Brugte de første kristne Guds navn?

GUDS navn forekommer tusinder af gange i De Hebraiske Skrifter, hvor det gengives med de fire konsonanter יהוה (JHWH, tetragrammet). Arkæologiske fund viser at navnet var almindeligt brugt i Israel før landflygtigheden, altså før 607 f.v.t.; og i Ezras, Nehemias’, Daniels og Malakias’ bøger, som er skrevet efter landflygtigheden, forekommer det hyppigt. Men efterhånden som tiden for Messias’ fremtræden nærmede sig, veg jøderne overtroisk tilbage for at bruge navnet.

Brugte Jesu disciple Guds navn (der normalt på dansk gengives „Jehova“ eller „Jahve“)? Ja, det er der meget der tyder på. Jesus lærte sine disciple at bede til Gud: „Lad dit navn blive helliget.“ (Mattæus 6:9) Og ved afslutningen af sin jordiske tjeneste bad han til sin himmelske Fader: „Jeg har gjort dit navn kendt for de mennesker du gav mig ud af verden.“ (Johannes 17:6) Derudover indeholder tidlige afskrifter af Septuaginta (den græske oversættelse af De Hebraiske Skrifter som Jesu disciple anvendte) Guds navn i form af det hebraiske tetragram.

Hvad med evangelierne og resten af De Kristne Græske Skrifter („Det Nye Testamente“)? Det er blevet sagt at eftersom Guds navn findes i Septuaginta må det også have forekommet i de tidligste kristne græske skrifter — i det mindste hvor Septuaginta citeres. Derfor forekommer navnet Jehova mere end 200 gange i Ny Verden-Oversættelsen af De Kristne Græske Skrifter. Nogle har stillet spørgsmål ved om dette er tilladt. Men tilsyneladende får Ny Verden-Oversættelsen støtte fra en uventet kilde: Den Babyloniske Talmud.

Første del af dette jødiske religiøse værk bærer titlen Shabbath (Sabbat) og indeholder en umådelig samling regler for adfærd på sabbatten. I et afsnit behandles spørgsmålet om hvorvidt det er rigtigt at redde bibelhåndskrifter ud af en ild på sabbatten; og den følgende passage lyder: „Der siges i teksten: De ubeskrevne mellemrum [giljōnīmʹ] og Minims bøger må vi ikke redde fra ilden. Rabbi Jose har sagt: På hverdage bør man skære Guds navne ud af dem, gemme disse [udklip] og brænde resten. Rabbi Tarfon har sagt: Måtte jeg lægge min søn i graven hvis jeg ikke brændte dem sammen med Guds navne hvis de kom i min besiddelse.“ — Oversættelse af dr. H. Freedman.

Hvem var de nævnte minimʹ? Ordet betyder „sekterere“ og kunne sigte til saddukæerne eller samaritanerne. Men ifølge dr. Freedman er der i denne passage uden tvivl tale om jødiske kristne. Hvad var så giljōnīmʹ, der ifølge dr. Freedman skal oversættes med „ubeskrevne mellemrum“? Der er to mulige betydninger. Det kunne være den ubeskrevne margen i en skriftrulle eller endog ubeskrevne ruller. Eller det kunne — sarkastisk — være møntet på skrifter af minimʹ, for dermed at sige at disse skrifter var lige så værdiløse som ubeskrevne bogruller. I ordbøger anføres denne anden betydning som „evangelier“. I overensstemmelse hermed lyder den sætning i Talmud der kommer før ovenforciterede passage: „Minims bøger er som ubeskrevne mellemrum [giljōnīmʹ].“

I bogen Who Was a Jew? gengiver Lawrence H. Schiffman førnævnte afsnit af Talmud som følger: „Vi redder ikke (på sabbatten) evangelierne og minims (’kætternes’) bøger fra ilden. Nej, de brændes på stedet, de og deres tetragrammer. Rabbi Yose Ha-Gelili siger: I løbet af ugen kan man skære deres tetragrammer ud og gemme dem og brænde resten. Rabbi Tarfon siger: Måtte jeg begrave mine sønner! Hvis (disse bøger) kom mig i hænde ville jeg brænde dem sammen med deres tetragrammer.“ Dr. Schiffman fortsætter med at sige at minim her er jødiske kristne.

Taler dette afsnit i Talmud virkelig om de første jødiske kristne? Hvis de gør det, er det et stærkt vidnesbyrd om at de kristne brugte Guds navn, tetragrammet, i deres evangelier og andre skrifter. Alt taler for at Talmud her sigter til de jødiske kristne. Dette finder støtte blandt de lærde, og det stemmer endvidere med sammenhængen i Talmud. I afsnittet efter ovennævnte citat fra Shabbath fortælles en historie om Gamaliel og en kristen dommer hvori der hentydes til dele af Bjergprædikenen.

Det var først senere, da den frafaldne kristenhed afveg fra Jesu enkle lære, at Guds navn ikke længere blev brugt af de kristne og endda blev fjernet fra afskrifter af Septuaginta og fra evangelierne og andre bøger i Bibelen.

[Illustration på side 31]

På Jesu tid fandtes Guds navn i „Septuaginta“

[Kildeangivelse]

Israel Antiquities Authority