Bønnens kraft

Solen er ved at gå ned over Nakors by i Mellemøsten. En syrisk mand ved navn Eliezer ankommer med sin karavane på ti kameler til en brønd uden for byen. Eliezer er uden tvivl træt og tørstig, men det er slet ikke hans egne behov der optager ham. Han er kommet fra et fremmed land for at finde en hustru til sin herres søn. Hustruen skal tilmed være en af hans herres slægtninge. Hvordan skal han løse denne vanskelige opgave?

ELIEZER tror på bønnens kraft. Med en bemærkelsesværdig tro — som den man finder hos et tillidsfuldt barn — kommer han frem med sin ydmyge anmodning: „Jehova, min herre Abrahams Gud, lad det dog indtræffe for mig i dag og vis min herre Abraham loyal hengivenhed. Her står jeg ved en vandkilde, og døtrene af byens mænd kommer ud for at trække vand op. Det der må ske er at den unge kvinde som jeg siger til: ’Jeg beder dig, sænk din vandkrukke, så jeg kan drikke,’ og som dertil siger: ’Drik, og jeg vil også vande dine kameler,’ hende er det du bestemmer for din tjener, for Isak; og lad mig heraf vide at du har vist min herre loyal hengivenhed.“ — 1 Mosebog 24:12-14.

Eliezers tillid til bønnens kraft bliver belønnet. Den allerførste kvinde der kommer til brønden, viser sig at være et barnebarn af Abrahams broder. Hendes navn er Rebekka, og hun er ugift, ærbar og meget smuk. Hun er bemærkelsesværdig fordi hun ikke alene sørger for at Eliezer får noget at drikke, men også venligt tilbyder at trække vand op til alle hans kameler. Da Rebekka og hendes nærmeste har holdt familieråd, giver hun villigt sit samtykke til at tage med Eliezer til et fremmed land og blive gift med Abrahams søn Isak. Det var et enestående og klart svar på Eliezers bøn i en tid hvor Gud ved enkelte lejligheder greb mirakuløst ind.

Vi kan lære meget af Eliezers bøn. Den var et udtryk for hans enestående tro, ydmyghed og uselviske interesse for andres behov. Den demonstrerede også hans villighed til at acceptere den måde hvorpå Jehova griber ind i menneskenes anliggender. Han var uden tvivl klar over at Jehova nærede særlig hengivenhed for Abraham, og han kendte også Jehovas løfte om at han ville velsigne hele menneskeheden gennem Abraham. (1 Mosebog 12:3) Derfor indledte Eliezer sin bøn med ordene: „Jehova, min herre Abrahams Gud.“

Jesus Kristus, som var en efterkommer af Abraham, var det afkom som skulle blive til velsignelse for alle der vælger at adlyde Gud. (1 Mosebog 22:18) Hvis vi ønsker at Gud skal besvare de bønner vi beder, må vi også ydmygt vise at vi anerkender den måde Gud beskæftiger sig med mennesker på gennem sin søn. Jesus Kristus sagde: „Hvis I forbliver i samhørighed med mig, og mine udtalelser forbliver i jer, kan I bede om hvad I vil, og det vil ske for jer.“ — Johannes 15:7.

En Kristi discipel som erfarede sandheden i disse ord af Jesus, var apostelen Paulus. Hans tro på bønnens kraft var ikke forgæves. Han tilskyndede alle sine medkristne til at gøre deres anmodninger kendt for Gud i bøn og erklærede: „Alt har jeg styrke til ved ham som giver mig kraft.“ (Filipperne 4:6, 7, 13) Betød det at alt hvad Paulus anmodede Gud om, blev efterkommet? Lad os se.

Ikke alle anmodninger bliver efterkommet

Mens Paulus udførte sin uselviske tjeneste, døjede han med hvad han kaldte „en torn i kødet“. (2 Korinther 12:7) Der kan have været tale om den mentale eller følelsesmæssige belastning som modstandere og „falske brødre“ påførte ham. (2 Korinther 11:26; Galaterne 2:4) Det kunne også være en fysisk gene, muligvis en kronisk øjenlidelse. (Galaterne 4:15) Hvordan det end forholdt sig, var Paulus hæmmet af denne „torn i kødet“. „I den anledning har jeg tre gange indtrængende bedt Herren om at den måtte vige fra mig,“ skrev han. Paulus’ anmodning blev imidlertid afslået. Han fik at vide at de åndelige goder han allerede havde modtaget fra Gud, såsom kraft til at udholde prøvelser, var nok. Gud sagde endvidere: „Min kraft gøres fuldkommen i svaghed.“ — 2 Korinther 12:8, 9.

Hvad kan vi lære af eksemplerne med Eliezer og Paulus? Jehova lytter til de bønner der bedes af enhver som ydmygt prøver at tjene ham. Men det er ikke ensbetydende med at han altid efterkommer deres anmodninger, for Gud ser forholdene i et større og mere langsigtet perspektiv. Han ved bedre end vi selv hvad der er bedst for os. Frem for alt handler han altid i harmoni med sin erklærede hensigt, som er nedskrevet i Bibelen.

En tid med åndelig helbredelse

Gud har lovet at han vil helbrede menneskenes fysiske, mentale og følelsesmæssige skavanker under sin søns tusindårige herredømme over jorden. (Åbenbaringen 20:1-3; 21:3-5) Oprigtige kristne ser fremtiden i møde med fuld tillid til at Gud har magt til at gøre dette til virkelighed. De beder Gud om at give dem kraft og styrke til at udholde prøvelser, uden at de forventer at blive mirakuløst helbredt nu. (Salme 55:22) Når de rammes af sygdom, kan de også bede om Guds ledelse til at få den bedste medicinske behandling inden for rammerne af deres formåen.

Nogle trossamfund opfordrer de syge til at bede om at blive helbredt nu, idet de henviser til at Jesus og hans apostle kunne helbrede mirakuløst. Men deres mirakler tjente en bestemt hensigt. De tjente som vidnesbyrd om at Jesus Kristus var den sande Messias, og at det ikke længere var den jødiske nation, men den nye kristne menighed som havde Guds gunst. På den tid var de mirakuløse gaver nødvendige for at styrke den nyoprettede kristne menigheds tro. Da menigheden kunne stå på egne ben og havde fået solidt fodfæste, blev de mirakuløse gaver „afskaffet“. — 1 Korinther 13:8, 11.

På dette vigtige tidspunkt i historien leder Jehova Gud sine tjenere i det vigtigere arbejde at sørge for åndelig helbredelse. Mens tiden endnu er til det, er det bydende nødvendigt at folk følger tilskyndelsen: „Søg Jehova mens han kan findes. Kald på ham mens han er nær. Lad den ugudelige forlade sin vej, og den ondskabsfulde sine tanker; og lad ham vende om til Jehova, som vil forbarme sig over ham, ja til vor Gud, for han vil tilgive i rigt mål.“ — Esajas 55:6, 7.

Denne åndelige helbredelse af syndere der ændrer sind, foregår gennem forkyndelsen af den gode nyhed om Guds rige. (Mattæus 24:14) Ved at give sine tjenere kraft til at udføre dette livreddende arbejde har Jehova Gud hjulpet millioner af mennesker fra alle nationer til at angre deres synder og komme ind i et godkendt forhold til ham inden afslutningen på denne ugudelige verden. Alle der oprigtigt beder om åndelig helbredelse, og alle der beder om hjælp til at udføre dette helbredende arbejde, vil ganske afgjort få deres bønner besvaret.

[Kildeangivelse på side 3]

Eliezer og Rebekka/The Doré Bible Illustrations/Dover Publications

Gud besvarer bønner

Kornelius viste at han søgte Guds gunst ved at bede hyppigt og inderligt. Han benyttede desuden sin stilling som centurion til at gøre godt. Vi læser i Bibelen at han „gav mange barmhjertighedsgaver“ til nødlidende. — Apostelgerninger 10:1, 2.

DEN kristne menighed på den tid bestod af troende jøder, jødiske proselytter og samaritanere. Kornelius var en uomskåret ikkejøde og tilhørte ikke den kristne menighed. Var hans bønner så forgæves? Nej. Jehova Gud lagde mærke til Kornelius’ bønner og det han gjorde. — Apostelgerninger 10:4.

Ved at følge en engels anvisning kom Kornelius i kontakt med den kristne menighed. (Apostelgerninger 10:30-33) Det førte til at han og hans husstand fik det privilegium at blive de første uomskårne ikkejøder der blev en del af den kristne menighed. Jehova Gud tillagde beretningen om Kornelius så stor værdi at den kom med i de bibelske skrifter. Kornelius måtte uden tvivl gøre mange forandringer i sit liv for at bringe det i harmoni med Guds normer. (Esajas 2:2-4; Johannes 17:16) Eksemplet med Kornelius kan i dag opmuntre folk fra alle nationer som søger at opnå Guds gunst. Lad os betragte nogle eksempler.

Nutidige eksempler

En ung kvinde fra Indien havde hårdt brug for trøst. Hun var blevet gift da hun var 21 år gammel og havde nu to børn. Men kort efter det andet barns fødsel døde hendes mand. Dermed var hun pludselig blevet enke i en alder af 24 år og alene med en tomåneders baby og en knap toårig søn. Der er ikke noget at sige til at hun havde brug for trøst. Hvor skulle hun få den? En nat hvor hun var dybt bedrøvet, bad hun: „Himmelske Fader, giv mig dog trøst gennem dit ord.“

Den næste formiddag kom der en besøgende. Det var et af Jehovas vidner. Netop den dag havde det været svært for ham at forkynde fra hus til hus fordi der var mange som ikke ville tale med ham. Træt og temmelig modløs var han parat til at tage hjem, men en indskydelse fik ham til at besøge bare ét hus mere. Det var netop hos den unge enke. Hun inviterede ham indenfor og modtog en bibelsk publikation. Kvinden følte sig meget trøstet af det hun læste, og af samtalen med forkynderen. Hun lærte at Gud har givet løfte om at oprejse de døde, og at hans rige vil komme og snart vil gøre jorden til et paradis. Og vigtigst af alt: hun kom til at kende og elske den eneste sande Gud, Jehova, som havde besvaret hendes bøn.

Nora, som bor i byen George i Sydafrika, havde besluttet at bruge en måned i heltidsforkyndelsen. Inden hun begyndte, bad hun inderligt Jehova om at hjælpe hende med at finde en som var oprigtigt interesseret i at studere Bibelen. I det distrikt hun havde fået tildelt, var der et hus hvor beboeren havde været meget uhøflig over for Nora da hun sidst havde været der. Modigt aflagde hun endnu et besøg. Til hendes store overraskelse var det en ny lejer ved navn Noleen som nu boede der. Tilmed havde Noleen og hendes mor bedt Gud om hjælp til at forstå Bibelen. „Da jeg tilbød dem et bibelstudium, blev de henrykte,“ fortæller Nora. Noleen og hendes mor gjorde hurtigt fremskridt. Med tiden begyndte de begge to sammen med Nora at deltage i arbejdet med at udbrede åndelig lægedom.

At bøn har stor kraft, viser også et eksempel med et par som bor i Johannesburg i Sydafrika. En lørdag aften i 1996 havde Dennis og Carols ægteskab nået bristepunktet. Som et sidste forsøg på at redde det besluttede de dog at bede til Gud om hjælp, hvilket de blev ved med indtil sent om natten. Den næste dag, klokken 11 om formiddagen, bankede to Jehovas vidner på deres dør. Dennis lukkede op og bad dem vente så han lige kunne kalde på sin kone. Dennis advarede Carol om at hvis først de lukkede Jehovas vidner ind, var de ikke til at komme af med igen. Carol mindede imidlertid Dennis om at de selv havde bedt om hjælp, og sagde at det kunne være Guds svar på deres bønner. Så blev forkynderne lukket ind, og et bibelstudium blev påbegyndt ud fra bogen Kundskab der fører til evigt liv. Dennis og Carol var begejstrede for det de lærte. Samme aften overværede de deres første møde i Jehovas Vidners lokale rigssal. Ved at anvende det de lærte fra Bibelen, fik Dennis og Carol løst deres ægteskabelige problemer. De er nu glade, døbte lovprisere af Jehova og taler regelmæssigt med andre om den tro de har fået gennem Bibelen.

Føler du dig uværdig til at bede?

Nogle føler sig måske uværdige til at bede fordi de har dårlig samvittighed over deres livsform. Jesus Kristus fortalte en lignelse om en sådan mand, en foragtet skatteopkræver. Da denne mand kom ind i tempelforgården, følte han sig ikke værdig til at stå på det sted hvor man sædvanligvis bad. „Skatteopkræveren, som stod et stykke borte, . . . blev ved med at slå sig for brystet og sige: ’Gud, vær nådig mod en synder som mig.’“ (Lukas 18:13) Ifølge Jesus blev denne mands bøn hørt af Gud. Det viser at Jehova Gud er imødekommende og ønsker at hjælpe oprigtige, angrende syndere.

Dette fremgår også af tilfældet med en ung mand fra Sydafrika som hedder Paul. Da han var barn, overværede han de kristne møder sammen med sin mor. Men i de år han gik i gymnasiet, begyndte han at komme sammen med unge som ikke fulgte Guds vejledning. Efter at være gået ud af skolen gjorde han tjeneste i hæren under det tidligere sydafrikanske apartheidstyre. På et tidspunkt slog hans pige helt uventet op med ham. Den utilfredsstillende livsform han havde, gjorde ham meget nedtrykt. Han fortæller: „En aften bad jeg til Jehova og anmodede om hans hjælp selv om jeg ikke havde bedt til ham i årevis.“

Ikke længe efter at han havde bedt bønnen, kom hans mor og inviterede ham med til den årlige højtid til minde om Kristi død. (Lukas 22:19) Det forbavsede Paul, eftersom han havde været oprørsk og kun havde vist meget lidt interesse for Bibelen. „Jeg betragtede denne invitation som Jehovas svar på min bøn og følte at jeg måtte gøre gengæld.“ Fra dette tidspunkt overværede Paul alle menighedens møder. Efter fire måneders bibelstudium fremstillede han sig til dåb. Han afbrød desuden sit ingeniørstudium og valgte i stedet at bruge al sin tid på at forkynde. I dag er Paul glad og ikke længere nedtrykt over sit tidligere liv. I de sidste 11 år har han tjent på Vagttårnets afdelingskontor i Sydafrika.

Ja, Jehova Gud besvarer bønner, og „han belønner dem som ivrigt søger ham“. (Hebræerne 11:6) Snart vil Jehovas store dag indtræffe og gøre ende på alt det onde. I mellemtiden besvarer Jehova sit folks bønner om styrke og ledelse når de deltager i det livsvigtige forkyndelsesarbejde. Derved har millioner af mennesker fra alle nationer ud over hele jorden fået kontakt med den kristne menighed og er blevet velsignet med kundskaben fra Bibelen, der fører til evigt liv. — Johannes 17:3.

[Illustration på side 5]

Kornelius’ inderlige bønner medførte at han fik besøg af apostelen Peter

[Illustrationer på side 6]

Bønnen har været en hjælp for mange i svære tider

[Illustrationer på side 7]

Det er godt at bede Gud om hjælp til at forstå Bibelen

Ægtepar kan bede om hjælp til at styrke deres ægteskab