Stoler du på en Gud som virkelig er til?

En ekspedition udsendt af Amerikas Naturhistoriske Museum i New York var på vej for at udforske et arktisk land som polarforskeren Robert E. Peary havde indberettet at have set cirka syv år tidligere, nemlig i 1906.

FRA Cape Colgate på Nordamerikas yderste nordvestlige spids havde Peary observeret noget der så ud som hvide bjergtoppe i det fjerne. Han gav det fjerne land navnet Crocker Land efter en af dem der havde finansieret hans ekspedition. Da medlemmerne af den efterfølgende ekspedition fik øje på et område med bjerge, dale og snedækkede tinder, må de være blevet henrykte. Men ak, de opdagede snart at det ikke var andet end en arktisk luftspejling! Dette optiske atmosfæriske fænomen havde narret Peary, og nu havde den nye ekspedition ofret tid, kræfter og midler på at udforske noget som ikke var til!

I dag ofrer mange tid og kræfter på at tilbede guder som de mener er virkelige. På apostlenes tid tilbad man guder som Hermes og Zeus. (Apostelgerninger 14:11, 12) I shintoismen og hinduismen og andre religioner i dag tilbeder man millioner af guder. Det er rigtigt, som Bibelen siger, at „der er mange ’guder’ og mange ’herrer’“. (1 Korinther 8:5, 6) Er alle disse guder virkelig til?

GUDER SOM „IKKE KAN FRELSE“

Mange bruger billeder og symboler i tilbedelsen af en guddom. For dem der stoler på disse billeder eller opsender bønner gennem dem, er de guder som billederne eller symbolerne repræsenterer, i besiddelse af en overmenneskelig magt hvormed de kan belønne eller frelse deres tilbedere og udfri dem fra fare. Men kan de det? Om sådanne gudebilleder sagde salmisten: „Nationernes gudebilleder er sølv og guld, menneskehænders værk. Mund har de, men kan ikke tale; øjne har de, men kan ikke se; ører har de, men kan ikke lytte. Der er heller ingen ånd i deres mund.“ De er altså guder som „ikke kan frelse“. — Salme 135:15-17; Esajas 45:20.

Det er muligt at de der laver gudebillederne, tilskriver dem liv og magt, og de der tilbeder gudebillederne, stoler på dem. Om en sådan afgud sagde profeten Esajas: „De løfter den på skulderen, de bærer den og de stiller den på dens plads, og den bliver stående.“ Og han tilføjede: „Den flytter sig ikke fra sit sted. Selv om man råber til den, svarer den ikke; den frelser ingen fra hans kval.“ (Esajas 46:7) Sandheden er at et gudebillede er og bliver livløst, uanset hvor meget dets tilbedere stoler på det. Udskårne billeder og støbte billedstøtter er kun „stumme afguder“. — Habakkuk 2:18.

Det er meget almindeligt i dag at man ærer og ser op til mennesker og gør dem til „idoler“, for eksempel filmstjerner, fodboldspillere og politiske og religiøse ledere. Penge er også en gud for mange. For dem alle gælder det at man tillægger dem evner som de ikke har. De kan ikke opfylde deres tilbederes forhåbninger. Rigdom, for eksempel, synes måske at være løsningen på mange problemer, men den er en „bedragende magt“. (Markus 4:19) En forsker har stillet spørgsmålet: „Hvordan skal vi forklare den kendsgerning, at noget som mange mennesker så ivrigt har stræbt efter og troet var løsningen på alle deres problemer, har vist sig at medføre alt lige fra skuffelse til fortvivlelse?“ Ja, at stræbe efter at opnå rigdom kan føre til at man sætter noget som er af virkelig værdi, over styr, som for eksempel et godt helbred, et tilfredsstillende familieliv, nære venner og et godt forhold til Skaberen. Det viser sig at den gud man har dyrket, er en ’værdiløs gud’. — Jonas 2:8

DER VAR ’INGEN SOM SVAREDE’

Det er tåbeligt at kalde noget som ikke er, for noget som er. Det lærte ba’alsdyrkerne på Elias’ tid af egen smertelig erfaring. De troede fuldt og fast på at guden Ba’al kunne få ild til at fare ned fra himmelen og fortære dyreofferet på alteret. De „påkaldte Ba’als navn fra morgen til middag idet de sagde: ’Svar os, Ba’al!’“ Havde Ba’al ører at høre med og en mund at tale med? Beretningen fortsætter: „Der var ingen stemme og ingen der svarede.“ Nej, der var ’ingen som gav agt’. (1 Kongebog 18:26, 29) Ba’al var ikke nogen virkelig, levende og handlekraftig gud.

Hvor er det vigtigt at anerkende og tilbede en Gud som virkelig er til! Men, kunne man spørge, hvem er han? Og hvordan kan det gavne en at stole på ham?

[Illustrationer på side 3]

Pearys ledsager Egingwah spejder efter land i horisonten

Robert E. Peary

[Kildeangivelse]

Egingwah: Fra bogen The North Pole: Its Discovery in 1909 Under the Auspices of the Peary Arctic Club, 1910; Robert E. Peary: NOAA

[Illustrationer på side 4]

Mange bliver bedraget af hvad denne verden gør til idoler

Stol på Jehova — den Gud som virkelig er til

Har du nogen sinde stået og set op mod himmelen en skyfri aften og beundret de utallige funklende stjerner? Hvordan vil du forklare at de er blevet til?

I NATTENS stilhed „talte“ stjernerne til kong David af Israel og fik ham til at skrive: „Himmelen forkynder Guds herlighed, ja, den udstrakte himmel fortæller om hans hænders værk.“ (Salme 19:1) Vi må give David ret i at det er Skaberen og ikke skaberværket der er værdig til at modtage „herligheden og æren og magten“. — Åbenbaringen 4:11; Romerne 1:25.

„Den der har bygget alt er Gud,“ siger Bibelen. (Hebræerne 3:4) Den sande Gud, ’hvis navn er Jehova, er den Højeste over hele jorden’. (Salme 83:18) Og han er ingen illusion — ingen „luftspejling“. Jesus Kristus sagde om sin himmelske Fader, Jehova: „Han som har sendt mig er virkelig til.“ — Johannes 7:28.

JEHOVA — DEN DER OPFYLDER SINE HENSIGTER

Guds enestående navn, Jehova, forekommer næsten 7000 gange i De Hebraiske Skrifter alene. Selve navnet viser at han er til. Navnet betyder bogstaveligt „Han lader blive“. Derved identificerer han sig som den der opfylder sine hensigter. Da Moses spurgte Gud om hans navn, fortalte Jehova nærmere hvad navnet betød, idet han sagde: „Jeg vil være det som jeg vil være.“ (2 Mosebog 3:14) Rotherhams oversættelse siger det på denne måde: „Jeg vil blive hvad som helst det behager mig.“ Jehova „vil være“, eller ’vælger at blive’, det der måtte være nødvendigt for at han kan opfylde sine retfærdige hensigter og løfter. I overensstemmelse hermed bruges der en lang række betegnelser om ham, som for eksempel Skaberen, Fader, den suveræne Herre, hyrde, Hærstyrkers Jehova, den som hører bøn, Dommeren, den store Lærer, Genløser. — Dommerne 11:27; Salme 23:1; 65:2; 73:28; 89:26; Esajas 8:13; 30:20; 41:14; 42:5.

Kun den sande Gud kan med rette bære navnet Jehova, for ingen andre kan være sikre på at deres planer vil lykkes. (Jakob 4:13, 14) Kun Jehova kan sige: „Ligesom skylregnen og sneen kommer ned fra himmelen og ikke vender tilbage dertil før den har vædet jorden og fået den til at bære og spire, og givet sæd til den der sår, og brød til den der spiser, sådan vil det være med mit ord som går ud af min mund. Det vender ikke tilbage til mig med uforrettet sag, men vil gøre hvad jeg har behag i, og gennemføre hvad jeg har sendt det til.“ — Esajas 55:10, 11.

Det er så sikkert at Jehova vil gennemføre sin hensigt, at noget der synes uvirkeligt for mennesker, er virkeligt for ham. Længe efter Abrahams, Isaks og Jakobs død omtalte Jesus dem som om de stadig levede, for han sagde: „Han [Jehova] er ikke dødes men levendes Gud; de er nemlig alle levende for ham.“ (Lukas 20:37, 38) De tre trofaste patriarker var døde, men det var så sikkert at Gud ville oprejse dem, at de allerede var levende i hans øjne. At give dem livet tilbage ville ikke være vanskeligere for Jehova end at skabe det første menneske af jordens støv! — 1 Mosebog 2:7.

Apostelen Paulus giver et andet eksempel på at Jehova vil gennemføre sin hensigt. I Bibelen kaldes Abraham „fader til mange nationer“. (Romerne 4:16, 17) Da Abram endnu ikke havde fået nogen børn, ændrede Jehova hans navn til Abraham, der betyder „fader til en mængde“. Jehova gjorde betydningen af dette navn til virkelighed ved mirakuløst at give det aldrende ægtepar Abraham og Sara forplantningsevnen tilbage. — Hebræerne 11:11, 12.

Jesus, som var udstyret med stor magt og myndighed, talte om virkeligheder ud fra et mere ophøjet stade end det menneskelige. Skønt hans nære ven Lazarus var død, sagde han til sine disciple: „Lazarus, vor ven, er gået til hvile, men jeg tager hen for at vække ham af søvnen.“ (Johannes 11:11) Hvorfor omtalte Jesus en der var død, som en der blot sov?

Da Jesus kom til Lazarus’ landsby, Betania, gik han ud til graven og befalede at stenen for indgangen til graven skulle tages væk. Efter at have bedt højt befalede han for øjnene af de omkringstående: „Lazarus, kom ud!“ Og „manden som havde været død kom ud med fødderne og hænderne omvundet med tøjstrimler og ansigtet indhyllet i et tørklæde“. Jesus sagde: „Løs ham og lad ham gå.“ (Johannes 11:43, 44) Jesus oprejste altså Lazarus — han gav en mand som havde været død i fire dage, livet tilbage! Det var ikke forkert at Jesus havde sagt at Lazarus blot sov. I Jehovas og Jesu øjne var det som om han sov. Jesus og hans himmelske Fader beskæftiger sig med realiteter.

JEHOVA KAN GØRE VORE FORHÅBNINGER TIL VIRKELIGHED

Hvilken modsætning mellem bedrageriske, uformående afguder og den Gud som virkelig er til! Afgudsdyrkere tillægger deres guder overmenneskelige evner og kræfter. Men hvor meget de end ærer og tilbeder dem, kommer afguderne ikke i besiddelse af mirakuløse evner. Jehova, derimod, kan med rette omtale sine for længst afdøde tjenere som om de var i live, for han kan give dem livet igen. „Jehova er Gud i sandhed,“ og han fører aldrig sine tjenere bag lyset. — Jeremias 10:10.

Det er en stor trøst at vide at Jehova til sin egen fastsatte tid vil oprejse dem der er bevaret i hans erindring, og bringe dem tilbage til livet. (Apostelgerninger 24:15) Opstandelsen indbefatter at den oprejstes livsmønster genskabes. Det er ikke noget problem for Skaberen at huske en afdøds livsmønster og oprejse vedkommende, for hans visdom og magt er ubegrænset. (Job 12:13; Esajas 40:26) I sin store kærlighed vil han gøre brug af sin enestående hukommelse og bringe de døde tilbage til livet på en paradisisk jord med den personlighed de havde før de døde. — 1 Johannes 4:8.

Mens enden på Satans verden nærmer sig, tegner fremtiden sig lys for dem der sætter deres lid til den sande Gud. (Ordsprogene 2:21, 22; Daniel 2:44; 1 Johannes 5:19) Salmisten giver os følgende forsikring: „Om kort tid, da er den ugudelige ikke mere; . . . Men de sagtmodige tager jorden i besiddelse, og de kan glæde sig over megen fred.“ (Salme 37:10, 11) Kriminalitet og vold vil høre fortiden til. Der vil være retfærdighed for alle og ikke være nogen fattige eller nødstedte. (Salme 37:6; 72:12, 13; Esajas 65:21-23) Alle spor af sociale, racemæssige og etniske forskelle vil være fjernet. (Apostelgerninger 10:34, 35) Der vil ingen krige være, og intet krigsmateriel. (Salme 46:9) Til den tid vil ingen sige: „Jeg er syg.“ (Esajas 33:24) Alle vil have et fuldkomment helbred og vil sprudle af liv. (Åbenbaringen 21:3, 4) Et paradis på jorden vil snart være en realitet. Det er Jehovas hensigt!

Ja, alle de ting som Bibelen giver løfte om, vil snart blive til virkelighed. Hvorfor skulle vi lade os føre bag lyset af denne verdens afguder når vi kan sætte hele vores lid til Jehova? Det er hans vilje at „alle slags mennesker skal frelses og komme til nøjagtig kundskab om sandheden“. (1 Timoteus 2:3, 4) Lad os — i stedet for at bruge vores tid og kræfter på denne verdens guder og dens illusioner, dens „luftspejlinger“ — søge kundskab om den Gud som virkelig er til, og stole på ham af hele vort hjerte. — Ordsprogene 3:1-6; Johannes 17:3.

[Illustration på side 6]

I Jehovas og Jesu øjne var Lazarus ikke død. Han sov kun

[Illustrationer på side 7]

Et paradis på jorden vil snart være en realitet