En ’afskyelighed’ der ikke formår at indføre fred

„Når I ser Jerusalem omringet af lejrede hære . . . Så lad dem der er i Judæa flygte til bjergene.“ — Lukas 21:20, 21.

1, 2. (a) Hvorfor vil det aldrig lykkes for menneskene at opnå fred ved hjælp af organisationer som De forenede Nationer? (b) Hvordan vil Gud skabe fred på jorden?

HVOR meget mennesker end gør for at opnå fred og sikkerhed gennem institutioner som De forenede Nationer, vil det aldrig lykkes for dem. Hvorfor ikke? Fordi menneskeheden i dag ikke ejer fred med Gud, hvilket er en betingelse for at varig fred kan eksistere på jorden. (Salme 46:1-9; 127:1; Esajas 11:9; 57:21) Hvordan kan dette problem løses? Jehova har lykkeligvis allerede taget hånd i hanke med det. Der vil blive indført fred og sikkerhed på denne jord gennem Guds rige ved hans søn, Jesus, ved hvis fødsel englene sang: „Ære til Gud i det højeste, og på jorden fred blandt mennesker der har Guds velvilje.“ — Lukas 2:14; Salme 72:7.

² I det første århundrede forkyndte Jesus om Guds rige og fortalte fredsstiftende mennesker at de havde mulighed for at blive Guds sønner og medregenter med ham i dette rige. (Mattæus 4:23; 5:9; Lukas 12:32) De begivenheder der derefter fandt sted, minder meget om visse begivenheder i vor tid. Ved at se nærmere på dem kan vi lære meget om hvordan det vil gå den menneskeskabte organisation til indførelse af „fred og sikkerhed“, De forenede Nationer.

Jøderne træffer et valg

3. Hvem forsøgte på Jesu tid at opretholde international fred og sikkerhed, og hvorfor kunne dette aldrig lykkes fuldt ud?

³ På Jesu tid var det romerriget der herskede over en stor del af jorden, og det havde sine egne ideer om fred og sikkerhed. Ved hjælp af sine hære havde det gennemtvunget Pax Romana (den romerske fred) i store dele af den dakendte verden. Men Pax Romana var ingen varig fred, eftersom det hedenske Rom og dets hære ikke kunne bringe en forsoning i stand mellem mennesker og Gud. Det rige som Jesus forkyndte om, overgik derfor langt romerriget.

4. Hvordan reagerede de fleste jøder på Jesu forkyndelse? Hvad opstod der alligevel lidt efter lidt i det første århundrede?

⁴ Alligevel forkastede de fleste af Jesu landsmænd Guds rige. (Johannes 1:11; 7:47, 48; 9:22) Folkets ledere betragtede Jesus som en trussel mod landets sikkerhed og overgav ham til at blive henrettet, idet de sagde: „Vi har ingen anden konge end kejseren.“ (Johannes 11:48; 19:14, 15) Der var dog nogle jøder, og senere mange hedninger, der med glæde forstod at Jesus var Guds udvalgte konge. (Kolossenserne 1:13-20) De forkyndte om ham i mange lande, og Jerusalem blev midtpunktet for et internationalt samfund af kristne. — Apostelgerninger 15:2; 1 Peter 5:9.

5, 6. (a) Hvordan udviklede forholdet mellem jøderne og Rom sig? (b) Hvilken advarsel havde Jesus givet, og hvordan reddede den de kristnes liv i år 70?

⁵ På trods af at jøderne havde valgt kejseren fremfor Kristus, varede det ikke længe før forholdet mellem jøderne og Rom forringedes. De jødiske zeloter førte guerillakrig mod romerriget, indtil der i år 66 udbrød åben krig. De romerske tropper forsøgte at genoprette Pax Romana, og snart var Jerusalem under belejring. For de kristne havde dette en ganske særlig betydning. Mange år tidligere havde Jesus advarende sagt: „Når I ser Jerusalem omringet af lejrede hære, så skal I vide at dens ødelæggelse er kommet nær. Så lad dem der er i Judæa flygte til bjergene, og lad dem der er i dets midte gå ud.“ (Lukas 21:20, 21) Jerusalem var nu omringet, og de kristne ventede på en lejlighed til at flygte.

⁶ De kom ikke til at vente længe. Romerne nedbrød tempelmuren, og mange jøder var rede til at overgive sig, da den romerske hærfører, Cestius Gallus, ganske uventet trak sine tropper tilbage. Zeloterne benyttede lejligheden til at reorganisere deres forsvar, men de kristne forlod byen. I år 70 var de romerske hære igen tilbage og lejrede sig omkring Jerusalems mure, og denne gang blev byen ødelagt. Hvordan berører denne historiske tragedie os? Jo, den advarsel som Jesus gav og som reddede hans disciples liv, har også betydning for os i dag.

Mere end én opfyldelse

7-9. (a) Hvordan kan vi vide at Jesu profeti om at Jerusalem skulle omringes af hære, ville få mere end én opfyldelse? (b) Hvordan får vi underbygget denne opfattelse ved at læse i Daniels bog med forståelse?

⁷ Denne advarsel var en del af en omfattende profeti som Jesus udtalte som svar på et betydningsfuldt spørgsmål. Hans disciple havde spurgt ham: „Hvornår vil disse ting [ødelæggelsen af det jødiske tempel] ske, og hvad vil være tegnet på din nærværelse og afslutningen på tingenes ordning?“ Som svar fremholdt Jesus et tegn der var sammensat af mange dele, deriblandt belejringen af Jerusalem. (Mattæus 24; Markus 13; Lukas 21) I årene efter Jesu død gik mange dele af denne profeti i opfyldelse, og kulminationen kom i år 70 da Jerusalem blev ødelagt og den jødiske tingenes ordning ophørte. — Mattæus 24:7, 14; Apostelgerninger 11:28; Kolossenserne 1:23.

⁸ Disciplene havde imidlertid også spurgt om Jesu „nærværelse“, der i Bibelen forbindes med afslutningen på en verdensomspændende tingenes ordning. (Daniel 2:44; Mattæus 24:3, 21) Eftersom Jesu nærværelse i ånden og afslutningen på den verdensomspændende tingenes ordning ikke indtraf i det første århundrede, kunne man forvente at der kom en fremtidig, større opfyldelse af Jesu profeti og at begivenhederne i det første århundrede dannede et mønster for denne større opfyldelse. Dette måtte indbefatte en større opfyldelse af Jesu advarsel om Jerusalems ødelæggelse.

⁹ Dette bliver tydeligere når vi betragter med hvilke ord denne advarsel er beskrevet i de to andre bibelske bøger hvori den er nævnt. I Mattæus beskrives de belejrende tropper som „afskyeligheden der forårsager ødelæggelse og som er omtalt ved profeten Daniel, idet den står på et helligt sted“. (Mattæus 24:15) Ifølge Markus’ beretning ’står afskyeligheden hvor den ikke bør stå’. (Markus 13:14) Mattæus oplyser i sin beretning at „afskyeligheden“ også er nævnt i Daniels bog. Udtrykket „afskyeligheden“ forekommer faktisk tre gange i Daniels bog: første gang (i flertal) i Daniel 9:27, som en del af en profeti der gik i opfyldelse da Jerusalem blev ødelagt i år 70, og desuden i Daniel 11:31 og 12:11. Ifølge de to sidstnævnte skriftsteder skulle der opstilles ’en afskyelighed’ i løbet af „den fastsatte tid“ eller „endens tid“. (Daniel 11:29; 12:9) Vi har siden 1914 befundet os i „endens tid“; derfor er Jesu advarsel også aktuel for os. — Mattæus 24:15.

Kristenhedens valg

10, 11. Hvilke begivenheder i vor tid svarer til dem der fandt sted i det første århundrede?

¹⁰ I vort århundrede har begivenhederne fulgt et mønster der minder om begivenhederne i det første århundrede. Ligesom dengang findes der i dag et rige der dominerer verdensskuepladsen. Det er den anglo-amerikanske verdensmagt, der gør sig store anstrengelser for at påtvinge hele menneskeheden sine ideer om fred og sikkerhed. I det første århundrede forkastede det kødelige Israel Jesus som Guds salvede Konge. I 1914 begyndte Jesu „nærværelse“ som Jehovas indsatte Konge. (Salme 2:6; Åbenbaringen 11:15-18) Men nationerne, deriblandt kristenhedens lande, nægtede at anerkende ham. (Salme 2:2, 3, 10, 11) De kastede sig i stedet ud i en grusom verdenskrig om internationalt overherredømme. Kristenhedens religiøse ledere er gået foran med hensyn til at forkaste Jesus, ligesom de jødiske ledere gjorde det i fortiden. Siden 1914 har de været travlt optaget af at gøre sig gældende på den politiske skueplads og har modstået forkyndelsen af den gode nyhed om Riget. — Markus 13:9.

¹¹ Ligesom på Jesu tid er der dog også i dag mange enkeltpersoner der med glæde anerkender Jehovas konge og forkynder den gode nyhed om hans rige i hele verden. (Mattæus 24:14) Der er nu næsten tre millioner Jehovas vidner som ønsker at vise deres loyalitet mod Guds rige. (Åbenbaringen 7:9, 10) De er neutrale med hensyn til denne verdens politik, og har fuld tillid til de foranstaltninger Jehova har truffet til indførelse af fred og sikkerhed. — Johannes 17:15, 16; Efeserne 1:10.

„Afskyeligheden“ i dag

12. Hvad er „afskyeligheden“ i vor tid?

¹² Hvad er den nutidige ’afskyelighed der forårsager ødelæggelse’? I det første århundrede var det de romerske hære der blev sendt til Jerusalem for at genindføre Pax Romana. I nutiden har de nationer der udkæmpede den første verdenskrig mistet illusionen om at freden opnås ved en total krig, og de har eksperimenteret med noget nyt: en international organisation der skal bevare verdensfreden. Denne organisation blev oprettet i 1919 som Folkeforbundet og findes stadig som De forenede Nationer. Det er den nutidige ’afskyelighed der forårsager ødelæggelse’.

13, 14. (a) Hvilke smigrende udtalelser har kristenheden fremsat om „afskyeligheden“? (b) Hvorfor var dette afgudsdyrkelse, og hvor placerede det „afskyeligheden“?

¹³ Det hebraiske ord der i Daniels bog oversættes med „afskyeligheden“, er sjiqqutsʹ. I Bibelen anvendes dette ord hovedsagelig om afguder og afgudsdyrkelse. (1 Kongebog 11:5, 7) Lad os med dette i tanke læse hvad religiøse ledere har sagt om Folkeforbundet:

„Hvad er denne vision om en menneskehedens verdensføderation . . . hvis det ikke er Guds rige?“ „Folkeforbundet har sin rod i evangeliet.“ (Kristi Kirkers Fællesråd i Amerika) „Alle [Folkeforbundets] mål og handlinger kan siges at opfylde Guds vilje som den udtrykkes i Jesu Kristi lære.“ (Biskopper fra den engelske statskirke) „Forsamlingen anbefaler derfor at alle kristne går i forbøn for og støtter Folkeforbundet som det eneste til rådighed stående middel til opnåelse af [fred på jorden].“ (En generalforsamling af baptister, kongregationalister, og presbyterianere i Storbritannien) „[Folkeforbundet] repræsenterer den eneste organiserede bestræbelse der er blevet gjort for at efterkomme pavestolens gentagne ønsker.“ — Kardinal Bourne, ærkebiskop af Westminster.

¹⁴ Da nationerne ikke blot forkastede Guds rige men også oprettede deres egen organisation til indførelse af fred, var det i virkeligheden oprør. Da kristenhedens religiøse ledere identificerede denne organisation med Guds rige og med evangeliet, og erklærede at den var „det eneste til rådighed stående middel“ til indførelse af fred, gjorde de sig skyldige i afgudsdyrkelse. De satte denne organisation i stedet for Guds rige, og placerede den derved „på et helligt sted“. Ja, den stod ’hvor den ikke burde stå’. (Mattæus 24:15; Markus 13:14) De religiøse ledere støtter nu Folkeforbundets efterfølger, De forenede Nationer, i stedet for at henvise folk til Guds oprettede rige.

Den fare der truer kristenheden

15, 16. Hvordan udvikler forholdet sig mellem kristenheden og de lande der støtter „afskyeligheden“?

¹⁵ Skønt kristenhedens trossamfund valgte Folkeforbundet og dets efterfølger fremfor Guds rige, er deres forhold til disse organisationers medlemslande blevet stadig ringere. Dette svarer til det der skete med forholdet mellem jøderne og Rom. Siden 1945 er flere og flere lande der enten er ukristne eller ligefrem antikristne, blevet medlemmer af De forenede Nationer. Dette varsler intet godt for kristenheden.

¹⁶ Dertil kommer at der i mange lande er visse gnidninger mellem kristenhedens trossamfund og staten. I Polen betragtes den katolske kirke som modstander af regimet. I Nordirland og Libanon har kristenhedens trossamfund forringet mulighederne for at skabe fred og sikkerhed. Desuden findes der inden for kristenhedens trossamfund nogle der, ligesom de jødiske zeloter, tilskynder til vold. Det protestantiske Kirkernes Verdensråd har ydet bidrag til terroristorganisationer, og katolske præster kæmper i junglerne som guerillasoldater og tjener revolutionære regeringer.

17. (a) Hvad er det nutidige Jerusalem? (b) Hvad vil der til sidst ske med det?

¹⁷ Tiden vil vise hvor spændt forholdet vil blive mellem kristenhedens trossamfund og nationerne, men det endelige udfald blev forudskildret ved begivenhederne i det første århundrede. Som Jesus havde forudsagt, blev Jerusalem dengang, under mange trængsler, ødelagt af de romerske hære. I overensstemmelse med dette profetiske mønster vil nationerne sammen med De forenede Nationer angribe og ødelægge det nutidige „Jerusalem“, det vil sige kristenhedens religiøse struktur. — Lukas 21:20, 23.

Flygt til bjergene

18. Hvad bør ydmyge mennesker gøre når de forstår at „afskyeligheden“ står „på et helligt sted“?

¹⁸ I det første århundrede havde de kristne lejlighed til at flygte efter at „afskyeligheden“ havde vist sig. Jesus rådede dem til at gøre det med det samme, for de kunne ikke vide hvor længe muligheden ville være til stede. (Markus 13:15, 16) Det samme gælder i dag: Når mennesker der er ydmyge af hjertet forstår at „afskyeligheden“ står „på et helligt sted“, bør de omgående flygte fra kristenhedens religiøse domæne. Åndeligt set er deres liv i fare hvert eneste sekund de bliver inden for det, og hvem ved hvor længe de vil have mulighed for at flygte?

19, 20. (a) Hvad gjorde de kristne i det første århundrede da de så Jerusalem omringet af de romerske hære? (b) Hvad skildres i dag ved „bjergene“, og hvad bør i dag tilskynde ydmyge mennesker til at flygte dertil?

¹⁹ Ifølge Lukas-evangeliet blev datidens kristne rådet til at flygte når de så „Jerusalem omringet af lejrede hære“. Som tidligere nævnt viste disse hære sig i år 66, og muligheden for at flygte kom i selv samme år da Cestius Gallus trak sine tropper tilbage. Efter at de kristne var flygtet fortsatte krigen mellem jøderne og romerne — dog ikke i nærheden af Jerusalem. Vespasian blev af kejser Nero sendt til Palæstina, hvor der i år 67 og 68 blev ført nogle vellykkede felttog. Så døde Nero, og Vespasian blev involveret i striden om hvem der skulle være hans efterfølger. Efter at han i år 69 var blevet udråbt til kejser, sendte han imidlertid sin søn Titus, for at denne kunne fuldføre krigen mod jøderne. I år 70 blev Jerusalem ødelagt.

²⁰ De kristne blev dog ikke så længe i Jerusalem at de oplevede alt dette. Så snart de så de belejrende hære vidste de at byen stod i fare for at blive udslettet. Det samme gælder i dag: Det middel som vil blive benyttet ved kristenhedens udslettelse har vist sig. Derfor bør vi, så snart vi forstår hvilken fare kristenheden befinder sig i, ’flygte til bjergene’, det tilflugtssted Jehova har tilvejebragt inden for sin teokratiske organisation. Andre profetier giver ikke noget grundlag for at tro at der vil blive et pusterum mellem de indledende angreb på kristenheden og dens endelige ødelæggelse. Der vil heller ikke være behov for en sådan pause i fjendtlighederne. De der er ydmyge af hjertet forstår at de må flygte fra kristenheden allerede nu.

Jerusalem og kristenheden

21. Hvorfor viste „afskyeligheden“ sig ved slutningen af endens tid for Jerusalem, mens den i vort århundrede viste sig ved begyndelsen af endens tid for denne tingenes ordning?

²¹ Bør det overraske os at „afskyeligheden“ i det første århundrede viste sig umiddelbart før Jerusalems ødelæggelse, mens den i vor tid viste sig allerede ved begyndelsen af endens tid for denne verden? Nej. I begge tilfælde viste „afskyeligheden“ sig på det tidspunkt Jehova ønskede at hans folk skulle flygte. I det første århundrede var det nødvendigt at de kristne for en tid blev i Jerusalem for at forkynde der. (Apostelgerninger 1:8) Først i år 66, da ødelæggelsen var umiddelbart forestående, viste „afskyeligheden“ sig som en advarsel om at de skulle flygte. Men at være „i“ det nutidige „Jerusalem“ vil sige at være en del af kristenhedens religiøse domæne.a I så fordærvede og frafaldne omgivelser er det ikke muligt at tjene Gud på en måde som han kan godkende. Derfor fremstod „afskyeligheden“ allerede i begyndelsen af endens tid for denne verden, som et tegn for de kristne til at flygte. Flugten fra kristenheden fortsætter stadig, idet den enkelte kristne følger Jesu advarsel og flygter så snart han ser at „afskyeligheden“ står „på et helligt sted“.

22. Hvilke spørgsmål melder sig nu?

²² Vi kunne nu spørge hvad der fører til denne overraskende handling, at kristenheden udslettes af militariserede elementer inden for De forenede Nationer? Hvornår vil det ske? Og hvordan kan dette på nogen måde bidrage til fred og sikkerhed på jorden? Disse spørgsmål vil vi behandle i den følgende artikel.

[Fodnote]

Husker du?

■ Hvorfor må Jesu profeti om „afskyeligheden“ få en opfyldelse i vor tid?

■ Hvad er „afskyeligheden“ i dag, og siden hvornår har den stået „på et helligt sted“?

■ Hvad er det nutidige Jerusalem i Jesu profeti?

■ Hvordan hjælper ordene i Lukas 21:20, 21 os til at forstå at vi ikke må tøve med at flygte?

■ Hvad er de ’bjerge’ som de ydmyge flygter til?

[Tekstcitat på side 11]

Da kristenhedens religiøse ledere identificerede De forenede Nationer med Guds rige og evangeliet, gjorde de sig skyldige i afgudsdyrkelse

Fred, sikkerhed og ’vilddyrets billede’

„Han førte mig af sted ved åndens magt ud i en ørken. Og jeg fik øje på en kvinde der sad på et skarlagenrødt vilddyr som var fuldt af gudsbespottelige navne og som havde syv hoveder og ti horn.“ — Åbenbaringen 17:3.

1. Hvorfor har Johannes’ syn af et syvhovedet, tihornet vilddyr betydning for os?

APOSTELEN Johannes så dette frygtindgydende vilddyr i et guddommeligt inspireret syn. Men Johannes er ikke den eneste der har set det. Du har sandsynligvis også set det, eller i det mindste læst om det i aviserne. Kan du genkende det?

2, 3. Hvad så Johannes desuden i sit syn?

² Når vi i dag ser dette vilddyr har det naturligvis ikke det udseende som Johannes beskrev. Det vilddyr Johannes så, var et symbol på noget der skulle findes på jorden „på Herrens dag“. (Åbenbaringen 1:10) I dag ser vi opfyldelsen af dette. At vilddyret i Johannes’ syn havde et så frastødende udseende, viser hvilken holdning Jehova har til det dyret symboliserer — han finder det afskyeligt! Tidligere i synet havde Johannes set at Satan Djævelen var blevet kastet ned til jorden og at han havde ’stor harme da han vidste at han kun havde en kort tidsperiode’. (Åbenbaringen 12:12) Johannes havde også set de politiske systemer i Satans verden skildret som et uhyggeligt vilddyr med syv hoveder og ti horn der steg op af menneskehavet. (Åbenbaringen 13:2; 17:15; Esajas 57:20; Lukas 4:5, 6) Dette dyr havde myndighed over hele menneskeheden, og folk blev tvunget til at bære ’dyrets mærke’ på deres højre hånd eller på deres pande, som tegn på underkastelse. — Åbenbaringen 13:7, 16, 17.

³ Johannes havde desuden set at mennesker lavede et billede af dette dyr. (Åbenbaringen 13:14, 15) Det var dette billede han så i det førnævnte syn der beskrives i Åbenbaringen, kapitel 17. Dette syvhovedede, tihornede „billede“ vil spille en vigtig rolle i fremtidige begivenheder; det er derfor vigtigt at vi finder ud af hvad det skildrer. Hvordan kan vi gøre det?

Dyrets „billede“ i dag

4, 5. Hvad symboliserede hovederne på vilddyret i Johannes’ syn?

⁴ Af en engel fik Johannes nogle oplysninger der kan hjælpe os. Engelen sagde: „De syv hoveder betyder syv bjerge, som kvinden sidder på. Og der er syv konger: de fem er faldet, den ene er der, den anden er endnu ikke kommet, men når han kommer, skal han forblive en kort tid.“ (Åbenbaringen 17:9, 10) Når engelen omtaler „konger“ og „bjerge“ — der i Bibelen ofte betegner politiske magter — viser det at dyrets hoveder symboliserer regeringer. (Jeremias 51:25) Hvilke syv regeringer drejer det sig da om?

⁵ Som engelen forklarede var de fem allerede faldet da Johannes levede, én eksisterede stadig, og én var endnu ikke kommet. I Bibelens beretning nævnes fem store riger der var kommet til magten, havde undertrykt Guds folk og var faldet, endnu før Johannes’ tid: Ægypten, Assyrien, Babylon, Medo-Persien og Grækenland. Da Johannes levede var romerriget ved magten. Nogle århundreder efter Johannes’ død ophørte romerriget med at være den dominerende verdensmagt, og blev med tiden erstattet af det britiske rige. Snart opnåede dette riges kolonier i Amerika uafhængighed og kom, sammen med Storbritannien, til at udgøre det anglo-amerikanske verdensrige. Det er den ’konge’ der ’endnu ikke var kommet’ på Johannes’ tid. Hvilket forhold bestod der mellem det dyr som Johannes så og de syv riger der skildredes ved dets hoveder? „Vilddyret . . . er også selv en ottende konge, men stammer fra de syv.“ — Åbenbaringen 17:11.

6. (a) Hvad skildrede vilddyrets ti horn? (b) I hvilken forstand havde de ’endnu ikke fået herredømme’?

⁶ Husk også at dyret havde ti horn. Om disse horn sagde engelen: „De ti horn som du så, betyder ti konger, som endnu ikke har fået herredømme, men de får myndighed som konger én time sammen med vilddyret.“ (Åbenbaringen 17:12) Tallet ti betegner i Bibelen fuldstændighed hvad angår jordiske forhold. Disse horn skildrer derfor alle de regeringsmagter i hele verden der støtter vilddyret i en kort periode („én time“) i løbet af „Herrens dag“. De indbefatter det syvende verdensrige såvel som alle de nutidige regeringer der stammer fra vilddyrets øvrige seks hoveder, skønt disse seks ikke længere er verdensriger. Disse „konger“ eksisterede ikke på Johannes’ tid.a Nu da de har opnået myndighed „giver de deres magt og myndighed til vilddyret“. — Åbenbaringen 17:13.

7, 8. (a) Hvad skildrer det vilddyr som Johannes så i det syn der beskrives i Åbenbaringen, kapitel 17? (b) Hvilken forbindelse har det med hovederne og hornene?

⁷ Kan du genkende vilddyret nu? Ja, det er det samme som „afskyeligheden der forårsager ødelæggelse“, den organisation der opstod som Folkeforbundet og som nu bærer navnet De forenede Nationer. (Daniel 12:11; Mattæus 24:15) Hvordan kan det siges at den ’stammer fra de syv verdensmagter’? Det kan det i den forstand at hele denne dyrelignende organisation, som en ottende verdensmagt, blev dannet af allerede eksisterende regeringer, med den anglo-amerikanske verdensmagt som vigtigste støtte.

⁸ Som engelen fortalte Johannes, giver alle de „ti horn“ deres „magt og myndighed til vilddyret“. (Åbenbaringen 17:13) Uden støtte fra de regeringer der skildres ved hovederne og hornene, ville vilddyret i realiteten være magtesløst. Hvorfor? Fordi det blot er et billede. (Åbenbaringen 13:14) Som alle billeder formår det intet i sig selv. (Esajas 44:14-17) Det liv det måtte have kommer fra dem der støtter det. (Åbenbaringen 13:15) Undertiden har nogle af disse benyttet De forenede Nationer i forbindelse med direkte krigshandlinger, som for eksempel under Koreakrigen.

9. Hvad bekræfter at vi har identificeret vilddyret rigtigt?

⁹ At vi har identificeret dette vilddyr rigtigt, bekræftes af nogle yderligere detaljer som engelen oplyser: „Det vilddyr som du så, var, men er ikke, og dog skal det stige op af afgrunden, og det går bort til ødelæggelse.“ (Åbenbaringen 17:8) Dele af dette er allerede blevet opfyldt. Den anden verdenskrig gjorde det af med Folkeforbundet. I 1942, da Jehovas vidner fik en klar forståelse af denne profeti, kunne man altså om Folkeforbundet, vilddyret, sige: „Det ’er ikke’.“b Men i 1945 ’steg det op af afgrunden’ som De forenede Nationer. Vil det lykkes for denne organisation at skabe fred og sikkerhed? Ikke ifølge profetien. Den vil derimod ’gå bort til ødelæggelse’.

Kvinden der rider på vilddyret

10, 11. (a) Hvem rider på vilddyret i Johannes’ syn? (b) Hvordan er denne del af synet blevet opfyldt i nutiden?

¹⁰ Der er noget andet bemærkelsesværdigt ved vilddyret: Der er „en kvinde“ som rider på det, og af Åbenbaringen fremgår det at denne „kvinde“ skildrer den falske religions verdensimperium, „Babylon den Store, moderen til jordens skøger og afskyeligheder“. (Åbenbaringen 17:3-5, 15) Har denne verdens religioner ’redet’ på Folkeforbundet og De forenede Nationer, og forsøgt at bestemme disse organisationers kurs? Ja, og dette gælder navnlig kristenhedens trossamfund.

¹¹ En hollandsk korrespondent ved navn Pierre van Paassen har for eksempel beskrevet „den næsten religiøse begejstring“ der kendetegnede de repræsentanter for de protestantiske kirker i Amerika, Storbritannien og Skandinavien der overværede Folkeforbundets møder. I 1945 erklærede Kristi Kirkers Fællesråd i Amerika: „Vi er besluttede på at arbejde for en fortsat udvidelse af De forenede Nationers organisations helbredende og skabende funktioner.“ I 1965 udtalte pave Paul VI at han i denne organisation så „en genspejling af Guds kærlige og ophøjede plan for menneskehedens fremskridt på jorden — en genspejling hvori vi ser evangeliets budskab, som er himmelsk, blive jordisk“. Ja, de religiøse ledere har i sandhed bidraget til at denne organisation er blevet ’fuld af gudsbespottelige navne’. — Åbenbaringen 17:3; jævnfør Mattæus 24:15; Markus 13:14.

FN kan ikke stifte fred

12. Hvilket forhold til Guds rige har de der støtter De forenede Nationer?

¹² De forenede Nationer har ikke noget godt forhold til Guds rige. De der støtter denne organisation modstår i virkeligheden Riget. Engelen sagde til Johannes: „[De ti horn] vil føre krig mod Lammet, men fordi Lammet er herrers Herre og kongers Konge vil det sejre over dem. Og det vil de kaldede og udvalgte og trofaste sammen med ham også.“ (Åbenbaringen 17:14) I overensstemmelse med denne profeti har nationerne i hele denne endens tid konstant ’ført krig mod Lammet’, eller Kristus, idet de har modstået og forfulgt dem der virker som ambassadører for hans rige. Han er imidlertid uovervindelig, og det samme er hans tjenere på jorden. De forkynder fortsat den gode nyhed om Guds rige trods forbud, fængslinger og endda død. — Mattæus 10:16-18; Johannes 16:33; 1 Johannes 5:4.

13. Hvorfor vil det aldrig lykkes for De forenede Nationer at indføre sand fred?

¹³ Det vil aldrig lykkes for De forenede Nationer at indføre sand fred. „Babylon den Store“, som rider på denne organisation, er en af historiens grusomste krigsmagere, og er desuden „beruset af de helliges blod og af Jesu vidners blod“. (Åbenbaringen 17:6) Krige ført af De forenede Nationers medlemslande har gennemvædet jorden med blod. (Mattæus 24:6, 7) Og magten bag dem, Satan Djævelen, „den store drage“, er heller ingen fredsstifter. (Åbenbaringen 12:9, 17; 13:2) Så længe disse krigsmagere findes, vil menneskeheden aldrig opnå fred og sikkerhed. De må nødvendigvis fjernes.

De nødvendige skridt på vejen til fred

14. (a) Hvad sker der, ifølge Johannes’ syn, med kvinden på vilddyret? (b) Hvordan vil dette blive opfyldt?

¹⁴ Det første der vil blive fjernet er den falske religion, og det vil ske på en meget overraskende måde: „De ti horn som du så, og vilddyret, disse vil hade skøgen og gøre hende øde og nøgen, og de vil æde hendes kød og opbrænde hende med ild.“ Hvilket chok for menneskeheden! (Åbenbaringen 17:16; 18:9-19) Det er de ødelæggende, nationalistiske „horn“, der er fremtrædende inden for De forenede Nationer, der vil ødelægge hende. Dette stemmer i bemærkelsesværdig grad overens med Jesu profeti om „afskyeligheden“ der skulle ødelægge „Jerusalem“. (Markus 13:14-20; Lukas 21:20) Skønt det er nationerne der foretager denne henrettelse, er det i virkeligheden Guds dom over „den store skøge“, deriblandt kristenheden, de fuldbyrder. Hvad bliver resultatet? Falsk religion „skal aldrig findes mere“. — Åbenbaringen 17:1; 18:21.

15, 16. (a) Hvad er ’den store trængsel’? (b) Hvad vil den resultere i? (c) Hvordan vil Satan blive hindret i at ødelægge udsigten til fred for menneskeheden?

¹⁵ Jesus forklarede at kristenhedens udslettelse skulle være begyndelsen til „så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu, og som heller ikke vil indtræffe igen“. (Mattæus 24:15, 21) Under denne trængsel vil Guds rige fuldbyrde dommen over alle de politiske og kommercielle elementer af Satans organisation. (Daniel 2:44) Johannes ser nu kongen i aktion: „Jeg så himmelen åben, og se! en hvid hest. Og han som sad på den kaldes Trofast og Sand, og han dømmer og fører krig med retfærdighed.“ Jordens politiske nationer og ’vilddyrets billede’ er opstillet imod ham. Hvordan vil krigen ende? Endnu en gang vil det være krigsmagerne der lider nederlag! — Åbenbaringen 19:11, 19-21.

¹⁶ Så er der kun én hindring for freden tilbage: Satan Djævelen selv. Johannes beskriver hvordan denne fjende af menneskeheden bliver uskadeliggjort: „Jeg så en engel stige ned fra himmelen med afgrundens nøgle og en stor lænke i sin hånd. Og han greb dragen, slangen fra fortiden, som er Djævelen og Satan, og bandt ham for tusind år.“ — Åbenbaringen 20:1-3.

På tide at træffe et valg

17. Hvilke skridt bør de der ønsker sand fred nu tage?

¹⁷ Hvilken omskiftelig tid for menneskeheden! Men skønt organisationer og regeringer fjernes, afhænger enkeltpersoners skæbne for en stor del af hvilket valg de selv træffer. Som et udtryk for sin kærlighed har Jehova bestemt at „det er nødvendigt at den gode nyhed først forkyndes“, før den store trængsel. (Markus 13:10) Alle fredselskende mennesker opfordres til at „gå ud fra“ Babylon den Store. (Åbenbaringen 18:4) De der befinder sig i kristenheden tilskyndes til at „flygte til bjergene“. (Lukas 21:21) De der underkaster sig Guds rige må undgå at modtage ’vilddyrets mærke’. (Åbenbaringen 14:9-12; Johannes 17:15, 16) En stor skare af retsindige mennesker vil ’komme ud af den store trængsel’. (Åbenbaringen 7:9-14) Ja, ingen behøver at gå til grunde sammen med Satans ordning. — Ordsprogene 2:21, 22.

18, 19. (a) Hvad kan der siges om tidspunktet for den store trængsels begyndelse? (b) Hvordan forbereder de kristne sig nu på den store trængsels komme?

¹⁸ Hvornår vil disse rystende begivenheder finde sted? Hertil kan vi svare at ’den gode nyhed’ nu forkyndes i hele verden. „Afskyeligheden“ står nu på ’det hellige sted’. (Mattæus 24:14-16) ’Vilddyrets billede’ befinder sig allerede i det andet stadium af sin eksistens, og vil snart ’gå bort til ødelæggelse’. (Åbenbaringen 17:8) Opfyldelsen af „tegnet“ viser at vi i 71 år, siden 1914, har levet i tiden for Jesu nærværelse. (Mattæus 24:3) Jesus sagde: „Når I ser alt dette, [ved I] at han er nær for døren. Jeg skal sige jer en sandhed: Denne generation skal afgjort ikke forsvinde før alt dette sker.“ (Mattæus 24:33, 34) ’Den store trængsel’ må derfor være meget nær. Kan vi sige noget mere præcist? Nej, ikke på nuværende tidspunkt.

¹⁹ Apostelen Paulus forudsagde: „Når de siger: ’Fred og sikkerhed!’ da vil pludselig undergang komme over dem.“ (1 Thessaloniker 5:3) Den store trængsel vil altså komme som en ubehagelig overraskelse for menneskeheden i almindelighed. Den vil dog ikke komme som et chok for de kristne. De ved at den kommer, og følger Jesu vejledning: „Våg da, idet I hele tiden beder, så I må være i stand til at undslippe alle disse ting som skal ske.“ — Lukas 21:36.

20. Hvorfor kan kristne ikke på nuværende tidspunkt sige hvornår den store trængsel vil komme?

²⁰ De kristne kan ikke på forhånd sige nøjagtig hvornår den store trængsel vil komme. Jehova har ikke åbenbaret „den dag eller timen“. (Markus 13:32; Mattæus 24:42) Når De forenede Nationer for eksempel erklærer året 1986 for et „internationalt fredsår“, iagttager kristne derfor begivenheden med interesse, men de kan ikke på forhånd sige om dette vil vise sig at være opfyldelsen af den førnævnte udtalelse af Paulus. De er imidlertid taknemmelige for at Jehova har sat dem i stand til at forstå betydningen af ’vilddyrets billede’ og „afskyeligheden der forårsager ødelæggelse“. Det hjælper dem til at anlægge Jehovas syn på denne organisation, så de ikke vildledes af dens bestræbelser på at indføre fred.

21. (a) Hvilken fred kan kristne glæde sig over allerede nu? (b) Hvad kan de tillidsfuldt se frem til?

²¹ De der ’våger’ og underkaster sig Guds rige, kan glæde sig over fred allerede nu. Jehova, „fredens Gud“, er med dem og skænker dem „Guds fred, som overgår al forstand“. (Filipperne 4:7, 9) Desuden glæder de sig til det tidspunkt inden for den nærmeste fremtid hvor Esajas’ smukke profeti vil gå i opfyldelse over hele jorden: „Retfærdighedens værk skal være fred; og retfærdighedens virkning, ro og tryghed for stedse. Og mit folk skal bo på et fredfyldt bosted, og i trygge boliger og på uforstyrrede hvilesteder.“ (Esajas 32:16-18) Dette vil resultere i fred og sikkerhed jorden over. (Esajas 11:9) Og det vil være en sand fred, fordi det er Jehova selv der er ophav til den.

[Fodnoter]

Husker du?

■ Nogle af kendetegnene på det vilddyr der omtales i Åbenbaringen, det 17. kapitel?

■ Hvad dette vilddyr er et symbol på?

■ Hvorfor det aldrig vil lykkes for dette symbolske vilddyr at stifte sand fred?

■ Hvordan Guds rige til sidst vil indføre fred og sikkerhed på jorden?

■ Hvordan enkeltpersoner kan have gavn af at vide dette?

[Tekstcitat på side 15]

Pave Paul VI så i FN „en genspejling af Guds kærlige og ophøjede plan for menneskehedens fremskridt“

[Illustration på side 17]

Alle fredselskende mennesker tilskyndes til at ’gå ud fra’ Babylon den Store