Kampen mod depression — hvordan andre kan hjælpe

FOR tredje gang inden for nogle få dage ringede Ann til sin mor, tilsyneladende uden grund. Hendes mor, Kay, bemærkede at hendes stemme var underligt ’død’. „Hun lød deprimeret,“ fortæller Kay. „Hun beklagede sig ganske vist ikke, men selve hendes tonefald syntes at sige: ’Jeg har brug for hjælp!’“ Det skar Kay i hjertet at fornemme at hendes datter havde problemer.

„Jeg sagde til Ann at jeg ville være hos hende dagen efter,“ fortæller Kay. „Hun svarede grådkvalt: ’Godt,’ og lagde så røret på.“ Da Kay ankom blev hun dybt chokeret over at høre at Ann havde betroet sine venner at hun ikke følte at hun duede til noget eller havde noget at leve for. Hun talte endda i ramme alvor om at begå selvmord! Kay blev hos sin datter i fem dage, og med moderens støtte fik Ann det bedre. Besøget blev et vendepunkt. „Dette her har lært mig hvor vigtigt det er at lytte til andre,“ siger Kay. „Tænk hvor forfærdeligt det ville have været hvis vi ikke havde gjort noget for at hjælpe Ann mens tid var, og hun så havde begået selvmord.“

For dybt deprimerede mennesker kan det ofte gælde livet at de får hjælp fra andre. Ville du have været lige så vågen som Kay? Da der på verdensplan årligt er 100 millioner mennesker som bliver ramt af en dyb depression, er det sandsynligt at en af dine venner eller slægtninge er eller har været deprimeret. Men hvis du vil prøve at hjælpe en der er deprimeret, må du være forberedt på at det kan være fortvivlende svært.

I bogen Up From Depression fortæller dr. Leonard Cammer om en kvinde der ikke vidste sine levende råd med hensyn til sin deprimerede søn. Da hun og hendes søn konsulterede ham, sagde hun blandt andet: „Han ignorerer os totalt; han lader som om vi slet ikke eksisterer. Han ved at vi elsker ham. Hvorfor skal han så såre os sådan? De aner ikke hvad jeg har været igennem, doktor.“ Dr. Cammer siger: „Hvis blot hun vidste hvad hendes søn har været igennem! . . . Den deprimerede mærker at han er en byrde for familien. Men han er også en byrde for sig selv, fordi han ikke kan gøre noget for at få det bedre, og fordi hans lidelse ydmyger ham og gør ham skamfuld. Hans eneste udvej er at lukke sig mere inde i sig selv.“ Moderens mangel på forståelse forværrede situationen. Hvis du skal hjælpe en der er deprimeret, må du derfor først og fremmest vise . . .

Empati

At vise empati, medfølelse, vil sige at sætte sig ind i modpartens følelser. (1 Peter 3:8) Du må først og fremmest indse at den deprimerede pines. Hans lidelse er reel, det er ikke noget han blot foregiver eller bilder sig ind. „Græd med dem der græder,“ sagde apostelen Paulus. (Romerne 12:15) Med andre ord, forsøg at sætte dig ind i hvilken fortvivlelse den deprimerede føler.

Du kan ganske vist ikke vide nøjagtig hvordan han har det, men du kan vise at du gerne vil vide det. Tilskynd ham til at tale om sine følelser, og når han gør det, så prøv at se situationen fra hans side, sæt dig i hans sted. Undgå fordømmende udtalelser som: ’Sådan må du sandelig ikke føle’ eller: ’Det er jo en helt forkert indstilling.’ Deprimerede mennesker er meget sårbare, mange har næsten ingen selvrespekt, og kritiske kommentarer kan kun forværre situationen.

Genopbyg selvrespekten

For at genopbygge den deprimeredes selvrespekt må du appellere til hans fornuft. Du må venligt og blidt hjælpe ham til at indse at hans lave selvvurdering intet har med virkeligheden at gøre. Men løsningen består ikke i at holde et opildnende foredrag for ham om hvor godt et menneske han er. „Den der lægger tøjet en dag det er koldt, er som eddike på soda og som den der synger sange for et nedtrykt hjerte,“ siges der i Ordsprogene 25:20. Hule ord lader den deprimerede følelsesmæssigt kold og irriteret, fordi de sjældent beskæftiger sig med årsagen til at han føler sig uduelig.

Hvis den deprimerede for eksempel siger: ’Jeg føler at jeg ikke duer til noget. Jeg er bare et nul og jeg bliver aldrig andet,’ kunne man spørge — men uden at virke udfordrende: ’Tror du at du kan forklare mig hvorfor du føler sådan?’ Hør godt efter hvad den deprimerede svarer. Din opmærksomhed vil forsikre ham om at hans forklaringer nytter noget. Når han begynder at åbne sig kan du stille flere spørgsmål for at hjælpe ham til at genkende og korrigere de tankebaner som forårsager depression.a

Stil på en ukritisk måde enkle, direkte spørgsmål for at få den deprimerede til at ræsonnere. (Se ovenstående ramme.) Hvis du bemærker at den deprimerede gør noget som forværrer problemet, så spørg venligt: ’Føler du at det du har gjort indtil nu, har hjulpet dig? Tror du det ville være en hjælp hvis du ændrede noget?’ Det vil styrke hans selvtillid hvis du kan få ham til selv at give nogle forslag.

En der er deprimeret vil som regel ignorere alle sine gode egenskaber; så prøv om du kan åbne vedkommendes øjne for hans evner og stærke sider. Måske har han opdraget sine børn så de er blevet ligevægtige, lykkelige mennesker. Hvis det er en kvinde har hun måske ’grønne fingre’ eller er god til at lave mad. Læg mærke til hvad den deprimerede er god til, og henled hans opmærksomhed på det. Du kan måske endda bede ham om at skrive noget af det ned, så han senere kan se på det. Det vil også være godt at bede ham hjælpe dig med noget af det han er god til.

En kvinde ved navn Maria blev for eksempel dybt deprimeret, men da hun var dygtig til at sy spurgte en af hendes veninder hende: „Du vil vel ikke hjælpe mig med at vælge noget stof og et mønster? Jeg vil så gerne sy en nederdel og en jakke.“ Maria tilbød at sy det for hende. „Vil du virkelig? Hvor er det pænt af dig!“ svarede veninden. Senere takkede hun mange gange Maria for hendes hjælp og sendte hende et brev hvori hun fortalte om hvordan alle havde rost dragten. „Det opmuntrede mig meget og styrkede min selvtillid,“ fortæller Maria. „Senere hørte jeg at min veninde selv havde været deprimeret og derfor vidste at det ville være en hjælp for mig at gøre noget for hende. Og det var det virkelig. Hun gjorde mere for mig end jeg gjorde for hende.“

Hjælp den deprimerede til at sætte sig nogle få, specifikke mål, som han eller hun har mulighed for at nå inden for en kort tid. Det kan dreje sig om nogle enkle opgaver i hjemmet, et stykke håndarbejde eller endda det at opmuntre andre. Som en dybt deprimeret kvinde har sagt: „Jeg forsøgte hver dag at sige noget opmuntrende til min familie eller en ven.“ Det giver selvtillid at nå sådanne små mål.

Når ægtefællen er deprimeret

Mange hvis ægtefæller bliver ramt af en dyb depression, føler at det på en eller anden måde er deres skyld. De får dårlig samvittighed, og dette skaber et spændt forhold i ægteskabet. Men en depression er ikke nødvendigvis et symptom på et dårligt ægteskab.

Efter at have studeret 40 deprimerede kvinders livshistorie skrev Myrna Weissman og Eugene Paykel i bogen The Depressed Woman: „Ikke alle de deprimerede kvinder levede i et dårligt ægteskab før de blev syge. Vi fandt adskillige tilfælde hvor kvinden havde levet i et ægteskab med en god kommunikation og gensidig forståelse . . . før depressionen satte ind. Sygdommen, derimod, belastede forholdet betydeligt.“ — Kursiveret af os.

Skønt et køligt eller spændt forhold til ægtefællen sjældent ligefrem forårsager en depression, kan det dog skabe et klima der øger risikoen. I rammen på side 15 nævnes nogle faktorer som kan fremkalde en depression. En mand hvis deprimerede kone fik selvmordstanker, har indrømmet: „Jeg tog ikke mit ansvar for hendes følelsesmæssige og åndelige behov særlig alvorligt. Jeg betragtede hende mere som en bofælle end som en hustru. Jeg havde så travlt med at hjælpe andre at der ikke blev tid til at give hende den tryghed og kærlighed hun trængte til. Jeg måtte arbejde på at forbedre kommunikationen imellem os, være mere åben og foretage mig mere sammen med hende.“ Er der også nogle områder i dit familieliv som du må arbejde på at forbedre? Lad os se hvad man ellers kan gøre for at hjælpe en deprimeret ægtefælle.

◻ Tålmodighed, tålmodighed og atter tålmodighed! Den følelsesmæssige smerte kan få deprimerede mennesker til at bide ad deres ægtefælle og andre. Victoria, der har lidt af en alvorlig depression, fortæller: „Jeg hadede mig selv og var dybt ulykkelig. Jeg er sikker på at min mand og mine børn hellere end gerne ville have låst mig inde i et skab og smidt nøglen væk. Alligevel sagde de hundreder af gange til mig: ’Vi elsker dig; vi ved godt at du ikke mener det’ og: ’Du er bare træt.’“ Ja, hvis du vil hjælpe din deprimerede ægtefælle, må du gøre dig klart at deprimerede mennesker siger meget de ikke mener. Selv troshelten Job måtte indrømme at han havde talt overilet på grund af sin græmmelse. (Job 6:3) Vis indsigt og husk på at det i virkeligheden ikke er dig den deprimerede er vred på. Så vil du kunne afdramatisere situationen ved at svare på en mild og venlig måde. (Ordsprogene 15:1; 19:11) Men forvent ikke at ægtefællen bliver rask fra den ene dag til den anden.

◻ Støt ægtefællen åndeligt og følelsesmæssigt. Mange deprimerede har fundet at Jehovas vidners møder giver dem den nødvendige opmuntring til at holde ud. (Hebræerne 10:25) Men Irene, der var deprimeret i halvandet år, indrømmer: „En aften før vi skulle til møde satte jeg mig ned og græd fordi jeg ikke kunne holde ud at tænke på at jeg skulle hilse på alle de mennesker. Men min mand opmuntrede mig, og efter at vi havde bedt til Jehova, tog vi af sted. Det var en kamp for mig at holde tårerne tilbage under mødet, men jeg var Jehova Gud dybt taknemmelig fordi han havde givet mig styrke til at komme af sted.“

Foruden den åndelige hjælp har den deprimerede brug for at vide at han eller hun har sin ægtefælles følelsesmæssige støtte. Irene fortæller hvordan hendes mand fik hende til at føle sig tryg: „Når børnene var kommet i seng om aftenen sad min mand og jeg og snakkede, og somme tider græd jeg i næsten en time. Hans støtte og forståelse var en stor hjælp for mig. Han bad sammen med mig, lyttede til mig eller gav mig en skulder at græde ud ved — alt efter hvad jeg nu havde brug for.“ Du bør ofte forsikre din deprimerede ægtefælle om at du holder af ham eller hende, da en kristen jo ønsker at være sin ægtefælle til behag. — 1 Korinther 7:33, 34.

◻ Hjælp den deprimerede fysisk. For en deprimeret kvinde kan det pludselig synes overvældende at skulle klare de daglige pligter i hjemmet og tage sig af børnene. Manden og børnene kan hjælpe hende med at gøre rent og lave mad, men det er bedst at de undgår at spørge hende om hvad de skal gøre, da det kan føles som et pres for hende. „Min mand, Bob, tillod ingen at læsse noget som helst over på mig i den periode. Han virkede som en slags stødpude,“ fortæller Elizabeth, en kvinde der har haft en alvorlig depression. „Jeg skulle bare koncentrere mig om at få det bedre.“ Hun tilføjer: „Lægen gav mig noget medicin, men han sagde også til mig at jeg skulle sørge for at få noget motion hver dag. Bob tilskyndede mig til at følge dette råd. Vi gik en tur sammen hver dag.“ Den deprimerede kan også føle det som en hjælp at komme med på en veltilrettelagt udflugt. Alt dette kræver initiativ af ægtefællen.

Hjælp fra andre

„En ven viser kærlighed til hver en tid og er en broder som er født med henblik på trængselen,“ siges der i Ordsprogene 17:17. I en periode med ’trængsel’, for eksempel under en depression, viser det sig om et venskab er ægte. Men hvordan kan en ven hjælpe den deprimerede?

„Mens jeg var deprimeret var der en af mine venner som flere gange skrev til mig og altid citerede nogle opmuntrende skriftsteder,“ fortæller Maria. „Jeg læste brevene igen og igen, og jeg kom altid til at græde. Sådanne breve var guld værd for mig.“ Ja, deprimerede mennesker sætter stor pris på opmuntrende breve, postkort og telefonopringninger. Venlige besøg er også en stor hjælp. „Hvis der ikke kommer nogen, forstærker det tanken om at man er helt alene,“ siger Elizabeth. „Bed sammen med den deprimerede, fortæl nogle opmuntrende oplevelser, eller tilbered et måltid og tag hele familien med når du afleverer det. En af mine venner forærede mig en pakke med forskellige småting og sager. De var pakket ind hver for sig, og jeg nød at sidde og pakke hver enkelt af dem ud.“

Det siger næsten sig selv at man må vise dømmekraft med hensyn til at løbe ærinder og udføre husligt arbejde for deprimerede mennesker. Lyt til hvad de siger, og insister ikke på at gøre noget for dem hvis de ikke ønsker det. Det kan give dem dårlig samvittighed at vide at en anden gør noget de selv burde have gjort. Måske vil de foretrække at det slet ikke bliver gjort.

De ældste, de åndelige hyrder i Jehovas Vidners menigheder, kan også være til uvurderlig hjælp. Irene fortæller: „Jeg talte med et par af de ældste om mit problem. Det gjorde det lidt lettere for mig at min mand også var til stede. Det var et stort skridt, og det hjalp mig virkelig meget. Jeg erfarede at de ældste har dyb omsorg for os.“ De ældste vil kunne ’trøste de modfaldne sjæle’ hvis de lytter opmærksomt til dem og er godt forberedt.b — 1 Thessaloniker 5:14; Ordsprogene 12:18.

Det er vigtigt at kunne se hvornår der er behov for professionel hjælp — det kan faktisk dreje sig om liv eller død! En depression kan blive så alvorlig at man bør sørge for at den deprimerede får den nødvendige lægehjælp. Man skal ikke regne med at den deprimerede selv kan træffe afgørelsen. I mange tilfælde må en anden påtage sig at bestille tid hos lægen. Man kan berolige den deprimerede ved for eksempel at sige: ’Jeg er sikker på at det ikke er noget alvorligt du fejler, men for en sikkerheds skyld synes jeg at du bør blive undersøgt. Jeg holder meget af dig, det ved du; men jeg er jo ikke læge.’ Vær venlig men bestemt!

Det er ikke nogen let opgave at hjælpe en ven eller en ægtefælle til at overvinde en depression, men hvis du holder ud kan du måske redde et liv. Det kan være din omsorg der gør udslaget. Da Margaret var allerlængst nede sagde hun for eksempel til sin mand at hun havde mest lyst til at give op og lægge sig til at dø. Han svarede kærligt: „Giv ikke op. Jeg skal nok hjælpe dig til at holde ud.“ Hans omsorg gjorde et dybt indtryk på hende. Hun fortæller: „Da han sagde det, vidste jeg at jeg kunne blive ved med at kæmpe.“ Det gjorde hun, og til sidst vandt hun kampen mod sin depression.

[Fodnoter]

[Ramme på side 13]

Tankebaner der opbygger selvrespekt

En kvinde hvis ægteskab blev opløst på grund af mandens utroskab, blev deprimeret og tænkte på at tage sit eget liv. Senere sagde hun til en professionel rådgiver: „Jeg er nul og niks uden Raymond . . . jeg kan ikke være lykkelig uden ham.“

Rådgiveren spurgte: „Er du lykkelig når du er sammen med Raymond?“ Hun svarede: „Nej, vi skændes hele tiden, og så får jeg det værre.“ Rådgiveren fortsatte: „Du siger at du er nul og niks uden Raymond. Følte du også sådan før du mødte ham?“

„Nej, da følte jeg at jeg var noget værd,“ brast det ud af den deprimerede kvinde. Rådgiveren svarede så: „Hvis du var noget værd før du kendte Raymond, hvorfor har du så brug for ham for at føle at du er noget værd nu?“ I bogen Cognitive Therapy and the Emotional Disorders fortæller dr. Aaron Beck hvordan det videre gik med denne kvinde: „Ved en senere samtale sagde hun at en tanke hun havde bidt mærke i var: Hvordan kunne hun være ’nul og niks’ uden Raymond — når hun havde følt sig som et helstøbt og lykkeligt menneske før hun nogen sinde havde mødt ham?“ Hun overvandt sin depression.

[Ramme på side 15]

Kunne atmosfæren i dit hjem fremkalde en depression?

◻ Undergraver du din ægtefælles selvrespekt med udtryk som ’Hvorfor er du ikke en bedre ægtefælle?’ ’Jeg elsker dig på trods af at du er som du er,’ eller ’Hvorfor er du så tankeløs?’

◻ Giver du din ægtefælle skyldfølelse ved altid at give ham eller hende skylden for det der går galt?

◻ Hindrer atmosfæren i hjemmet familiens medlemmer i at vise deres følelser — fremtræder de som ’svage’ hvis de gør det?

◻ Giver du din ægtefælle en følelse af at han eller hun nærmest skal være fuldkommen for at kunne leve op til dine forventninger?

◻ Mangler der kommunikation?

[Illustrationer på side 16]

En deprimeret kvinde siger: ’Brevene fra mine venner var guld værd for mig’