En mark som bærer hvede og ukrudt

„Forklar billedet med ukrudtet på marken for os.“ — Matt. 13:36.

1, 2. (a) Hvilke principper kan man regne med i forbindelse med såning og høst? (b) Hvilken lignelse bygger på disse to principper?

DEN regelmæssige vekslen mellem „sæd og høst“ hører til de ting der ifølge Jehova Gud ikke skal ophøre „så længe jorden står“. (1 Mos. 8:21, 22) Et beslægtet princip nævnes af apostelen Paulus: „Hvad et menneske end sår, dette skal han også høste.“ — Gal. 6:7.

² På baggrund af disse sandheder var en vis landmand som i såtiden havde arbejdet hårdt med at så hvede i sin mark, overbevist om at han ved høsttiden ville komme til at høste hvede. Det ville være en naturlig følge af det han havde sået. Og da hans medhjælpere på gården senere kom og fortalte ham at marken ikke alene bar hvede men også ukrudt, var han overbevist om at der stak noget under. Han vidste hvad han havde sået: hvede, og ikke ukrudt. Den nye situation krævede en afgørelse. Hans folk foreslog at der straks blev grebet ind. De ville rykke ukrudtsplanterne op med det samme. Men den kloge landmand lagde en dæmper på deres iver. Han sagde at de skulle lade være, så de ikke kom til at ødelægge hveden når de rykkede ukrudtet op. De skulle blot lade begge dele vokse side om side, og når høsten kom ville der være tid nok til at skille den ægte hvede fra den falske.

3. Hvilken vigtig udvikling i forbindelse med Riget skildrede Jesus i denne lignelse, og hvornår skulle adskillelsesarbejdet finde sted?

³ Jesus Kristus benyttede dette billede for at skildre en udvikling der ville finde sted i forbindelse med det arbejde han havde påbegyndt på jorden. Det var et såningsarbejde, og det var meningen at det skulle føre til en afgrøde af sande kristne som skulle være sammen med ham i den himmelske regering der betegnes som „himlenes rige“. Med ovennævnte lignelse forudsagde han imidlertid at fjenden, Satan Djævelen, ville søge at ødelægge hans arbejde. Marken ville ikke alene bære den ønskede afgrøde af hvedelignende, sande kristne, men også en afgrøde af ukrudtslignende, falske kristne. Begge slags ville få lov til at vokse sammen indtil høsten, hvor adskillelsen skulle finde sted. Dette adskillelsesarbejde ville være en af de ting der kendetegnede „de sidste dage“, „afslutningen på tingenes ordning“. — Matt. 13:24-30, 36-43; jævnfør Mattæus 24:3; Andet Timoteusbrev 3:1.

4. Hvorfor skulle denne lignelse være af interesse for os?

⁴ Er vi interesseret i at se en ende på den nuværende onde ordning? Vil vi personligt blive berørt af udfaldet af dette høstarbejde? Og kan Jesu lignelse desuden hjælpe os til at forstå kristendommens historie, som den har formet sig op gennem århundrederne? Lad os se.

Lignelsen om hveden og ukrudtet

5, 6. (a) Hvorfor kan udtrykket „himlenes rige“ i denne lignelse ikke sigte til Kristi himmelske regering? (b) Hvad belyser lignelserne i dette kapitel altså?

⁵ Da Jesus fortalte denne lignelse sad han ved bredden af Galilæas sø, ikke langt fra det hus han boede i. Henvendt til en folkeskare bestående af hans disciple og mange nysgerrige som havde samlet sig om ham, sagde han: „Himlenes rige er blevet ligesom en mand der såede god sæd i sin mark. Mens folkene sov, kom hans fjende og såede ukrudt blandt hveden og gik sin vej. Da strået kom op og satte kerne, kom ukrudtet også til syne.“ — Matt. 13:24-26.

⁶ Et hastigt blik på de øvrige lignelser om Riget i Mattæus-evangeliet, kapitel 13, hjælper os til at forstå at udtrykket „himlenes rige“, som det er brugt i disse lignelser, ikke kan sigte til det fuldt oprettede messianske rige i himlene. Kunne man forestille sig „ukrudt“, surdejslignende ’slethed’ (vers 33; 1 Kor. 5:8), eller onde mennesker der sammenlignes med ubrugelige fisk (versene 47-50), have nogen forbindelse med Kristus i hans himmelske rige? Afgjort ikke! Disse lignelser må derfor sigte til en udvikling — god eller dårlig — som finder sted i forbindelse med den jordiske udvælgelse af Kristi fremtidige medregenter i „himlenes rige“. Lignelsen om hveden og ukrudtet skildrer specielt en tilstand blandt dem på jorden der hævder at de er kaldet til at herske sammen med Kristus i hans rige. Denne tilstand ville få lov til at råde i en vis tid før den symbolske høst gjorde ende på den.

7, 8. (a) Hvem er „Menneskesønnen“? (b) Hvilken anden profeti omtaler en „menneskesøn“ og dem der symboliseres ved „den gode sæd“?

⁷ Lidt senere forklarede Jesus selv hvad der mentes med udtrykkene „en mand der såede“ (eller ’husherren’), „sin mark“, „god sæd“, „hans fjende“ og „ukrudt“. Beretningen lyder: „Derpå lod han folkeskarerne gå, og han gik ind i huset. Og hans disciple kom til ham og sagde: ’Forklar billedet med ukrudtet på marken for os.’ Som svar sagde han: ’Den der sår den gode sæd er Menneskesønnen; marken er verden; den gode sæd, det er rigets sønner; men ukrudtet er den ondes sønner, og fjenden der såede det er Djævelen.’“ — Matt. 13:36-39.

⁸ Jesus betegnede sig selv som „Menneskesønnen“. (Matt. 8:20; 25:31; 26:64) Da han i et af Daniels syner profetisk blev betegnet som „en menneskesøn“, var det interessant nok i forbindelse med Guds rige. Profetien siger her: „Magt og ære og herredom gaves ham [den omtalte menneskesøn], og alle folk, stammer og tungemål skal tjene ham; hans magt er en evig magt, aldrig går den til grunde, hans rige kan ikke forgå.“ At Menneskesønnen ville få medregenter i Riget fremgår også af dette profetiske syn, idet der siges: „Men riget og herredømmet og storheden, som tilhørte alle rigerne under himmelen, skal gives den Højestes helliges folk; dets rige er et evigt rige, og alle magter skal tjene og lyde det.“ — Dan. 7:13, 14, 27.

„Den gode sæd“ bliver sået

9. Hvad er „marken“, og hvorfor har Jesus sået „god sæd“ i den?

⁹ Det er med henblik på at kunne udtage et tilstrækkeligt antal af disse ’hellige’ det vil sige „rigets sønner“, af verden, at Jesus, ’husherren’ i lignelsen, sår „god sæd i sin mark“. Denne mark er ifølge forklaringen ensbetydende med „verden [græsk: kosʹmos]“, menneskehedens verden. Fra og med Jesu jordiske tjeneste blev menneskeheden til en „mark under dyrkning“, en religiøs mark hvori det var muligt at så og dyrke „den gode sæd“ eller „rigets sønner“. (1 Kor. 3:9) I de tre og et halvt år Jesu jordiske tjeneste varede, beredte han flittigt jordbunden i den jødiske del af „marken“. (Matt. 9:35-38) Og fra og med pinsedagen år 33 såede han „den gode sæd“, først blandt jøderne og til sidst i hele verden, i hele „marken“. — Apg. 1:8.

10. Hvordan skred såningsarbejdet frem blandt jøderne og proselytterne?

¹⁰ Jesus forklarede at „den gode sæd“ var ensbetydende med „rigets sønner“. De første af disse salvede, åndsavlede „rigets sønner“ var Jesu trofaste apostle og de omkring hundrede andre disciple, både mænd og kvinder, der fik den hellige ånds gave på pinsedagen år 33 i Jerusalem. (Apg. 1:13-15; 2:1-4) Samme dag blev omkring 3000 andre, både jøder og proselytter, føjet til den nyoprettede kristne menighed. (Apg. 2:5-11, 41) Jehova velsignede dette såningsarbejde og „fortsatte . . . med daglig at føje dem til som blev frelst“, med det resultat at „tallet på mændene“ (man talte muligvis ikke kvinderne) snart nåede op på „omkring fem tusind“. Og lidt senere i beretningen står der: „Der blev stadig føjet nogle til som troede på Herren, mængder af både mænd og kvinder.“ (Apg. 2:47; 4:4; 5:14) Såningen skred hurtigt fremad blandt både jøder og proselytter.

11. Hvordan blev såningsarbejdet udvidet til at omfatte samaritanerne og derefter ikke-jøderne?

¹¹ Efter at sædemanden Jesus, ved den hellige ånds virke, havde sørget for at sæden blev sået blandt samaritanerne (Apg., kap. 8), udvidede han såningsarbejdet til også at omfatte de uomskårne ikke-jøder eller hedninger. (Apg. kap. 10; 13:1-5, 46, 47) I løbet af få årtier blev der oprettet kristne menigheder fra Nordafrika til Sortehavet og fra Babylonien til Italien, og muligvis endnu længere mod vest. (Apg. 2:5-11; 1 Pet. 5:13; Rom. 15:24; Kol. 1:5, 6, 23) Som følge af det nidkære arbejde ’kom strået op og satte kerne’. — Matt. 13:26.

Ukrudtet bliver sået

12, 13. Hvem er „fjenden“, og hvordan såede han ukrudt „mens folkene sov“?

¹² Men fjenden var også på færde. I sin lignelse havde Jesus advaret: „Mens folkene sov, kom hans [sædemandens] fjende og såede ukrudt blandt hveden og gik sin vej. Da strået kom op og satte kerne, kom ukrudtet også til syne.“ (Matt. 13:25, 26) Jesus forklarede at denne „fjende“ var „Djævelen“, som altså ville udføre sit undergravende arbejde „mens folkene sov“. I Bibelen kan søvn symbolisere enten døden eller åndelig døsighed. (Matt. 9:24; Rom. 13:11; 1 Tess. 5:6) Efter at Paulus havde talt om at han ville ’fuldende sit løb’, sagde han til de ældste fra den kristne menighed i Efesus: „Jeg ved at der efter min bortgang vil komme undertrykkende ulve ind iblandt jer, og de vil ikke behandle hjorden skånsomt, og fra jer selv skal der fremstå mænd som vil fremføre fordrejede ting for at trække disciplene bort efter sig. Hold jer derfor vågne.“ — Apg. 20:24-31.

¹³ Historien bekræfter at det var „mens folkene sov“ at Satan „kom . . . og såede ukrudt blandt hveden“. Da apostlene, der kollektivt virkede som et bolværk mod frafaldet, begyndte at sove ind i døden, var der mange kristne ældste som undlod at ’holde sig vågne’. (2 Tess. 2:3, 6-8) De blev åndeligt døsige og beskyttede ikke længere „rigets sønner“ mod de „undertrykkende ulve“ der begyndte at komme ind iblandt dem. Disse „ulve“ svarede til det „ukrudt“ der blev sået blandt „den gode sæd“. Med henvisning til aposteltidens snarlige afslutning skrev Johannes, den af apostlene der døde sidst: „Det er den sidste time, og som I har hørt at antikrist kommer, således er der allerede nu kommet mange antikrister; deraf erkender vi at det er den sidste time. De udgik fra os, men de var ikke af vor slags; for hvis de havde været af vor slags, ville de være forblevet hos os. Men de gik ud for at det kunne blive gjort kendt at ikke alle er af vor slags.“ — 1 Joh. 2:18, 19.

14. Hvilken slags ukrudt var det Jesus sigtede til i sin lignelse?

¹⁴ Jesus sagde: „Ukrudtet er den ondes sønner.“ (Matt. 13:38) I sin bog Natural History of the Bible kommer H. B. Tristram ind på hvilken slags ukrudt det er der sigtes til i denne lignelse. Han skriver: „Ugræsset (zizania) svarer til det arabiske zawân, hvoraf det græske navn er afledt, eller til Lolium temulentum, giftigt rajgræs. . . . det er den eneste art af græsfamilien hvis frø er giftige. Ordet zawân er afledt af zân, ’at kaste op’, da følgen af at spise rajgræs er voldsom kvalme, krampeanfald og diarré, ofte med døden til følge. Planten har bredere blade end de fleste andre vilde græsser og ligner fuldstændig hvede indtil den sætter aks.“

15. (a) Er ukrudtet en degenereret form for hvede? (b) Hvad er Menneskesønnen således uden skyld i?

¹⁵ Det skal her bemærkes at „ukrudtet“ ikke, som nogle jødiske talmudistera og andre engang troede, er en degenereret form for hvede. Der spirer aldrig ukrudt frem af hvedekorn. Det ville være i strid med Jehovas uforanderlige lov: „Lad jorden få græs til at gro frem, planter der bærer frø, frugttræer der bærer frugt med frøene indeni, efter deres arter.“ (1 Mos. 1:11, 12, NW) Denne videnskabelige sandhed viser at Menneskesønnen Jesus Kristus, ’den der såede den gode sæd’, ikke kan være skyld i det der skete med „marken“. Den „gode sæd“ som han såede, kunne aldrig blive til en høst af ukrudt. Den kunne kun frembringe „hvede“, ægte „rigets sønner“. Hvad der senere skete med „marken“ var et direkte resultat af at fjenden med overlæg og i ond hensigt havde tilsået den med „ukrudt“ eller „den ondes sønner“.

16. Hvordan er lignelsen om hveden og ukrudtet af historisk interesse?

¹⁶ Jesu lignelse om hveden og ukrudtet er således med til at forklare hvordan kristendommens historie op gennem tiden har formet sig. De faktiske forhold viser at Satan efter apostlenes død førte meget „ukrudt“, mange „undertrykkende ulve“ eller „antikrister“, ind i de sande kristne menigheder, sådan som Jesus, Paulus, Peter, Johannes og Judas havde forudsagt. (Apg. 20:29; 2 Pet. 2:1-3; 1 Joh. 2:18; Jud. 4) Det gik som Jesus havde sagt: „Da strået kom op og satte kerne, kom ukrudtet også til syne.“ — Matt. 13:26.

17. Hvornår blev „ukrudtet“ særlig tydeligt?

¹⁷ Dette „ukrudt“ blev særlig tydeligt i det andet og det tredje århundrede, da de såkaldte kirkefædre begyndte at indføre ubibelske lærepunkter som læren om sjælens udødelighed, om et brændende helvede og om treenigheden. Mange af disse mænd var snarere filosoffer end de var sande kristne tilsynsmænd som var trofaste mod den bibelske lære. Udviklingen nåede et højdepunkt i begyndelsen af det fjerde århundrede, da den hedenske kejser Konstantin den Store sammensmeltede denne frafaldne kristendom med romerrigets hedenske religion. I sine forskellige variationer — den romersk-katolske, den russisk-ortodokse, den græsk-ortodokse og den protestantiske — har denne falske kristendom frembragt en rekordhøst af „ukrudt“, ikke blot op igennem århundrederne, men også i vor tid.

„Lad begge dele vokse sammen“

18. Hvad skete der videre, ifølge Jesu lignelse?

¹⁸ Denne situation kunne ikke undgå at forurolige Menneskesønnens „trælle“. Jesu lignelse fortsætter: „Da kom husherrens trælle hen til ham og sagde: ’Herre, såede du ikke god sæd i din mark? Hvor er da ukrudtet kommet fra?’ Han sagde til dem: ’Det har en fjende, et menneske, gjort.’ De sagde til ham: ’Ønsker du da at vi skal gå ud og samle det fra?’ Han sagde: ’Nej, for det må endelig ikke ske, når I samler ukrudtet fra, at I også rykker hveden op. Lad begge dele vokse sammen indtil høsten; og i høsttiden vil jeg sige til høstfolkene: Saml først ukrudtet fra og bind det i bundter for at brænde det, og gå så i gang med at samle hveden ind i mit forrådshus.’“ — Matt. 13:27-30.

19. Hvorfor var husherrens „trælle“ foruroligede?

¹⁹ Jesus forklarer ikke om disse bekymrede „trælle“ (vers 27) er identiske med „høstfolkene“ (vers 30). Hvis de er, betyder det at englene var foruroligede over de mange ukrudtsplanter i deres Herres mark. (Matt. 13:39) Disse „trælle“ spurgte om de med det samme skulle gå ud og rykke det giftige rajgræs, der symboliserede „den ondes sønner“, op. (Matt. 13:38) De var bange for at disse falske kristne der ondsindet var blevet sået af „fjenden“, Djævelen, skulle kvæle den sande „hvede“, de ægte „rigets sønner“.

20. Hvad svarede ’husherren’ sine „trælle“, og hvordan er det gået rent historisk?

²⁰ Men ’husherren’ Menneskesønnen, bemyndigede ikke sine „trælle“ til at gå ud og indsamle „ukrudtet“ eller de falske kristne og således skille dem fra „hveden“, de sande kristne. Han sagde: „Lad begge dele vokse sammen indtil høsten.“ Sådan gik det til at sande og falske kristne fik lov at vokse side om side i „marken“ eller menneskehedens verden. Men en dag ville „høsttiden“ komme. Hvornår? Og hvordan berører det os?

[Fodnote]

Høsten i „endens tid“

„Høsten er en afslutning på en tingenes ordning.“ — Matt. 13:39.

1. Hvorfor er den høst Jesus forudsagde, en dobbelt grund til glæde?

VED en god høst er der altid grund til glæde og taksigelse, idet man ser frugterne af lang tids hårdt arbejde. Ved den høst der forudsiges i Jesu lignelse om hveden og ukrudtet, vil der være en dobbelt grund til glæde for alle mennesker. Denne høst vil nemlig ikke alene betyde at det nødvendige antal „rigets sønner“ eller ’hellige’ som skal forenes med Kristus i hans ’evige rige’ bliver indsamlet, så jorden får et godt herredømme. Den vil også i sig selv være et vidnesbyrd om at vi lever ved „afslutningen på tingenes ordning“, ved den nye retfærdsordens morgengry. — Dan. 7:14, 27; Matt. 13:38, 39; 2 Pet. 3:13.

„Synteʹleia“ og „telos“

2. Hvorfor er det bedre at oversætte det græske ord synteʹleia med „afslutning“ end med „ende“, og hvilken periode som nævnes i Daniels bog svarer synteʹleia således til?

² Jesus sagde ikke at „høsten“ er ensbetydende med „verdens ende“, sådan som nogle bibeloversættelser vil have os til at tro. (Den autoriserede danske oversættelse af 1948; Rosenørn-Lehn; Kalkar) Disse oversættelser skelner ikke mellem de to græske ord synteʹleia og telos. Angående synteʹleia siger W. E. Vines ordbog Expository Dictionary of New Testament Words: „Ordet betegner ikke et ophør, men det at nogle begivenheder tager fart og styrer mod et fastsat højdepunkt.“ Da Jesus sagde at „høsten er en afslutning [synteʹleia] på en tingenes ordning“, talte han altså om en periode med virksomhed der ville have en begyndelse og en ende. Ifølge Mattæus 13:30 talte Jesus om „høsttiden“, altså en vis tidsperiode, der tydeligvis svarer til den periode som profeten Daniel kaldte „endens tid“. (Dan. 12:4) Da oversætterne af den græske Septuaginta gengav dette vers i Daniels bog, benyttede de interessant nok ordet synteʹleia.

3. Hvad er „høsttiden“ forbundet med, og hvad betegner det græske ord telos i Mattæus 24:14?

³ Det samme ord benyttes i Mattæus 24:3, hvor disciplene spurgte Jesus: „Sig os: Hvornår vil disse ting ske, og hvad vil være tegnet på din nærværelse og afslutningen [synteʹleia] på tingenes ordning?“ „Høsttiden“ forbindes altså med Kristi usynlige nærværelse som høstens herre. Som svar på disciplenes spørgsmål opregnede Jesus mange forhold og begivenheder, herunder blandt andet internationale krige, fødevaremangel, pest, store jordskælv, lovløshed og en udbredt atmosfære af frygt. (Se de parallelle beretninger i Mattæus 24, Markus 13 og Lukas 21.) Derefter viste han at „høsttiden“ ville få en ende idet han sagde: „Og denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden [telos] komme.“ (Matt. 24:14) Ordet telos betyder „ende“ „i betydningen ophør, udløb . . . den sidste del, slutning, afslutning, især på de sidste ting, den sidste akt i det kosmiske drama“.a

4. Hvornår begyndte „afslutningen på tingenes ordning“ eller „endens tid“, og hvad kan vi derfor sige om „høsten“?

⁴ De historiske begivenheder der siden 1914 har opfyldt bibelprofetien, viser at vi nu befinder os langt inde i „endens tid“ eller „afslutningen“ (synteʹleia) for den nuværende tingenes ordning. For igen at citere W. E. Vine, ser vi at ’begivenhederne tager fart og styrer mod det fastsatte højdepunkt’, det vil sige „enden“ (telos). „Høsten“ i Jesu lignelse må derfor være i gang nu; ja, den må snart være fuldført. Har de begivenheder der forudsiges i resten af lignelsen, kunnet iagttages siden 1914?

„Jordens høst er overmoden“

5. Hvad ville Menneskesønnen give sine engle besked på at gøre når høsttiden var inde?

⁵ Jesus fortsatte sin forklaring af „billedet med ukrudtet på marken“ idet han sagde: „Høsten er en afslutning på en tingenes ordning, og høstfolkene er engle. Derfor, ligesom ukrudtet bliver samlet fra og brændt i ild, således vil det være ved afslutningen på tingenes ordning. Menneskesønnen vil udsende sine engle, og de vil fra hans rige samle alt det der er årsag til snublen og fald og alle dem der øver lovløshed, og de vil kaste dem i ildovnen. Dér vil de græde og skære tænder.“ — Matt. 13:39-42.

6. Hvad måtte „hveden“ vokse iblandt?

⁶ „Høstfolkene“ eller englene ville blive udsendt af Menneskesønnen for at luge „ukrudtet“ blandt de sande „rigets sønner“ bort, „alt det der er årsag til snublen og fald og alle dem der øver lovløshed“. Som vist i den foregående artikel førte dét at Djævelen såede „ukrudt“ om natten, til et organiseret frafald — nemlig en falsk kristendom under et hierarki af undertrykkende religiøse ledere der kom til at udgøre det kollektive „lovløshedens menneske“ som apostelen Paulus profeterede om. (2 Tess. 2:3-12) Den sande „hvede“ blev nødt til at vokse blandt dette „ukrudt“ indtil „endens tid“. Så ville Menneskesønnen give sine ’høstfolk’ befaling til at skille „rigets sønner“ fra „den ondes sønner“.

7. Hvilken parallel profeti hjælper os til at fastslå hvornår høsten skulle finde sted?

⁷ Hvornår begyndte dette adskillelsesarbejde? En interessant parallel profeti lader os ikke i tvivl om hvornår det skulle begynde. Vi læser her: „Og jeg så, og se! en hvid sky, og på skyen sad en ligesom en menneskesøn, med en guldkrone på sit hoved og en skarp segl i sin hånd. Og en anden engel kom ud fra tempelhelligdommen og råbte med høj røst til ham som sad på skyen: ’Gå i gang med din segl og høst, for timen er kommet til at høste, for jordens høst er overmoden.’ Og han som sad på skyen svang sin segl over jorden, og jorden blev høstet.“ — Åb. 14:14-16.

8. Hvordan skildres Menneskesønnen i Åbenbaringen 14:14, og efter hvilken begivenhed må høsten derfor være begyndt?

⁸ Her skildres Menneskesønnen Jesus Kristus, ikke som en sædemand der sår „god sæd i sin mark“, men som en kronet konge der går i gang med „jordens høst“. At han sidder på en sky symboliserer at han er usynligt nærværende. (Apg. 1:9-11; Åb. 1:7) „Høsten“ må derfor finde sted under Kristi nærværelse, efter at han er blevet kronet og har fået „magt og ære og herredom“ af Jehova, „den gamle af dage“. (Dan. 7:13, 14) Høstarbejdet begyndte altså på et tidspunkt efter 1914, det år da „endens tid“ eller „afslutningen på tingenes ordning“ begyndte.

9. Hvornår begyndte adskillelsesarbejdet?

⁹ Hvornår efter 1914 udsendte Menneskesønnen så sine engle for at adskille „rigets sønner“ fra „den ondes sønner“, den falske „hvede“, det vil sige „alle dem der øver lovløshed“, hvilket indbefatter „lovløshedens menneske“, den falske kristendoms religiøse ledere? Svaret må naturligvis stemme med de faktiske forhold, og de viser at det var i 1919 at de salvede, åndsavlede „rigets sønner“ der blev symboliseret ved „hveden“, begyndte at blive skilt fra „ukrudtet“, de falske kristne som menneskehedens religiøse mark var overgroet med. „Jordens høst“ var moden, og tiden var kommet da Menneskesønnen skulle gå i gang med sin segl og høste. Som det fremgår af lignelsen, gjorde han dette ved hjælp af sine ’høstfolk’, englene.

Ukrudtet samles fra og brændes

10. Hvorfor var det vanskeligt at få øje på den sande „hvede“ op gennem århundrederne, men siden hvornår er det blevet muligt klart at skelne „hveden“ fra „ukrudtet“?

¹⁰ I sin lignelse om „ukrudtet på marken“ sagde Jesus: „I høsttiden vil jeg sige til høstfolkene: Saml først ukrudtet fra og bind det i bundter for at brænde det.“ (Matt. 13:30) I århundreder bredte dette „ukrudt“, de frafaldne kristne der fejlagtigt hævdede at være arvinger til det himmelske rige, sig i en sådan grad at det var meget vanskeligt at få øje på „hveden“ eller „rigets sønner“. Forskellen mellem „hveden“ og „ukrudtet“ blev først virkelig tydelig efter 1919, da de sande åndsavlede kristne blev udfriet fra Babylon den Store, Djævelens falske religions verdensimperium.

11. Hvem omfatter „ukrudtet“, og i hvilken forstand er det blevet ’bundet i bundter’?

¹¹ Det symbolske ukrudt omfatter alle falske kristne uden undtagelse, også nutidige frafaldne som fører en lære „der er årsag til snublen og fald“, samt „alle dem der øver lovløshed“. Dette indbefatter således „den onde træl“, ’de tåbelige jomfruer’ og ’den onde og dovne træl’. (Matt. 24:48-51; 25:1-12, 14-30) At de ’bindes i bundter’ for at blive brændt, symboliserer ikke at de bliver grupperet i kristenhedens forskellige kirker og sekter, for det kan næppe siges at englene er ansvarlige for disse frafaldne kirkesystemers opståen. Desuden fremgår det af lignelsen at „ukrudtet“ bliver ’bundet i bundter’ i „høsttiden“, altså „endens tid“, hvorimod mange af den falske kristendoms religiøse retninger har eksisteret i århundreder. At „ukrudtet“ bindes i bundter er ensbetydende med at adskillelsen af de sande og de falske kristne siden 1919 er blevet tydeligere og tydeligere, både i folks bevidsthed og rent bogstaveligt. ’Ukrudtsplanterne’ eller „den ondes sønner“ er blevet bundtet i den forstand at englene sørger for at de ikke igen kommer ind blandt „hveden“ eller de sande „rigets sønner“.

12. Hvad er „ildovnen“ et symbol på, og hvornår vil „ukrudtet“ blive kastet deri?

¹² Med hensyn til hvad englene ville gøre med de symbolske ukrudtsplanter efter at de havde bundtet dem, tilføjede Jesus: „De vil kaste dem i ildovnen. Dér vil de græde og skære tænder.“ (Matt. 13:42) Vi må ikke glemme at det er en lignelse vi studerer. Hvis „hveden“ og „ukrudtet“ skal opfattes symbolsk, må det samme gælde „ildovnen“ og dét at de ’græder og skærer tænder’. Af Mattæus 25:41, 46 fremgår det at „den evige ild“ er et symbol på „evig afskærelse“, og Åbenbaringen (20:14; 21:8) siger at „ildsøen“ er ensbetydende med „den anden død“, udslettelse uden håb om opstandelse. „Ukrudtet“ skal med andre ord udslettes, tilintetgøres.

13. Hvornår og i hvilken forstand har de der skildres ved ukrudtet grædt og skåret tænder, og hvornår vil de sørge og klage endnu mere?

¹³ Eftersom „ukrudtet“ bliver tilintetgjort, må det „græde og skære tænder“ inden dette sker. De falske kristne, og navnlig „lovløshedens menneske“ — kristenhedens gejstlighed — har nu i årtier jamret over at „rigets sønner“, Jehovas salvede vidner, har bombarderet dem med hårde bibelske sandheder og afsløret dem som det de virkelig er: „den ondes sønner“. (Matt. 13:38; Åb., kap. 8, 9b) Den frafaldne gejstlighed har skåret tænder ad Jehovas vidner fordi de frygtløst har forkyndt ikke alene „et nådeår“ men også „en hævnens dag“ fra Jehova. (Es. 61:1, 2) De der symboliseres ved „ukrudtet“ vil dog i endnu højere grad sørge og skære tænder når Menneskesønnen om kort tid kommer for at tilintetgøre dem og den øvrige del af Satans verden. — Matt. 24:30.

’De retfærdige vil skinne så klart som solen’

14. Hvad samles „hveden“ ind i, og hvad vil disse „retfærdige“ gøre?

¹⁴ Efter at have givet „høstfolkene“ besked på at binde „ukrudtet“ i bundter for at det kan blive tilintetgjort, siger Menneskesønnen videre til sine engle: „Gå så i gang med at samle hveden ind i mit forrådshus.“ (Matt. 13:30) Og da Jesus bagefter forklarede lignelsen, sluttede han med at sige: „Da vil de retfærdige skinne så klart som solen i deres Faders rige. Lad den der har ører, høre efter.“ — Matt. 13:43.

15, 16. (a) Hvorfor er det ikke i himmelen at „de retfærdige“ skinner? (b) Hvor og hvordan skinner de og hvilket „forrådshus“ samles de ind i?

¹⁵ I Åbenbaringen 21:23 siges der om den himmelske rigsregering, det ny Jerusalem: „Og byen behøver ikke solen eller månen til at skinne på den, for Guds herlighed har oplyst den, og Lammet er dens lampe.“ Det himmelske rige har altså ikke brug for at de opstandne „rigets sønner“ oplyser det. Det ligger badet i et strålende, guddommeligt lys. Hvilken modsætning til de jordiske nationer! (Ef. 4:17, 18; 5:8) Med hensyn til hvad Jehova gør for „rigets sønner“ mens de endnu er på jorden, skriver Paulus imidlertid: „Han har udfriet os fra mørkets myndighed og overført os til sin elskede søns rige.“ — Kol. 1:13.

¹⁶ Det at „de retfærdige“ skinner „så klart som solen i deres Faders rige“, må derfor sigte til disse salvede kristnes oplyste tilstand og herlige tjeneste på jorden, hvor de „skinner som lysspredere i verden“. (Fil. 2:15; Matt. 5:14) Det „forrådshus“ de er blevet samlet ind i siden 1919, kan siges at være „deres Faders rige“, eftersom den kristne menighed er en teokratisk organisation der anerkender Jehovas universelle suverænitet. Det er en ren organisation, for englene befrier den for „alt det der er årsag til snublen og fald og alle dem der øver lovløshed“. — Matt. 13:30, 41, 43.

„Jordens høst“ fortsætter

17. Hvor mange „rigets sønner“ skal der indhøstes, men hvorfor fortsætter indsamlingsarbejdet?

¹⁷ Hvordan berører alt dette dig? Husk at Jesus sluttede sin forklaring af lignelsen med ordene: „Lad den der har ører, høre efter.“ (Matt. 13:43) Det er sandt at denne lignelse skildrer indsamlingen af det fulde antal af „rigets sønner“ som skal være med i Kristi himmelske regering, og det kapitel i Åbenbaringen der taler om „jordens høst“ (kapitel 14), viser at antallet på dem der således bliver indhøstet for at herske sammen med „Lammet“ på det himmelske Zions bjerg, er 144.000. Men i det samme kapitel tilføjes der: „Disse er blevet købt fra menneskeslægten som en førstegrøde for Gud og for Lammet.“ (Åb. 14:1-4) At der høstes „en førstegrøde“ vidner om at der senere skal indhøstes en større afgrøde, idet førstegrøden jo er en lille del af afgrøden som indsamles først. Indhøstningen fortsætter altså, og vi er alle berørt heraf.

18. Hvilket andet adskillelsesarbejde finder sted foruden indhøstningen af „rigets sønner“?

¹⁸ Indhøstningen af „rigets sønner“ foregik for fuld kraft fra 1919 til begyndelsen af 1930rne. Og som et resultat af at disse trofaste, salvede kristne fortsat har ’ladet deres lys skinne’, er mange andre som har haft et lyttende øre blevet skilt ud fra „ukrudtet“ eller de falske kristne inden for kristenhedens kirker og sekter. (Matt. 5:16) Dette adskillelsesarbejde blev også forudsagt af Jesus, nemlig i profetien om „afslutningen på tingenes ordning“. (Matt., kap. 24, 25) Han sagde her: „Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed, og alle englene med ham, da vil han sætte sig på sin herligheds trone. Og alle nationerne skal samles foran ham, og han vil skille folk fra hinanden, ligesom en hyrde skiller fårene fra bukkene. Og han vil stille fårene ved sin højre side og bukkene ved den venstre. Og disse [bukkene] skal gå bort til evig afskærelse, men de retfærdige til evigt liv.“ — Matt. 25:31-33, 46.

19. Hvad vil der til Guds fastsatte tid ske med de resterende af ’hvedeskaren’ og med ’den store skare’?

¹⁹ Mens indhøstningen af ’hvedeskaren’ eller de salvede kristne nærmer sig sin afslutning, fortsætter arbejdet altså med indsamlingen af „fårene“. Når Guds tid er inde vil de tilbageværende af ’hvedeskaren’ afslutte deres jordiske livsløb og blive forenet med Menneskesønnen som en del af hans himmelske rige eller regering. De vil ’få riget i eje’ sammen med de øvrige af de 144.000 „hellige“. (Dan. 7:18, 22, 27) Og hvad angår den store skare „får“ som nu er ved at blive indsamlet, så vil de overleve „den store trængsel“ som vil markere enden (telos) på den nuværende sataniske tingenes ordning, og de vil blive en del af de „folk, stammer og tungemål“ der vil tjene Menneskesønnen på jorden under hans himmelske rige. — Åb. 7:4, 9, 10, 14; Dan. 7:13, 14.

20. Hvad er det at indhøstningen er langt fremskreden et bevis på, og hvad må vi derfor gøre?

²⁰ Hvor står du i opfyldelsen af lignelsen om hveden og ukrudtet? Indhøstningen af „rigets sønner“ er langt fremskreden. Det viser klart at den periode der betegnes som „afslutningen [synteʹleia] på tingenes ordning“ snart vil udløbe, hvorefter enden (telos) vil komme. Din indstilling til Kristi salvede „brødre“ og den måde du behandler dem på, vil være afgørende for om du da ’går bort til evig afskærelse’ eller opnår „evigt liv“. (Matt. 25:34-46) Arbejd loyalt sammen med Kristi „brødre“, den salvede ’hvedeskare’ „den trofaste og kloge træl“, som Kristus har sat til at tilvejebringe åndelig „mad i rette tid“. (Matt. 24:45) Bliv ved med at være aktiv i høstarbejdet, for husk at „denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden [telos] komme“, og husk at „det er den der har holdt ud til enden [telos] der bliver frelst“. — Matt. 24:13, 14.

[Fodnoter]