„Ret dit hjerte mod“ Guds tempel!

„Menneskesøn, . . . ret dit hjerte mod alt det som jeg vil vise dig . . . Fortæl alt hvad du ser til Israels hus.“ — EZEKIEL 40:4.

1. Beskriv Jehovas udvalgte folks tilstand i 593 f.v.t.

ÅRET var 593 før vor tidsregning, det 14. år af Israels landflygtighed. De jøder der boede i Babylon, må have følt at deres elskede hjemland var meget langt borte. Da de fleste af dem sidst havde set Jerusalem, stod byen i flammer, dens vældige mur var brudt ned, og dens prægtige bygninger lå i ruiner. Jehovas tempel — engang byens pryd og selve centret for den rene tilbedelse på jorden — var blevet ødelagt. De fleste af landflygtighedens år lå stadig forude. Der skulle gå endnu 56 år før den lovede udfrielse kom. — Jeremias 29:10.

2. Hvorfor kan mindet om Guds tempel i Jerusalem have bedrøvet Ezekiel?

² Tanken om at Guds tempel lå øde flere hundrede kilometer borte og var et tilholdssted for vilde dyr, må have pint den trofaste profet Ezekiel. (Jeremias 9:11) Hans egen far, Buzi, havde tjent som præst ved templet. (Ezekiel 1:3) Ezekiel ville selv have fået den samme forret hvis ikke han som ung var blevet ført i landflygtighed sammen med Jerusalems mest fremtrædende indbyggere i 617 f.v.t. Nu var han omkring 50, og han var sikkert klar over at han aldrig skulle få Jerusalem at se igen eller være med til at genopbygge templet. Derfor må det have været meget opmuntrende for ham at få et syn af et storslået tempel.

3. (a) Hvad var formålet med Ezekiels syn af templet? (b) Hvilke fire hovedafsnit kan synet inddeles i?

³ Beskrivelsen af det omfattende syn fylder ni kapitler i Ezekiels Bog og indeholdt et trosstyrkende løfte til de landflygtige judæere: Den rene tilbedelse ville blive genoprettet! Synet har også været til opmuntring for dem der har tilbedt Jehova i de mange hundrede år der er gået siden da, ja, helt frem til vor tid. Hvordan det? Lad os se på hvad Ezekiels profetiske syn betød for de landflygtige jøder. Det kan inddeles i fire hovedafsnit, som omhandler templet, præsteskabet, høvdingen og landet.

Templet genopføres

4. Hvor bliver Ezekiel i begyndelsen af synet ført hen, hvad ser han dér, og hvem fører ham omkring?

⁴ Først bliver Ezekiel ført op på „et meget højt bjerg“. På det ligger der mod syd et kolossalt stort tempel der ligner en by omgivet af mure. En engel der „så ud som kobber ser ud“, fører profeten gennem hele tempelområdet. (Ezekiel 40:2, 3) Efterhånden som synet skrider frem, ser Ezekiel hvordan engelen omhyggeligt måler templets tre modsvarende hold porte med deres vagtrum, en ydre forgård, en indre forgård, spiserum, et alter og selve templet med Det Hellige og Det Allerhelligste.

5. (a) Hvad forsikrer Jehova Ezekiel om? (b) Hvad var „deres kongers døde kroppe“ som skulle fjernes fra templet, og hvorfor var det vigtigt?

⁵ Derpå viser Jehova sig i synet. Han kommer ind i templet og forsikrer Ezekiel om at Han vil bo der. Men han bekendtgør at templet først må renses, idet han siger: „Nu skal de fjerne deres utugt og deres kongers døde kroppe fra mig, så vil jeg bo midt iblandt dem til fjerne tider.“ (Ezekiel 43:2-4, 7, 9) Med „deres kongers døde kroppe“ sigtes der øjensynlig til afguder. Jerusalems oprørske konger og indbyggere havde besmittet Guds tempel med afguder og faktisk gjort dem til konger. (Jævnfør Amos 5:26.) Disse afguder var ikke levende guder eller konger, men livløse og urene i Jehovas øjne. De måtte fjernes. — 3 Mosebog 26:30; Jeremias 16:18.

6. Hvad betød det at templet blev målt op?

⁶ Hvad var formålet med denne del af synet? Det var at give de landflygtige en forsikring om at den rene tilbedelse i Guds tempel ville blive genoprettet. Desuden var opmålingen af templet en guddommelig garanti for at synet med sikkerhed ville gå i opfyldelse. (Jævnfør Jeremias 31:39, 40; Zakarias 2:2-8.) Al afgudsdyrkelse ville blive fjernet, og Jehova ville igen velsigne sit hus.

Præsteskabet og høvdingen

7. Hvad får vi at vide om levitterne og præsterne?

⁷ Desuden måtte præsteskabet lutres. Levitterne skulle irettesættes fordi de havde givet efter for afgudsdyrkelse, mens præsterne, Zadoks sønner, skulle roses og belønnes fordi de var forblevet rene.a Begge grupper ville dog få lov at tjene i Guds genopbyggede hus — uden tvivl afhængigt af om de som enkeltpersoner viste sig trofaste. Jehova erklærede desuden: „De skal belære mit folk om forskellen mellem det der er helligt og det der ikke er helligt, og lære dem at kende forskel på det der er urent og det der er rent.“ (Ezekiel 44:10-16, 23) Præsterne skulle altså igen udføre tjeneste, og deres trofaste udholdenhed ville blive belønnet.

8. (a) Hvem var høvdinger i fortidens Israel? (b) Hvilken tjeneste udførte høvdingen i Ezekiels syn i forbindelse med den sande tilbedelse?

⁸ I synet omtales der også en som kaldes „høvdingen“. Folket havde haft høvdinger lige siden Moses’ tid. Det hebraiske ord for høvding, nasī’ʹ, kunne sigte til et overhoved for et fædrenehus, en stamme eller et helt folk. I Ezekiels syn irettesættes Israels ledere som skare betragtet fordi de har undertrykt folket, og de tilskyndes til at være upartiske og retfærdige. Høvdingen udfører en fremtrædende tjeneste i forbindelse med den rene tilbedelse skønt han ikke hører til præsterne. Han går ind i og ud af den ydre forgård med de ikkepræstelige stammer, han sidder i Østportens forhal, og han sørger for nogle af de ofre folket skal bringe. (Ezekiel 44:2, 3; 45:8-12, 17) Synet forsikrede således Ezekiels folk om at den genrejste nation ville blive velsignet med eksemplariske ledere, mænd der ville støtte præsterne i deres bestræbelser for at organisere Guds folk og være gode eksempler i åndelige anliggender.

Landet

9. (a) Hvordan skulle landet fordeles, men hvem skulle ikke have nogen arvelod? (b) Hvad var det hellige bidrag, og hvad omfattede det?

⁹ Dernæst så Ezekiel Israels land i sit syn. Landet ville blive fordelt sådan at hver stamme fik en andel. Også høvdingen ville få en arvelod. Men det ville præsterne ikke, for Jehova sagde: „Jeg er deres arv.“ (Ezekiel 44:10, 28; 4 Mosebog 18:20) Det fremgik af synet at høvdingens andel i landet ville ligge på hver side af et særligt område der blev kaldt det hellige bidrag. Det var et kvadratisk jordstykke der var opdelt i tre strimler. Den øverste skulle gå til de angrende levitter, den mellemste til præsterne og den nederste til byen med dens omliggende marker. Jehovas tempel skulle ligge i præsternes jordstykke, midt i det kvadratiske hellige bidrag. — Ezekiel 45:1-7.

10. Hvad betød profetien om fordelingen af landet for de trofaste landflygtige judæere?

¹⁰ Alt dette må have været til stor opmuntring for de landflygtige. Hver enkelt slægt blev forvisset om at den havde en arvelod i landet. (Jævnfør Mika 4:4.) Den rene tilbedelse ville indtage en ophøjet og central plads. Og læg mærke til at ifølge Ezekiels syn skulle høvdingen, ligesom præsterne, bo på et jordstykke der var givet som bidrag af folket. (Ezekiel 45:16) I det genrejste land skulle folket således bidrage til det arbejde der blev udført af dem som Jehova havde udpeget til at føre an; de skulle støtte dem ved at samarbejde med dem og følge deres ledelse. Alt i alt var dette land indbegrebet af organisering, samarbejde og tryghed.

11, 12. (a) Hvordan forsikrede Jehova profetisk sit folk om at han ville velsigne deres land når de vendte hjem? (b) Hvad skildrede træerne langs flodbredderne?

¹¹ Ville Jehova velsigne deres land? Profetien besvarer dette spørgsmål med en opmuntrende skildring. En strøm af vand flyder ud fra templet. Den bliver bredere og bredere og er en hel flod da den løber ud i Det Døde Hav. Her giver den liv til det livløse vand, og folk vil stå og fiske langs en del af kysten. Langs flodbredderne vokser der mange træer som bærer frugt året rundt, og som er til føde og lægedom. — Ezekiel 47:1-12.

¹² For de landflygtige var dette løfte en gentagelse og en bekræftelse af de genoprettelsesprofetier der tidligere var blevet fremsat, og som betød meget for dem. Jehovas inspirerede profeter havde gang på gang med udtryk der ledte tanken hen på et paradis, beskrevet et genrejst Israel der atter var befolket. Øde områder der igen blev vakt til live, havde været et tilbagevendende tema i profetierne. (Esajas 35:1, 6, 7; 51:3; Ezekiel 36:35; 37:1-14) Folket kunne derfor forvente at Jehovas livgivende velsignelser ville strømme frem som en flod fra det genopbyggede tempel. Det betød at en åndeligt død nation ville komme til live igen. Det genrejste folk ville blive velsignet med dygtige og åndeligsindede mænd, mænd der var retfærdige og lige så urokkelige som træerne langs flodbredderne i synet, mænd der ville føre an i genopbygningen af et land der lå øde hen. Esajas havde også skrevet om „træer“, „retfærdigheds vældige træer“, der ville ’genopbygge de steder som længe havde været afsvedne’. — Esajas 61:3, 4.

Hvornår opfyldes synet?

13. (a) Hvordan velsignede Jehova sit genrejste folk med „retfærdigheds vældige træer“? (b) Hvordan blev profetien om Det Døde Hav opfyldt?

¹³ Blev de landflygtige jøder skuffede da de vendte hjem? Nej, langtfra! En rest vendte tilbage til israelitternes elskede hjemland i 537 f.v.t. Under ledelse af de mænd der blev kaldt „retfærdigheds vældige træer“ — deriblandt den skriftlærde Ezra, profeterne Haggaj og Zakarias og ypperstepræsten Josua — blev de steder der længe havde ligget øde hen, med tiden genopbygget. Høvdinger, som for eksempel Nehemias og Zerubbabel, herskede med retfærdighed i landet. Jehovas tempel blev genopbygget, og folket fik igen del i hans livgivende foranstaltninger i form af velsignelserne ved at leve i overensstemmelse med hans pagt. (5 Mosebog 30:19; Esajas 48:17-20) En af disse velsignelser var kundskab. Præsteskabet begyndte igen at fungere, og præsterne underviste folket i Loven. (Malakias 2:7) Det medførte at israelitterne blev åndeligt genoplivet som produktive tjenere for Jehova, billedligt skildret ved at Det Døde Havs vand blev sundt og kom til at vrimle med fisk.

14. Hvorfor måtte der komme en større opfyldelse af Ezekiels profeti end den der fandt sted da jøderne vendte hjem fra landflygtigheden i Babylon?

¹⁴ Var disse begivenheder den eneste opfyldelse Ezekiels syn ville få? Nej, der peges også frem til noget langt større. Man må tænke på at det tempel Ezekiel så, faktisk ikke kunne bygges sådan som det er beskrevet. Jøderne tog ganske vist synet alvorligt og tolkede endda nogle detaljer bogstaveligt.b Men templet i synet var i sin helhed alt for stort til at det kunne ligge på Morijas Bjerg, hvor det tidligere tempel havde ligget. Desuden lå Ezekiels tempel ikke i byen, men et stykke borte, på et særskilt stykke jord, mens det andet tempel blev bygget der hvor det tidligere tempel havde ligget, nemlig i byen Jerusalem. (Ezra 1:1, 2) Dertil kommer at der aldrig har strømmet en bogstavelig flod frem fra templet i Jerusalem. Fortidens Israel oplevede derfor kun en mindre opfyldelse af Ezekiels profeti. Det betyder at synet ville få en større, åndelig opfyldelse.

15. (a) Hvornår blev Jehovas åndelige tempel til? (b) Hvad viser at Ezekiels syn ikke blev opfyldt mens Jesus befandt sig på jorden?

¹⁵ Vi må åbenbart søge den egentlige opfyldelse af Ezekiels syn i Jehovas store, åndelige tempel, som apostelen Paulus udførligt skriver om i sit brev til hebræerne. Dette tempel blev til da Jesus Kristus blev salvet til at tjene som dets ypperstepræst i år 29. Men blev Ezekiels syn opfyldt på Jesu tid? Nej, det gjorde det øjensynlig ikke. Som ypperstepræst opfyldte Jesus den profetiske betydning af forsoningsdagen ved at lade sig døbe, ved at dø som et sonoffer og ved at gå ind i Det Allerhelligste, selve himmelen. (Hebræerne 9:24) Men interessant nok omtales hverken ypperstepræsten eller forsoningsdagen i Ezekiels syn. Det er derfor ikke sandsynligt at dette syn pegede frem til det første århundrede efter vor tidsregning. Hvilken periode sigter det da til?

16. Hvilken anden profeti minder Ezekiels syn os om, og hvordan hjælper det os til at forstå hvornår denne betydningsfulde opfyldelse af synet finder sted?

¹⁶ For at finde svaret må vi igen betragte synet. Ezekiel skrev: „I syner fra Gud førte han mig til Israels land og satte mig på et meget højt bjerg, og på det var der noget som en bys bygninger mod syd.“ (Ezekiel 40:2) Stedet for dette syn, det ’meget høje bjerg’, minder os om Mika 4:1, hvor der står: „I de sidste dage vil bjerget med Jehovas hus blive grundfæstet over bjergenes top, og det skal hæves op over højene, og folkeslag skal strømme til det.“ Hvornår bliver denne profeti opfyldt? Ifølge Mika 4:5 begynder dette at ske mens folkeslagene stadig dyrker falske guder. Ja, det er i vor tid, nu i „de sidste dage“, at den sande tilbedelse er blevet ophøjet og genoprettet, så den har fået sin rette plads i Guds tjeneres liv.

17. Hvordan hjælper profetien i Malakias 3:1-5 os til at fastslå hvornår templet i Ezekiels syn blev renset?

¹⁷ Hvad gjorde denne genoprettelse mulig? Husk at den vigtigste begivenhed i Ezekiels syn er den at Jehova kommer til templet og forlanger at hans hus skal renses for afgudsdyrkelse. Hvornår blev Guds åndelige tempel renset? Ifølge Malakias 3:1-5 forudsiger Jehova at han på et tidspunkt vil „komme til sit tempel“ sammen med „pagtens sendebud“, Jesus Kristus. Med hvilket formål? „Han er som smelterens ild og som vaskerimændenes lud,“ står der. Denne lutring begyndte under den første verdenskrig. Hvad blev resultatet? At Jehova fra 1919 og fremefter har boet i sit hus og har velsignet sit folks åndelige land. (Esajas 66:8) Vi kan derfor drage den slutning at Ezekiels tempelprofeti får en betydningsfuld opfyldelse i de sidste dage.

18. Hvornår får synet af templet sin endelige opfyldelse?

¹⁸ Ligesom andre genoprettelsesprofetier får Ezekiels syn endnu en opfyldelse, en endelig opfyldelse i Paradiset. Først til den tid vil de retsindige få fuldt udbytte af Guds tempelordning. Kristus vil da — sammen med sine 144.000 præster i himmelen — anvende værdien af sit genløsningsoffer. Alle mennesker der lydigt underordner sig Kristi styre, vil blive ført frem til fuldkommenhed. (Åbenbaringen 20:5, 6) Men det kan ikke være i Paradiset at Ezekiels syn får sin primære opfyldelse. Hvorfor ikke?

Synets opfyldelse i vor tid

19, 20. Hvorfor kan vi sige at en betydningsfuld opfyldelse af synet finder sted i vor tid og ikke i Paradiset?

¹⁹ Ezekiel så et tempel der måtte renses for afgudsdyrkelse og åndelig utugt. (Ezekiel 43:7-9) Dette kan ikke stemme med tilbedelsen af Jehova i Paradiset. Desuden skildrer præsterne i synet den salvede præsteskare mens den stadig befinder sig på jorden, ikke efter at den er blevet oprejst til himmelen eller i tusindårsriget. Hvorfor ikke? Læg mærke til at præsterne i synet tjener i den indre forgård. Artikler i tidligere numre af Vagttårnet har vist at denne forgård skildrer Kristi underpræsters åndelige tilstand mens de stadig befinder sig på jorden.c Læg også mærke til at præsterne i synet er ufuldkomne. De får besked på at bringe ofre for deres egne synder, og de advares mod faren for at blive urene, åndeligt såvel som moralsk. De skildrer derfor ikke de opstandne salvede, om hvem apostelen Paulus skrev: „Trompeten skal lyde, og de døde vil blive oprejst uforgængelige.“ (1 Korinther 15:52; Ezekiel 44:21, 22, 25, 27) Præsterne i Ezekiels syn blander sig med folket og betjener det direkte. Det vil ikke være tilfældet i Paradiset, for da vil præsteskaren befinde sig i himmelen. Synet skildrer derfor udmærket den måde hvorpå de salvede arbejder nært sammen med ’den store skare’ på jorden i dag. — Åbenbaringen 7:9; Ezekiel 42:14.

²⁰ Ezekiels tempelsyn forudskildrer således de gavnlige virkninger af en åndelig renselse der foregår i dag. Men hvad betyder det for os personligt? Det er ikke et abstrakt teologisk spørgsmål. Synet har meget at gøre med vor egen daglige tilbedelse af den eneste sande Gud, Jehova. I den følgende artikel vil vi se hvordan.

[Fodnoter]

Husker du?

◻ Hvori bestod den første opfyldelse af Ezekiels syn af templet og dets præsteskab?

◻ Hvordan blev Ezekiels syn af landets fordeling først opfyldt?

◻ Hvem fungerede som trofaste høvdinger da fortidens Israel blev genoprettet, og hvem tjente som „retfærdigheds vældige træer“?

◻ Hvordan får Ezekiels tempelsyn en betydningsfuld opfyldelse i de sidste dage?

„Templet“ og „høvdingen“ i dag

„Hvad angår høvdingen iblandt dem, så skal han gå ind når de går ind; og når de går ud, skal han gå ud.“ — EZEKIEL 46:10.

1, 2. Hvilken vigtig sandhed hjælper os til at forstå hvad Ezekiels tempelsyn betyder?

NOGLE af fortidens jødiske rabbinere brød sig ikke meget om Ezekiels Bog. Ifølge Talmud overvejede flere af dem endda at fjerne den fra De Hellige Skrifter. De havde især problemer med tempelsynet, som de mente lå uden for den menneskelige fatteevne. Også andre bibellærde har opgivet at forstå Ezekiels syn af Jehovas tempel. Hvordan forholder det sig med os?

² Siden den sande tilbedelse blev genoprettet, har Jehova velsignet sit folk med megen åndelig oplysning. Det gælder blandt andet forståelsen af hvad Guds åndelige tempel er, nemlig Jehovas rene tilbedelsesordning.a Denne vigtige sandhed hjælper os til i store træk at forstå hvad Ezekiels tempelsyn betyder. Lad os nu se nærmere på synets fire hovedbestanddele: Templet, præsteskabet, høvdingen og landet. Hvilken betydning har dette i dag?

Templet og dig

3. Hvad minder loftshøjden og vægreliefferne i templets porte os om?

³ Forestil dig at vi er på rundvisning i det tempel som Ezekiel så i sit syn. Vi går op ad syv trin til en af de kæmpemæssige porte. Inde i porten kigger vi med ærefrygt op mod loftet, der er mere end 30 meter over os. Dette minder os om at man må opfylde nogle meget høje normer for at komme ind i Jehovas tilbedelsesordning. Lysstråler fra vinduerne rammer væggene med de udskårne palmetræer, der i Bibelen bruges som et billede på retskaffenhed. (Salme 92:12; Ezekiel 40:14, 16, 22) Dette hellige sted er forbeholdt dem der er moralsk og åndeligt retskafne. I harmoni med dette ønsker vi også at forblive retskafne så vores tilbedelse kan være antagelig for Jehova. — Salme 11:7.

4. Hvem får ikke lov at komme ind i templet, og hvad lærer vi af det?

⁴ Langs hver side af porten er der tre vagtrum. Vil vagtposterne lade os komme ind i templet? Jehova meddeler Ezekiel at ingen fremmed som er „uomskåren på hjerte“, må komme ind. (Ezekiel 40:10; 44:9) Hvad betyder det? At Gud kun anerkender tilbedere der elsker hans love og lever i overensstemmelse med dem. (Jeremias 4:4; Romerne 2:29) Han byder vedkommende velkommen i sit åndelige telt, sit tilbedelseshus. (Salme 15:1-5) Lige siden den rene tilbedelse blev genoprettet i 1919, har Jehovas jordiske organisation håndhævet og lidt efter lidt klarlagt hans morallove. De der har nægtet at følge dem, er ikke længere velkomne til at være sammen med hans folk. Den bibelske praksis at udelukke overtrædere der ikke angrer, har i dag tjent til at bevare tilbedelsen af Jehova ren. — 1 Korinther 5:13.

5. (a) Hvilke ligheder er der mellem Ezekiels syn og Johannes’ syn, som er beskrevet i Åbenbaringen 7:9-15? (b) Hvem skildres ved de tolv stammer der i Ezekiels syn tilbeder i den ydre forgård?

⁵ Fra porten kommer man ud i en ydre forgård hvor folket tilbeder og lovpriser Jehova. Dette minder os om apostelen Johannes’ syn af „en stor skare“ der tilbeder Jehova „dag og nat i hans tempel“. I begge syner forekommer der palmetræer. I Ezekiels syn er væggene i portene dekoreret med palmer. I Johannes’ syn har tilbederne palmegrene i hænderne, et symbol på deres glæde over at prise Jehova og hylde Jesus som deres Konge. (Åbenbaringen 7:9-15) I Ezekiels syn er Israels tolv stammer et billede på ’de andre får’. (Johannes 10:16; jævnfør Lukas 22:28-30.) Er vi også blandt dem der fryder sig over at prise Jehova ved at forkynde hans rige?

6. Hvad var formålet med spiserummene i den ydre forgård, og hvilket privilegium minder det den store skare om?

⁶ I den ydre forgård ser vi de 30 spiserum hvor israelitterne spiser deres del af de frivillige offergaver. (Ezekiel 40:17) De der i dag tilhører de andre får, bringer ikke dyreofre, men kommer dog ikke tomhændede til det åndelige tempel. (Jævnfør Anden Mosebog 23:15.) Apostelen Paulus skrev: „Lad os gennem [Jesus] altid bringe Gud lovprisningsoffer, det vil sige frugt af læber som offentligt bekender hans navn. Og glem ikke at gøre godt og at dele med andre, for i sådanne ofre har Gud velbehag.“ (Hebræerne 13:15, 16; Hoseas 14:2) Det er et stort privilegium at bringe Jehova sådanne ofre. — Ordsprogene 3:9, 27.

7. Hvad er opmålingen af templet en garanti for?

⁷ Ezekiel ser til mens en engel måler templet. (Ezekiel 40:3) Apostelen Johannes fik følgende befaling: „Rejs dig og mål Guds tempelhelligdom og alteret og dem der tilbeder i den.“ (Åbenbaringen 11:1) Hvad betyder denne opmåling? I begge tilfælde var den øjensynlig en garanti, et tegn på at intet kan hindre Jehova i at gennemføre sin hensigt angående den rene tilbedelse. Det samme gælder i dag. Vi kan være forvissede om at intet, selv ikke voldsom modstand fra magtfulde herskeres side, kan standse genoprettelsen af den rene tilbedelse.

8. Hvem går gennem portene til den indre forgård, og hvad minder disse porte os om?

⁸ Mens vi går over den ydre forgård, ser vi at tre porte fører ind til den indre forgård. De indre porte ligger over for de ydre porte og har samme størrelse. (Ezekiel 40:6, 20, 23, 24, 27) Kun præsterne må komme ind i den indre forgård. De indre porte minder os om at de salvede må holde Guds normer og love, men de samme normer og love gælder for alle sande kristne. Hvilket arbejde har præsterne, og hvilken betydning har det i dag?

En trofast præsteskare

9, 10. Hvordan har „et kongeligt præsteskab“ som blev forudskildret ved præsterne i Ezekiels syn, givet åndelig vejledning?

⁹ I den førkristne tid udførte præsterne et anstrengende arbejde ved templet. Det var fysisk krævende at slagte dyrene, bringe dem som ofre på alteret og betjene folket og de øvrige præster. Men præsterne havde også andet betydningsfuldt arbejde. Jehova gav denne befaling angående præsterne: „De skal belære mit folk om forskellen mellem det der er helligt og det der ikke er helligt, og lære dem at kende forskel på det der er urent og det der er rent.“ — Ezekiel 44:23; Malakias 2:7.

¹⁰ Værdsætter vi det store arbejde og den ydmyge tjeneste de salvede som en skare, som „et kongeligt præsteskab“, har udført til gavn for den rene tilbedelse? (1 Peter 2:9) Ligesom fortidens præster af Levis slægt har de ført an med hensyn til at give åndelig vejledning og hjælpe folk til at forstå hvad der er rent og antageligt i Guds øjne, og hvad der ikke er det. (Mattæus 24:45) Denne undervisning, der gives gennem bibelske bøger og blade og ved kristne møder og stævner, har hjulpet millioner til at blive forligt med Gud. — 2 Korinther 5:20.

11. (a) Hvordan fremhævede Ezekiels syn vigtigheden af at præsterne bevarede sig rene? (b) Hvordan er de salvede blevet renset i åndelig forstand i de sidste dage?

¹¹ Det er dog ikke nok at præsterne lærer andre at være rene; de må også selv være rene. Ezekiel så i sit syn at Israels præsteskab blev lutret. (Ezekiel 44:10-16) Tilsvarende viser historien at Jehova i 1918 sad i sit åndelige tempel „som en der smelter og renser sølv“ og undersøgte hvordan det forholdt sig med skaren af salvede præster. (Malakias 3:1-5) De der blev fundet åndeligt rene, eller som angrede enhver tidligere afgudsdyrkelse, fik lov at beholde deres tjenesteprivilegium i hans åndelige tempel. Men ligesom alle andre kan de enkelte salvede blive åndeligt eller moralsk urene. (Ezekiel 44:22, 25-27) De har måttet gøre en ihærdig indsats for at holde sig ’uplettede af verden’. — Jakob 1:27; jævnfør Markus 7:20-23.

12. Hvorfor bør vi værdsætte det arbejde de salvede udfører?

¹² Vi kan hver især spørge os selv: ’Værdsætter jeg det eksempel de salvede har sat i trofast tjeneste gennem mange år? Efterligner jeg deres tro?’ De der tilhører den store skare, må huske på at de ikke altid vil have de salvede hos sig her på jorden. Om præsterne i Ezekiels syn sagde Jehova: „I skal ikke give dem nogen ejendom [i form af jord] i Israel: Jeg er deres ejendom.“ (Ezekiel 44:28) De salvede har heller ikke nogen evig arv her på jorden. De har en himmelsk arv, og de der tilhører den store skare, betragter det som en forret at støtte og opmuntre dem mens de stadig befinder sig her på jorden. — Mattæus 25:34-40; 1 Peter 1:3, 4.

Hvem er høvdingen?

13, 14. (a) Hvorfor må høvdingen høre til de andre får? (b) Hvem er høvdingen et billede på?

¹³ Nu kommer vi til et interessant spørgsmål: Hvem er høvdingen et billede på? Eftersom han omtales både som en enkeltperson og som en gruppe, må vi antage at han er et billede på en skare mennesker. (Ezekiel 44:3; 45:8, 9) Men hvem? Det kan ikke være de salvede. I synet arbejder han nært sammen med præsterne, men han er ikke selv præst. I modsætning til præsterne får han en arvelod i landet og har således en fremtid her på jorden, ikke i himmelen. (Ezekiel 48:21) Desuden står der i Ezekiel 46:10: „Og hvad angår høvdingen iblandt dem, så skal han gå ind når [de ikkepræstelige stammer] går ind [i templets ydre forgård]; og når de går ud, skal han gå ud.“ Han går ikke ind i den indre forgård, men tilbeder i den ydre forgård og går ind i og ud af templet sammen med folket. Det viser tydeligt at høvdingen vil være at finde blandt den store skare af de andre får.

¹⁴ Høvdingen har tydeligvis fået overdraget et ansvar inden for Guds folk. I den ydre forgård sidder han i Østportens forhal. (Ezekiel 44:2, 3) Det tyder på at han har et tilsynshverv, i lighed med Israels ældste, der sad i byportene og afsagde domme. (Rut 4:1-12; Ordsprogene 22:22) Hvem blandt de andre får har i dag fået et tilsynshverv betroet? Det har de ældste der har et jordisk håb, og som ved den hellige ånd er blevet udnævnt som tilsynsmænd. (Apostelgerninger 20:28) Høvdingeskaren er således i færd med at blive oplært til de administrative opgaver den vil få senere, i den nye verden.

15. (a) Hvordan kaster Ezekiels syn lys over forholdet mellem de ældste som hører til den store skare, og den salvede præsteskare? (b) Hvordan har de salvede ældste ført an i Guds jordiske organisation?

¹⁵ Hvilket forhold er der i dag mellem den salvede præsteskare og disse ældste der, som en del af den store skare, tjener som tilsynsmænd? Ezekiels syn viser at de ældste der hører til den store skare, har en støttende og underordnet opgave, mens de salvede fører an i åndelige anliggender. Hvoraf fremgår det? Jo, i synet var det præsterne der fik overdraget det ansvar at undervise folket i åndelige anliggender. De fik også befaling til at virke som dommere i retssager. Desuden skulle levitterne „have opsyn“ ved tempelportene. (Ezekiel 44:11, 23, 24) Høvdingen skulle tydeligvis underlægge sig præsternes åndelige tjeneste og ledelse. Det er derfor passende at de salvede i vor tid har ført an i den rene tilbedelse. For eksempel er medlemmerne af Jehovas Vidners Styrende Råd blevet udvalgt blandt de salvede. Disse trofaste salvede ældste har gennem årtier været i færd med at oplære den høvdingeskare der er ved at tage form, for således at forberede kommende medlemmer af denne skare til den dag da de vil få overdraget fuld myndighed i Guds nye verden.

16. Hvilke krav stilles der ifølge Esajas 32:1, 2 til alle ældste?

¹⁶ Hvilken slags tilsynsmænd er de mænd der har udsigt til at få et større ansvar betroet som medlemmer af høvdingeskaren? I profetien i Esajas 32:1, 2 siges der: „Se! En konge skal regere med retfærdighed, og fyrster skal herske med ret. Og hver af dem skal være som et læ mod vinden og et skjul mod uvejrsregnen, som vandstrømme i et ørkenland, som et vældigt klippebjergs skygge i et udtørret land.“ Denne profeti får sin opfyldelse i dag ved at kristne ældste, både de salvede og de der hører til de „andre får“, søger at beskytte hjorden mod ’uvejr’ i form af forfølgelse eller modløshed.

17. Hvordan bør kristne hyrder se på sig selv, og hvordan bør hjorden betragte dem?

¹⁷ Ordene „fyrste“ og „høvding“, der på hebraisk ligger nær hinanden i betydning, bruges ikke som titler der har til formål at ophøje mennesker. De beskriver derimod det ansvar disse mænd har for at drage omsorg for Guds hjord. Jehova siger advarende: „Det er nok med jer, Israels høvdinger! Fjern vold og hærgen, og øv ret og retfærdighed.“ (Ezekiel 45:9) Alle ældste i dag bør tage dette råd til sig. (1 Peter 5:2, 3) Hjorden på sin side anerkender at Jesus har tilvejebragt hyrder som „gaver i form af mennesker“. (Efeserne 4:8) Deres kvalifikationer findes nedskrevet i Guds inspirerede ord. (1 Timoteus 3:1-7; Titus 1:5-9) De kristne vil derfor følge de ældstes ledelse. — Hebræerne 13:7.

18. Hvilke opgaver varetager de kommende medlemmer af høvdingeskaren nu, og hvilket ansvar vil de få betroet i fremtiden?

¹⁸ På Bibelens tid havde nogle høvdinger stor myndighed, mens andre havde mindre. I dag har de ældste som hører til den store skare, mange forskellige ansvarsopgaver. Nogle tjener i en menighed, andre betjener mange menigheder som rejsende tilsynsmænd, atter andre betjener hele lande som medlemmer af afdelingskontorernes udvalg, og andre igen hjælper i de forskellige udvalg under Det Styrende Råd. I den nye verden vil Jesus udnævne „fyrster på hele jorden“ til at føre an blandt Jehovas tjenere på jorden. (Salme 45:16) Han vil uden tvivl vælge mange af disse blandt vore dages trofaste ældste. Eftersom disse mænd viser sig trofaste nu, vil det glæde ham at betro dem endnu større privilegier i fremtiden når han åbenbarer hvilke opgaver høvdingeskaren vil få overdraget i den nye verden.

Guds folks land i dag

19. Hvad skildrer landet i Ezekiels syn?

¹⁹ Ezekiels syn skildrer også Israels genrejste land. Hvad er denne del af synet et billede på? Andre genoprettelsesprofetier forudsagde at Israels land ville blive et paradis som Edens have. (Ezekiel 36:34, 35) I dag kan vi glæde os over et genrejst „land“, og det er i en vis forstand også et paradis. Vi taler ofte om vort åndelige paradis. Vagttårnet har defineret vort „land“ som Guds udvalgte folks „virkefelt“.b Uanset hvor en tjener for Jehova befinder sig, er han i dette genrejste land så længe han vandrer i Kristi fodspor, det vil sige støtter den sande gudsdyrkelse. — 1 Peter 2:21.

20. Hvilket princip kan vi udlede af „det hellige bidrag“ i Ezekiels syn, og hvordan kan vi efterleve dette princip?

²⁰ Hvordan forholder det sig med det jordstykke der blev kaldt „det hellige bidrag“? Dette var folkets bidrag til støtte for præsterne og byen. Tilsvarende skulle „hele folket i landet“ bidrage med et stykke jord til høvdingen. Hvad betyder dette i dag? Det betyder naturligvis ikke at Guds folk skal bebyrdes med en lønnet præsteklasse. (2 Thessaloniker 3:8) Den støtte der ydes de ældste, er først og fremmest af åndelig art. Den indbefatter at man hjælper med det foreliggende arbejde, og at man samarbejder og villigt underordner sig. Men ligesom på Ezekiels tid ydes dette bidrag „til Jehova“, ikke til noget menneske. — Ezekiel 45:1, 7, 16.

21. Hvad kan vi lære af fordelingen af landet i Ezekiels syn?

²¹ Det er ikke kun høvdingen og præsterne der får tildelt en plads i dette genrejste land. Fordelingen af landet viser at hver af de tolv stammer får en arvelod. (Ezekiel 47:13, 22, 23) De der tilhører den store skare, har derfor ikke blot en plads i det åndelige paradis i dag, men vil også få tildelt et stykke jord når de arver en plads i Guds riges jordiske domæne.

22. (a) Hvad skildrer byen i Ezekiels syn? (b) Hvad kan vi udlede af at byen har porte til alle sider?

²² Hvad er byen i synet et billede på? Det er ikke en himmelsk by, for den ligger midt i „ikke-helligt land“. (Ezekiel 48:15-17) Den må derfor være et billede på noget jordisk. Hvad er en by? Henleder ordet ikke tanken på noget som er struktureret og organiseret? Jo. Byen er derfor efter alt at dømme et billede på den jordiske administration der tjener til gavn for alle dem der kommer til at udgøre det retfærdige jordiske samfund. Denne administration vil fungere i fuld udstrækning på den kommende ’nye jord’. (2 Peter 3:13) At byen har porte til alle sider, én for hver stamme, er et udmærket billede på åbenhed. Jehovas folk i dag er ikke underlagt nogen hemmelig administration. De brødre der har fået et ansvar betroet, må være åbne og imødekommende, og de principper og retningslinjer de følger, er velkendte af alle. Det er folk fra alle stammer der dyrker den jord der tjener til byens underhold. Det minder os om at de andre får, også i materiel henseende, støtter de administrative foranstaltninger der er truffet for Guds folk i hele verden. — Ezekiel 48:19, 30-34.

23. Hvad vil vi se nærmere på i den følgende artikel?

²³ Hvad kan der siges om den flod der strømmer ud fra templet? Det den skildrer i dag og i fremtiden, vil blive behandlet i den tredje og sidste artikel i denne serie.

[Fodnoter]

Spørgsmål til repetition

◻ Hvad skildrer templet i Ezekiels syn?

◻ Hvem er præsterne der tjener i templet, et billede på?

◻ Hvem er høvdingeskaren, og hvilket ansvar varetager den?

◻ Hvad er landet i Ezekiels syn, og hvad betyder det at landet fordeles mellem de tolv stammer?

■ Hvad skildrer byen?

[Diagram/Kort på side 15]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Fordelingen af landet som skildret i Ezekiels syn

DE TOLV STAMMER

Det Store Hav

Galilæas Sø

Jordanfloden

Salthavet

DAN

ASER

NAFTALI

MANASSE

EFRAIM

RUBEN

JUDA

HØVDINGEN

BENJAMIN

SIMEON

ISSAKAR

ZEBULON

GAD

[Diagram]

DET HELLIGE BIDRAG (forstørret)

A. „Jehova er der“ (Jehova-Sjamma); B. Byens marker

Levitternes del

Jehovas helligdom

Præsternes del

B A B

Jehovas velsignelse over vort „land“

„Alt vil leve dér hvor strømmen kommer.“ — EZEKIEL 47:9.

1, 2. (a) Hvor vigtigt er vand? (b) Hvad skildrer vandet i Ezekiels syn af floden?

VAND er en fantastisk væske. Alt fysisk liv er afhængigt af det. Ingen af os kan overleve ret længe uden vand. Vi er også afhængige af vand til rengøring, da vand kan opløse urenheder og skylle dem væk. Vi vasker os selv, vort tøj og vore fødemidler i vand. Og det kan redde vort liv at vi gør det.

² I Bibelen bruges vand som et billede på Jehovas livgivende åndelige foranstaltninger. (Jeremias 2:13; Johannes 4:7-15) Disse foranstaltninger indbefatter den renselse af hans folk som Kristi genløsningsoffer udvirker, og den kundskab om Gud som findes i hans ord. (Efeserne 5:25-27) I Ezekiels tempelsyn symboliserer den mirakuløse flod der strømmer ud fra templet, sådanne livgivende velsignelser. Men hvornår løber floden ud fra templet, og hvad betyder det for os i dag?

En flod der flyder i et genrejst land

3. Hvad så Ezekiel, ifølge Ezekiel 47:2-12?

³ Som fanger i Babylon havde Ezekiels landsmænd stærkt behov for Jehovas foranstaltninger. Det må derfor have været meget opmuntrende for Ezekiel i synet at se vand pible frem fra helligdommen og strømme ud fra templet. En engel måler vanddybden med 1000 alens mellemrum. Vandet når først Ezekiel til anklerne, så til knæene, derefter til hofterne, og til sidst er det så dybt at man kan svømme i det. Denne flod giver liv og frugtbarhed. (Ezekiel 47:2-11) Engelen siger til Ezekiel: „Langs strømmen, langs dens bred, på den ene side og på den anden side, vokser alle slags træer til føde op.“ (Ezekiel 47:12a) Da strømmen flyder ud i Det Døde Hav, der er livløst, får vandet liv! Det vrimler med fisk, og folk begynder at fiske langs bredden.

4, 5. Hvilke lighedspunkter er der mellem Joels og Ezekiels profetier om en flod, og hvorfor er det betydningsfuldt?

⁴ Denne smukke profeti har måske mindet de landflygtige jøder om en anden profeti, en der blev nedskrevet over to hundrede år tidligere: „Der vil udspringe en kilde fra Jehovas hus, og den vil vande Akacietræernes Regnflodsdal.“a (Joel 3:18) Joels profeti forudsiger ligesom Ezekiels at en flod ville strømme ud fra Guds hus, templet, og give et ufrugtbart område liv.

⁵ Vagttårnet har gennem mange år forklaret at Joels profeti opfyldes i vor tid.b Det samme må derfor gælde Ezekiels syn. I Guds folks genrejste land i dag tilflyder Jehovas velsignelser os som en flod, ligesom i fortidens Israel.

En vældig strøm af velsignelser

6. Hvad burde det at der i synet blev stænket blod på alteret, have mindet jøderne om?

⁶ Hvorfra stammer de velsignelser som Guds genrejste folk erfarer? Læg mærke til at vandet vælder frem fra Guds tempel. I dag kommer velsignelserne fra Jehova gennem hans store åndelige tempel, den ordning for ren tilbedelse som Gud har tilvejebragt. I Ezekiels syn føjes der en betydningsfuld detalje til. I den indre forgård løber vandet forbi alteret, syd for det. (Ezekiel 47:1) Alteret befinder sig midt i det tempel Ezekiel så. Jehova beskriver detaljeret dette alter og befaler at blodet af et slagtoffer skal stænkes på det. (Ezekiel 43:13-18, 20) Dette alter var af stor betydning for alle israelitter. Deres pagt med Jehova var længe forinden blevet gjort gyldig da Moses stænkede blod på et alter ved foden af Sinaj Bjerg. (2 Mosebog 24:4-8) At der blev stænket blod på alteret i synet, burde have mindet dem om at når de vendte tilbage til deres genrejste land, ville Jehovas velsignelser tilflyde dem så længe de overholdt deres pagt med ham. — 5 Mosebog 28:1-14.

7. Hvilken betydning har det symbolske alter for kristne i dag?

⁷ På samme måde modtager Guds folk i dag velsignelser på grundlag af en bedre pagt, nemlig den nye pagt. (Jeremias 31:31-34) Også den blev for længe siden gjort gyldig ved blod, nemlig Jesu Kristi blod. (Hebræerne 9:15-20) Uanset om vi i dag er blandt de salvede, som er parthavere i denne pagt, eller vi tilhører de „andre får“, der nyder gavn af pagten, er det symbolske alter af stor betydning for os. Det symboliserer Guds vilje i forbindelse med Kristi offer. (Johannes 10:16; Hebræerne 10:10) Ligesom det symbolske alter befinder sig midt i det åndelige tempel, er Kristi genløsningsoffer noget meget centralt i den rene tilbedelse. Det er selve grundlaget for at vi kan få tilgivelse for vore synder og dermed have et fremtidshåb. (1 Johannes 2:2) Vi bestræber os derfor på at leve i overensstemmelse med den lov der er forbundet med den nye pagt, „Messias’ lov“. (Galaterne 6:2) Så længe vi gør det, vil vi få gavn af Jehovas livgivende foranstaltninger.

8. (a) Hvad manglede der i den indre forgård i det tempel Ezekiel så? (b) Hvor kunne præsterne i dette tempel vaske sig?

⁸ En af disse foranstaltninger består i et rent forhold til Jehova. I det tempel Ezekiel så, manglede der noget i den indre forgård som indtog en ret fremtrædende plads i forgården til teltboligen og Salomons tempel — et stort bækken, senere kaldt et hav, som præsterne vaskede sig i. (2 Mosebog 30:18-21; 2 Krønikebog 4:2-6) Hvad kunne præsterne i Ezekiels tempelsyn vaske sig i? I den mirakuløse strøm der løb gennem den indre forgård. Ja, Jehova ville velsigne dem med det der var nødvendigt for at de kunne være rene, eller hellige, i hans øjne.

9. Af hvilken grund kan Jehova i dag betragte de salvede og de der tilhører ’den store skare’, som rene?

⁹ I dag er de salvede også blevet velsignet med et rent forhold til Jehova. Han betragter dem som hellige og erklærer dem retfærdige. (Romerne 5:1, 2) Hvordan forholder det sig med ’den store skare’, der skildres ved de ikkepræstelige stammer? De tilbeder i den ydre forgård, og den samme strøm løber gennem denne del af templet. Det er derfor meget passende at apostelen Johannes så den store skare iført rene, hvide klæder mens de tilbeder Gud i det åndelige tempels forgård. (Åbenbaringen 7:9-14) Uanset hvordan de er blevet behandlet i denne fordærvede verden, kan de være forvissede om at Jehova vil betragte dem som rene når de tror på Kristi genløsningsoffer. Hvordan kommer deres tro til udtryk? Ved at de følger i Jesu fodspor i fuld tillid til hans offer. — 1 Peter 2:21.

10, 11. Hvad er vandet også et billede på, og hvad skildres ved den stadig voksende strøm?

¹⁰ Som nævnt tidligere er dette vand også et billede på noget andet, nemlig kundskab. I det genrejste Israel velsignede Jehova sit folk ved at lade præsterne undervise i Skrifterne. (Ezekiel 44:23) På samme måde har Jehova gennem ’det kongelige præsteskab’ velsignet sit folk i dag med rigelig undervisning ud fra sit ord. (1 Peter 2:9) Her i de sidste dage har Guds folk fået mere og mere kundskab om Jehova Gud, om hans hensigt med menneskene og navnlig om Jesus Kristus og det messianske rige. Denne stadig voksende strøm af åndeligt forfriskende sandheder har nået et imponerende omfang. — Daniel 12:4.

¹¹ Ligesom den flod engelen målte, gradvis blev dybere, er strømmen af livgivende velsignelser fra Jehova vokset stærkt, i takt med tilstrømningen af medmennesker til vort åndelige „land“. I en anden genoprettelsesprofeti hedder det: „Den mindste vil blive til tusind, og den ringeste til en mægtig nation. Jeg, Jehova, vil fremskynde det når tiden er inde til det.“ (Esajas 60:22) Disse ord er gået i opfyldelse ved at millioner har sluttet sig til os i den rene tilbedelse. Jehova har sørget for at der er rigeligt „vand“ til rådighed for alle der vender sig til ham. (Åbenbaringen 22:17) Han sørger for at hans jordiske organisation uddeler bibler og bibelsk læsestof overalt i verden, på hundreder af sprog. Desuden er der i hele verden blevet arrangeret kristne møder og stævner så alle kan få lejlighed til at drikke sandhedens krystalklare vand. Hvilken virkning har alt dette på folk?

Livgivende vand

12. (a) Hvorfor bærer træerne i Ezekiels syn så megen frugt? (b) Hvad skildrer disse frugtbærende træer i de sidste dage?

¹² Floden i Ezekiels syn giver liv og sundhed. Ezekiel får følgende at vide om de træer der ville vokse langs flodens bredder: „Deres løv visner ikke, og deres frugt slipper ikke op. . . . Og deres frugt er til føde og deres løv til lægedom.“ Hvorfor er disse træer så frodige? Fordi ’vandet til dem udgår fra helligdommen’. (Ezekiel 47:12b) Disse symbolske træer er et billede på alle Guds foranstaltninger til at genrejse menneskene til fuldkommenhed på grundlag af Jesu genløsningsoffer. Nu i tiden fører den salvede rest an på jorden med hensyn til at sørge for åndelig næring og helbredelse. Når alle de 144.000 har modtaget deres himmelske belønning, vil de gavnlige virkninger af deres tjeneste som Guds præster og Kristi medregenter strække sig ud i fremtiden og vil til sidst udvirke at den adamitiske død overvindes fuldstændigt. — Åbenbaringen 5:9, 10; 21:2-4.

13. Hvilken helbredelse har fundet sted i vor tid?

¹³ I synet løber floden ud i det livløse Døde Hav og helbreder alt hvad den kommer i berøring med. Dette hav er et billede på et åndeligt dødt område. Men det vrimler med liv „overalt hvor den vældige strøm kommer hen“. (Ezekiel 47:9) På samme måde er folk i de sidste dage i åndelig forstand blevet vakt til live overalt hvor livets vand er trængt ind. De første der på denne måde blev genoplivet, var den salvede rest; det skete i 1919. Den blev vakt til live i åndelig forstand efter at have befundet sig i en dødlignende, uvirksom tilstand. (Ezekiel 37:1-14; Åbenbaringen 11:3, 7-12) Det livgivende vand er siden nået frem til andre åndeligt døde. De er kommet til live og udgør nu en stadigt voksende skare af andre får, der elsker Jehova og tjener ham. Inden længe vil dette vand også blive til gavn for de mange der vil få del i opstandelsen.

14. Hvilket sidestykke til det fiskeri der trives langs Det Døde Hav, ser vi i dag?

¹⁴ Åndeligt liv medfører produktivitet. Dette skildres ved det fiskeri der trives ved bredderne af det hav der tidligere var dødt. Jesus sagde engang til sine disciple: „Jeg vil gøre jer til menneskefiskere.“ (Mattæus 4:19) I de sidste dage er fiskeriet begyndt med indsamlingen af resten af de salvede, men det er ikke standset med det. Det livgivende vand fra Jehovas åndelige tempel, altså også den nøjagtige kundskab de velsignes med, påvirker folk af alle nationer. Overalt hvor denne flod er kommet frem, er der opstået åndeligt liv.

15. Hvoraf fremgår det at ikke alle tager imod Guds livgivende foranstaltninger, og hvordan går det disse?

¹⁵ Det er naturligvis ikke alle der i dag kommer i kontakt med Jehovas livgivende vand, budskabet om liv, der tager imod det. Det samme vil gælde de opstandne i Kristi tusindårsrige. (Esajas 6:10; 65:20; Åbenbaringen 21:8) Engelen nævner derfor at det ikke var alle dele af havet der blev sunde. Disse sumpede, livløse steder „overgives til saltet“. (Ezekiel 47:11) I Harmagedon vil alle der har valgt at forblive i en åndeligt livløs og syg tilstand, blive ’overgivet til saltet’, det vil sige udslettet for evigt. (Åbenbaringen 19:11-21) De der trofast har drukket af det livgivende vand, kan derimod gøre sig håb om at overleve og se den endelige opfyldelse af denne profeti.

Floden flyder i Paradiset

16. Hvornår og hvordan får Ezekiels tempelsyn sin endelige opfyldelse?

¹⁶ I lighed med andre genoprettelsesprofetier får Ezekiels tempelsyn sin endelige opfyldelse i løbet af tusindårsriget. Til den tid vil præsteskaren ikke længere befinde sig her på jorden. „De skal være Guds og Messias’ præster og skal herske som konger sammen med ham [i himmelen] i de tusind år.“ (Åbenbaringen 20:6) Disse himmelske præster vil sammen med Kristus forvalte goderne af Kristi genløsningsoffer i fuldt mål. De retskafne vil således blive frelst og opnå fuldkommenhed. — Johannes 3:17.

17, 18. (a) Hvilken beskrivelse af en livgivende flod findes i Åbenbaringen 22:1, 2, og hvilken tid sigter dette syn primært til? (b) Hvorfor vil floden med livets vand blive meget større i Paradiset?

¹⁷ Den flod Ezekiel så, vil til den tid strømme med det mest livgivende vand man kan forestille sig. Det er primært dette tidspunkt at profetien i Åbenbaringen 22:1, 2 sigter til: „Han viste mig en flod med livets vand, klar som krystal, som flød ud fra Guds og Lammets trone, ned ad dens brede gades midte. Og på denne side af floden og på den anden side stod livets træer som frembringer frugt tolv gange, idet de giver deres frugt hver måned. Og bladene på træerne var til lægedom for nationerne.“

¹⁸ I tusindårsriget vil alle sygdomme — fysiske, mentale og følelsesmæssige — blive helbredt. Dette skildres ved at de symbolske træer er „til lægedom for nationerne“. Takket være de foranstaltninger der formidles af Kristus og de 144.000, vil ’ingen indbygger sige: „Jeg er syg.“’ (Esajas 33:24) Til den tid vil floden vokse sig større end nogen sinde før. Den må blive bredere og dybere for at kunne rumme vand nok til de millioner, måske milliarder, af opstandne der vil drikke af dette rene, livgivende vand. I Ezekiels syn forårsagede floden at Det Døde Hav blev sundt og førte til liv overalt hvor vandet kom hen. I Paradiset vil mænd og kvinder blive levende i ordets fulde betydning, idet de vil blive helbredt for den nedarvede adamitiske død hvis de udviser tro på de velsignelser der tilflyder dem som følge af genløsningen. Åbenbaringen 20:12 forudsiger at „skriftruller“ til den tid vil blive åbnet og give endnu større lys og forståelse som de opstandne vil få gavn af. Sørgeligt nok er der selv i Paradiset nogle der ikke ønsker at blive helbredt. Sådanne oprørere vil blive ’overgivet til saltet’, det vil sige tilintetgjort for evigt. — Åbenbaringen 20:15.

19. (a) Hvordan vil fordelingen af landet blive opfyldt i Paradiset? (b) Hvad er byen et billede på til den tid? (c) Hvilken betydning har det at byen ligger i nogen afstand fra templet?

¹⁹ Til den tid vil fordelingen af landet i Ezekiels syn også få sin endelige opfyldelse. Ezekiel så at landet blev fordelt i passende arvelodder. På samme måde kan hver enkelt trofast kristen være sikker på at han vil få en plads, en arv, i Paradiset. Ønsket om at have sit eget hus at bo i vil sikkert blive opfyldt på en ordenspræget måde. (Esajas 65:21; 1 Korinther 14:33) Den by Ezekiel så, er et passende billede på den administration som Jehova har i tanke med henblik på den nye jord. Den salvede præsteskare vil ikke længere være fysisk til stede blandt menneskene. Det fremgår af den detalje i synet at byen befinder sig i „ikke-helligt land“, i nogen afstand fra templet. (Ezekiel 48:15) Mens de 144.000 regerer sammen med Kristus i himmelen, er Kongen ikke uden repræsentanter på jorden. Hans jordiske undersåtter vil få stor gavn af den kærlige vejledning og ledelse der kommer fra høvdingeskaren. Det virkelige regeringssæde vil imidlertid ikke være på jorden, men i himmelen. Alle på jorden, deriblandt høvdingeskaren, vil være underlagt det messianske rige. — Daniel 2:44; 7:14, 18, 22.

20, 21. (a) Hvorfor er byens navn meget passende? (b) Hvad bør forståelsen af Ezekiels syn få os til at spørge os selv om?

²⁰ Læg mærke til de sidste ord i Ezekiels profeti: „Byens navn skal fra den dag være: Jehova er der.“ (Ezekiel 48:35) Byen eksisterer ikke for at give mennesker magt eller indflydelse; den er heller ikke til for at gennemtvinge et menneskes vilje. Det er Jehovas by. Den vil altid genspejle hans indstilling og hans kærlige og rimelige måde at handle på. (Jakob 3:17) Dette giver os en sikker forvisning om at Jehova i al fremtid vil velsigne sin ’nye jord’, det organiserede samfund af mennesker på jorden. — 2 Peter 3:13.

²¹ Er det ikke skønne fremtidsudsigter? Jo. Det vil derfor være på sin plads at vi hver især spørger os selv: ’Hvordan er min indstilling til de vidunderlige velsignelser der beskrives i Ezekiels syn? Støtter jeg trofast det arbejde der udføres af kærlige tilsynsmænd, deriblandt dem der hører til den salvede rest, og de kommende medlemmer af høvdingeskaren? Har jeg gjort den rene tilbedelse til det vigtigste i mit liv? Drager jeg fuld nytte af det livgivende vand som tilflyder os i så store mængder i dag?’ Lad os alle fortsætte med at gøre dette og i al evighed glæde os over det Jehova velsigner os med.

[Fodnoter]

Hvad vil du svare?

◻ Hvad skildrer vandet der flyder ud fra templet?

◻ Hvilken helbredelse har Jehova udvirket ved hjælp af den symbolske flod, og hvorfor er floden blevet meget større?

◻ Hvad er træerne langs flodbredden et billede på?

◻ Hvad vil byen være et billede på i tusindårsriget, og hvorfor er byens navn meget passende?

[Illustrationer på side 23]

Livets flod symboliserer Guds frelsesforanstaltning