Kapitel 8

Har videnskaben modbevist Bibelen?

I 1613 offentliggjorde den italienske videnskabsmand Galilei et værk der kaldes „Breve om solpletterne“, hvori han fremlagde beviser for at det er jorden der kredser om solen, og ikke omvendt. Dermed gav han stødet til en række begivenheder der endte med at han blev stedt for den romersk-katolske inkvisition, mistænkt for kætteri. Til sidst blev han tvunget til at tilbagekalde sine synspunkter. Hvorfor blev den tanke at jorden kredser om solen betragtet som kættersk? Fordi Galileis anklagere hævdede at den var i strid med det Bibelen siger.

1. (Med indledningen.) (a) Hvad skete der med Galilei da han sagde at jorden kredser om solen? (b) Hvad finder vi når vi sammenligner Bibelen med moderne videnskab, selv om Bibelen ikke er en lærebog i naturvidenskab?

DET er en udbredt opfattelse i dag at Bibelen er uvidenskabelig, og nogle henviser til processen mod Galilei som et bevis for det. Men er det sandt? Når vi besvarer det spørgsmål, må vi huske at Bibelen er en bog der indeholder profetier, historie, bønner, love, vejledning og oplysninger om Gud. Den gør ikke krav på at være en lærebog i naturvidenskab. Når den alligevel berører videnskabelige spørgsmål, er den imidlertid helt nøjagtig.

Planeten Jorden

2. Hvordan beskriver Bibelen jordens stilling i verdensrummet?

² Tag for eksempel hvad Bibelen siger om planeten Jorden. I Jobs bog læser vi: „[Gud] udspænder norden over det tomme, hænger jorden på intet.“ (Job 26:7) Sammenhold dette med Esajas’ ord om at Gud „bor over jordens kreds“. (Esajas 40:22) Denne fremstilling af en rund jord der ’hænger på intet’ i „det tomme“, leder tanken hen på de fotografier astronauter har taget af jordkloden.

3, 4. Hvordan foregår vandets kredsløb, og hvad siger Bibelen om det?

³ Tænk også på vandets forunderlige kredsløb. Et opslagsværk beskriver det på denne måde: „Vand . . . fordamper fra havoverfladen og stiger op i atmosfæren . . . Stadige luftstrømme i jordens atmosfære fører den fugtige luft ind over land. Når luften bliver afkølet bliver dampen kondenseret til små vanddråber. De kan for det meste ses som skyer. Smådråberne samles ofte og danner regndråber. Hvis atmosfæren er kold nok, dannes der snefnug i stedet. I begge tilfælde vil vandet som er kommet fra et hav hundreder eller tusinder af kilometer borte, falde ned på jordoverfladen. Dér samles det i vandløb eller siver ned i jorden og begynder sin rejse tilbage til havet.“¹

⁴ Denne bemærkelsesværdige proces, der muliggør livet på det tørre land, blev beskrevet i Bibelen for omkring 3000 år siden med disse enkle og letforståelige ord: „Alle floder løber ud i havet, men havet flyder aldrig over; til det sted hvorfra floderne løber, vender de tilbage for at løbe igen.“ — Prædikeren 1:7, The New English Bible.

5. Hvordan stemmer salmistens ord om bjergenes historie med det vi ved i dag?

⁵ Endnu mere bemærkelsesværdig er måske Bibelens indsigt i bjergenes historie. En lærebog i geologi siger: „Fra prækambrisk tid til nu er bjerge stadig blevet opbygget og nedbrudt i en vedvarende proces. . . . Ikke alene er bjerge vokset op fra bunden af have som nu er forsvundet; mange er også blevet oversvømmet længe efter at de er blevet dannet, for siden at hæve sig igen.“² Sammenhold dette med salmistens poetiske beskrivelse: „Med havdybet som en klædedragt dækkede du [jorden]. Vandet stod over bjergene. . . . bjerge steg, sletter sank — til det sted som du havde fastlagt til det.“ — Salme 104:6, 8.

„I begyndelsen“

6. Hvilken bibelsk udtalelse er i harmoni med videnskabelige teorier om universets oprindelse?

⁶ Det første vers i Bibelen siger: „I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden.“ (1 Mosebog 1:1) Videnskabsfolk har på grundlag af deres iagttagelser udformet en teori om at det materielle univers faktisk har en begyndelse. Det har ikke eksisteret altid. Astronomen Robert Jastrow, som religiøst set er agnostiker, skriver: „Enkelthederne er forskellige, men de væsentlige elementer i den astronomiske og den bibelske beretning om skabelsen er de samme: Den kæde af begivenheder som førte til menneskets opståen, begyndte pludseligt, i et ganske bestemt øjeblik og med en voldsom udladning af lys og energi.“³

7, 8. Hvad er mange videnskabsmænd nødt til at indrømme vedrørende universets oprindelse, selv om de ikke erkender at Gud spiller nogen rolle i sagen?

⁷ Det er naturligvis sandt at mange videnskabsmænd som tror at universet havde en begyndelse, dog ikke godtager udtalelsen om at ’Gud skabte’. Men nogle indrømmer nu at det er vanskeligt at ignorere vidnesbyrdene om at der står en eller anden form for intelligens bag det hele. Professor i fysik Freeman Dyson siger: „Jo mere jeg undersøger universet og studerer detaljerne ved dets opbygning, jo flere vidnesbyrd finder jeg om at universet på en eller anden måde må have vidst at vi skulle komme.“

⁸ Dyson indrømmer videre: „Som videnskabsmand, oplært i det tyvende og ikke i det attende århundredes tænkemåde og sprogbrug, hævder jeg ikke at universets opbygning beviser Guds eksistens. Jeg hævder bare at universets opbygning stemmer med den hypotese at intelligens spiller en vigtig rolle i den måde det virker på.“⁴ Det er tydeligt at han ligger under for den skeptiske holdning der er så udbredt i dag. Men ser vi bort fra denne skepsis er der en bemærkelsesværdig harmoni mellem den moderne naturvidenskab og Bibelens udsagn: „I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden“. — 1 Mosebog 1:1.

Sundhed og sanitære forhold

9. Hvordan genspejler Bibelens lov om smitsomme hudsygdomme stor visdom og indsigt? (Job 12:9, 16a)

⁹ Lad os se hvad Bibelen siger om et andet emne: sundhed og sanitære forhold. Hvis en israelit havde pletter på huden og man havde mistanke om at det var spedalskhed, blev han sat i karantæne. „Alle de dage han er angrebet, vil han være uren. Han er uren. Han skal bo for sig selv. Uden for lejren skal hans bolig være.“ (3 Mosebog 13:46) Inficerede klæder blev brændt. (3 Mosebog 13:52) På den tid var det en effektiv måde at forhindre smittespredning på.

10. Hvordan ville det have været til gavn for mange lande at følge Bibelens vejledning om hygiejne?

¹⁰ En anden vigtig lov gjaldt menneskers ekskrementer. De skulle graves ned uden for lejren. (5 Mosebog 23:12, 13) Denne lov beskyttede uden tvivl Israel mod mange sygdomme. Selv i dag er der lande som har alvorlige sundhedsproblemer fordi menneskeekskrementer ikke bliver fjernet på tilbørlig måde. Hvis folk i disse lande blot havde fulgt de love der blev nedskrevet i Bibelen for tusinder af år siden, ville sundhedstilstanden have været langt bedre.

11. Hvilken bibelsk vejledning om mental sundhed har vist sig at være praktisk anvendelig?

¹¹ Bibelens høje norm for hygiejne omfattede også den mentale sundhed. Et bibelsk ordsprog sagde: „Et roligt hjerte er liv for legemet, men skinsyge er råddenskab i knoglerne.“ (Ordsprogene 14:30) I de senere år har den medicinske forskning vist at vort fysiske helbred i høj grad påvirkes af vor sindstilstand. For eksempel har dr. C. B. Thomas fra Johns Hopkins-universitetet fulgt over tusind universitetsuddannede gennem en periode på seksten år og sammenholdt deres mentale karakteregenskaber med deres modtagelighed for sygdomme. Hun lagde blandt andet mærke til at de mest modtagelige for sygdomme var dem der blev mest vrede og mest bekymrede under stress.⁵

Hvad siger Bibelen?

12. Hvorfor hævdede den katolske kirke at Galileis teori om jorden var kættersk?

¹² Hvis Bibelen er så nøjagtig i videnskabelige spørgsmål, hvorfor sagde den katolske kirke da at Galileis lære om at jorden bevæger sig rundt om solen, var ubibelsk? Det skyldes den måde kirkens ledere fortolkede visse bibelvers på.⁶ Var deres fortolkning rigtig? Lad os læse to af de steder de citerede, og se.

13, 14. Hvilke skriftsteder blev fejlfortolket af den katolske kirke? Forklar.

¹³ Det ene skriftsted lyder: „Sol står op, og sol går ned og haster igen til sin opgangs sted.“ (Prædikeren 1:5, da. aut.) Kirken mente at udtryk som „sol står op“ og „sol går ned“ betød at det var solen, og ikke jorden, der bevægede sig. Men selv i dag siger vi jo at solen står op og går ned, skønt de fleste af os udmærket ved at det er jorden, og ikke solen, der bevæger sig. Når vi bruger disse udtryk beskriver vi bare solens bevægelse som den tager sig ud for en iagttager på jorden. Det var det samme bibelskribenten gjorde.

¹⁴ I det andet skriftsted står der: „Du fæsted jorden på dens grundvolde, aldrig i evighed rokkes den.“ (Salme 104:5, da. aut.) Dette blev udlagt sådan at da jorden først var skabt, kunne den ikke mere bevæge sig. Verset understreger imidlertid hvor bestandig jorden er, ikke at den er ubevægelig. Jorden vil ’aldrig rokkes’ i den forstand at den aldrig vil blive ødelagt eller ophøre med at eksistere, hvilket bekræftes af andre skriftsteder. (Salme 37:29; Prædikeren 1:4) Dette skriftsted har heller ikke noget at gøre med jordens bevægelse i forhold til solen. Det var altså kirken, og ikke Bibelen, der hindrede en åben videnskabelig drøftelse på Galileis tid.

Udvikling og skabelse

15. Hvad går udviklingsteorien ud på, og hvordan er den i strid med Bibelen?

¹⁵ Der er imidlertid et område hvor mange vil sige at den moderne videnskab og Bibelen er håbløst uforenelige. De fleste videnskabsmænd tror på evolutionsteorien, som lærer at alt levende har udviklet sig fra en simpel livsform der blev til for millioner af år siden. Bibelen lærer derimod at hver hovedgruppe af livsformer blev skabt særskilt og kun formerer sig „efter sin art“. Og den siger at mennesket blev skabt „af støv fra jorden“. (1 Mosebog 1:21; 2:7) Er dette en alvorlig videnskabelig fejl i Bibelen? Før vi afgør det, bør vi se nærmere på hvad videnskaben ved, i modsætning til hvad den blot har teorier om.

16-18. (a) Hvilken iagttagelse bevirkede at Charles Darwin kom til at tro på en udvikling? (b) Hvordan kan vi påvise at det som Darwin så på Galápagosøerne, ikke er i strid med det Bibelen siger?

¹⁶ Evolutionsteorien fik stor udbredelse i forrige århundrede på grund af Charles Darwins arbejde. Under et ophold på Galápagosøerne i Stillehavet lagde Darwin mærke til at der var forskellige finkearter på de forskellige øer, og han drog den slutning at de alle stammede fra én art. Delvis på grund af denne iagttagelse fremsatte han en teori om at alle livsformerne stammer fra én oprindelig, simpel form. Han hævdede at drivkraften bag udviklingen fra laverestående til højerestående livsformer var naturlig udvælgelse og dét at de bedst egnede overlever. Han påstod at landdyr havde udviklet sig fra fisk, fugle fra krybdyr, og så videre.

¹⁷ Det som Darwin iagttog på disse isolerede øer var ikke i strid med Bibelen, for Bibelen giver rum for variation inden for hver hovedart. Alle de forskellige menneskeracer stammer for eksempel fra ét menneskepar. (1 Mosebog 2:7, 22-24) Der var derfor ikke noget mærkeligt i at de forskellige finkearter skulle stamme fra én oprindelig art. Men de var stadig finker. De havde ikke udviklet sig til høge eller ørne.

¹⁸ Hverken de forskellige finkearter eller noget som helst andet af det Darwin så, beviste at alle livsformer, det være sig hajer eller havmåger, rotter eller regnorm, har en fælles stamfader. Ikke desto mindre påstår mange videnskabsmænd at evolution nu ikke blot er en teori, men et faktum. Andre erkender at teorien byder på visse vanskeligheder, men siger at de tror på den alligevel. Det er populært at gøre det. Vi må imidlertid have klarlagt om udviklingsteorien er blevet så godt bevist at Bibelen må siges at tage fejl.

Er den bevist?

19. Støtter fossilernes vidnesbyrd læren om en udvikling eller læren om en skabelse?

¹⁹ Hvordan kan udviklingsteorien efterprøves? Den mest nærliggende måde er at undersøge fossilernes vidnesbyrd og se om der virkelig er foregået en gradvis forandring fra én art til en anden. Er der det? Nej, en række videnskabsmænd indrømmer ærligt at det er der ikke. En af dem, Francis Hitching, skriver: „Når man leder efter overgangsled mellem hovedgrupperne af dyrene, er de der simpelt hen ikke.“⁷ Denne mangel på overgangsformer i fossilmaterialet er så åbenbar at evolutionisterne har opstillet alternativer til Darwins teori om en gradvis forandring. Sandheden er imidlertid at dyrearternes pludselige tilsynekomst i de fossilførende lag støtter skabelseslæren langt mere end den støtter udviklingslæren.

20. Hvorfor giver cellernes formeringsproces ikke rum for en udvikling?

²⁰ Hitching viser desuden at livsformerne er programmeret til at reproducere sig selv nøjagtigt, og ikke til at udvikle sig til noget andet. Han siger: „De levende celler laver kopier af sig selv med så godt som fuldkommen nøjagtighed. Fejlgraden er så lille at ingen menneskelavet maskine kan måle sig med den. Cellerne har også indbyggede bremser. Planter når en vis størrelse og bliver ikke større. Bananfluer er ikke under nogen af de forhold der hidtil er blevet udtænkt, blevet til andet end bananfluer.“⁸ Mutationer som forskere har fremkaldt hos bananfluer i mange årtier, har ikke fået dem til at udvikle sig til noget andet.

Livets oprindelse

21. Hvilken slutning som Louis Pasteur førte bevis for, udgør et alvorligt problem for evolutionisterne?

²¹ Et andet vanskeligt spørgsmål som evolutionisterne ikke har kunnet besvare, drejer sig om livets oprindelse. Hvordan blev den første enkle livsform til — den som vi alle skal have udviklet os fra? For nogle hundrede år siden ville dette ikke have forekommet at være noget problem. De fleste troede dengang at fluer kunne udvikle sig af råddent kød og at mus kunne opstå af sig selv i en bunke gamle klude. Men for godt hundrede år siden påviste den franske kemiker Louis Pasteur at liv kun kan komme fra allerede eksisterende liv.

22, 23. Hvordan mener evolutionisterne at livet begyndte, men hvad viser kendsgerningerne?

²² Hvordan forklarer evolutionisterne så livets oprindelse? Den mest populære teori går ud på at en tilfældig kombination af kemiske stoffer og energi fremkaldte liv spontant for millioner af år siden. Hvordan så med det princip Pasteur påviste? Et opslagsværk forklarer: „Pasteur viste at liv ikke kan opstå spontant under de kemiske og fysiske forhold der er på jorden i dag. Men for milliarder af år siden var de kemiske og fysiske forhold på jorden helt anderledes“!⁹

²³ Selv under helt andre forhold er der imidlertid en enorm kløft mellem livløst stof og selv den enkleste livsform. Michael Denton siger i sin bog Evolution: A Theory in Crisis: „Mellem en levende celle og det mest velordnede ikkebiologiske system, for eksempel et krystal eller et snefnug, er der en afgrund så vældig og absolut som man overhovedet kan forestille sig.“¹⁰ Muligheden for at livløst stof skulle blive levende ved en tilfældighed, er så ringe at den slet ikke eksisterer. Bibelens forklaring, at ’liv kommer af liv’ i den forstand at det blev skabt af Gud, stemmer derimod med de faktiske forhold.

Hvorfor de ikke tror på en skabelse

24. Hvorfor holder de fleste videnskabsmænd stadig fast ved udviklingsteorien, på trods af de problemer der er forbundet med den?

²⁴ Til trods for de problemer der knytter sig til udviklingsteorien, bliver troen på en skabelse betragtet som uvidenskabelig og tilmed excentrisk. Hvordan kan det være? Hvad er grunden til at selv en autoritet som Francis Hitching, som er ærlig nok til at påpege svaghederne ved evolutionsteorien, forkaster skabelsestanken?¹¹ Michael Denton forklarer at evolutionsteorien med alle dens fejl og svagheder fortsat vil blive fremholdt fordi de teorier der er forbundet med skabelsestanken „viser hen til direkte overnaturlige årsager“.¹² Det er med andre ord dét at skabelse forudsætter en Skaber der gør læren uacceptabel. Det er en cirkelslutning af samme slags som den vi stødte på i tilfældet med miraklerne: Mirakler kan ikke finde sted fordi de er mirakuløse!

25. Hvilken svaghed ved evolutionsteorien, videnskabeligt set, viser at den ikke er noget holdbart alternativ til skabelsesberetningen som en forklaring på livets oprindelse?

²⁵ Desuden er evolutionsteorien i sig selv højst tvivlsom fra et videnskabeligt synspunkt. Michael Denton siger videre: „Eftersom [Darwins evolutionsteori] i det væsentlige er en teori som indebærer rekonstruktion af historien, er det umuligt at få den bekræftet ved forsøg eller ved direkte iagttagelse, sådan som det er almindeligt inden for videnskaben. . . . Desuden beskæftiger evolutionsteorien sig med en række unikke begivenheder — livets oprindelse, intelligensens oprindelse og så videre. Unikke begivenheder kan ikke gentages og kan ikke underkastes nogen eksperimentel undersøgelse.“¹³ Faktum er at udviklingsteorien trods sin store popularitet er fuld af huller og problemer. Den giver os ingen gyldig grund til at forkaste Bibelens beretning om livets oprindelse. Det første kapitel i Første Mosebog indeholder en fuldt ud troværdig beretning om hvordan disse „unikke begivenheder“ der ’ikke kan gentages’, indtraf i løbet af skabelsesdage der strakte sig over tusinder af år.a

Hvordan med Vandfloden?

26, 27. (a) Hvad siger Bibelen om Vandfloden? (b) Hvor må noget af vandet være kommet fra?

²⁶ Mange vil også pege på noget andet som de mener er en uoverensstemmelse mellem Bibelen og den moderne videnskab. I Første Mosebog læser vi at menneskenes ondskab for tusinder af år siden blev så stor at Gud bestemte sig til at udslette dem. Han befalede imidlertid den retfærdige mand Noa at bygge et stort fartøj af træ, en ark. Derefter sendte Gud en vandflod over menneskeheden. Kun Noa og hans familie overlevede, sammen med repræsentanter for alle dyrearterne. Vandfloden var så stor at „alle de høje bjerge der var under hele himmelen efterhånden blev dækket“. — 1 Mosebog 7:19.

²⁷ Hvor kom alt vandet fra, så det kunne dække hele jorden? Bibelen giver selv svaret. Tidligt i skabelsesprocessen, da „det udstrakte rum“ med atmosfæren begyndte at tage form, blev der ’vand under det udstrakte rum’ og ’vand over det udstrakte rum’. (1 Mosebog 1:7; 2 Peter 3:5) Da Vandfloden kom siger Bibelen at „himmelens sluser åbnedes“. (1 Mosebog 7:11) Det var tydeligvis ’vandet over det udstrakte rum’ der faldt ned og forårsagede en stor del af oversvømmelsen.

28. Hvordan betragtede fortidens tjenere for Gud, deriblandt Jesus, Vandfloden?

²⁸ Moderne lærebøger er tilbøjelige til at se bort fra en verdensomspændende vandflod. Vi må derfor spørge: Er beretningen om Vandfloden bare en myte, eller har denne oversvømmelse virkelig fundet sted? Før vi svarer, bør vi mærke os at de der tilbad Jehova i senere tider, godtog denne beretning som historisk rigtig; de betragtede den ikke som en myte. Esajas, Jesus, Paulus og Peter var blandt dem der omtalte Vandfloden som noget der virkelig havde fundet sted. (Esajas 54:9; Mattæus 24:37-39; Hebræerne 11:7; 1 Peter 3:20, 21; 2 Peter 2:5; 3:5-7) Men der er visse spørgsmål i forbindelse med denne oversvømmelse der må besvares.

Vandet der oversvømmede jorden

29, 30. Hvordan viser jordens vandmængde at der udmærket kan have været en verdensomspændende vandflod?

²⁹ Er det ikke lidt for fantastisk at hævde at hele jorden blev oversvømmet? Egentlig ikke. Faktisk er jorden stadig til en vis grad oversvømmet. Cirka 70 procent af den er dækket af vand, og kun 30 procent er tørt land. Desuden er 75 procent af jordens ferskvand bundet i gletschere og polaris. Hvis al denne is smeltede, ville vandstanden i havene stige betydeligt. Byer som New York og Tokyo ville forsvinde.

³⁰ Et opslagsværk siger desuden: „Verdenshavenes gennemsnitsdybde er blevet anslået til 3790 meter, et tal som er betydeligt større end landmassernes gennemsnitshøjde over havet, som er 840 meter. Hvis gennemsnitsdybden bliver multipliceret med det respektive overfladeareal, er verdenshavenes volumen 11 gange større end volumenet af landmasserne over havoverfladen.“¹⁴ Hvis alt blev planeret — hvis bjergene blev jævnet ud og de dybe havbassiner blev fyldt — ville havet komme til at stå flere tusind meter over hele jorden.

31. (a) Hvordan må jorden have set ud før Vandfloden for at der kan have været en vandflod? (b) Hvoraf fremgår det at bjergene kan have været lavere og havbassinerne fladere før Vandfloden?

³¹ For at der kan have været en verdensomspændende vandflod må havbassinerne før Vandfloden have været fladere og bjergene lavere end de er nu. Kan de have været det? En lærebog siger: „Der hvor bjergene nu rejser sig til svimlende højder, var der engang for millioner af år siden have og sletter som strakte sig i flad ensformighed. . . . Kontinentalpladernes bevægelser får landmasserne til både at stige op til højder hvor kun de mest hårdføre dyr og planter kan overleve, og, som den anden yderlighed, at sænke sig og ligge skjult dybt under havoverfladen.“¹⁵ Eftersom bjergene og havbassinerne stiger og synker, er det indlysende at bjergene ikke altid har været så høje og de store havbassiner ikke så dybe som de er nu.

32. Hvor må vandet være blevet af efter Vandfloden? Forklar.

³² Hvor blev vandet af efter Vandfloden? Det må have samlet sig i havbassinerne. Hvordan? Videnskabsmændene mener at kontinenterne hviler på enorme plader. Disse pladers bevægelser kan føre til at jordoverfladen hæver og sænker sig. Nogle steder findes der i dag store, over ti kilometer dybe dybhavsgrave langs pladegrænserne.¹⁶ Det er sandsynligt at pladerne, måske som et resultat af selve Vandfloden, bevægede sig så havbunden sank og der blev dannet store render som ledede vandet væk fra landjorden.b

Spor efter Vandfloden?

33, 34. (a) Hvad kan være vidnesbyrd om at der har været en vandflod? (b) Er det tænkeligt at videnskabsmændene fejlfortolker vidnesbyrdene? Forklar.

³³ Lad os nu forudsætte at der kan have været en stor vandflod. Hvorfor har videnskabsmændene da ikke fundet noget spor efter den? Det har de måske også, men tolker dem måske blot på en anden måde. Ortodoks videnskab lærer for eksempel at jordoverfladen mange steder er blevet formet af store gletschere i løbet af en række istider. Men det der tilsyneladende er vidnesbyrd om gletscheraktivitet kan undertiden skyldes vand. Det er derfor meget sandsynligt at nogle af vidnesbyrdene om Vandfloden bliver fejltolket som vidnesbyrd om en istid.

³⁴ Der er før blevet gjort lignende fejl. Vi læser om den tid da videnskabsmændene udformede teorien om istiderne: „I overensstemmelse med uniformitetslæren fandt de istider på hvert eneste stadium af den geologiske historie. Men efter at vidnesbyrdene i de senere år er blevet grundigt undersøgt på ny, er mange af disse istider blevet forkastet; formationer der engang blev identificeret som moræner dannet af gletschervirksomhed, forklares nu som lag afsat af mudderstrømme, undersøiske jordskred og strømme af grumset vand der har ført slam, sand og grus ud over dybhavsbunden.“¹⁸

35, 36. Hvilke fossile og geologiske vidnesbyrd kan måske sættes i forbindelse med Vandfloden? Forklar.

³⁵ Beretningen om Vandfloden synes også at finde støtte i fossilernes vidnesbyrd. Fossilerne viser at der engang fandtes store sabeltigre i Europa, heste større end de nulevende i Nordamerika og mammutter i Sibirien. Over hele verden uddøde så visse pattedyrarter. Samtidig indtraf der en pludselig klimaændring. Titusinder af mammutter blev dræbt og lynfrosset i Sibirien.c Naturforskeren Alfred Wallace, der levede samtidig med Charles Darwin, mente at denne omfattende ødelæggelse måtte være forårsaget af en eller anden usædvanlig, verdensomspændende begivenhed.¹⁹ Mange holder på at denne begivenhed var Vandfloden.

³⁶ En lederartikel i tidsskriftet Biblical Archaeologist siger: „Det er vigtigt at huske at fortællingen om en stor vandflod er et af de mest udbredte sagn i den menneskelige kultur . . . Ikke desto mindre kan grundlaget for de ældste sagn som er fundet i nærøstlige kilder, udmærket være en virkelig vandflod af gigantiske dimensioner som har fundet sted i en af regnperioderne . . . for mange tusind år siden.“²⁰ Regnperioderne var perioder hvor jordoverfladen var meget vådere end nu. Ferskvandssøerne var meget større. Der er fremsat en teori om at fugtigheden skyldtes kraftige regnskyl som sættes i forbindelse med afslutningen af istiderne. Nogle har imidlertid foreslået at den ekstreme fugtighed på jordoverfladen i et af tilfældene skyldtes Vandfloden.

Menneskeheden har ikke glemt den

37, 38. Hvordan viser en videnskabsmand at der kan have været en verdensomspændende vandflod, og hvordan ved vi at der har været det?

³⁷ John McCampbell, som er professor i geologi, skrev engang: „De grundlæggende uoverensstemmelser mellem Bibelens katastrofeteori [Vandfloden] og den evolutionære uniformitetslære gælder ikke de faktiske geologiske data, men fortolkningerne af disse data. Hvilken fortolkning der bliver foretrukket, vil i det store og hele afhænge af den enkelte studerendes baggrund og forudsætninger.“²¹

³⁸ At der virkelig har været en verdensomspændende vandflod, fremgår af at menneskeheden aldrig har glemt den. Over hele jorden, på steder der ligger så langt fra hinanden som Alaska og de sydlige Stillehavsøer, har de indfødte gamle beretninger om en stor vandflod. Civilisationer i Amerika før Columbus’ tid og urindbyggere i Australien har også sådanne beretninger. Detaljerne kan variere i nogle af dem, men noget som går igen i næsten alle versionerne, er at jorden blev oversvømmet af vand og at kun nogle få mennesker blev reddet i et menneskelavet fartøj. Den eneste forklaring på at en sådan beretning er så almindeligt udbredt, er at Vandfloden er en historisk begivenhed.d

39. Hvilket yderligere vidnesbyrd har vi nu om at Bibelen er Guds og ikke menneskers ord?

³⁹ Vi ser altså at Bibelen på væsentlige punkter er i harmoni med moderne videnskab. Når der er en uoverensstemmelse mellem de to, er videnskabsmændenes vidnesbyrd usikkert. Når de stemmer overens, er Bibelen ofte så nøjagtig at vi må tro at den har fået sine oplysninger fra en overmenneskelig intelligens. At Bibelen stemmer overens med bevist videnskab, er endnu et vidnesbyrd om at den er Guds og ikke menneskers ord.

[Fodnoter]

[Ramme på side 105]

„Af støv“

„The World Book Encyclopedia“ siger: „Alle de kemiske stoffer som livsformerne består af, findes også i livløst stof.“ Med andre ord: De grundlæggende kemiske stoffer som de levende organismer, mennesket indbefattet, er opbygget af, findes også i selve jorden. Det stemmer med Bibelens ord: „Så dannede Jehova Gud mennesket af støv fra jorden.“ — 1 Mosebog 2:7.

[Ramme på side 107]

„I Guds billede“

Nogle peger på fysiske ligheder mellem mennesker og visse dyr for at bevise at de er beslægtede. De må imidlertid indrømme at menneskets mentale evner langt overgår noget dyrs. Hvoraf kommer det at mennesket er i stand til at lægge planer og organisere verden omkring sig, kan vise kærlighed, har en høj intelligens og en samvittighed, og kan gøre sig begreb om fortid, nutid og fremtid? Udviklingsteorien kan ikke svare på det. Men Bibelen svarer når den siger: „Gud gik i gang med at skabe mennesket i sit billede, i Guds billede skabte han det.“ (1 Mosebog 1:27) Hvad mentale og moralske egenskaber og evner angår, er mennesket en afspejling af sin himmelske Fader.

[Illustration på side 99]

Bibelens ord om at jorden hænger i rummet stemmer godt overens med det astronauterne fortæller at de så

[Illustration på side 102]

Bibelen siger hverken at jorden kredser om solen eller at solen kredser om jorden

[Illustration på side 112, 113]

Hvis jorden blev jævnet ud og der ikke fandtes bjerge eller havdyb, ville vandet stå højt over hele jorden

[Illustration på side 114]

Der er fundet mammutter som blev lynfrosset da de døde

[Illustration på side 115]

Louis Pasteur påviste at liv kun kan komme fra allerede eksisterende liv

[Diagram/illustration på side 109]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Bibelen giver en nøjagtig beskrivelse af vandets kredsløb

Kapitel 9

Profetier der er gået i opfyldelse

Mennesker er ikke i stand til at forudsige fremtiden. Deres forsøg er gang på gang slået ynkeligt fejl. En bog med profetier der er gået i opfyldelse, må derfor påkalde sig vor opmærksomhed. Bibelen er en sådan bog.

1. (Med indledningen.) Hvad er dét at Bibelen indeholder profetier som gik i opfyldelse, et vidnesbyrd om?

MANGE bibelprofetier har fået en så detaljeret opfyldelse at kritikerne hævder at de er skrevet efter at begivenhederne har fundet sted. Men sådanne påstande har ikke noget på sig. Gud er almægtig og fuldt ud i stand til at forudsige hvad der vil ske. (Esajas 41:21-26; 42:8, 9; 46:8-10) Opfyldte bibelprofetier vidner om guddommelig inspiration, ikke om sen affattelse. Vi vil nu betragte nogle fremtrædende profetier der gik i opfyldelse i fortiden — som et yderligere vidnesbyrd om at Bibelen ikke er menneskers ord, men Guds.

Fangenskabet i Babylon

2, 3. Hvilke begivenheder førte til at kong Ezekias fremviste alle skattene i sit hus og i sit rige for en delegation fra Babylon?

² Ezekias var konge i Jerusalem i omkring 30 år. I 740 f.v.t. så han naboriget Israel mod nord blive ødelagt af assyrerne. I 732 f.v.t. oplevede han Guds beskyttelse da assyrernes forsøg på at indtage Jerusalem blev afværget, med katastrofale følger for den invaderende fjende. — Esajas 37:33-38.

³ Derefter modtog Ezekias en delegation fra kong Merodak-Baladan af Babylon. Udsendingene kom angiveligt for at lykønske Ezekias med at han var kommet sig efter en svær sygdom. Det er dog sandsynligt at Merodak-Baladan i Ezekias så en mulig forbundsfælle mod det assyriske verdensrige. Ezekias gjorde intet for at afvise en sådan tanke, idet han for gæsterne fra Babylon fremviste skattene i sit hus og i hele sit rige. Måske var han også interesseret i forbundsfæller mod assyrerne hvis de skulle vende tilbage. — Esajas 39:1, 2.

4. Hvilke tragiske følger forudsagde Esajas at Ezekias’ ukloge handling ville få?

⁴ Datidens fremtrædende profet var Esajas, og han indså straks hvor uklogt Ezekias havde handlet. Han vidste at Ezekias’ sikreste forsvar var Jehova, ikke Babylon, og han sagde til ham at det ville føre til ulykke for ham at han havde vist babylonierne alle sine rigdomme. „De dage kommer,“ sagde Esajas, „da alt hvad der er i dit hus og som dine forfædre har oplagret frem til denne dag, skal bringes til Babylon.“ Jehovas afgørelse lød: „Intet vil blive ladt tilbage.“ — Esajas 39:5, 6.

5, 6. (a) Hvad sagde Jeremias som bekræftede Esajas’ profeti? (b) Hvordan gik Esajas’ og Jeremias’ profetier i opfyldelse?

⁵ Dengang, i det ottende århundrede f.v.t., har det måske forekommet usandsynligt at denne profeti ville gå i opfyldelse. Men hundrede år senere havde billedet vendt sig. Babylon havde overtaget Assyriens rolle som det dominerende verdensrige, mens Juda var blevet så religiøst fordærvet at Gud ikke længere velsignede det. Nu blev en anden profet, Jeremias, inspireret til at gentage Esajas’ advarsel. Jeremias forkyndte: „Jeg . . . bringer [babylonierne] imod dette land og imod dets indbyggere . . . Og hele dette land skal blive et øde sted, noget man forfærdes over, og disse nationer skal tjene Babylons konge i halvfjerds år.“ — Jeremias 25:9, 11.

⁶ Omkring fire år efter at Jeremias havde udtalt denne profeti, gjorde babylonierne Juda til en del af deres rige. Tre år senere førte de nogle jødiske fanger og en del af rigdommene fra templet i Jerusalem til Babylon. Otte år senere igen gjorde Juda oprør og blev på ny invaderet af Babylons konge, Nebukadnezar. Denne gang blev byen og templet ødelagt. Alle dens rigdomme, og jøderne selv, blev ført bort til det fjerne Babylon, sådan som Esajas og Jeremias havde forudsagt. — 2 Krønikebog 36:6, 7, 12, 13, 17-21.

7. Hvordan bevidner arkæologien at Esajas’ og Jeremias’ profetier om Jerusalem gik i opfyldelse?

⁷ Et arkæologileksikon bemærker at da det babyloniske angreb var overstået, var „byens ødelæggelse total“.¹ Arkæologen W. F. Albright siger: „Udgravninger og undersøgelser af terrænet i Juda har bevist at Judas byer ikke blot blev fuldstændig ødelagt af kaldæerne de to gange de gjorde invasion, men de blev heller ikke beboet igen i flere generationer — mange af dem aldrig mere.“² Arkæologien bekræfter altså at profetien gik i opfyldelse.

Tyrus’ skæbne

8, 9. Hvilken profeti udtalte Ezekiel om Tyrus?

⁸ En anden skribent i fortiden der nedskrev guddommeligt inspirerede profetier, var Ezekiel. Han profeterede fra slutningen af det syvende århundrede f.v.t. til et stykke ind i det sjette — det vil sige i årene op til Jerusalems ødelæggelse og derefter i de første årtier af jødernes fangenskab i Babylon. Selv nogle af Bibelens kritikere vedgår at Ezekiels bog er skrevet omkring den tid.

⁹ Ezekiel fremsatte en markant profeti om Israels nabo mod nord, bystaten Tyrus, der engang havde været venligt indstillet over for Guds folk men nu var blevet dets fjende. (1 Kongebog 5:1-9; Salme 83:2-8) Han skrev: „Derfor har den suveræne Herre Jehova sagt således: ’Se, jeg er imod dig, Tyrus, og jeg vil føre mange nationer op imod dig, ligesom havet fører sine bølger op. Og de skal ødelægge Tyrus’ mure og rive dets tårne ned, og jeg vil feje støvet væk fra det og gøre det til en lysende, nøgen klippe. . . . Og dine sten og dit træværk og dit støv vil de kaste i vandet.’“ — Ezekiel 26:3, 4, 12.

10-12. Hvornår blev Ezekiels profeti til sidst opfyldt, og hvordan?

¹⁰ Kom det til at gå sådan? Få år efter at Ezekiel havde fremsat profetien, blev Tyrus belejret af Babylons konge, Nebukadnezar. (Ezekiel 29:17, 18) Det var imidlertid ikke nogen nem belejring. Tyrus lå delvis på fastlandet (den del der kaldes Det Gamle Tyrus), og delvis på en ø cirka 800 meter fra kysten. Nebukadnezar belejrede øen i tretten år før den endelig overgav sig til ham.

¹¹ Men det var først i år 332 f.v.t. at Ezekiels profeti endelig blev opfyldt i alle detaljer. På den tid var Alexander den Store, erobreren fra Makedonien, på vej ind i Asien med sin hær. Tyrus, som lå trygt ude på sin ø, holdt stand imod ham. Alexander ønskede på den ene side ikke at få en potentiel fjende i ryggen, men på den anden side heller ikke at bruge mange år på at belejre Tyrus, sådan som Nebukadnezar havde gjort.

¹² Hvordan løste han dette militære problem? Han anlagde en dæmning ud til øen, sådan at hans soldater kunne marchere ud og angribe byen. Men læg mærke til hvad han brugte til at bygge dæmningen af. Opslagsværket The Encyclopedia Americana forklarer: „Af ruinerne af fastlandsbyen, som han havde demoleret, byggede han i 332 en stor dæmning for at forbinde øen med fastlandet.“ Efter en forholdsvis kort belejring blev øbyen ødelagt. Ezekiels profeti blev opfyldt i alle enkeltheder. Endog ’stenene og træværket og støvet’ fra Det Gamle Tyrus blev ’kastet i vandet’.

13. Hvordan beskrev en rejsende i forrige århundrede det sted hvor fortidens Tyrus lå?

¹³ En rejsende som besøgte stedet i forrige århundrede, fortæller hvad der på hans tid var tilbage af byen: „Af det oprindelige Tyrus som Salomon og Israels profeter kendte, er der ingen spor tilbage bortset fra udhuggede gravkamre i bjergsiderne, og murfundamenter . . . Selv på øen, som Alexander den Store under sin belejring af byen forvandlede til et forbjerg ved at fylde strædet mellem den og fastlandet op, er der ingen genkendelige levn fra nogen periode tidligere end korstogenes. Nutidsbyen, der i det store og hele er forholdsvis ny, optager den nordlige halvdel af det der engang var øen, mens resten af overfladen næsten overalt er dækket af ikke særlig markante ruiner.“³

Babylon står for tur

14, 15. Hvilke profetier optegnede Esajas og Jeremias om Babylon?

¹⁴ I det ottende århundrede f.v.t. forudsagde profeten Esajas, der havde advaret jøderne om at de skulle undertvinges af Babylon, også noget meget forbløffende: at Babylon selv ville blive ødelagt. Han beskrev dette i malende vendinger: „Se, imod dem ægger jeg mederne . . . Og det skal gå Babylon, rigernes pryd, kaldæernes stolthed og hæder, som da Gud omstyrtede Sodoma og Gomorra. Det vil aldrig blive beboet, og det vil heller aldrig, generation efter generation, selv tage bolig.“ — Esajas 13:17-20.

¹⁵ Profeten Jeremias forudsagde også Babylons fald, der ville finde sted mange år senere. Og han nævnte en interessant detalje: „Tørke over dets vande, og de tørres bort. . . . Babylons vældige krigere er holdt op med at kæmpe. De er blevet siddende i borgene. Deres styrke er tørret bort.“ — Jeremias 50:38; 51:30.

16. Hvornår blev Babylon indtaget, og af hvem?

¹⁶ Babylons tid som verdensrige blev bragt til afslutning i 539 f.v.t., da den handlekraftige perserkonge Kyros marcherede mod byen sammen med sine mediske forbundsfæller. Hvad Kyros fandt, var imidlertid overvældende. Babylon var omgivet af vældige mure og syntes uindtagelig. Den store flod Eufrat løb gennem byen og var et vigtigt led i dens forsvar.

17, 18. (a) Hvordan kom der ’tørke over Babylons vande’? (b) Hvorfor ’holdt Babylons vældige krigere op med at kæmpe’?

¹⁷ Den græske historiker Herodot beskriver hvordan Kyros løste problemet: „Han koncentrerede hele sin hær om flodpassagen, dér hvor den løber ind i byen, og en del også bag ved byen dér, hvor floden løber ud af byen igen, og gav så hæren besked om, når de så, at strømmen blev lav nok, til at de kunne vade igennem den, da at trænge ind i byen ad den vej. . . . Han ledte ved en gennemgravning floden ind i det sumpede søbassin [en kunstig sø som en tidligere hersker i Babylon havde gravet] og gjorde det derved muligt at vade gennem det gamle flodleje, når vandet sank. Da dette var gennemført, og vandet sunket så meget, at det kun gik en mand til midt op på låret, trængte de persere, der var opstillet netop med dette for øje, gennem Eufrats flodleje ind i Babylon.“⁴

¹⁸ På denne måde faldt byen, sådan som Jeremias og Esajas havde advaret om. Men læg mærke til hvor nøjagtigt profetien blev opfyldt. Der var rent bogstaveligt ’tørke over byens vande, og de tørrede bort’. Det var netop ved at sænke vandstanden i Eufratfloden at Kyros skaffede sig adgang til byen. Holdt ’Babylons vældige krigere op med at kæmpe’, sådan som Jeremias havde forudsagt? Bibelen — og de græske historikere Herodot og Xenofon — beretter at babylonierne festede i byen da persernes angreb fandt sted.⁵ Et officielt kileskriftdokument, Nabonids Krønike, siger at Kyros’ tropper drog ind i Babylon „uden kamp“, hvilket utvivlsomt vil sige uden at møde regulær modstand.⁶ Babylons vældige krigere gjorde åbenbart ikke meget for at beskytte byen.

19. Gik profetien om at Babylon ’aldrig skulle bebos’ i opfyldelse? Forklar.

¹⁹ Hvordan så med profetien om at Babylon ’aldrig ville blive beboet’ igen? Den blev ikke opfyldt med det samme i 539 f.v.t. Ikke desto mindre var profetien sand. Efter at Babylon var faldet var den skueplads for flere oprør indtil 478 f.v.t., da den blev ødelagt af Xerxes. Ved slutningen af det fjerde århundrede planlagde Alexander den Store at genopbygge byen, men døde før han var nået ret langt med sit forehavende. Fra da af forfaldt byen. Den var stadig beboet i det første århundrede e.v.t., men i dag er alt hvad der er tilbage af fortidens Babylon, en dynge ruiner i Irak. Og selv om ruinerne skulle blive delvis restaurerede, ville Babylon kun blive et museum for turister, ikke en levende, pulserende by. Dens øde ruiner vidner om at de inspirerede profetier imod den har fået deres fulde opfyldelse.

Verdensrigernes march

20, 21. Hvilket syn fik Daniel angående verdensrigernes march, og hvordan blev det opfyldt?

²⁰ I det sjette århundrede f.v.t., under det jødiske fangenskab i Babylon, blev en anden profet, Daniel, inspireret til at nedskrive nogle bemærkelsesværdige syner som forudsagde verdensbegivenhedernes forløb. I et af disse syner beskriver Daniel en række symbolske dyr der fortrænger hinanden på verdensskuepladsen. En engel forklarer at disse dyr skildrer verdensrigernes march fra Daniels tid. Om de to sidste dyr siger engelen: „Vædderen med de to horn som du så, er Mediens og Persiens konger, og den lådne buk er Grækenlands konge, og det store horn som var mellem dens øjne, er den første konge; og når dét blev brudt af, så der til sidst fremstod fire i dets sted, vil fire riger fremstå af hans nation, men ikke med hans kraft.“ — Daniel 8:20-22.

²¹ Denne profetiske forhåndsskildring holdt stik. Det babyloniske rige blev omstyrtet af Medo-Persien, der 200 år senere måtte vige pladsen for det græske verdensrige. I spidsen for det græske rige stod Alexander den Store, „det store horn“. Men efter Alexanders død kæmpede hans generaler om magten, og det endte med at det vidtstrakte imperium blev delt i fire mindre riger.

22. Hvordan så Daniel endnu et verdensrige skildret i et lignende syn af verdensrigernes march?

²² I det 7. kapitel i Daniels bog skildres et lignende syn som også rakte langt ud i fremtiden. Det babyloniske verdensrige blev her skildret ved en løve, det persiske ved en bjørn, og det græske ved en leopard med fire vinger på ryggen og fire hoveder. Derefter så Daniel endnu et vilddyr, „frygtindgydende og skrækkeligt og overmåde stærkt . . ., og det havde ti horn“. (Daniel 7:2-7) Dette fjerde vilddyr symboliserede det mægtige romerrige, der begyndte at tage form cirka 300 år efter at Daniel havde nedskrevet profetien.

23. På hvilken måde var det fjerde vilddyr i Daniels profeti „anderledes end alle andre riger“?

²³ Engelen forudsagde om Rom: „Med hensyn til det fjerde dyr, så kommer der på jorden et fjerde rige, som vil være anderledes end alle andre riger, og det vil fortære hele jorden og trampe den ned og knuse den.“ (Daniel 7:23) H. G. Wells siger i sin bog A Pocket History of the World: „Denne nye romerske magt som svang sig op til at herske over den vestlige verden i det andet og første århundrede f.Kr., var i flere henseender forskellig fra alle de andre store riger som tidligere havde haft magten i den civiliserede verden.“⁷ Romerriget begyndte som en republik og fortsatte som et monarki. I modsætning til de tidligere riger blev det ikke skabt af en enkelt stor erobrer men voksede umærkeligt og ubønhørligt frem gennem århundrederne. Det bestod i meget længere tid og beherskede et langt større område end noget tidligere storrige.

24, 25. (a) Hvordan fremstod vilddyrets ti horn? (b) Hvilken magtkamp mellem hornene forudså Daniel?

²⁴ Hvordan så med dette vældige dyrs ti horn? Engelen sagde: „Og med hensyn til de ti horn, så vil der af det rige fremstå ti konger, og endnu én vil fremstå efter dem, og han vil være anderledes end de første, og han vil ydmyge tre konger.“ (Daniel 7:24) Hvordan fandt dette sted?

²⁵ Jo, da Romerriget begyndte at forfalde i det femte århundrede e.v.t., blev det ikke straks afløst af et andet verdensrige. Det blev derimod opløst i et antal riger, „ti konger“. Til sidst besejrede Det Britiske Imperium de tre rivaliserende riger Spanien, Frankrig og Nederlandene, og blev den dominerende verdensmagt. Sådan ydmygede det nyankomne ’horn’ „tre konger“.

Er Daniels profetier skrevet bagefter?

26. Hvornår hævder bibelkritikerne at Daniels bog blev skrevet, og hvorfor?

²⁶ Bibelen angiver at Daniels bog er skrevet i det sjette århundrede f.v.t. Men dens profetier er blevet opfyldt så nøjagtigt at kritikerne siger den må være skrevet omkring år 165 f.v.t., da en del af profetierne allerede var gået i opfyldelse.⁸ Til trods for at den eneste virkelige grund til at fremsætte denne påstand, er at Daniels profetier er gået i opfyldelse, fremsættes dette sene årstal for affattelsen af Daniels bog som en kendsgerning i mange opslagsværker.

27, 28. Hvilke omstændigheder viser at Daniels bog ikke kan være skrevet i år 165 f.v.t.?

²⁷ Teorien må imidlertid bedømmes i lyset af følgende: For det første hentydes der til bogen i jødiske værker som blev skrevet i det andet århundrede f.v.t., som for eksempel Første Makkabæerbog. For det andet er den taget med i den græske Septuaginta-oversættelse, der blev påbegyndt i det tredje århundrede f.v.t.⁹ For det tredje var Daniels bog et af de værker man fandt temmelig mange fragmenter af i Dødehavsfundene — og disse fragmenter menes at stamme fra omkring år 100 f.v.t.¹⁰ Det vil sige at kort efter at Daniels bog formodes at være skrevet, var den allerede velkendt og respekteret. Det taler stærkt for at den blev skrevet længe før kritikerne siger at den blev.

²⁸ Desuden indeholder Daniels bog historiske detaljer som en skribent i det andet århundrede ikke ville have kendt noget til. Et bemærkelsesværdigt eksempel er omtalen af Belsazzar, herskeren i Babylon der blev dræbt da Babylon faldt i 539 f.v.t. De vigtigste ikkebibelske kilder til vor viden om Babylons fald er Herodot (femte århundrede), Xenofon (femte og fjerde århundrede) og Berossos (tredje århundrede). Ingen af disse kendte noget til Belsazzar.¹¹ Hvor sandsynligt er det at en skribent i det andet århundrede skulle have siddet inde med oplysninger som disse tidligere forfattere ikke havde adgang til? Beretningen om Belsazzar i Daniels bogs 5. kapitel er et vægtigt argument for at Daniel skrev sin bog før disse andre skribenter skrev deres.a

29. Hvorfor er det ikke muligt at Daniels bog kan være skrevet efter at de profetier den indeholder, var gået i opfyldelse?

²⁹ Endelig er der en række profetier i Daniels bog som blev opfyldt længe efter år 165 f.v.t. En af disse er førnævnte profeti om Romerriget. En anden er en bemærkelsesværdig profeti om hvornår Messias, eller Jesus, skulle træde frem.

Den Salvedes komme

30, 31. (a) Hvilken profeti i Daniels bog pegede frem til tiden for Messias’ fremtræden? (b) Hvordan kan vi, på grundlag af Daniels profeti, regne os frem til det år da Messias skulle træde frem?

³⁰ Denne profeti findes i det 9. kapitel og begynder således: „Halvfjerds [år]uger [fire hundrede og halvfems år] er fastsat over dit folk og over din hellige by.“b (Daniel 9:24, The Amplified Bible) Hvad skulle der ske i løbet af disse 490 år? Vi læser: „Fra befalingen om at genrejse og genopbygge Jerusalem udgår, indtil den salvede, en fyrste, [kommer], vil der være syv [år]uger, og toogtres [år]uger.“ (Daniel 9:25, AB) Profetien peger altså frem til den tid da „den salvede“, eller Messias, skulle komme. Hvordan gik den i opfyldelse?

³¹ Befalingen om at genrejse og opbygge Jerusalem ’udgik’ i perserkongen „Artaxerxes’ tyvende år“, det vil sige i 455 f.v.t. (Nehemias 2:1-9) Efter de første 49 års (7 årugers) forløb var meget af Jerusalems herlighed blevet genoprettet. Og tæller vi det fulde antal på 483 år (7 plus 62 åruger) fra 455 f.v.t., kommer vi til år 29 e.v.t. Det var „det femtende år af kejser Tiberius’ regeringstid“, det år da Jesus blev døbt af Johannes Døber. (Lukas 3:1) På det tidspunkt blev Jesus offentligt udpeget som Guds søn og begyndte sin tjeneste med at forkynde den gode nyhed for den jødiske nation. (Mattæus 3:13-17; 4:23) Han blev „den salvede“, eller Messias.

32. Hvor længe skulle Jesu jordiske tjeneste vare, ifølge Daniels profeti, og hvad skulle der ske ved udløbet af den?

³² Profetien fortsætter: „Og efter de toogtres [år]uger vil den salvede blive ryddet bort.“ Den siger videre: „Og han skal indgå en stærk og fast pagt med de mange i én uge [syv år]; og i midten af ugen vil han få slagtoffer og offergave til at ophøre.“ (Daniel 9:26, 27, AB) I overensstemmelse med dette henvendte Jesus sig udelukkende til „de mange“, de kødelige jøder. Ved enkelte lejligheder forkyndte han også for samaritanerne, der troede på nogle af Skrifterne men havde dannet en sekt der adskilte sig fra jødedommens hovedretning. „I midten af ugen“, efter at have forkyndt i tre og et halvt år, bragte han derpå sit liv som et offer og blev således „ryddet bort“. Dette betød at Moseloven med dens slagtofre og offergaver ville blive sat ud af kraft. (Galaterne 3:13, 24, 25) Ved at lide døden fik Jesus altså „slagtoffer og offergave til at ophøre“.

33. Hvor længe ville Jehova udelukkende tage sig af jøderne, og hvilken begivenhed markerede udløbet af denne periode?

³³ Den nyoprettede kristne menighed fortsatte imidlertid i endnu tre og et halvt år med at forkynde udelukkende for jøderne og, senere, for de religiøst beslægtede samaritanere. Men i år 36, ved udløbet af de 70 åruger, blev apostelen Peter ledet til at forkynde for en hedning, Kornelius. (Apostelgerninger 10:1-48) Nu skulle ’pagten med de mange’ ikke længere omfatte jøderne alene. Frelsen skulle også forkyndes for de uomskårne hedninger.

34. Hvad skete der, i overensstemmelse med Daniels profeti, med de kødelige jøder fordi de forkastede Messias?

³⁴ Da jøderne som folk betragtet havde forkastet Jesus og sammensvoret sig om at få ham henrettet, beskyttede Jehova dem ikke da romerne kom og ødelagde Jerusalem i år 70. Derved gik disse ord af Daniel i opfyldelse: „Og folket der tilhører den anden fyrste som skal komme, vil ødelægge byen og helligdommen. Enden på det vil komme med en oversvømmelse, og lige til enden vil der være krig.“ (Daniel 9:26b, AB) Denne anden „fyrste“ var Titus, den romerske hærfører der ødelagde Jerusalem i år 70.

Profetier der blev inspireret

35. Hvilke andre profetier om Jesus gik i opfyldelse?

³⁵ Således gik Daniels profeti om de 70 uger i opfyldelse med bemærkelsesværdig nøjagtighed. Mange andre profetier i De Hebraiske Skrifter blev også opfyldt i det første århundrede, og en del af dem handlede om Jesus. Stedet hvor Jesus skulle fødes, hans nidkærhed for Guds hus, hans forkyndelse, at han blev forrådt for 30 sølvpenge, måden han døde på, at der blev kastet lod om hans klæder — alle disse enkeltheder var forudsagt i De Hebraiske Skrifter. At de gik i opfyldelse viste ud over enhver tvivl at Jesus var Messias, og er endnu et vidnesbyrd om at profetierne var inspirerede. — Mika 5:2; Lukas 2:1-7; Zakarias 11:12; 12:10; Mattæus 26:15; 27:35; Salme 22:18; 34:20; Johannes 19:33-37.

36, 37. Hvilken slutning kan vi drage på grundlag af bibelprofetiernes opfyldelse, og hvilken tillid får vi?

³⁶ Ja, alle de bibelprofetier der skulle opfyldes i fortiden, er gået i opfyldelse. Tingene er indtruffet nøjagtig som Bibelen sagde de ville. Dette er et vægtigt vidnesbyrd om at Bibelen er Guds ord. Der må have ligget mere end menneskelig visdom bag disse profetiske udtalelser, siden de kunne være så nøjagtige.

³⁷ Der er imidlertid nogle profetier i Bibelen som ikke blev opfyldt dengang. Hvorfor ikke? Fordi de skulle opfyldes i vor tid, eller endda først engang i fremtiden. Den omstændighed at mange profetier gik i opfyldelse i fortiden, giver os tillid til at disse sidste profetier også med usvigelig sikkerhed vil gå i opfyldelse. Som vi skal se i det næste kapitel, er denne tillid berettiget.

[Fodnoter]

[Tekstcitat på side 133]

Alle de bibelprofetier der skulle opfyldes i fortiden, er gået i opfyldelse. Tingene er indtruffet nøjagtig som Bibelen sagde de ville

[Illustration på side 118]

Arkæologer har fastslået at Nebukadnezars ødelæggelse af Jerusalem var total

[Illustration på side 121]

Nutidens Tyrus. Der er kun få rester tilbage af det Tyrus som Israels profeter kendte

[Illustration på side 123]

Turister som besøger ruinerne af fortidens Babylon, kan bevidne at profetierne om byen er gået i opfyldelse

[Illustrationer på side 126]

Daniels profetier om verdensrigernes march er blevet opfyldt så nøjagtigt at kritikerne i vore dage mener at de blev skrevet bagefter

BABYLON

PERSIEN

GRÆKENLAND

ROM

ENGLAND

[Illustration på side 130]

Daniel forudsagde nøjagtigt hvornår Messias ville træde frem i Israel

Kapitel 10

En bibelprofeti du ser gå i opfyldelse

Har du nogen sinde tænkt på hvorfor forholdene er så meget anderledes i dag end de var for hundrede år siden? Nogle ting er bedre. I mange lande er sygdomme som før var dødbringende, nu kun en rutinesag, og almindelige mennesker har en levestandard som deres forfædre end ikke drømte om. På den anden side har vort århundrede været vidne til historiens værste krige og nogle af dens uhyggeligste grusomheder. Vores velstand — ja endda vores fortsatte eksistens — er truet af overbefolkning, forurening og et kæmpearsenal af kernevåben samt biologiske og kemiske kampmidler. Hvorfor er det 20. århundrede så helt anderledes end tidligere århundreder?

1. (Med indledningen.) (a) Hvordan adskiller det 20. århundrede sig fra tidligere århundreder? (b) Hvad vil hjælpe os til at forstå hvorfor vor tid er så helt anderledes?

SVARET på dette spørgsmål ligger i en bemærkelsesværdig bibelprofeti du ser gå i opfyldelse. Det er en profeti som Jesus selv udtalte og som, foruden at være et vidnesbyrd om Bibelens inspiration, viser at vi lever tæt på nogle meget dramatiske forandringer på verdensskuepladsen. Hvordan lyder denne profeti? Og hvordan ved vi at den er ved at blive opfyldt?

Jesu store profeti

2, 3. Hvilket spørgsmål stillede disciplene Jesus, og hvor finder vi hans svar?

² Bibelen fortæller at Jesu disciple kort før hans død talte om de store tempelbygninger i Jerusalem — uden tvivl om deres imponerende størrelse og det solide indtryk de gav. Men Jesus sagde: „Ser I ikke alt dette? Jeg skal sige jer sandheden: Her skal afgjort ikke lades sten på sten tilbage som ikke vil blive revet ned.“ — Mattæus 24:1, 2.

³ Disse ord må have overrasket disciplene. De kom senere hen til ham for at høre nærmere, idet de spurgte: „Sig os: Hvornår vil disse ting ske, og hvad vil være tegnet på din nærværelse og afslutningen på tingenes ordning?“ (Mattæus 24:3) Jesu svar findes i Mattæusevangeliets 24. og 25. kapitel. Hans ord er også nedskrevet i Markus, kapitel 13, og Lukas, kapitel 21. Det var tydeligvis den vigtigste profeti Jesus udtalte mens han var på jorden.

4. Hvilke forskellige ting spurgte Jesu disciple om?

⁴ Jesu disciple spurgte i virkeligheden om flere ting. Først stillede de spørgsmålet: „Hvornår vil disse ting ske?“ Det vil sige: Hvornår vil Jerusalem og templet blive ødelagt? Desuden ville de gerne vide hvilket tegn der ville angive at Jesu nærværelse som konge i Guds himmelske rige var begyndt og at enden på tingenes ordning var nær.

5. (a) Hvilken indledende opfyldelse fik Jesu profeti, og hvornår skulle hans ord få deres fulde opfyldelse? (b) Hvordan påbegyndte Jesus sit svar på disciplenes spørgsmål?

⁵ Jesus lod sit svar omfatte begge dele. Mange af hans ord blev opfyldt dengang i det første århundrede, i årene frem til Jerusalems frygtelige ødelæggelse i år 70. (Mattæus 24:4-22) Men hans profeti skulle få en større opfyldelse senere, ja, i vor tid. Hvad sagde Jesus da? Han begyndte med at udtale det vi læser i vers 7 og 8: „Nation skal rejse sig mod nation og rige mod rige, og der skal være tilfælde af hungersnød og jordskælv det ene sted efter det andet. Alt dette er en begyndelse til veer.“

6. Hvilken parallel profeti minder Jesu ord i Mattæus 24:7, 8 os om?

⁶ Jesu nærværelse som himmelsk konge ville åbenbart blive markeret af store uroligheder på jorden. Dette bekræftes af en parallel profeti som findes i Åbenbaringens bog: synet af de fire apokalyptiske ryttere. (Åbenbaringen 6:1-8) Den første af disse ryttere skildrer Jesus selv som sejrende konge. De øvrige ryttere med deres gangere symboliserer begivenheder på jorden der markerer begyndelsen af Jesu regering: krig, hungersnød, og døden ved forskellige årsager. Ser vi disse to profetier gå i opfyldelse i dag?

Krig!

7. Hvad skildres profetisk ved den anden apokalyptiske rytters ridt?

⁷ Lad os se nærmere på dem. Først sagde Jesus: „Nation skal rejse sig mod nation og rige mod rige.“ Det var en profeti om krig. Den anden af de fire apokalyptiske ryttere var også et symbol på krig. Vi læser: „En anden kom ud, en ildrød hest; og ham som sad på den blev det givet at tage freden bort fra jorden så man ville slå hinanden ihjel; og et stort sværd blev givet ham.“ (Åbenbaringen 6:4) Men der har jo været krige blandt mennesker i tusinder af år. Hvorfor skulle disse ord specielt hentyde til vor tid?

8. Hvorfor må vi forvente at krig ville være en fremtrædende del af tegnet?

⁸ Husk at krig alene ikke er tegnet på Jesu nærværelse. Tegnet består af alle de enkeltheder Jesus forudsagde, når de indtræffer inden for samme periode. Men krig er det første han nævner, så vi må forvente at dette træk skulle opfyldes på en så iøjnefaldende måde at vi tydeligt lagde mærke til det. Og enhver må indrømme at krigene her i det 20. århundrede er uden sidestykke i historien.

9, 10. Hvordan begyndte profetierne om krig at gå i opfyldelse?

⁹ For eksempel har ingen tidligere krige — hvor grusomme og ødelæggende de end har været — anrettet tilnærmelsesvis de ødelæggelser som vi har set i de to verdenskrige her i det 20. århundrede. Den første verdenskrig krævede omkring 14 millioner dødsofre, flere end den samlede befolkning i mange lande. Ja, det blev afgjort „givet“ denne rytter at „tage freden bort fra jorden så man ville slå hinanden ihjel“.

¹⁰ Ifølge profetien fik denne krigeriske apokalyptiske rytter „et stort sværd“. Hvad sigter det til? Til at krigsvåbnene blev langt mere dødbringende. Udrustede med tanks, flyvemaskiner, giftgasser, ubåde, og artilleri der kunne affyre eksplosive granater over adskillige kilometers afstand, blev menneskene langt mere effektive til at slå deres medmennesker ihjel. Og siden den første verdenskrig er ’det store sværd’ blevet endnu mere ødelæggende — ved at man er begyndt at anvende radiokommunikation, radar, avancerede rifler, bakteriologiske og kemiske våben, flammekastere, napalm, nye bombetyper, langdistanceraketter, atombevæbnede ubåde, supermoderne fly og vældige slagskibe.

„En begyndelse til veer“

11, 12. I hvilken forstand var den første verdenskrig kun „en begyndelse til veer“?

¹¹ De første vers i Jesu profeti slutter med ordene: „Dette er en begyndelse til veer.“ Dette gjaldt i sandhed den første verdenskrig. Dens afslutning i 1918 bragte fred, men ikke ret længe. Kort efter fulgte begrænsede, men voldsomme militæraktioner i Etiopien, Libyen, Spanien, Rusland, Indien og andre lande. Derefter udbrød den frygtelige anden verdenskrig, der krævede omkring 50 millioner militære og civile ofre.

¹² Og trods periodiske fredsaftaler og standsninger i skyderiet, er menneskeheden stadig i krig. I 1987 blev det rapporteret at der siden 1960 var blevet udkæmpet 81 større krige, hvori der var blevet dræbt 12.555.000 mænd, kvinder og børn. I det år, 1987, blev der udkæmpet flere krige end i noget tidligere år i den registrerede historie.¹ Desuden er de samlede militærudgifter nu ved at nå op på 1.000.000.000.000 dollars årligt, hvilket forvrider hele verdensøkonomien.² Jesu profeti om at ’nation skulle rejse sig mod nation og rige mod rige’ er afgjort i færd med at gå i opfyldelse. Den røde stridshest fortsætter sin rasende galop hen over jorden. Men hvordan med den næste del af tegnet?

Hungersnød!

13. Hvilke tragiske begivenheder forudsagde Jesus, og hvordan underbygges hans profeti af synet af den tredje apokalyptiske rytter?

¹³ Jesus forudsagde: „Og der skal være tilfælde af hungersnød . . . det ene sted efter det andet.“ Læg mærke til hvordan dette harmonerer med den tredje af de fire apokalyptiske ryttere. Om ham læser vi: „Jeg så, og se! en sort hest; og han som sad på den havde en vægt i sin hånd. Og jeg hørte en stemme, som var den i de fire levende skabningers midte, og den sagde: ’En liter hvede for en denar, og tre liter byg for en denar; og gør ikke olivenolien og vinen skade.’“ (Åbenbaringen 6:5, 6) Ja, alvorlig mangel på levnedsmidler — hungersnød!

14. Hvilke alvorlige tilfælde af hungersnød har der været siden 1914, som en opfyldelse af Jesu profeti?

¹⁴ Er det muligt at denne profeti går i opfyldelse i dag, hvor nogle lande har opnået så høj en levestandard? Et blik på verden som helhed lader ingen i tvivl om svaret. Op gennem historien har krige og naturkatastrofer forårsaget hungersnød. Det er derfor ikke overraskende at vi i vort århundrede, der har fået sin rigelige andel af katastrofer og krige, gentagne gange er blevet hjemsøgt af hungersnød. Mange dele af jorden har mærket til hungerkatastrofer siden 1914. I en rapport anføres over 60 alvorligere tilfælde siden 1914, i så vidt forskellige lande som Grækenland, Holland, Sovjetunionen, Nigeria, Tchad, Chile, Peru, Bangladesh, Kampuchea, Etiopien og Japan.³ Nogle af disse tilfælde har varet i adskillige år og forårsaget millioner af dødsfald.

15, 16. Hvilken anden form for fødevaremangel kræver mange ofre i dag?

¹⁵ Selv om alvorlige hungerkatastrofer som regel bliver meget omtalt i nyhedsmedierne, går de over igen, og de overlevende vender lidt efter lidt tilbage til en forholdsvis normal tilværelse. Men der er en anden, mere ildevarslende form for fødevaremangel som har udviklet sig i vort 20. århundrede. Den er mindre dramatisk og bliver derfor ofte overset. Men den varer ved år efter år. Det er underernæringens svøbe, som berører op imod en femtedel af jordens befolkning og hvert år kræver mellem 13 og 18 millioner menneskeliv.⁴

¹⁶ Det vil sige at denne form for fødevaremangel for hver to dage rundt regnet koster lige så mange menneskeliv som blev udslettet af atombomben over Hiroshima. Ja, på to år dør der flere mennesker af sultens virkninger end det samlede antal soldater der blev dræbt i de to verdenskrige. Har der været „tilfælde af hungersnød . . . det ene sted efter det andet“ siden 1914? Det må man sige!

Jordskælv

17. Hvilket ødelæggende jordskælv indtraf kort efter 1914?

¹⁷ Den 13. januar 1915, blot få måneder efter at den første verdenskrig var begyndt, rystede et jordskælv Abruzzi i Italien og kostede 32.610 mennesker livet. Denne katastrofe minder os om at krigene og hungersnøden under Jesu nærværelse ville blive ledsaget af noget tredje: „Der skal være . . . jordskælv det ene sted efter det andet.“ Ligesom krigshandlingerne og hungersnøden, var jordskælvet i Abruzzi kun „en begyndelse til veer“.a

18. Hvordan er Jesu profeti om jordskælv blevet opfyldt?

¹⁸ Det 20. århundrede har været jordskælvenes århundrede, og takket være udviklingen af moderne nyhedsmedier er hele menneskeheden meget velunderrettet om de ødelæggelser disse katastrofer har forårsaget. Lad os blot nævne nogle få eksempler: I 1920 døde 200.000 under et jordskælv i Kina, i 1923 omkom 99.300 under en rystelse i Japan, i 1935 mistede 25.000 livet i det der nu hedder Pakistan, og i 1939 dræbtes 32.700 i Tyrkiet. Der var 66.800 dødsofre ved et jordskælv i Peru i 1970, og i 1976 døde omkring 240.000 (eller, ifølge nogle kilder, 800.000) i Tangshan i Kina. Og så sent som i 1988 omkom 25.000 ved et kraftigt jordskælv i Armenien.b Der har i sandhed været „jordskælv det ene sted efter det andet“!⁶

„En dødbringende plage“

19. Hvilken yderligere detalje blev forudsagt af Jesus og skildret ved den fjerde apokalyptiske rytter?

¹⁹ Endnu en detalje i Jesu profeti er sygdom. Evangelisten Lukas nævner i sin beretning at Jesus forudsagde „tilfælde af pest“ det ene sted efter det andet. (Lukas 21:11) Dette harmonerer også med det profetiske syn af de fire apokalyptiske ryttere. Den fjerde rytter kaldes Døden. Han skildrer en for tidlig død som skyldes forskellige årsager, deriblandt „en dødbringende plage og . . . jordens vilde dyr“. — Åbenbaringen 6:8.

20. Hvilken omfattende epidemi var en delvis opfyldelse af Jesu profeti om tilfælde af pest?

²⁰ I 1918 og 1919 blev over 1.000.000.000 mennesker angrebet af den spanske syge, og mere end 20.000.000 døde. Sygdommen krævede flere ofre end den store krig havde gjort.⁷ Og til trods for de mange bemærkelsesværdige fremskridt der er gjort inden for lægevidenskaben, hjemsøges menneskeheden stadig af „pest“ eller ’dødbringende plager’. Hvorfor? En af grundene er at de fattige lande ikke altid får gavn af de videnskabelige fremskridt. Fattige mennesker rammes og dør af sygdomme som kunne helbredes hvis der var flere penge til rådighed.

21, 22. Hvordan er folk i både rige og fattige lande blevet hjemsøgt af „en dødbringende plage“?

²¹ Omkring 150 millioner mennesker i hele verden lider af malaria. Omkring 200 millioner er angrebet af sneglefeber. Ti millioner er ramt af Chagas’ sygdom. Cirka 40 millioner lider af flodblindhed. Hvert år dør millioner af børn af akutte diarrésygdomme.⁸ Tuberkulose og spedalskhed er stadig et betydeligt problem. Ja, verdens fattige er i særlig grad hjemsøgt af ’pest det ene sted efter det andet’.

²² Men de rige går ikke ram forbi. Influenza, for eksempel, angriber rige og fattige uden forskel. I 1957 forårsagede en influenzatype 70.000 dødsfald alene i De Forenede Stater. I Tyskland anslår man at hvert sjette menneske vil få kræft.⁹ Seksuelt overførte sygdomme rammer også både rig og fattig. Gonorré er den hyppigst anmeldte smitsomme sygdom i De Forenede Stater, og i dele af Afrika er helt op til 18,9 procent af befolkningen berørt af den.¹⁰ Andre seksuelt overførte ’pestsygdomme’ der har stor udbredelse, er syfilis, chlamydia og genital herpes.

23. Hvilken „dødbringende plage“ er i den senere tid blevet forsidestof?

²³ I de senere år er den „dødbringende plage“ der kaldes AIDS blevet føjet til listen. AIDS er en forfærdende sygdom fordi der, indtil dato, ikke er fundet nogen effektiv behandling for den, og antallet af ofre bliver ved med at stige. Dr. Jonathan Mann, lederen af Verdenssundhedsorganisationens særlige AIDS-program, har sagt: „Vi anslår også at der i dag er fem til ti millioner mennesker i verden som er smittet med human immundefekt-virus (HIV).“¹¹ Det er blevet anslået at AIDS-virus finder ét nyt offer i minuttet. I sandhed „en dødbringende plage“! Men hvordan så med profetien om døden ved vilde dyr?

„Jordens vilde dyr“

24, 25. (a) Hvilken slags ’vilddyr’ talte profeten Ezekiel om? (b) Hvad sagde Jesus om ’vilde dyrs’ hærgen på jorden under hans nærværelse?

²⁴ Når vilde dyr nævnes i aviserne nu om dage, er det for det meste fordi visse arter er i fare for at uddø. „Jordens vilde dyr“ er langt mere truede af menneskene end menneskene er af dem. Trods dette er der i nogle lande vilde dyr, for eksempel tigrene i Indien, som jævnlig kræver ofre blandt menneskene.

²⁵ Bibelen henleder imidlertid vores opmærksomhed på en anden slags vilddyr der har spredt stor frygt i de senere år. Profeten Ezekiel sammenlignede voldelige mennesker med vilde dyr da han sagde: „Dets fyrster i dets midte er som ulve der sønderriver bytte, ved at udgyde blod, ved at udrydde sjæle for at opnå uærlig vinding.“ (Ezekiel 22:27) Da Jesus forudsagde „tiltagende lovløshed“, sagde han i virkeligheden at sådanne ’vilddyr’ ville hærge på jorden under hans nærværelse. (Mattæus 24:12) Bibelskribenten Paulus tilføjer at menneskene i „de sidste dage“ ville blive „pengekære, . . . uden selvbeherskelse, vilde, uden kærlighed til det gode“. (2 Timoteus 3:1-3) Har dette været tilfældet siden 1914?

26-28. Hvilke rapporter fra lande rundt om i verden viser at kriminelle ’vilddyr’ lusker om på jorden?

²⁶ Så ganske afgjort. Hvis du bor i en storby, ved du det kun alt for godt. Men hvis du skulle være i tvivl, kan du kaste et blik på følgende aviscitater. Fra Colombia: „Sidste år registrerede politiet . . . omkring 10.000 mord og 25.000 væbnede røverier.“ Fra Victoria i Australien: „Stor stigning i alvorlig kriminalitet.“ Fra De Forenede Stater: „Manddrab i New York mod ny rekord.“ „Detroit overhalede sidste år Gary i Indiana som byen med landets højeste mordrate — 58 pr. 100.000 indbyggere.“

²⁷ Fra Zimbabwe: „Drab af spædbørn har antaget kriseagtige proportioner.“ Fra Brasilien: „Der er så megen kriminalitet her, og så mange der går med våben, at nyheder om vold ikke længere gør nævneværdigt indtryk.“ Fra New Zealand: „Seksuelle overgreb og voldsforbrydelser giver stadig politiet nok at gøre.“ „Voldsniveauet blandt newzealænderne kan kun beskrives som barbarisk.“ Fra Spanien: „Spanien kæmper med et voksende kriminalitetsproblem.“ Fra Italien: „Efter tilbagegang blomstrer den sicilianske mafia op igen med en bølge af drab.“

²⁸ Dette er blot et lille udpluk af hvad aviserne skrev kort før denne bog blev udgivet. „Vilde dyr“ lusker i sandhed om på jorden og får folk til at skælve af frygt for deres sikkerhed.

Den gode nyhed forkyndes

29, 30. Hvordan er den religiøse situation i kristenheden, som en opfyldelse af Jesu profeti?

²⁹ Hvordan ville det se ud på det religiøse område i den problemfyldte tid under Jesu nærværelse? På den ene side forudsagde Jesus at der ville være en stigende religiøs aktivitet: „Mange falske profeter skal fremstå og vildlede mange.“ (Mattæus 24:11) På den anden side forudsagde han at i kristenheden som et hele ville interessen for Gud være ringe. „Kærligheden [vil] blive kold hos de fleste.“ — Mattæus 24:12.

³⁰ Dette er en udmærket beskrivelse af situationen i kristenheden i dag. På den ene side lider de store kirkeretninger under manglende tilslutning. I de engang så stærke protestantiske lande i Nordeuropa er religionen så godt som død. I de katolske lande må kirken kæmpe med præstemangel og dalende kirkegang. På den anden side har yderliggående religiøse elementer haft et vældigt opsving. Bevægelser som hælder til Østens religioner trives, og begærlige tv-evangelister indkasserer millioner af dollars.

31. Hvad forudsagde Jesus som man kan kende de sande kristne på i dag?

³¹ Hvordan så med den sande kristendom, den religion Jesus indførte og som hans apostle forkyndte? Den ville stadig findes under Jesu nærværelse, men hvordan ville det være muligt at kende den? Den sande kristendom kendes på flere ting, og én af dem nævnes i Jesu store profeti. Sande kristne ville være optaget af et verdensomspændende forkyndelsesarbejde. Jesus forudsagde: „Og denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ — Mattæus 24:14.

32. Hvilket samfund alene har opfyldt Jesu profeti i Mattæus 24:14?

³² Denne forkyndelse udføres nu i kolossal målestok. Det religiøse samfund der kaldes Jehovas Vidner er i dag optaget af den mest intensive forkyndelse i kristendommens historie. (Esajas 43:10, 12) Da kristenhedens politisk orienterede kirker i 1919 gav deres støtte til Folkeforbundet, gjorde Jehovas Vidner sig klar til at udføre denne verdensomspændende forkyndelseskampagne.

33, 34. I hvilket omfang er den gode nyhed om Riget blevet forkyndt?

³³ Der var kun omkring 10.000 Jehovas vidner dengang, men de vidste at arbejdet måtte gøres. De gik modigt i gang med opgaven. Da de indså at opdelingen i præsteskab og lægfolk var i strid med både Bibelens bud og det apostolske mønster, lærte de alle som én at tale med andre om Guds rige. De blev et samfund af forkyndere.

³⁴ Som tiden gik, mødte de hård modstand. I Europa var der totalitære regeringer som ville standse deres arbejde. I De Forenede Stater og Canada blev de slæbt for retten eller udsat for pøbeloptøjer. I andre lande måtte de overvinde fanatisk religiøs fordom og udstå tyranniske diktatorers nådeløse forfølgelse. I de senere år har de også måttet trodse den skeptiske ånd og hang til selvforkælelse der har udviklet sig i verden. Men de er blevet ved med at forkynde, med det resultat at de i dag tæller over tre og en halv million i 212 lande og områder. Den gode nyhed om Riget er aldrig før blevet forkyndt i et sådant omfang. Det er en tydelig opfyldelse af denne del af tegnet.

Hvad betyder det alt sammen?

35. (a) Hvordan er profetiens opfyldelse med til at vise at Bibelen må være inspireret af Gud? (b) Hvad betyder det for os at det tegn Jesus gav, er gået i opfyldelse?

³⁵ Der er ingen tvivl om at vi ser opfyldelsen af det store tegn Jesus gav. Det er endnu et vidnesbyrd om at Bibelen virkelig er inspireret af Gud. Intet menneske kunne så lang tid i forvejen have forudsagt disse begivenheder der ville indtræffe i dette 20. århundrede. Desuden betyder tegnets opfyldelse at vi lever i tiden for Jesu nærværelse og for afslutningen på tingenes ordning. (Mattæus 24:3) Hvilken betydning har det? Hvad indebærer Jesu nærværelse? Og hvilken tingenes ordning er det der slutter? For at besvare disse spørgsmål må vi undersøge endnu et stærkt vidnesbyrd om Bibelens inspiration: dens bemærkelsesværdige indre harmoni. Det vil vi gøre i det næste kapitel, hvor vi skal se hvordan Bibelens hovedtema netop nu nærmer sig et betagende højdepunkt.

[Fodnoter]

Kapitel 11

Bibelens indre harmoni

Forestil dig et bibliotek på 66 bøger skrevet af cirka 40 mennesker over en periode på 1600 år. Skribenterne benyttede tre forskellige sprog. De levede i flere forskellige lande, havde forskellig personlighed, forskellige evner og forskellig baggrund. Men da bøgerne til sidst blev samlet, viste det sig at de i virkeligheden udgjorde ét værk som behandlede det samme gennemgående tema fra begyndelsen til slutningen. Det er svært at forestille sig at noget sådant kunne lade sig gøre, ikke sandt? Men Bibelen er netop et sådant værk.

1. (Med indledningen.) Hvilken bemærkelsesværdig harmoni i Bibelen vidner om at den er inspireret af Gud?

INGEN som ærligt læser Bibelen kan undgå at blive slået af den harmoni der præger den. Selv om den er sammensat af forskellige bøger, udvikler den ét overordnet tema, og hele vejen igennem fremmer den tilbedelsen af én og samme Gud, hvis egenskaber aldrig forandres. Denne indre harmoni er et magtfuldt vidnesbyrd om at Bibelen virkelig er Guds ord.

2, 3. Hvilken profeti som blev udtalt i Eden gav grundlag for håb, og hvilke omstændigheder førte til at profetien blev udtalt?

² Bibelens grundtema nævnes allerede i de første kapitler af Første Mosebog. Dér læser vi at vore første forældre, Adam og Eva, blev skabt fuldkomne og sat i en paradisisk have, Eden. En slange henvendte sig imidlertid til Eva og anfægtede retmæssigheden af Guds love og forledte hende med underfundige løgne til at synde. Adam fulgte hende og var ulydig mod Gud. Resultatet? Begge blev drevet ud af Eden og dømt til døden. Vi der lever i dag, lider stadig under resultaterne af dette første oprør. Vi har alle arvet synden og døden fra vore første forældre. — 1 Mosebog 3:1-7, 19, 24; Romerne 5:12.

³ På dette tragiske tidspunkt udtalte Gud imidlertid en profeti som gav grundlag for håb. Profetien blev henvendt til slangen, men den blev udtalt i overværelse af Adam og Eva, så de kunne fortælle deres børn om den. Gud sagde: „Og jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden og mellem dit afkom og hendes afkom. Han skal knuse hovedet på dig, og du skal knuse hælen på ham.“ — 1 Mosebog 3:15; Romerne 8:20, 21.

4. Hvilke parter blev nævnt i Jehovas profeti i Eden, og hvordan ville forholdet mellem dem være?

⁴ Læg mærke til at der nævnes fire parter i dette temavers: slangen og dens afkom samt kvinden og hendes afkom. Disse fire skulle blive hovedpersoner i begivenheder der ville strække sig årtusinder frem i tiden. Der skulle bestå et stadigt fjendskab mellem på den ene side kvinden og hendes afkom og på den anden side slangen og dens afkom. Dette fjendskab ville omfatte den stadige strid mellem godt og ondt, mellem sand tilbedelse og falsk tilbedelse. På et tidspunkt ville slangen opnå en tilsyneladende fordel når den knuste hælen på kvindens afkom. Men til sidst skulle kvindens afkom knuse slangens hoved, og Gud selv ville blive ophøjet når ethvert spor af dette oprindelige oprør blev fjernet.

5. Hvordan ved vi at kvinden i profetien ikke var Eva?

⁵ Hvem er kvinden og slangen? Og hvem er deres respektive afkom? Da Eva fik sin første søn, Kain, udbrød hun: „Jeg har bragt en mand til verden ved Jehovas hjælp.“ (1 Mosebog 4:1) Måske mente hun at hun var kvinden i profetien og at denne søn ville vise sig at være afkommet. Men Kain havde en dårlig indstilling, ligesom slangen. Han blev morder, idet han dræbte sin yngre broder Abel. (1 Mosebog 4:8) Det var tydeligt at profetien havde en dybere, symbolsk betydning som kun Gud kunne forklare. Og det gjorde han, lidt efter lidt. Alle Bibelens 66 bøger bidrager på den ene eller den anden måde til at åbenbare betydningen af denne, den første profeti i Bibelen.

Hvem er slangen?

6-8. Hvilke ord af Jesus hjælper os til at se hvilken magt der stod bag slangen? Forklar.

⁶ Først: Hvem er den slange der omtales i Første Mosebog 3:15? Ifølge beretningen var det en bogstavelig slange der henvendte sig til Eva i Eden. Men bogstavelige slanger kan ikke tale. Der må have stået en eller anden magt bag denne slange, som fik den til at gøre hvad den gjorde. Hvilken magt var det? Dens identitet blev ikke klart afsløret før i det første århundrede e.v.t., da Jesus udførte sin tjeneste på jorden.

⁷ Jesus talte ved en lejlighed med nogle selvretfærdige jødiske religiøse ledere som pralede af at de var Abrahams sønner. Alligevel havde de hårdnakket modstået sandheden som Jesus forkyndte. Han sagde derfor til dem: „I er fra jeres fader Djævelen, og I vil gerne gøre hvad jeres fader ønsker. Han var en manddraber da han begyndte, og han stod ikke fast i sandheden, for der er ikke sandhed i ham. Når han taler løgn, taler han i overensstemmelse med sin egen indstilling, for han er en løgner og løgnens fader.“ — Johannes 8:44.

⁸ Jesu ord var stærke og direkte. Han beskrev Djævelen som „en manddraber“ og „løgnens fader“. De første registrerede løgne var dem der blev udtalt af slangen i Eden. Ophavet til disse løgne var derfor „løgnens fader“. Disse løgne førte til døden for Adam og Eva, så denne gamle løgner blev samtidig en morder. Det er derfor tydeligt at den magt der stod bag slangen i Eden var Satan Djævelen; det var i virkeligheden ham Jehova talte til i den gamle profeti.

9. Hvordan blev Satan til?

⁹ Nogle har spurgt: Hvis Gud er god, hvorfor skabte han så Djævelen? Jesu ord hjælper også til at besvare det spørgsmål. Jesus sagde om Satan: „Han var en manddraber da han begyndte.“ Det var altså da Satan løj for Eva at han begyndte at være Satan — et hebraisk ord der betyder „modstander“. Gud skabte ikke Satan, men en engel som indtil da havde været trofast, tillod et uret begær at udvikle sig i hans hjerte sådan at han blev Satan. — 5 Mosebog 32:4; jævnfør Job 1:6-12; 2:1-10; Jakob 1:13-15.

Slangens afkom

10, 11. Hvordan hjælper Jesus og apostelen Johannes os til at udpege slangens afkom?

¹⁰ Hvordan så med ’slangens afkom’? Jesu ord hjælper os også til at løse denne del af gåden. Han sagde til de jødiske religiøse ledere: „I er fra jeres fader Djævelen, og I vil gerne gøre hvad jeres fader ønsker.“ De var efterkommere af Abraham, sådan som de pralende sagde. Men deres onde gerninger gjorde dem til åndelige børn af Satan, syndens ophav.

¹¹ Ved slutningen af det første århundrede forklarede apostelen Johannes direkte hvem der hører til slangens eller Satans afkom. Han skrev: „Den der øver synd er af Djævelen, for Djævelen har syndet fra begyndelsen. . . . Guds børn og Djævelens børn kendes på dette: Enhver som ikke øver retfærdighed er ikke af Gud, og det er den som ikke elsker sin broder heller ikke.“ (1 Johannes 3:8, 10) Det er tydeligt at slangens afkom har eksisteret og været meget virksomt hele vejen op gennem historien!

Hvem er kvindens afkom?

12, 13. (a) Hvordan åbenbarede Jehova for Abraham at kvindens afkom skulle fremstå blandt hans efterkommere? (b) Hvem gik løftet om afkommet i arv til?

¹² Hvem er da ’kvindens afkom’? Det er et af de vigtigste spørgsmål man kan stille, for det er kvindens afkom der til sidst vil knuse Satans hoved og råde bod på alt det onde der blev følgen af det første oprør. Helt tilbage i det 20. århundrede f.v.t. åbenbarede Gud for den trofaste Abraham et vigtigt fingerpeg om dette afkoms identitet. På grund af Abrahams stærke tro gav Gud ham en række løfter vedrørende det afkom han ville få. Et af disse løfter viste at ’kvindens afkom’ der skulle ’knuse slangens hoved’, ville fremstå blandt Abrahams efterkommere. Gud sagde til ham: „Dit afkom vil tage sine fjenders porte i besiddelse. Og ved dit afkom skal alle jordens nationer velsigne sig fordi du har hørt efter min røst.“ — 1 Mosebog 22:17, 18.

¹³ Som årene gik blev Jehovas løfte til Abraham gentaget for Abrahams søn Isak og for hans sønnesøn Jakob. (1 Mosebog 26:3-5; 28:10-15) Med tiden blev Jakobs efterkommere til tolv stammer, og en af disse stammer, Juda, fik et særligt løfte: „Scepteret vil ikke vige fra Juda eller kommandostaven fra stedet mellem hans fødder, før Silo kommer, og ham vil folkeslagenes lydighed tilhøre.“ (1 Mosebog 49:10) Afkommet skulle åbenbart fremstå i Judas stamme.

14. Hvilken nation blev organiseret og forberedt på at modtage afkommet?

¹⁴ Ved slutningen af det 16. århundrede f.v.t. blev Israels tolv stammer organiseret til en nation og gjort til Guds særlige folk. Med dette for øje indgik Gud en højtidelig pagt med dem og gav dem en lovsamling. Hovedformålet med dette var at forberede et folk til at tage imod afkommet. (2 Mosebog 19:5, 6; Galaterne 3:24) Fra da af kom Satans fjendskab over for kvindens afkom til udtryk i nationernes fjendskab over for Guds udvalgte folk.

15. Hvilket sidste fingerpeg blev givet med hensyn til hvilken slægt blandt Abrahams efterkommere afkommet skulle frembringes i?

¹⁵ Det sidste fingerpeg om hvilken slægt afkommet skulle frembringes i, blev givet i det 11. århundrede f.v.t. Gud talte da til Israels anden konge, David, og lovede at afkommet skulle fremstå i hans slægt og at dette afkoms trone skulle være „grundfæstet for stedse“. (2 Samuel 7:11-16) Fra da af kunne afkommet med rette omtales som Davids søn. — Mattæus 22:42-45.

16, 17. Hvordan beskriver Esajas de velsignelser afkommet ville bringe?

¹⁶ I årene der fulgte lod Gud profeter fremstå for at give flere inspirerede oplysninger om det lovede afkom. For eksempel skrev Esajas i det ottende århundrede f.v.t.: „Et barn er født os, en søn er givet os; og det fyrstelige herredømme skal hvile på hans skulder. Og hans navn skal være Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evig Fader, Fredsfyrste. På det fyrstelige herredømmes omfang og på freden vil der ingen ende være, over Davids trone og over hans rige.“ — Esajas 9:6, 7.

¹⁷ Esajas profeterede videre om dette afkom: „Med retfærdighed dømmer han de ringe, og med retskaffenhed retleder han til gavn for de sagtmodige på jorden. . . . Og ulven skal holde til hos vædderlammet, og leoparden vil ligge hos kiddet, og kalven og ungløven og fedekvæget er sammen . . . De vil ikke volde skade eller forårsage ødelæggelse på hele mit hellige bjerg; for jorden vil være fyldt med kundskab om Jehova, som vandene dækker havets bund.“ (Esajas 11:4-9) Afkommet skulle tydeligvis bringe store velsignelser!

18. Hvilke yderligere oplysninger om afkommet nedskrev Daniel?

¹⁸ I det sjette århundrede f.v.t. fremsatte Daniel også en profeti om afkommet. Han forudsagde at en der var som en menneskesøn ville træde frem i himmelen, og sagde at „der blev givet ham herredømme og ære og kongemagt, og alle folkeslag, folkestammer og tungemål skal tjene ham“. (Daniel 7:13, 14) Det lovede afkom skulle altså arve et himmelsk rige, og hans kongelige myndighed skulle omfatte hele jorden.

Gåden løses

19. Hvilken opgave skulle Maria få i forbindelse med afkommets fremtræden?

¹⁹ Ved begyndelsen af vor tidsregning blev afkommets identitet endelig afsløret. I år 2 f.v.t. viste en engel sig for en ung jødisk pige ved navn Maria, som var en efterkommer af David. Engelen forklarede hende at hun skulle føde et ganske særligt barn, og sagde: „Han skal være stor og skal kaldes den Højestes søn, og Jehova Gud vil give ham hans fader Davids trone, og han skal herske som konge over Jakobs hus for evigt, og der skal ikke være ende på hans kongedømme.“ (Lukas 1:32, 33) Den lange venten på afkommet var omsider ved at være forbi.

20. Hvem er det lovede afkom, og hvilket budskab forkyndte han i Israel?

²⁰ I år 29 e.v.t. (et år som Daniel længe i forvejen havde peget frem til) blev Jesus døbt. Den hellige ånd dalede da ned over ham, og Gud anerkendte ham som sin søn. (Daniel 9:24-27; Mattæus 3:16, 17) I tre og et halvt år derefter forkyndte han for jøderne: „Himlenes rige er kommet nær.“ (Mattæus 4:17) I løbet af denne tid opfyldte han så mange profetier fra De Hebraiske Skrifter at der ikke kunne være nogen tvivl om at han var det lovede afkom.

21. Hvilken forståelse havde de første kristne af afkommets identitet?

²¹ De første kristne forstod dette. Paulus forklarede sine trosfæller i Galatien: „Nu blev løfterne udtalt til Abraham og til hans afkom. Der siges ikke: ’Og til dine efterkommere,’ som når der er mange, men, som når der er én: ’Og til dit afkom,’ som er Kristus.“ (Galaterne 3:16) Jesus skulle være den „Fredsfyrste“ Esajas havde forudsagt. Når han en dag kom i sit rige, ville der blive indført ret og retfærdighed på hele jorden.

Hvem er så kvinden?

22. Hvem er kvinden som blev omtalt i Jehovas profeti i Eden?

²² Hvis Jesus er afkommet, hvem er da kvinden der blev omtalt dengang i Eden? Eftersom det var en åndeskabning der stod bag slangen, skulle det ikke overraske os at kvinden også er åndelig og ikke noget menneske. Apostelen Paulus talte om en himmelsk „kvinde“ da han sagde: „Men det Jerusalem som er oventil er frit, og det er vor moder.“ (Galaterne 4:26) Andre skriftsteder viser at dette „Jerusalem som er oventil“, allerede havde eksisteret i årtusinder. Det er nemlig Jehovas himmelske organisation af åndeskabninger, hvorfra Jesus blev sendt til jorden for at udfylde rollen som ’kvindens afkom’. Det var kun en sådan åndelig „kvinde“ der kunne være udsat for ’slangens’ fjendskab i årtusinder. — Åbenbaringen 12:9; Esajas 54:1, 13; 62:2-6.

23. Hvorfor er den fremadskridende måde som betydningen af Jehovas profeti i Eden blev åbenbaret på, så bemærkelsesværdig?

²³ Dette korte overblik over hvordan enkelthederne i den gamle profeti i Første Mosebog 3:15 er blevet åbenbaret, er et talende vidnesbyrd om den enestående harmoni der præger Bibelen. Det er bemærkelsesværdigt at profetien kun kan forstås når man sammenholder begivenheder og udtalelser fra det 20., det 11., det 8. og det 6. århundrede f.v.t. med udtalelser og begivenheder fra det første århundrede e.v.t. Det kan ikke være tilfældigt. Der må være en som har styret alt dette. — Esajas 46:9, 10.

Hvad det betyder for os

24. Hvad betyder det for os at det er blevet fastslået hvem afkommet er?

²⁴ Hvad betyder alt dette nu for os? Som vi har set, sigtede den gamle profeti om ’kvindens afkom’ til Jesus. Den forudsagde at hans hæl skulle ’knuses’ af slangen, og dette skete da Jesus døde på marterpælen. En læsion i hælen kan heles igen. Slangens tilsyneladende sejr blev hurtigt vendt til nederlag da Jesus blev oprejst. (Som vi så i kapitel 6, er der overvældende vidnesbyrd om at dette skete.) Jesu død blev grundlaget for retsindige menneskers frelse, hvorved afkommet begyndte at blive til velsignelse, sådan som Gud havde lovet Abraham. Men hvordan så med profetierne om at Jesus skulle herske i et himmelsk rige og udøve herredømme over hele det jordiske domæne?

25, 26. Hvilket stridsspørgsmål var inddraget i fjendskabet mellem ’kvindens afkom’ og slangen, sådan som det beskrives i Åbenbaringen?

²⁵ I et profetisk syn der beskrives i Åbenbaringens 12. kapitel, skildres dette riges oprettelse som et drengebarn der fødes i himmelen. Det lovede afkom tiltræder magten i dette rige under titlen Mikael, der betyder „Hvem er som Gud?“ Han viser at ingen med rette kan anfægte Jehovas suverænitet, idet han for altid kaster „slangen fra fortiden“ ud af himmelen. Vi læser: „Så blev den store drage kastet ned, slangen fra fortiden, der kaldes Djævelen og Satan, som vildleder hele den beboede jord; han blev kastet ned til jorden.“ — Åbenbaringen 12:7-9.

²⁶ Dette er en befrielse for himmelen, men det medfører trængsler på jorden. Sejrsråbet lyder: „Nu er frelsen og magten og riget som tilhører vor Gud, og myndigheden som tilhører hans Messias, blevet til virkelighed.“ Og videre læser vi: „Derfor, glæd jer, I himle og I som bor i dem! Ve jorden og havet, for Djævelen er kommet ned til jer og har stor harme, da han ved at han kun har en kort tidsperiode.“ — Åbenbaringen 12:10, 12.

27. Hvornår blev profetien om at Satan skulle kastes ud af himmelen, opfyldt? Hvordan ved vi det?

²⁷ Kan vi sige hvornår denne profeti skulle opfyldes? Det var i virkeligheden det spørgsmål disciplene stillede Jesus da de spurgte ham om ’tegnet på hans nærværelse og afslutningen på tingenes ordning’ — det vi behandlede i kapitel 10. (Mattæus 24:3) Som vi så, er der overvældende vidnesbyrd om at Jesu nærværelse som konge i det himmelske rige begyndte i 1914. Siden den tid har vi mærket til store ’veer’ på jorden.

28, 29. Hvilke store forandringer skal der ske på den jordiske skueplads, og hvordan ved vi at de snart vil finde sted?

²⁸ Men læg mærke til at stemmen fra himmelen bekendtgjorde at Satan „kun har en kort tidsperiode“. Opfyldelsen af den gamle profeti i Første Mosebog 3:15 nærmer sig sit højdepunkt. Slangen, dens afkom, kvinden og hendes afkom er alle blevet identificeret. Kvindens afkom har fået ’hælen knust’, men har forvundet det. Snart vil Satan (og hans afkom) begynde at blive knust under Guds regerende konge, Kristus Jesus.

²⁹ Dette vil medføre kolossale forandringer på den jordiske skueplads. Sammen med Satan vil de der viser sig at være hans afkom, blive fjernet. Som salmisten forudsagde: „Om kort tid, da er den ugudelige ikke mere; og du vil se dig om efter hans sted, og han er der ikke.“ (Salme 37:10) Hvilken radikal forandring vil det ikke være! Derefter vil salmistens næste ord blive opfyldt: „Men de sagtmodige tager jorden i besiddelse, og de kan glæde sig over megen fred.“ — Salme 37:11.

30. Hvorfor er det dem der tvivler på Bibelens inspiration og Guds eksistens, der er urealistiske?

³⁰ På denne måde vil Fredsfyrsten omsider bringe fred på jorden, i overensstemmelse med det bibelske løfte vi så i Esajas 9:6, 7. I denne skeptiske tidsalder finder mange et sådant løfte urealistisk. Men hvilket alternativ har menneskene at tilbyde? Intet! På den anden side står dette løfte tydeligt skrevet i Bibelen, og Bibelen er Guds ufejlbarlige ord. Det er i virkeligheden skeptikerne der er urealistiske. (Esajas 55:8, 11) De ignorerer Gud, som inspirerede Bibelen og er den største af alle realiteter.

[Illustration på side 151]

Bibelens første profeti gav den faldne menneskehed grundlag for håb

[Illustration på side 154]

I det 20. århundrede f.v.t. sagde Jehova til Abraham at det lovede afkom ville fremstå blandt hans efterkommere

[Illustration på side 155]

I det 11. århundrede f.v.t. erfarede kong David at afkommet ville fremtræde i hans kongelige slægtslinje

[Illustration på side 156]

I det 8. århundrede f.v.t. forudsagde Esajas de velsignelser afkommet ville bringe

[Illustration på side 157]

I det 6. århundrede f.v.t. forudsagde Daniel at afkommet ville herske i et himmelsk rige

[Illustration på side 159]

Kort før begyndelsen af det første århundrede e.v.t. erfarede Maria at hun skulle føde et barn, Jesus, som ville vokse op og blive det lovede afkom