bære en amulet. Der siges i The World Book Encyclopedia: „De fleste har en frygt der gør dem usikre. Overtroen hjælper mod en sådan frygt idet den skaber tryghed. Overtroen er en slags forsikring om at de vil opnå det de ønsker og undgå problemer.“

Amuletters tvivlsomme værdi

Overalt i verden er der mennesker der bærer og ejer amuletter, talismaner og lykkebringere af forskellig art og form. Men er det rimeligt at tro at en menneskeskabt amulet kan yde beskyttelse? Mange af de genstande der bruges som amuletter er massefabrikerede produkter. Strider det ikke imod almindelig logik og sund fornuft at tro at noget der samles på en fabrik kan besidde magisk kraft? Og er en drik blandet af en medicinmand ikke blot lavet af ganske almindelige ingredienser — rødder, urter og den slags? Hvorfor skulle en sådan drik have magiske egenskaber? Er der desuden noget bevis for at folk der bærer amuletter lever længere — eller er lykkeligere — end andre? Bliver de der fremstiller amuletterne ikke selv syge og dør?

I stedet for at yde mennesker sand beskyttelse og give dem en følelse af kontrol over deres liv, forhindrer den overtroiske brug af amuletter folk i at forsøge at løse deres problemer. At stole på amuletter kan give én en falsk tryghedsfølelse. En mand under indflydelse af alkohol kan hævde at hans reflekser og evner ikke er svækkede, men hvis han forsøger at køre, vil han sandsynligvis skade sig selv og andre. Den der sætter sin lid til amuletter kan ligeledes skade sig selv. Hans forestilling om at han er beskyttet kan få ham til at tage tåbelige chancer eller træffe ukloge beslutninger.

At stole på amuletter kan også rumme andre alvorlige risici som er ukendte for de millioner der bruger dem. Hvad er det for farer, og er der bedre måder at undgå ulykke på? Disse spørgsmål vil blive taget op i den næste artikel.

[Fodnote]

Er virkelig beskyttelse mulig?

FORFATTEREN Ralph Waldo Emerson erklærede engang: „De svage tror på lykken . . . De stærke tror på årsag og virkning.“ Ja, personer der stoler på magiske amuletter overgiver kontrollen over deres liv til usynlige magter. De lader hånt om al logik og sund fornuft og giver efter for irrationel, overtroisk frygt.

Bibelen kan imidlertid befri én for en sådan frygt. Den viser at amuletter er uden værdi. Hvordan det? Jo, ifølge The New Encyclopædia Britannica „menes amuletter at få kraft fra deres forbindelse med [blandt andet] naturkræfter“. Disse kræfter kan være ’afdødes ånder’ eller ’lykkens kraft’. Bibelen viser imidlertid tydeligt at de døde ’slet ingenting ved’. (Prædikeren 9:5) Der er således ingen afdødes ånder som kan hjælpe eller skade de efterladte. Der er heller ingen usynlig magt i form af lykken der kan hjælpe en.

På Bibelens tid fordømte Gud dem der forlod ham, dem der glemte hans hellige bjerg, dem ’der dækkede bord for lykkeguden og skænkede blandet vin for skæbneguden’. I stedet for at opnå beskyttelse ville disse lykkejægere blive viet til udslettelse. „Jeg har bestemt jer til sværdet.“ — Esajas 65:11, 12.

Ved at øve magi satte Babylon i oldtiden ligeledes sin lid til overnaturlige magters beskyttelse. Ikke desto mindre kom Babylon i ulykke. „Fortsæt med dine besværgelser og med dine afskyelige trolddomskunster,“ sagde profeten Esajas udfordrende. „Måske kan de være dig til hjælp . . . Men nej! trods dine mange rænker er du magtesløs.“ (Esajas 47:12, 13, The New English Bible) Med tiden ophørte denne nation med at eksistere. Troen på det okkulte var til ingen nytte. Magiske amuletter, lykkebringere eller talismaner vil heller ikke kunne yde et menneske nogen beskyttelse.

En form for afgudsdyrkelse

Men nogle kan ikke se at der er noget galt i at bære en krystal, en harefod eller en religiøs medaljon. Er det ikke blot harmløse nipsgenstande? Ikke ifølge Bibelen. Den siger at okkulte genstande er alt andet end harmløse.

Brugen af amuletter er en form for afgudsdyrkelse — noget der klart fordømmes i Guds ord. (2 Mosebog 20:4, 5) Måske føler en person ikke at han decideret tilbeder en amulet eller en talisman. Men er det ikke udtryk for en ærbødig, tilbedende indstilling over for okkulte kræfter blot det at man ejer én? Og er det ikke sandt at man ofte foretager tilbedende handlinger over for amuletter, for eksempel ved at kysse dem? I Første Johannesbrev 5:21 får kristne denne formaning: „Vogt jer for afguderne.“ Må dette ikke også indbefatte genstande der betragtes som lykkebringende, som amuletter?

Okkultismens snare

Mange er gennem brugen af amuletter blevet besnæret af okkultismen. Nogle bærer ganske vist en krystal eller en anden amulet mere af tradition end af overbevisning. Men ligesom dét at flirte med en prostitueret kan føre til at man pådrager sig AIDS, kan dét at flirte med det okkulte få tragiske konsekvenser. Det var derfor med god grund at Gud forbød israelitterne at øve magi, at spå og at tage varsler. „Enhver der øver disse ting er en vederstyggelighed for Jehova,“ advarer Bibelen. — 5 Mosebog 18:10-14.

Hvorfor dette strenge forbud? Fordi de usynlige kræfter bag disse skikke hverken er afdødes ånder eller lykkeguden, men Satan Djævelen og hans dæmoner.a Og brugen af amuletter har direkte tilknytning til dæmondyrkelse. I Vine’s Expository Dictionary of Old and New Testament Words siges der: „I trolddomskunsten blev brugen af euforiserende stoffer, milde såvel som stærke, generelt ledsaget af besværgelser og bønfaldelser af okkulte magter, ved hjælp af forskellige amuletter osv.“

Enhver der ejer amuletter leger derfor med spiritisme. Man risikerer at komme under farlig indflydelse eller kontrol af „denne tingenes ordnings gud“ — Satan Djævelen. (2 Korinther 4:4) Det er derfor med