsler, ved tilfælde af nød, ved vanskeligheder, ved slag, ved fængsler, ved uroligheder, ved slid, ved søvnløse nætter, ved perioder uden mad, ved renhed, ved kundskab, ved langmodighed, ved venlighed, ved hellig ånd, ved kærlighed uden hykleri.“ (2 Korinther 6:4-6) Til sin medarbejder Timoteus skrev apostelen: „Du har nøje fulgt min lære, min livsførelse, min hensigt, min tro, min langmodighed, min kærlighed, min udholdenhed, mine forfølgelser, mine lidelser, . . . og Herren har friet mig ud af dem alle.“ (2 Timoteus 3:10, 11) Ja, Paulus satte også et godt eksempel med hensyn til at vise langmodighed.
21. Hvordan kan den næste artikel hjælpe os?
21 Som vi har set indeholder Bibelen mange gode eksempler på langmodighed. Jehova og hans elskede søn er de største eksempler. Men det opmuntrer os at se at også ufuldkomne mennesker som Josef, David og apostelen Paulus lagde denne egenskab for dagen. Den næste artikel skal hjælpe os til at efterligne disse gode eksempler.
Spørgsmål til repetition
◻ Hvad vil det sige at være langmodig?
◻ Hvad er de væsentligste grunde til at Jehova har vist langmodighed?
◻ På hvilke måder viste Jesus at han var langmodig?
◻ Hvilke bibelske eksempler er der på at ufuldkomne mennesker kan vise langmodighed?
[Illustration på side 10]
Josef, Jesus, David, Paulus og Job var eksempler i langmodighed
[Illustration på side 13]
Jesus var langmodig med sine disciple