Guds tjenere — et organiseret og lykkeligt folk
„Lykkeligt er det folk hvis Gud er Jehova!“ — SALME 144:15.
1, 2. (a) Hvorfor har Jehova ret til at fastsætte normer for sine tjenere? (b) Hvilke to egenskaber hos Jehova Gud bør vi især ønske at efterligne?
JEHOVA er universets Suveræn, Skaberen, den almægtige Gud. (1 Mosebog 1:1; Salme 100:3) I egenskab heraf fastsætter han med rette de normer der gælder for hans tjenere, ud fra sin viden om hvad der tjener til deres bedste. (Salme 143:8) Han er desuden deres vigtigste forbillede, den hvis egenskaber de må efterligne. „Bliv . . . Guds efterlignere, som elskede børn,“ skrev en af apostlene. — Efeserne 5:1.
2 En af de egenskaber hos Gud vi må efterligne, har at gøre med begrebet organisation. Han er ikke ’uordenens Gud’. (1 Korinther 14:33) Når vi tager Guds skaberværk nærmere i øjesyn, kan vi kun konkludere at han overgår alle andre i evnen til at organisere. Gud ønsker imidlertid også at hans tjenere føler samme lykke som han gør; han er nemlig ’den lykkelige Gud’. (1 Timoteus 1:11) Hans sans for organisation er derfor afvejet med lykke. Han betoner ingen af disse egenskaber på den andens bekostning.
3. Hvad lærer stjernehimmelen os om Guds evne til at organisere?
3 At Jehova er organiseringens Gud, fremgår af alt hvad han har skabt, fra det mindste til det største. Tag for eksempel det synlige univers. Det omfatter billioner af stjerner, men de er ikke vilkårligt fordelt. Astrofysikeren George Greenstein har udtalt at „stjernerne er planmæssigt organiseret“. De er organiseret i galakser, hvoraf nogle rummer mange milliarder stjerner. Og det anslås at galakserne skal tælles i milliarder! Også de er organiseret, nemlig i galaksehobe der kan bestå af ganske få eller adskillige tusind galakser. Og man mener at galaksehobene er grupperet i endnu større enheder der kaldes superhobe. — Salme 19:1; Esajas 40:25, 26.
4, 5. Nævn eksempler på organisation blandt de levende væsener på jorden.
4 Alle vegne ser man hvor eminent Guds skaberværk er organiseret, ikke kun i himmelrummet, men også blandt jordens talløse livsformer. I den forbindelse har fysikprofessor Paul Davies skrevet at iagttagere er „slået af ærefrygt“ over „den fysiske verdens majestætiske og sindrige organisering“. — Salme 104:24.
5 Overvej nogle få eksempler på den „sindrige organisering“ livsformerne bærer præg af. Neurokirurgen Joseph Evans har om menneskehjernen og rygmarven sagt: „Her råder så udpræget orden at det næsten unddrager sig vor fatteevne.“ Om den mikroskopiske levende celle har bakteriologen H. J. Shaughnessy sagt: „Den mikrobiologiske verdens sammensatte og smukke orden er så underfuldt konstrueret at den giver indtryk af at være en del af et guddommeligt udtænkt system.“ Og molekylærbiologen Michael Denton har om cellens genetiske kode (DNA) sagt: „Den er så effektivt indrettet at al den information . . . som er påkrævet for at beskrive opbygningen af alle arter af organismer der nogen sinde har levet på vor klode . . . kunne rummes i en teske, og så ville der endda være plads nok til alle oplysninger i samtlige bøger der nogen sinde er skrevet.“ — Se Salme 139:16.
6, 7. Hvordan er åndeskabningerne organiseret, og hvordan udtrykker de taknemmelighed over for deres Skaber?
6 Jehova organiserer ikke blot sit materielle skaberværk, men også sine åndeskabninger i himmelen. I Daniel 7:10 får vi at vide at ’ti tusind gange ti tusind engle stod foran Jehova’. Tænk — hundrede millioner mægtige åndeskabninger gør tjeneste, hver især i sin tildelte gerning! At organisere et så svimlende antal skabninger kræver evner der overgår vor forstand. Ikke så sært at englene får denne tilskyndelse, som vi læser i Bibelen: „Velsign Jehova, I hans engle, som er vældige i kraft, som udfører hans ord, ved at høre når hans ord lyder. Velsign Jehova, alle hans hærstyrker [af engle], hans tjenere som udfører hans vilje.“ — Salme 103:20, 21; Åbenbaringen 5:11.
7 Ja, Skaberens værker er velorganiserede og velfungerende. Det er intet under at de mægtige åndeskabninger i himmelen med ærefrygt og underdanighed erklærer: „Du er værdig, Jehova, ja vor Gud, til at modtage herligheden og æren og magten, for du har skabt alle ting, og på grund af din vilje var de til og blev de skabt.“ — Åbenbaringen 4:11.
8. Hvilke eksempler viser at Jehova organiserer sine jordiske tjenere?
8 Jehova organiserer også sine tjenere på jorden. Da han bragte Vandfloden over jorden i 2370 f.v.t., overlevede Noa og syv andre som en familieorganisation. I 1513 f.v.t. førte Jehova sit milliontallige folk ud af trældommen i Ægypten og gav det en detaljeret lovsamling at organisere hverdagen og tilbedelsen efter. Da folket senere var kommet ind i det forjættede land, blev titusinder af dem organiseret til en særlig tjeneste ved templet. (1 Krønikebog 23:4, 5) Og i det første århundrede blev de kristne menigheder organiseret under guddommelig ledelse: „Han gav nogle som apostle, nogle som profeter, nogle som evangelieforkyndere, nogle som hyrder og lærere, med henblik på at bringe de hellige i den rette tilstand til en tjenestegerning.“ — Efeserne 4:11, 12.
Guds tjenere i dag er også organiserede
9, 10. Hvordan har Jehova organiseret sit folk i vor tid?
9 Jehova har på samme måde organiseret sine tjenere i dag, sådan at de effektivt kan udføre den gerning han ønsker udført nu, før han bringer den nuværende ugudelige tingenes ordning til afslutning — forkyndelsen af den gode nyhed om Riget. (Mattæus 24:14) Tænk over hvad dette verdensomspændende arbejde omfatter og hvor vigtigt det er at det foregår på en velorganiseret måde. Millioner af mænd, kvinder og børn bliver oplært til at give andre bibelundervisning. Og som hjælpemidler bliver der trykt store mængder bibler og bibelske publikationer. Ja, hver udgave af Vagttårnet har nu et oplag på 16 millioner og udkommer på 118 sprog, mens Vågn op! udgives i et antal af cirka 13 millioner på 73 sprog. Stoffet udgives samtidigt på de fleste af sprogene, og dermed får praktisk talt alle Jehovas tjenere de samme oplysninger på samme tid.
10 Desuden er Jehovas Vidner på verdensplan organiseret i mere end 73.000 menigheder med henblik på konstant bibelundervisning. (Hebræerne 10:24, 25) Hvert år afholdes der også tusinder af større sammenkomster i form af kreds- og områdestævner. Alle vegne foregår der storstilede byggerier og ombygninger af rigssale, stævnehaller, betelhjem og trykkerier der skal fremstille bibelske publikationer. Der afholdes skoler til videregående undervisning af bibellærere, for eksempel Vagttårnets Bibelskole Gilead for missionærer. Og pionerskoleklasser afholdes overalt på kloden.
11. Hvordan vil det gavne os i fremtiden at lære god organisering nu?
11 Jehova har virkelig organiseret sit folk på jorden til at ’fuldføre dets tjeneste’ med englenes hjælp. (2 Timoteus 4:5; Hebræerne 1:13, 14; Åbenbaringen 14:6) Men Gud udretter også noget andet ved nu at undervise sine tjenere i god organisering. Hans tjenere bliver grundigt forberedt på at tage en velorganiseret tilværelse op i den nye verden efter denne tingenes ordnings ende. Så vil de under Jehovas ledelse begynde at frembringe det jordomspændende paradis på organiseret måde. De vil også være velforberedte til at lære de milliarder af opstandne Guds krav at kende i enkeltheder. — Esajas 11:9; 54:13; Apostelgerninger 24:15; Åbenbaringen 20:12, 13.
Organiserede — og lykkelige
12, 13. På hvilket grundlag kan vi sige at Jehova ønsker at hans folk skal være lykkeligt?
12 Jehova er uforlignelig med hensyn til at udrette noget og organisere, men han er ikke ufølsom, usmidig eller mekanisk. Nej, han er både kærlig, omsorgsfuld og lykkelig, og han har også menneskenes lykke i tanke. „Han tager sig af jer,“ står der i Første Petersbrev 5:7. Det han har gjort for os mennesker, giver os en fornemmelse af hans omsorg og hans ønske om at gøre sine tjenere lykkelige. Han skabte for eksempel den første mand og den første kvinde fuldkomne, og de fik et glædens paradis at bo i. (1 Mosebog 1:26-31; 2:8, 9) Han gav dem alt hvad de behøvede for at være fuldt ud lykkelige. Men ved deres oprør satte de det hele over styr. Deres synd gav os ufuldkommenhed og død i arv. — Romerne 3:23; 5:12.
13 Til trods for at vi mennesker nu er ufuldkomne, kan vi stadig glæde os over det Gud har skabt. Vi kan nyde mange ting — majestætiske bjerge; smukke søer, floder, have og strande; farverige, velduftende blomster og andre planter i uendelig mangfoldighed; en overflod af velsmagende fødevarer; billedskønne solnedgange som vi aldrig bliver trætte af at beskue; stjernehimmelen som vi kan falde i forundring over ved nattetide; variationen i dyrelivet, og dyreungernes kåde leg; inspirerende musik; interessant og meningsfyldt arbejde, og gode venners selskab. Det er tydeligt at den som har sørget for alt dette er en lykkelig personlighed der glæder sig over at gøre andre lykkelige.
14. Hvilken ligevægtig holdning hos Jehova ønsker han at vi efterligner?
14 Dette viser os at Jehova ikke slet og ret ønsker velorganiseret effektivitet. Han ønsker også at hans tjenere skal være lykkelige ligesom han selv er det. Han har ikke lyst til at organiseringen sker med fanatisme, på bekostning af deres lykke. Guds tjenere må efterligne ham og afveje organiseringen med lykke, for dér hvor Guds magtfulde hellige ånd er, hersker der glæde. Galaterbrevet 5:22 omtaler jo også glæde som nummer to i rækken af frugter af Guds ånd, der virker i hans tjenere.
Kærlighed skaber lykke
15. Hvorfor har kærlighed så stor betydning for vor lykke?
15 Det er interessant at lægge mærke til at Bibelen siger: „Gud er kærlighed.“ (1 Johannes 4:8, 16) Der står ingen steder: „Gud er organisation.“ Kærlighed er Guds hovedegenskab, som hans tjenere må efterligne. Det er grunden til at Galaterbrevet 5:22 omtaler kærligheden som den første af Guds ånds frugter, efterfulgt af glæde. Kærlighed skaber glæde. Når vi efterligner Jehovas kærlighed i vort forhold til andre, opstår der lykke, for kærlige mennesker er lykkelige mennesker.
16. Hvordan understregede Jesus vigtigheden af kærlighed?
16 I sin undervisning betonede Jesus vigtigheden af at efterligne Guds kærlighed. Han sagde: „Jeg siger disse ting sådan som Faderen har undervist mig.“ (Johannes 8:28) Hvad var det Jesus især havde fået undervisning i, og som han lærte andre? Det var at de to største bud går ud på at vi skal elske Gud og vor næste. (Mattæus 22:36-39) Jesus viste selv denne kærlighed på forbilledlig måde. Han sagde: „Jeg elsker Faderen,“ og beviste det ved at gøre Guds vilje lige til sin død. Og med hensyn til menneskene viste han sin kærlighed ved at dø for dem. Apostelen Paulus skrev til de kristne i Efesus: „Messias . . . elskede jer og gav sig selv hen for jer.“ (Johannes 14:31; Efeserne 5:2) Jesus befalede derfor sine disciple: „Dette er mit bud, at I skal elske hinanden ligesom jeg har elsket jer.“ — Johannes 15:12, 13.
17. Hvordan viste Paulus at det har stor betydning at vise andre kærlighed?
17 Paulus beskrev med følgende ord hvor altafgørende denne gudlignende kærlighed er: „Hvis jeg taler på menneskers og engles tungemål men ikke har kærlighed, er jeg et klingende stykke malm eller et støjende bækken. Og hvis jeg har gaven til at profetere og er kendt med alle hellige hemmeligheder og al kundskab, og hvis jeg har al tro så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. Og hvis jeg giver alt hvad jeg ejer til bespisning af andre, og hvis jeg overgiver mit legeme, så jeg kan rose mig, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet. . . . Nu forbliver . . . tro, håb, kærlighed, disse tre; men størst af disse er kærligheden.“ — 1 Korinther 13:1-3, 13.
18. Hvilken yderligere grund til lykke giver Jehova os?
18 Når vi efterligner Jehovas kærlighed, kan vi være sikre på hans kærlighed til os, selv når vi begår fejl. Han er nemlig „en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på loyal hengivenhed og sandhed“. (2 Mosebog 34:6) Hvis vi oprigtigt ændrer sind når vi begår synder, holder Jehova ikke regnskab med dem, men tilgiver os kærligt. (Salme 103:1-3) Ja, „Jehova er meget medfølende og barmhjertig“. (Jakob 5:11) Det gør os lykkelige at vide dette.
Relativ lykke nu
19, 20. (a) Hvorfor kan man ikke være fuldstændig lykkelig nu? (b) Hvordan viser Bibelen at vi kan være relativt lykkelige nu?
19 Men er det muligt at være lykkelig i dag, hvor vi jo befinder os i de sidste dage for denne kriminalitetshærgede, voldelige, umoralske verden under Satans herredømme, og hvor vi er underlagt sygdom og død? Vi kan naturligvis ikke forvente det samme mål af lykke som Bibelen forudsiger at vi vil finde i Guds nye verden: „Jeg skaber nye himle og en ny jord; og det tidligere vil ikke blive husket, og det vil ikke opkomme i hjertet. Men I skal glæde jer og juble evigt over det jeg skaber.“ — Esajas 65:17, 18.
20 Det Guds tjenere kan glæde sig over nu, er relativ lykke, en lykke over at kende hans vilje og have nøjagtig kundskab om de vidunderlige velsignelser der snart bliver til virkelighed i den paradisiske nye verden. (Johannes 17:3; Åbenbaringen 21:4) Det er grunden til at Bibelen kan sige: „Hærstyrkers Jehova, lykkeligt er det menneske der stoler på dig,“ „lykkelig er enhver der frygter Jehova, den der vandrer på hans veje,“ og „lykkelige er de der har et mildt sind, for de vil arve jorden.“ (Salme 84:12; 128:1; Mattæus 5:5) Til trods for de nuværende vanskelige forhold kan vi altså være præget af dyb lykke. End ikke når der sker os noget sørgeligt, bliver vi bedrøvede på samme måde som dem der ikke kender Jehova og som ikke har håb om evigt liv. — 1 Thessaloniker 4:13.
21. Hvordan finder Jehovas tjenere lykke ved at give af sig selv til gavn for andre?
21 Jehovas tjenere erfarer også lykke ved at bruge af deres tid, deres kræfter og deres midler på at undervise andre om Bibelens budskab, især dem der „sukker og stønner over alle de vederstyggeligheder der øves“ i Satans verden. (Ezekiel 9:4) Bibelen siger: „Lykkelig er den der handler hensynsfuldt mod den ringe; på ulykkens dag bringer Jehova ham i sikkerhed. Jehova vil vogte ham og bevare ham i live. Han vil blive prist lykkelig på jorden.“ (Salme 41:1, 2) Som Jesus sagde: „Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.“ — Apostelgerninger 20:35.
22. (a) Hvordan er Guds tjeneres lykke i sammenligning med tilstanden hos dem der ikke tjener Gud? (b) Af hvilken særlig grund bør vi forvente lykke?
22 Guds tjenere kan altså ikke forvente den højeste grad af lykke for øjeblikket, i den nuværende onde verden, men de kan få en glæde i eje som er ukendt for dem der ikke tjener Gud. Jehova erklærer: „Se! Mine tjenere skal råbe af glæde af et veltilpas hjerte, men I skal skrige af hjerteve og hyle af sønderbrudt ånd.“ (Esajas 65:14) Og de der tjener Gud har en ganske særlig grund til glæde nu — de har hans hellige ånd, som „Gud har givet dem der adlyder ham som deres hersker“. (Apostelgerninger 5:32) Og husk: Dér hvor Guds ånd er, findes der lykke. — Galaterne 5:22.
23. Hvad vil vi se nærmere på ved studiet af næste artikel?
23 I Guds tjeneres nutidige organisation har de ældste, der fører an i menighederne, stor indflydelse på Jehovas folks lykke. (Titus 1:5) Hvordan bør de ældste betragte deres ansvar og deres forhold til deres åndelige brødre og søstre? Det vil vi se nærmere på i næste artikel.
Hvad vil du svare?
◻ Hvordan vidner skaberværket om at Jehova er organiseret?
◻ Hvordan har Jehova organiseret sine tjenere i fortid og nutid?
◻ Hvilken ligevægtig holdning ønsker Jehova af os?
◻ Hvor stor betydning har kærlighed for vor lykke?
◻ Hvilken form for lykke kan vi forvente i vor tid?
[Kildeangivelse på side 10]
Øverst: Med tilladelse af ROE/Anglo-Australian Observatory; foto: David Malin