Unge og stoffer

„Behøvede de at dø?“

Dette spørgsmål stod på forsiden af det brasilianske blad Veja sammen med fotografier af nogle nydelige, helt almindelige unge. De havde mistet livet på grund af stofmisbrug.

TRODS de velkendte risici ved stofmisbrug fortsætter folk med at tage stoffer — og misbruget fortsætter med at ødelægge tilværelsen for mange. Det anslås at stofmisbrug koster det amerikanske samfund 100 milliarder dollars årligt i lægebehandling, nedsat arbejdsproduktivitet, tabt arbejdsfortjeneste og kriminalitet. Men måske er det børn og unge som må betale den højeste pris. Ifølge avisen Jornal da Tarde fremgår det af en brasiliansk undersøgelse at 24,7 procent af de unge mellem 10 og 17 år i ti storbyer i Brasilien har prøvet at tage en eller anden form for narkotika.

Selv om der i de senere år har været en mindre tilbagegang i brugen af stoffer blandt teenagere i USA, er et alarmerende antal unge afhængige af dem. En undersøgelse foretaget blandt afgangsklasser i highschool viser at 37 procent af eleverne havde røget marihuana i det forløbne år; hver femte inden for den sidste måned. Næsten hver tiende havde prøvet at tage ecstasy i det forløbne år, og mere end seks procent havde taget lsd.a

Fra hele verden indløber der lignende dystre rapporter. The British Office for National Statistics oplyser: „I løbet af ét år [1999] havde 12 procent af eleverne mellem 11 og 15 år taget stoffer . . . Cannabis var langt den mest anvendte form for narkotika.“ Noget der er særlig alarmerende, er at „over en tredjedel (35 procent) havde fået tilbudt stoffer“.

En EU-sponsoreret rapport viser desuden at det er blevet mere og mere almindeligt blandt de unge at drikke sig fuld. Rapporten tilføjer at „et sådant alkoholmisbrug er forbundet med direkte følger som ulykker, vold og forgiftning, men også med udviklingsmæssige og sociale problemer“. Ifølge en rapport fra Japan „er organiske opløsningsmidler det rusmiddel japanske teenagere oftest bruger, og det kan føre til andre former for stofmisbrug“.

Det er derfor ikke overraskende at FN’s generalsekretær, Kofi Annan, har udtalt: „Stofmisbrug ødelægger vores samfund, er skyld i stigende kriminalitet og spredning af sygdomme som for eksempel aids; det dræber vores unge og er en trussel mod vores fremtid.“ Folk der er involveret i stofmisbrug, står ofte bag forbrydelser som narkohandel og -mord. Stofmisbrugere bliver desuden tit ofre for vold, kommer til skade eller dyrker risikobetonet sex. Og hvis man tror at ens egen familie er immun over for stofmisbrug, må man tro om igen! En rapport fra den amerikanske regering siger: „Stofmisbrug er ikke kun et problem blandt de fattige, minoriteterne eller folk i belastede byområder. . . . Narkomaner kommer fra alle samfundslag og findes i alle dele af landet. Stofmisbruget berører alle.“

Men ofte er forældre ikke opmærksomme på problemet før det er for sent. Det viser følgende erfaring der handler om en ung brasiliansk pige. „Hun kunne godt lide at drikke,“ fortæller hendes søster Regina.b „Familien syntes at det var harmløst, men drikkeriet førte til at hun begyndte at tage stoffer sammen med sine forskellige kærester. Da vores forældre altid bagatelliserede de problemer hun skabte, tog hendes misbrug overhånd. Det skete flere gange at hun løb hjemmefra. Og hver gang man fandt liget af en ung pige, ringede politiet til min far for at spørge om det kunne være hende. Det var meget hårdt for vores familie.“

Verdenssundhedsorganisationen opregner fem hovedårsager til at nogle unge føler sig fristet af euforiserende stoffer:

(1) De vil gerne virke voksne og træffe deres egne beslutninger

(2) De vil gerne accepteres af deres venner

(3) De vil gerne slappe af og føle sig godt tilpas

(4) De vil gerne tage chancer og gøre oprør

(5) De vil gerne tilfredsstille deres nysgerrighed

Hvis stofferne er lette at få fat i eller der er gruppepres, kan det også føre unge ud i denne selvdestruktive adfærd. „Mine forældre sagde aldrig noget om stoffer. Lærerne i skolen nævnte problemet, men fortalte ikke om det i detaljer,“ siger en brasiliansk teenager ved navn Luiz Antonio. Tilskyndet af skolekammerater begyndte han at tage stoffer i en alder af 14. Da han senere forsøgte at holde op, blev han af ’venner’ der forsynede ham med narkotika, truet med en kniv til at fortsætte sit misbrug.

Har du set i øjnene at dine børn kan være i farezonen? Hvad har du gjort for at beskytte dem mod stofmisbrug? Den følgende artikel kommer ind på hvad forældre kan gøre.

[Fodnoter]

[Tekstcitat på side 4]

„Stofmisbrug ødelægger vores samfund, er skyld i stigende kriminalitet og spredning af sygdomme som for eksempel aids; det dræber vores unge og er en trussel mod vores fremtid.“ — KOFI ANNAN, FN’S GENERALSEKRETÆR

[Kildeangivelse på side 3]

© Veja, Editora Abril, 27. maj 1998

Hvordan man kan beskytte sine børn

„Forældrene spiller langt den største rolle når det drejer sig om at beskytte børn mod stofmisbrug. De skal sørge for at deres børn ved noget om det, og være et godt eksempel.“ — DONNA SHALALA, FORMAND FOR DEPARTMENT OF HEALTH AND HUMAN SERVICES I USA.

HVIS man har børn, befinder man sig altså i frontlinjen i krigen mod stofmisbrug. Desværre er det ikke alle forældre som forstår hvor vigtig deres rolle er. „Min far havde altid travlt,“ siger en brasiliansk teenager som hedder Ireneu. „Han snakkede aldrig særlig længe med os. Vi fik heller ikke noget at vide om faren ved stoffer.“

Som modsætning hertil fortæller Alecxandros, en anden teenager fra Brasilien: „Når der var tv-programmer om stofmisbrug, bad far mine brødre og mig om at komme ind i stuen for at se dem. Han gjorde os opmærksomme på hvor forfærdeligt narkomanerne havde det på grund af deres stofmisbrug. Nogle gange benyttede han lejligheden til at spørge os om nogen af vores skolekammerater tog stoffer. På den måde advarede han os om farerne ved stofmisbrug.“

Har du talt med dine børn om farerne ved euforiserende stoffer? For at kunne gøre det er du måske nødt til at sætte dig bedre ind i emnet. Kristne forældre kan hjælpe deres børn til at indse at det også skader dem åndeligt at tage stoffer. Bibelen tilskynder os jo til at holde legemet rent, både i fysisk og i åndelig henseende. (2 Korinther 7:1) Hvis man studerer Bibelen regelmæssigt med sine børn, kan det være til stor beskyttelse for dem.a

’En fortrolig ven’

Det er også vigtigt at forældre opbygger et tillidsforhold til deres børn. Jehova er sine jordiske børns „fortrolige ven“. (Jeremias 3:4) Er du dine børns fortrolige ven? Lytter du opmærksomt til dem? Er det let for dine børn at tale med dig om deres problemer? Er du hurtigere til at fordømme end til at rose? Tag dig tid til at lære dit barn bedre at kende. Kender du hans eller hendes kammerater? Husk på Bibelens advarsel: „Dårligt selskab ødelægger gode vaner.“ (1 Korinther 15:33) Man skal ikke være bange for at sætte grænser eller at irettesætte sine børn på en kærlig måde. Bibelen siger: „Tugt din søn, så bringer han dig hvile og giver din sjæl megen glæde.“ — Ordsprogene 29:17.

Man skal ikke undervurdere de farer ens børn er udsat for. Nogle forældre tror ikke at deres børn kan blive stofmisbrugere fordi de er ud af en god familie. Men José Henrique Silveira, som er læge, siger: „Narkohandlere forsøger at gøre sig til venner med børn af indflydelsesrige personer fordi det er en god forretning.“ Ja, hvis et ungt menneske med en god baggrund kan lokkes til at tage stoffer, vil andre ofte følge hans eller hendes eksempel.

Vær derfor realistisk. Bliv bekendt med nogle af de tidlige tegn på stofmisbrug. Er dit barn for eksempel pludselig blevet indadvendt, nedtrykt, umedgørligt eller fjendtligt? Er han eller hun af en eller anden uforklarlig grund holdt op med at komme sammen med nære venner eller familiemedlemmer? I så fald er der måske grund til bekymring.

Til trods for den rosværdige indsats mange forældre gør, bukker nogle unge desværre under for pres og begynder at tage stoffer. Hvad kan man gøre hvis det sker for ens eget barn?

Hvis ens barn tager stoffer

„Da mine forældre fandt ud af at min bror tog stoffer, havde det stået på i flere måneder,“ fortæller Ireneu. „De havde aldrig forestillet sig at et af deres børn kunne gå hen og blive narkoman, så i begyndelsen var de helt ude af den. Min fars umiddelbare måde at reagere på over for min bror var at slå ham.“

Når forældre opdager at deres barn tager stoffer, kan deres første reaktion være vrede, skuffelse og en følelse af nederlag. Men en informationsbrochure udgivet af USA’s undervisningsministerium giver forældre dette råd: „Gå ikke i panik! Og lad være med at påtage dig skylden. Det vigtigste lige nu er at bevare roen [og] at finde ud af hvad der foregår. . . . Misbrug af stoffer er en adfærd som kan forhindres. Afhængighed af stoffer er en sygdom som kan kureres.“

Ja, forældrene bør optræde venligt og med fasthed så situationen ikke forværres. Hvis de bliver alt for vrede eller frustrerede, kan det gøre det sværere for deres barn at komme ud af misbruget. Og da man jo ønsker at hjælpe sit barn til at blive en ansvarsbevidst voksen som tænker selvstændigt, bør man tage sig tid til at ræsonnere med den unge så han eller hun kan se fordelene ved at holde sig fra stoffer. Forældrene må prøve at finde ud af hvad der bor i den unges hjerte, og de må være villige til at lytte. — Ordsprogene 20:5.

Ireneu fortæller videre: „Senere hen skiftede mine forældre taktik og begyndte at hjælpe min bror i stedet. De satte grænser for hvor han måtte tage hen, og de fik ham over i en anden klasse så han kunne undgå de tidligere klassekammerater. De holdt også øje med hvem han kom sammen med, og de viste både ham og resten af familien større opmærksomhed.“

Læg i det følgende mærke til hvordan nogle forældre greb situationen an da de opdagede at deres børn tog stoffer.

Gode måder at tackle situationen på

„Det er det værste vi nogen sinde har været udsat for,“ siger Marcelo, som bor i São Paulo i Brasilien. „Min kone og jeg havde ikke lagt mærke til nogen forandring hos vores to sønner. De gik tit ud at spise med en gruppe unge som vi troede vi kendte godt. Vi var helt knuste da en ven fortalte os at vores drenge røg marihuana. Men de var da så ærlige at de straks indrømmede det da de blev spurgt.“

Hvad gjorde Marcelo? „Min kone og jeg kunne ikke skjule hvor ulykkelige vi var,“ indrømmer han. „Det vi fordømte, var dog deres stofmisbrug, ikke deres værd som menneske. Vi blev enige om at vores mål fra da af skulle være at hjælpe vores sønner til at komme fri af misbruget. Vi talte åbent med dem om det vi havde tænkt os, og begge accepterede vores betingelser. De ville fortsætte med deres skoleuddannelse og deltidsjob, og de ville holde op med at gå i byen uden os. Hver dag viste vi dem at vi elskede dem, ikke kun ved særlige lejligheder. Jeg er bygningshåndværker, og jeg tog drengene med på arbejde så tit det kunne lade sig gøre. Vi begyndte at foretage os flere sjove ting sammen, og vi brugte mere tid på at tale om fremtiden og nødvendigheden af at have fornuftige mål i livet.“ På den måde lykkedes det Marcelo og hans kone at hjælpe deres sønner til at komme ud af stofmisbruget.

Her er en anden erfaring fra samme land. Roberto fortæller om sin far: „Da far opdagede at min bror tog stoffer, lod han være med at kritisere og irettesætte ham, men viste sig i stedet som en ven og vandt hans fortrolighed. Far undersøgte hvad det var for nogle venner min bror havde, og hvor han plejede at tage hen, og han hjalp min bror til at indse at han hverken havde brug for stoffer eller den slags venner. Far fortalte ham at han ikke havde lyst til at bruge sine nætter på at lede efter ham.“ Drengenes stedmor bakkede sin mand hundrede procent op i forsøget på at hjælpe Robertos bror ud af hans problemer. Begge var enige om at der ingen tid var at spilde, og de besluttede sig for selv at hjælpe ham til at blive stoffri. — Se rammen „Skal man søge hjælp?“

Giv ikke op!

I disse „kritiske tider som er vanskelige at klare“ kan det være udmattende og krævende at opdrage børn. (2 Timoteus 3:1) Forældre må dog ikke forsømme at dække deres egne følelsesmæssige og åndelige behov. (Mattæus 5:3) Det er sandt som der siges i Ordsprogene 24:10: „Har du mistet modet på trængselens dag, vil din kraft være begrænset.“ Man kan blive styrket ved at komme sammen med sande kristne, og ved Jehovas Vidners møder vil man få støtte og opmuntring. — Hebræerne 10:24, 25.

Det bedste forsvar mod stofmisbrug er at hjælpe sin familie til at have tillid til Gud. Gud tvinger selvfølgelig ikke de unge til at følge en bestemt livsform, men han tilbyder dem god vejledning. Han siger i Salme 32:8: „Jeg giver dig indsigt og lærer dig den vej du skal gå. Jeg vil råde dig, med mit øje hvilende på dig.“ Som den kærlige himmelske Fader Gud er, ønsker han at beskytte børn og unge mod at blive skadet følelsesmæssigt, fysisk og åndeligt. (Ordsprogene 2:10-12) Forældre som er besluttede på at opdrage deres børn „i Jehovas tugt og formaning“, kan også være sikre på at Gud vil hjælpe og støtte dem. — Efeserne 6:4.

Alligevel kan det til tider være utrolig svært at opdrage børn i vore dages verden. Er der hjælp at hente?

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 8]

„Misbrug af stoffer er en adfærd som kan forhindres. Afhængighed af stoffer er en sygdom som kan kureres.“ — USA’S UNDERVISNINGSMINISTERIUM.

[Ramme på side 6]

Skal man søge hjælp?

Nogle forældre finder det måske bedst at deres barn får hjælp af læger til at komme ud af stofmisbruget. Forældrene må naturligvis selv afgøre hvilken behandling de ønsker den unge skal have. Men da der er stor forskel på kvaliteten af behandlingen på de forskellige afvænningscentre, vil det være klogt at undersøge mulighederne før man bestemmer sig. Psykiateren Arthur Guerra de Andrade, der er professor ved São Paulo-universitetet i Brasilien, siger at kun 30 procent af dem som behandles på afvænningsklinikker, kommer ud af deres misbrug. Forældre må derfor selv være levende interesseret i at hjælpe deres børn til at blive stoffri, også når læger er involveret.

[Ramme/illustrationer på side 7]

Hjælp til at komme ud af stofmisbrug

Er du en af de unge der kæmper for at holde op med at tage stoffer? Hvis du læser i Bibelen og anvender det der står i den, vil du opdage at den kan hjælpe dig til at blive stoffri. Det kan være at især Salmernes Bog kan hjælpe dig, for den udtrykker mange af de smertelige følelser du måske har lige nu. Det kan også hjælpe dig at give udtryk for dine inderste tanker i oprigtig bøn til Gud. (Filipperne 4:6, 7) Du vil begynde at mærke at han virkelig har omsorg for dig og ønsker at din kamp mod stofmisbrug vil lykkes. Men da Gud ikke tvinger nogen til at handle mod deres egen fri vilje, er det vigtigt at du selv oprigtigt ønsker at blive stoffri. Salmisten David, som ofte oplevede at Gud støttede ham, sagde: „Jeg håbede inderligt på Jehova, og da bøjede han sit øre til mig og hørte mit råb om hjælp. Så bragte han mig op af et larmende dyb, af dynd og slam, og løftede mine fødder op på klippegrund; han gjorde mine skridt faste.“ (Salme 40:1, 2) Også i dag støtter Gud dem der ønsker at gøre sig fri af urene vaner og at tjene ham.

[Illustration på side 5]

’Min far advarede os om farerne’ — Alecxandros

[Illustration på side 8]

Giv dig tid til at advare dine børn om de fysiske og åndelige farer ved stofmisbrug

[Illustration på side 8]

Kend dit barns omgangskreds

[Illustration på side 8, 9]

Ved at bevare roen kan man forhindre at situationen forværres

En verden uden stofmisbrug er nær

Kan du forestille dig en verden uden stofmisbrug?

KOFI ANNAN, FN’s generalsekretær, har opfordret alle lande til at arbejde hen imod en sådan verden. Han erklærede: „Vi må tage nye og modige initiativer til at bekæmpe dette onde; denne plage som har fået tag i så mange af vores børn.“

Verdenslederne kan måske blive enige om at reducere den verdensomspændende produktion og distribution af illegale stoffer, men det er en kolossal opgave. Hennadiy Udovenko, der er formand for en særlig samling af FN’s generalforsamling, har sagt: „Med en årlig omsætning på over 400 milliarder dollars er narkotikahandelen en af de mest indbringende lyssky forretninger, . . . [og den er] i stand til at korrumpere eller destabilisere verdens finansielle markeder“. Han tilføjede at narkotikaproblemet „er blevet et globalt fænomen, og intet land er immunt over for denne trussel“.

Det er svært at forestille sig en verden der er fri for stofmisbrug. De jordiske regeringer har tydeligvis ikke været i stand til at fjerne det. Men ingen kan forhindre den almægtige Gud i at gennemføre sin hensigt, nemlig at indføre et jordisk paradis hvor ethvert følelsesmæssigt, fysisk og åndeligt behov vil blive dækket. (Salme 145:16; Lukas 23:43; 2 Peter 3:13) Ifølge profeten Esajas vil Guds ord ’ikke vende tilbage til ham med uforrettet sag, men vil gøre hvad han har behag i, og gennemføre hvad han har sendt det til’. — Esajas 55:11.

Allerede nu kan troen på disse løfter føre til nogle meget gavnlige resultater. At det er sandt, viser eksemplet med Edmundo. Han var narkoman, men tog sit liv op til revision da han fik tro på Bibelens løfte om en retfærdig ny verden. I dag siger Edmundo: „Hvor var det dog dumt af mig at spilde så meget kostbar tid.“ Hans ønske om at bevare Guds godkendelse motiverer ham nu til at forblive stoffri. Ja, kundskab om Gud og hans løfter kan motivere os til at ’iføre os den nye personlighed som blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed og loyalitet’. — Efeserne 4:24.

Mange andre tidligere narkomaner har også fået et nært forhold til Skaberen. Følgende ord af salmisten har en særlig betydning for dem: „Husk ikke mine ungdomssynder og mine overtrædelser. Lad det være med loyal hengivenhed du husker mig, for din godheds skyld, Jehova. God og retskaffen er Jehova. Derfor belærer han syndere om vejen.“ (Salme 25:7, 8) Det er en stor trøst for forældre til narkomaner at vide at deres børn kan forandre sig! Med en ihærdig indsats kan forældre hjælpe deres børn til at undgå stofmisbrug og få „et fast greb om det virkelige liv“, som vil blive en realitet i Guds nye verden. — 1 Timoteus 6:19.

[Illustrationer på side 10]

Håbet om at leve i Guds nye verden har motiveret mange stofmisbrugere til at ændre deres liv