bibelstudium, blev hun angrebet af en modstander med en høtyv — et møde der også førte til et hospitalsophold.

Skønt vi af og til har måttet kæmpe med skuffelser, har vi fulgt det råd der gives i Klagesangene 3:24 om at ’vente på Jehova’. Han er „al trøsts Gud“. Engang vi var langt nede, fik Fern et dejligt brev fra broder Knorr. Han skrev at han — fordi han var født i Bethlehem i Pennsylvania, hvor Fern var begyndt som pioner — udmærket vidste at kvinderne dér af hollandsk afstamning, ligesom hun, var gjort af et særligt stof, idet de var seje og udholdende. Og dét havde han ret i. Ja, gennem årene har vi fået opmuntring på mange måder og fra mange mennesker.

Trods vanskelighederne har vi prøvet at holde liv i vores nidkærhed for tjenesten. Fern sammenligner en nidkær ånd med lambruscoen, en frisk og sprudlende italiensk vin, og siger spøgende: „Lad os aldrig ophøre med at være forfriskende og sprudlende!“ Efter at have rejst i mere end 40 år i kreds- og områdetjenesten har vi fået en ny opgave betroet: at besøge og oprette grupper og menigheder der taler andre sprog end italiensk. Sådanne grupper forkynder for folk fra Bangladesh, Eritrea, Etiopien, Filippinerne, Ghana, Indien, Kina, Nigeria, Sri Lanka og andre lande. End ikke en hel bog vil kunne rumme de mange vidunderlige måder som vi har set kraften i Guds ord forandre folks liv på når de har ’smagt’ Jehovas barmhjertighed. — Mika 7:18, 19.

Vi beder hver dag Jehova om fortsat at give os den følelsesmæssige og fysiske styrke der skal til for at vi kan udføre vores tjeneste. Jehovas glæde er vores styrke. Den får vores øjne til at skinne og overbeviser os om at vi traf det rette valg i livet da vi besluttede at forkynde Bibelens budskab. — Ef. 3:7; Kol. 1:29.

Spørgsmål fra læserne

I Første Mosebog 6:3 læser vi: „Min ånd skal ikke virke for stedse på mennesket eftersom det også er kød. Derfor skal dets dage være et hundrede og tyve år.“ Vil det sige at Jehova dermed begrænsede menneskenes levetid til 120 år, og forkyndte Noa om den kommende vandflod i så lang tid?

Svarene på begge disse spørgsmål er nej.

Før Vandfloden levede mange mennesker i flere hundrede år. Noa var 600 år gammel da Vandfloden kom, og han blev 950 år. (1 Mos. 7:6; 9:29) Nogle der blev født efter Vandfloden, levede også langt mere end 120 år. Arpaksjad døde i en alder af 438 år og Sjela i en alder af 433 år. (1 Mos. 11:10-15) På Moses’ tid var den normale levetid dog nede på 70 eller 80 år. (Sl. 90:10) Ordene i Første Mosebog 6:3 sigter altså ikke til at Gud fastsatte menneskenes normale levealder til højst at være 120 år.

Men betyder dette vers så at Noa skulle advare andre om den ødelæggelse der ville komme 120 år senere? Nej. Det er rigtigt at Gud ved flere lejligheder talte til Noa. Ti vers senere læser vi i beretningen: „Så sagde Gud til Noa: ’Alt køds endeligt står mig klart, for jorden er fuld af vold.’“ I de følgende år arbejdede Noa med den enorme opgave at bygge arken, og da han var færdig „sagde Jehova til Noa: ’Gå ind i arken, du og hele din husstand’“. (1 Mos. 6:13; 7:1) Også ved andre lejligheder gav Jehova Noa forskellige oplysninger. — 1 Mos. 8:15; 9:1, 8, 17.