Åndelig frihed til fanger

„VI HAR ventet på jer.“ „I de sidste par nætter har jeg drømt om jeres besøg.“ „Tak fordi I sørger for at vi får regelmæssigt besøg.“ „Vi vil gerne udtrykke vores taknemmelighed for hver eneste af de ufortjente velsignelser vi modtager fra Jehova, og takke hans organisation for at vi får åndelig føde i rette tid.“

Hvad var grunden til disse taknemmelighedsytringer? Udtalelserne stammer fra indsatte i en række fængsler i Mexico. Disse fanger værdsætter Jehovas vidners opmærksomhed, som har medvirket til at give dem åndelig frihed selv om de er fængslet. I 42 af Mexicos fængsler dækker Jehovas vidner regelmæssigt de indsattes åndelige behov. Hvert af disse steder kaldes Centro Readaptación Social (Resocialiseringscenter). I nogle af fængslerne holdes der endda på fast basis kristne møder med meget gode resultater. Ifølge en nylig optælling overværede omkring 380 fanger møderne, og der blev i gennemsnit ledet 350 bibelstudier. Syvogtredive havde kvalificeret sig til at være forkyndere, og 32 havde indviet deres liv til Jehova og symboliseret det ved vanddåben.

Hvordan arbejdet udføres

Hvordan udfører Jehovas vidner deres forkyndelse i fængslerne? De begynder med at kontakte de ansvarshavende embedsmænd for at anmode om en skriftlig tilladelse til at komme ind i fængselet idet de forklarer hensigten med besøgene — at lære fangerne hvordan de kan forbedre deres livskvalitet og tjene Gud på en måde der behager ham.

Myndighederne har hver gang givet dem denne tilladelse. Embedsmændene er glade for den bibelundervisning der tilbydes de indsatte. Fængselsmyndighederne har lagt mærke til at Jehovas vidner overholder de sikkerhedsbestemmelser der gælder på disse steder. De har givet de besøgende forkyndere lov til at holde deres møder i kontorer, spisesale og værksteder. I ét fængsel fik forkynderne endda tilladelse til at bygge en mindre rigssal, som den følgende oplevelse viser. Den er fortalt af en rejsende tilsynsmand der tjener i den sydøstlige del af Mexico.

„I første del af 1991 begyndte vi at besøge fængselet i Tehuantepec i Oaxaca. Her fandt vi stor åndelig hunger. Inden længe havde vi påbegyndt 27 bibelstudier. I betragtning af den interesse fangerne viste, planlagde vi at afholde de fem menighedsmøder. En fange der viste stor kærlighed til Jehova, besluttede at bygge en lille rigssal på fængselsområdet for at have et sted at afholde møderne. Han henvendte sig til fængselsdirektøren og spurgte om lov, og myndighederne var meget samarbejdsvillige. I begyndelsen af december 1992 kvalificerede seks fanger sig til at blive forkyndere af den gode nyhed. På grund af deres tydelige fremskridt blev der truffet foranstaltninger til at fejre mindehøjtiden i fængselet. Vi bad fængselsdirektøren om lov til at benytte symbolerne — brødet og vinen — og efter en fire timers drøftelse fik vi denne tilladelse.

Nu skete der imidlertid det at nogle fanger blev løsladt den 3. april 1993 (tre dage inden fejringen af mindehøjtiden). Da en fange som var blevet forkynder, modtog sine løsladelsespapirer, bad han om at tale med fængselsdirektøren — han ville gerne have lov til at blive til efter mindehøjtiden. Direktøren blev temmelig overrasket over denne usædvanlige anmodning, men i betragtning af fangens stærke ønske om at overvære mindehøjtiden i fængselet gav direktøren tilladelse til det. Mindehøjtiden blev overværet af 53 — der alle græd af glæde efter programmet. Vi er blevet enige om at kalde denne gruppe for ’Frihed Cereso’, for disse fanger i Ceresofængselet er frie i åndelig henseende.“

Jehovas Vidners arbejde er meget værdsat disse steder. I et af fængslerne foreslår den ansvarshavende åbent at de indsatte overværer Jehovas Vidners møder som ’terapi’ så de hurtigere kan blive resocialiseret.

Et vellykket resocialiseringsprogram

Jehovas vidners virke har resulteret i at mange fanger er blevet fuldstændig resocialiseret. Efter løsladelsen slår mange fanger igen ind på forbryderbanen, men de der virkelig har taget imod budskabet fra Guds ord, har foretaget en kovending i deres liv. Deres forvandling minder os om apostelen Paulus’ ord: „Hverken utugtige . . . eller tyve eller havesyge eller drankere eller spottere eller udsugere skal arve Guds rige. Og dog er det sådan nogle af jer har været. Men I er blevet vasket rene, I er blevet helliget, og I er blevet erklæret retfærdige i vor Herre Jesu Kristi navn og med vor Guds ånd.“ — 1 Korinther 6:9-11.

De utrolige forandringer der er sket med fangernes personlighed, er tydelige når de giver udtryk for hvad de føler. Miguel, som sidder i Campechefængselet i byen af samme navn, siger det på denne måde: „I dag kan jeg med glæde sige at jeg regner mig selv blandt de andre får som har det håb der står at læse i Andet Petersbrev 3:13 og Mattæus 5:5.“ José, som sidder i Kobenfængselet, siger: „Jeg sidder i fængsel, og min forbrydelse var nok meget alvorlig, men jeg ved at Jehova er barmhjertig og lytter til mine bønner og anråbelser. Han kan tilgive mine overtrædelser og give mig mulighed for at bruge resten af mit liv på at fortælle andre den gode nyhed om Guds rige. Vi værdsætter meget den tid de ældste bruger på at besøge os i fængselet, så vi kan få gavn af de løfter der er knyttet til Guds rige. Og hvor er det nogle skønne velsignelser! Føler jeg mig som en fange? Nej, Jehova har givet mig den åndelige frihed jeg havde brug for.“

Hvad er det der kan ændre mordere, voldtægtsforbrydere, brandstiftere, tyve og andre så de begynder at leve som sande kristne? Ifølge disse forbrydere er det kraften i Guds ord og det opbyggende samvær med Guds helhjertede tjenere der kan forvandle folks personlighed. Tilfældet med Tiburcio, der er en af de indsatte i fængselet i Mazatlán i Sinaloa, taler sit tydelige sprog om dette vellykkede resocialiseringsprogram. Han sad tidligere fængslet i Concordia i Sinaloa, hvor han havde problemer på grund af sit voldelige temperament. Hans kone er et af Jehovas vidner, og han plejede at behandle hende usselt, selv når hun kom og besøgte ham i fængselet. Hun blev imidlertid tålmodigt ved med at besøge ham. Til sidst bad han hende om at tage bogen Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden med til ham, og han begyndte selv at læse i den.a På et tidspunkt spurgte han om en eller anden ville besøge ham i fængselet og studere bogen med ham. Han begyndte at gøre åndelige fremskridt, og hans forhold til de andre ændrede sig til det bedre. Han blev overflyttet til fængselet i Mazatlán hvor en gruppe er i færd med at studere Bibelen, og nu er han blevet forkynder. Han siger: „Jeg, min kone, mine børn og mine medfanger er meget taknemmelige for at vi kan lytte til Bibelens budskab her i fængselet. Jeg håber at jeg i nær fremtid vil blive løsladt så jeg kan overvære alle stævnerne og menighedsmøderne.“

En anden fange som også er meget lykkelig for de forandringer han har foretaget i sit liv, er Conrado. Hans ægteskab var i krise, og da hans kone forlod ham, søgte han trøst i stofmisbrug. Han blev narkohandler, blev arresteret og fik en fængselsstraf for at have fragtet en ladning marihuana og kokain. I fængselet var der en gruppe som studerede Bibelen med Jehovas vidner, og det blev han inviteret til at overvære. Her fortæller han om sit indtryk: „Jeg var imponeret af den orden der prægede afviklingen af møderne, af det at man undersøgte Bibelen ved hjælp af publikationerne, og af at alt blev begrundet ud fra Bibelen. Jeg bad straks om at få et bibelstudium og begyndte at overvære møderne.“ Det var i januar 1993. Conrado er nu blevet løsladt og fortsætter med at gøre fremskridt i den kristne menighed.

Islas Marías

I Mexico er der et berygtet fængsel som består af øgruppen Islas Marías. Fangerne kan bevæge sig frit rundt mellem de fire øer. Nogle bor der sammen med deres kone og børn.

Her er der blevet oprettet en lille menighed. Tre brødre fra Mazatlán rejser en gang om måneden dertil for at afholde møder, forsyne forkynderne med publikationer og opmuntre beboerne. Indimellem får øboerne også besøg af kredstilsynsmanden. I gennemsnit kommer der mellem 20 og 25 til møderne. Der er fire døbte og to udøbte forkyndere. Den rejsende tilsynsmand rapporterer at „nogle går 17 kilometer for at overvære søndagsmødet og må skynde sig tilbage lige efter mødet for at nå at være der til navneopråbet. I rask trav tager turen over to timer.“ En af brødrene som har lært sandheden at kende i dette fængsel, har for nylig sagt: „Jeg plejede at længes efter at komme hurtigt ud, men nu kan det blive når Jehova vil, for jeg har under alle omstændigheder meget at gøre her inde i fængselet.“

Vi er glade for at kraften fra sandheden kan frigøre retsindige der tragter efter at behage Jehova. En halv snes af dem der har lært sandheden at kende i et fængsel, er nu blevet løsladt og døbt og lever et hæderligt liv som Guds tjenere. Nogle er endda blevet ældste. Den magt som Bibelen har til at helbrede folks hjerte og forandre deres personlighed, er blevet tydeligt bevist. Når disse mænd som har siddet fængslet for kriminalitet, begynder at vandre på den sti som Guds ord lyser på, erfarer de den sande frihed som Jesus lovede da han sagde: „I skal kende sandheden, og sandheden skal frigøre jer.“ — Johannes 8:32; Salme 119:105.

[Fodnote]

[Illustration på side 23]

Mange havde gavn af det de lærte fra Bibelen mens de var i fængsel