1. Hvad kan skabe splid i en familie?

DE DER lever i en familie præget af kærlighed, forståelse og fred, kan være lykkelige. Forhåbentlig er det sådan i din familie. Sørgeligt nok findes der mange familier der ikke svarer til denne beskrivelse, familier som af den ene eller den anden grund er præget af splid. Hvad kan skabe splid i en familie? Vi vil i dette kapitel komme ind på tre ting. I nogle familier er det ikke alle der har den samme tro. I andre har børnene måske ikke de samme biologiske forældre. I andre igen lader det til at kampen for at skaffe sig et udkomme eller ønsket om flere materielle ejendele skaber splid. Men det der volder splid i én familie, påvirker måske ikke en anden. Hvad er det der gør forskellen?

2. Hvor søger nogle vejledning om familielivet, men hvor finder man den bedste vejledning?

² Det er vigtigt at man forstår hinandens holdninger. Hvis man oprigtigt prøver at forstå hvordan den anden ser på tingene, er der større sandsynlighed for at man finder ud af hvordan man bevarer sammenholdet i familien. Noget andet der har betydning, er hvor man søger vejledning. Mange følger de råd de får af arbejdskammerater, naboer, avisskribenter eller andre. Nogle har imidlertid set hvad Guds ord har at sige om deres situation og har anvendt det de har lært. Hvordan kan dette være en hjælp til at bevare freden i familien? — 2 Timoteus 3:16, 17.

HVIS DIN MAND HAR EN ANDEN TRO

3. (a) Hvilken vejledning giver Bibelen om det at gifte sig med en der har en anden tro? (b) Hvilke grundlæggende principper gælder hvis en kristen er gift med en ikketroende?

³ Bibelen fraråder på det kraftigste at man gifter sig med en der har en anden tro. (5 Mosebog 7:3, 4; 1 Korinther 7:39) Men måske har du lært sandheden fra Bibelen at kende efter at du er blevet gift. Hvad så? Jeres ægteskabsløfte står naturligvis stadig ved magt. (1 Korinther 7:10) Bibelen understreger at det ægteskabelige bånd er varigt og opfordrer ægtepar til at løse deres problemer frem for at løbe fra dem. (Efeserne 5:28-31; Titus 2:4, 5) Men hvad hvis din mand er meget imod at du praktiserer din tro? Han forsøger måske at hindre dig i at overvære de kristne møder, eller siger at han ikke vil have at hans kone går fra hus til hus og taler om religion. Hvad vil du så gøre?

4. Hvordan kan en hustru vise empati hvis hun har en ikketroende mand?

⁴ Spørg dig selv: ’Hvad er grunden til at min mand har den indstilling?’ (Ordsprogene 16:20, 23) Hvis han ikke rigtig forstår hvad det er du foretager dig, er han måske bekymret for dig. Eller han er måske under pres fra nogle i familien fordi du ikke længere tager del i skikke de betragter som vigtige. „Når jeg sad alene hjemme følte jeg mig forladt,“ fortæller en mand. Han følte at han var ved at miste sin kone på grund af en religion. Men han var for stolt til at indrømme at han var ensom. Det kan være at din mand har brug for at blive forsikret om at din kærlighed til Jehova ikke betyder at du nu elsker ham mindre end førhen. Sørg for at bruge tid sammen med ham.

5. Hvilken ligevægtig holdning må hustruen bevare hvis hendes mand har en anden tro?

⁵ For at kristne hustruer kan handle vist i denne situation, er der dog noget der er vigtigere. Guds ord giver hustruer denne kraftige tilskyndelse: „I må fortsat underordne jer jeres mænd, som det passer sig i Herren.“ (Kolossenserne 3:18) Bibelen advarer altså imod at man tillægger sig en uafhængig ånd. Når der her i skriftstedet siges „som det passer sig i Herren“, viser det at man samtidig med at man underordner sig sin mand, også må huske at underordne sig Herren. Man må finde den rette balance.

6. Hvilke principper må en kristen hustru ikke glemme?

⁶ For en kristen indebærer den sande tilbedelse at man overværer menighedens møder og fortæller andre om sin tro ud fra Bibelen, og det må ikke forsømmes. (Romerne 10:9, 10, 14; Hebræerne 10:24, 25) Men hvad vil du gøre hvis et menneske direkte forbyder dig at efterkomme et specifikt krav fra Gud? Jesu Kristi apostle erklærede: „Vi bør adlyde Gud som vor hersker mere end mennesker.“ (Apostelgerninger 5:29) Dermed satte de et eksempel som gælder i mange af de situationer vi kommer ud for. Vil din kærlighed til Jehova få dig til at vise ham den hengivenhed han har krav på? Og vil din kærlighed til din mand og den respekt du nærer for ham, få dig til at vise din gudhengivenhed på en måde han kan gå med til? — Mattæus 4:10; 1 Johannes 5:3.

7. Hvad kan blive resultatet når en kristen hustru står fast?

⁷ Jesus sagde at dette ikke altid ville være muligt. Han advarede om at modstanden mod den sande tilbedelse kunne få nogle troende i en familie til at føle sig afskåret fra de øvrige familiemedlemmer, som om der var kommet et sværd imellem dem. (Mattæus 10:34-36) Det har en kvinde i Japan erfaret. Hendes mand modstod hende i 11 år. Han udsatte hende for grov mishandling og låste hende ofte ude af huset. Men hun holdt ud, og venner i den kristne menighed hjalp hende. Hun bad uophørligt og hentede megen opmuntring fra Første Petersbrev 2:20. Denne kristne kvinde var overbevist om at hvis hun stod fast ville hendes mand en dag slutte sig til hende i tjenesten for Jehova. Og det gjorde han.

8, 9. Hvordan kan en hustru undgå at lægge unødige hindringer i vejen for sin mand?

⁸ Der er meget man rent praktisk kan gøre for at ændre sin ægtefælles indstilling. Hvis for eksempel din mand er imod din tro, bør du ikke give ham nogen gyldig grund til klage på andre områder. Hold hjemmet rent. Gør noget ud af dig selv. Giv ofte udtryk for at du elsker ham og sætter pris på ham. Støt ham i stedet for at kritisere ham. Vis at du gerne vil følge hans ledelse. Gør ikke gengæld hvis du føler dig uretfærdigt behandlet. (1 Peter 2:21, 23) Bær over med menneskelig ufuldkommenhed, og vær ydmygt den første til at undskylde hvis der opstår ordstrid. — Efeserne 4:26.

⁹ Lad ikke din mødedeltagelse være årsag til at måltiderne bliver forsinkede. Det kan også være at du vælger at deltage i den kristne forkyndelse på tidspunkter hvor din mand ikke er hjemme. Det er klogest at en kristen hustru undlader at forkynde for sin mand hvis han ikke bryder sig om det. Det er bedre at hun følger apostelen Peters vejledning: „I hustruer [skal] underordne jer jeres egne mænd, for at de af dem som ikke er lydige mod ordet, kan vindes uden ord ved deres hustruers adfærd efter at have været øjenvidner til jeres rene adfærd og dybe respekt.“ (1 Peter 3:1, 2) Kristne hustruer arbejder på at blive bedre til at vise Guds ånds frugt. — Galaterne 5:22, 23.

NÅR HUSTRUEN IKKE ER TROENDE

10. Hvordan bør en troende ægtemand optræde over for sin hustru hvis hun har en anden overbevisning?

¹⁰ Men hvad så hvis det er manden der er kristen og hans kone ikke er det? Bibelen giver også vejledning om sådanne situationer. Den siger: „Hvis en broder har en ikketroende hustru, og hun er indforstået med at bo sammen med ham, så lad ham ikke forlade hende.“ (1 Korinther 7:12) Den giver også ægtemænd følgende råd: „Bliv ved med at elske jeres hustruer.“ — Kolossenserne 3:19.

11. Hvordan kan en mand vise dømmekraft og takt som overhoved hvis hans kone har en anden tro?

¹¹ Hvis din kone har en anden tro, bør du være særlig omhyggelig med at vise hende respekt og tage hensyn til hendes følelser. Som et voksent, selvstændigt menneske har hun ret til frit at praktisere sin tro, selv om du måske ikke er enig med hende. Forvent ikke at hun, første gang du fortæller hende om din tro, vil give afkald på den tro hun har haft i mange år, til fordel for noget nyt. I stedet for barskt at påpege det forkerte ved de religiøse skikke hun og hendes familie længe har fulgt, bør du tålmodigt prøve at ræsonnere med hende ud fra Bibelen. Hvis du bruger meget tid på menighedsaktiviteter, føler hun sig måske forsømt. Det kan være hun modarbejder dine bestræbelser for at tjene Jehova, selv om hun måske i virkeligheden prøver at få dig til at forstå at hun gerne vil have at du bruger mere tid sammen med hende. Vær derfor tålmodig. Hvis du kærligt viser hende hensyn kan hun måske med tiden blive hjulpet til at tage imod den sande tro. — Kolossenserne 3:12-14; 1 Peter 3:8, 9.

OPDRAGELSEN AF BØRNENE

12. Hvordan må mand og kone samarbejde om at opdrage deres børn, selv om de har hver sin tro?

¹² I en familie hvor forældrene ikke har den samme tro, kan den religiøse oplæring af børnene nogle gange blive et stridsspørgsmål. Hvordan bør man i givet fald anvende Bibelens principper? Ifølge Bibelen er det hovedsagelig faderens opgave at oplære børnene, men moderen spiller også en vigtig rolle. (Ordsprogene 1:8; jævnfør Første Mosebog 18:19; Femte Mosebog 11:18, 19.) Det er dog faderen der er familiens overhoved, selv hvis han ikke anerkender Kristi ledelse.

13, 14. Hvad kan hustruen gøre hvis manden forbyder hende at tage børnene med til de kristne møder eller at læse med dem?

¹³ Nogle ikketroende fædre har ikke noget imod at moderen underviser børnene i religion. Andre har. Hvad gør du hvis din mand nægter at lade dig tage børnene med til menighedsmøder og måske også forbyder dig at læse Bibelen med dem derhjemme? Så er der flere forpligtelser du må afveje med hinanden, nemlig din forpligtelse over for Jehova Gud, over for familiens overhoved og over for dine børn. Hvad kan du gøre?

¹⁴ Læg sagen frem for Jehova Gud i bøn. (Filipperne 4:6, 7; 1 Johannes 5:14) I sidste ende er det imidlertid dig der må træffe en afgørelse. Hvis du taktfuldt gør det klart for din mand at du ikke udfordrer hans stilling som overhoved, vil hans modstand måske efterhånden aftage. Selv om din mand skulle forbyde dig at tage jeres børn med til møder eller at lede et formelt bibelstudium med dem, er det stadig muligt at undervise dem. Forsøg i dine daglige samtaler og ved dit gode eksempel at give børnene kærlighed til Jehova, og hjælp dem til at få tro på hans ord. Lær dem at vise både dig selv og deres far respekt, at vise omsorg for andre, og at forstå vigtigheden af gode arbejdsvaner. Med tiden vil deres far måske bemærke de gode resultater og indse værdien af dine bestræbelser. — Ordsprogene 23:24.

15. Hvilket ansvar har en troende far for at oplære børnene?

¹⁵ Hvis du som mand er troende og din kone er ikketroende, må du skuldre dit ansvar og opdrage jeres børn „i Jehovas tugt og formaning“. (Efeserne 6:4) Du bør naturligvis samtidig være venlig, kærlig og rimelig over for din hustru.

HVIS DU IKKE HAR SAMME TRO SOM DINE FORÆLDRE

16, 17. Hvilke bibelske principper må børn have i tanke hvis de antager en anden tro end deres forældres?

¹⁶ Det er ikke længere ualmindeligt at selv mindreårige børn antager en anden tro end deres forældres. Hvis det er din situation, indeholder Bibelen også vejledning til dig.

¹⁷ Guds ord siger: „Vær lydige mod jeres forældre i samhørighed med Herren, for dette er ret. ’Ær din fader og moder.’“ (Efeserne 6:1, 2) Det indebærer at man har sund respekt for sine forældre. Men selv om det er vigtigt at være lydig mod sine forældre, må man også tage hensyn til den sande Gud. Når børn bliver gamle nok til selv at begynde at træffe beslutninger, påhviler der dem et større ansvar for deres handlinger. Dette gælder ikke alene i forhold til den verdslige lov, men bestemt også i forhold til Guds lov. „Hver enkelt af os [skal] altså aflægge regnskab for sig selv over for Gud,“ siger Bibelen. — Romerne 14:12.

18, 19. Hvordan kan børn der har en anden tro end deres forældre, hjælpe dem til at få en bedre forståelse af denne tro?

¹⁸ Prøv at forstå hvordan det vil berøre dine forældre hvis din tro får dig til at gøre forandringer i dit liv. Det vil sandsynligvis glæde dem hvis du, som følge af det du lærer ud fra Bibelen, bliver mere respektfuld, mere lydig og mere omhyggelig med at gøre det de beder dig om. Men hvis din nye tro også får dig til at ophøre med at følge de skikke de mener er vigtige og at holde op med at tro det samme som dem, føler de måske at du vrager den arv de har forsøgt at give dig. De er måske også bekymrede for din velfærd hvis det du foretager dig ikke er særlig populært i lokalsamfundet, eller hvis det afleder din opmærksomhed fra det de mener vil kunne hjælpe dig til at få det materielt godt. Stolthed kunne også være en hindring. De føler måske at du i virkeligheden siger at det er dig der har ret og dem der har uret.

¹⁹ Forsøg derfor så hurtigt som muligt at lade dine forældre træffe nogle af de ældste eller andre modne forkyndere fra den lokale menighed. Tilskynd dine forældre til at tage med i rigssalen, så de selv kan høre hvad der bliver sagt og se hvilken slags mennesker Jehovas vidner er. Med tiden vil dine forældre måske blive mildere stemt. Nogle forældre er hårde modstandere der ødelægger bibelske publikationer og forbyder deres børn at overvære kristne møder. Men selv da er det ofte muligt for børnene at læse andre steder, at tale med deres medkristne og at forkynde uformelt for andre. Du kan også bede Jehova hjælpe dig. Nogle unge må vente med at gøre mere indtil de bliver gamle nok til at flytte hjemmefra. Men uanset hvordan situationen er i hjemmet, må du ikke glemme at ’ære din fader og moder’. Du må gøre hvad du kan for at bidrage til freden i familien og frem for alt jage efter fred med Gud. — Romerne 12:17, 18.

SAMMENBRAGTE FAMILIER

20. Hvilke følelser kan røre sig i et barn hvis det har en stedfar eller stedmor?

²⁰ I mange familier er den største udfordring ikke af religiøs, men af biologisk art. Adskillige af vore dages familier består af ægtefællerne og den enes eller begges børn fra et tidligere ægteskab. Det kan medføre at børnene bliver skinsyge eller føler sig krænkede, og måske opstår der loyalitetskonflikter. Som følge heraf afviser de måske deres stedforældres velmente forsøg på at være en god far eller mor. Hvad kan hjælpe sammenbragte familier til at få et godt familieliv?

21. Hvorfor bør stedforældre søge hjælp i Bibelens principper trods deres særlige omstændigheder?

²¹ Trods de særlige omstændigheder i en sådan familie kan man bruge de samme bibelske principper som gælder i andre familier. Måske kan det se ud som om man lettest kan løse et problem her og nu ved at ignorere disse principper, men i det lange løb vil det sandsynligvis medføre hjertesorger. (Salme 127:1; Ordsprogene 29:15) Søg at opnå visdom og dømmekraft — visdom til at anvende Guds principper med tanke på de positive resultater det vil medføre på langt sigt, og dømmekraft til at forstå hvorfor nogen i familien siger og gør visse ting. Der er også behov for at vise empati. — Ordsprogene 16:21; 24:3; 1 Peter 3:8.

22. Hvorfor kan børn have vanskeligt ved at acceptere en stedfar eller stedmor?

²² Hvis du har stedbørn har du måske oplevet at børnene tog godt imod dig da du ’kun’ var ven af familien, men at dette ændrede sig da du blev deres stedfar eller stedmor. Børnene mindes måske deres biologiske far eller mor, som ikke længere bor hos dem, og kan opleve en loyalitetskonflikt. Det kan være de føler at du prøver at tilrane dig den kærlighed som de stadig nærer til deres biologiske far eller mor. Nogle gange vil de måske i utvetydige vendinger minde dig om at du ikke er deres rigtige far eller mor. Det gør ondt. Men „vær ikke hastig i dit sind til at fortørnes“. (Prædikeren 7:9, Kalkar) Det er nødvendigt at vise dømmekraft og empati når man har med børns følelser at gøre.

23. Hvordan kan tugten gives i en familie hvor der er stedbørn?

²³ Disse egenskaber er også af stor betydning når man tugter. Det er vigtigt at være konsekvent. (Ordsprogene 6:20; 13:1) Og da børn er forskellige kan det variere hvilken tugt man giver. Nogle stedforældre har fundet at det, i hvert fald til at begynde med, er bedst at det er den biologiske far eller mor der tager sig af denne side af opdragelsen. Men det er vigtigt at begge forældre er enige om den tugt der gives, uden at gøre forskel på det biologiske barn og stedbarnet. (Ordsprogene 24:23) Lydighed er vigtig, men glem ikke at alle er ufuldkomne. Undgå at overreagere. Giv tugten i kærlighed. — Kolossenserne 3:21.

24. Hvad kan være en hjælp til at undgå moralske problemer i en stedfamilie?

²⁴ Mange problemer kan undgås ved at man holder familieråd, hvilket kan hjælpe familien til at koncentrere sig om de mere vigtige ting i livet. (Jævnfør Filipperbrevet 1:9-11.) Sådanne drøftelser kan også hjælpe den enkelte til at se hvordan han eller hun kan medvirke til at familien når de mål den sætter. Åbenhjertige familieråd kan desuden hindre at der opstår moralske problemer. Piger må forstå at de bør klæde sig anstændigt og opføre sig passende over for deres stedfar og stedbrødre, og drenge bør vejledes i forbindelse med den rette adfærd over for deres stedmor og eventuelle stedsøstre. — 1 Thessaloniker 4:3-8.

25. Hvilke egenskaber vil medvirke til at man bevarer freden i en stedfamilie?

²⁵ Det kræver tålmodighed at klare de særlige udfordringer der er forbundet med at være stedforældre. Det tager desuden tid at knytte nye familiebånd. Det kan være en formidabel opgave at gøre sig fortjent til stedbørns kærlighed og respekt. Men det er ikke umuligt. Visdom og dømmekraft samt et stærkt ønske om at behage Jehova er vigtige faktorer hvis man skal bevare freden i en stedfamilie. (Ordsprogene 16:20) Sådanne egenskaber kan også være en hjælp i andre situationer.

SKABER MATERIELLE ØNSKER SPLID I DIN FAMILIE?

26. Hvordan kan økonomiske problemer og holdningen til det materielle skabe splid i en familie?

²⁶ Økonomiske problemer og familiens holdning til det materielle kan på mange måder skabe splid. Sørgeligt nok opløses nogle familier på grund af skænderier om penge og ønsket om at blive rige, eller i det mindste en smule rigere. Noget der kan skabe splittelser er når udearbejdende ægtefæller udvikler en ’mine-penge-dine-penge-holdning’. Og selv om man måske ikke skændes om penge, kan dét at begge ægtefæller går på arbejde, medføre at man har så stram en timeplan at man kun har lidt tid til hinanden. Det bliver desuden mere og mere almindeligt i verden at fædre i længere tid ad gangen — i måneder eller år — er væk fra deres familie for at få en løn som de aldrig ville kunne opnå derhjemme. Dette kan medføre meget alvorlige problemer.

27. Hvilke principper kan hjælpe en familie der oplever et økonomisk pres?

²⁷ Man kan ikke opstille regler for sådanne situationer, eftersom familier har forskellige problemer og behov. Det vil dog hjælpe at følge Bibelens vejledning. For eksempel siges der i Ordsprogene 13:10 at man nogle gange kan undgå unødvendige bryderier ved at rådslå med hinanden. Det indebærer mere end blot at sige sin mening. Man må spørge den anden til råds og finde ud af hvordan vedkommende betragter sagen. Familien kan måske forene sine bestræbelser ved at udarbejde et realistisk budget. Det kan til tider være nødvendigt at begge ægtefæller tager arbejde, måske midlertidigt, for at dække de øgede udgifter, især hvis børn eller andre er afhængige af deres støtte. Når dette er tilfældet kan manden berolige sin kone med at han stadig har tid til hende. Han og børnene kan kærligt hjælpe med noget af det arbejde som moderen måske normalt har klaret alene. — Filipperne 2:1-4.

28. Hvad vil hjælpe en familie til at arbejde hen imod enhed?

²⁸ Det er vigtigt at huske at selv om penge er en nødvendighed i denne tingenes ordning, bringer de ikke lykke. Og de kan afgjort ikke skænke én livet. (Prædikeren 7:12) At lægge for stor vægt på det materielle kan derimod medføre åndelig og moralsk ruin. (1 Timoteus 6:9-12) Det er langt bedre at søge Guds rige og hans retfærdighed først, i forvisningen om at han vil velsigne vore bestræbelser for at skaffe det nødvendige til livets opretholdelse. (Mattæus 6:25-33; Hebræerne 13:5) Ved at lade de åndelige interesser komme først og ved frem for alt at jage efter fred med Gud, kan vi opleve at familien — til trods for at visse omstændigheder undertiden skaber splid — kan forenes om det vigtigste i livet.

1. Hvilke skjulte problemer findes i nogle familier?

DEN gamle bil er lige blevet vasket og voksbehandlet. Den skinner og ser næsten ud som ny. Men under overfladen er tærende rust ved at æde bilens karrosseri. Noget lignende kan siges om mange familier. Selv om det ser ud som om alt er i den skønneste orden, dækker de smilende ansigter over frygt og smerte. Bag hjemmets fire vægge er freden i familien ved at tære bort, måske som følge af alkoholisme og vold.

DEN SKADE ALKOHOLISME MEDFØRER

2. (a) Hvad er Bibelens syn på indtagelse af alkoholiske drikke? (b) Hvad er alkoholisme?

² Bibelen fordømmer ikke moderat indtagelse af alkoholiske drikke, men den fordømmer drukkenskab. (Ordsprogene 23:20, 21; 1 Korinther 6:9, 10; 1 Timoteus 5:23; Titus 2:2, 3) Alkoholisme er dog mere end drukkenskab; alkoholikerens tanker kredser konstant om alkoholiske drikke, og han har mistet kontrollen over sit alkoholforbrug. Alkoholikere kan være voksne, men sørgeligt nok også børn og unge.a

3, 4. Beskriv hvilken virkning alkoholisme kan have på alkoholikerens ægtefælle og på børnene.

³ I Bibelen har man længe kunnet læse at misbrug af alkohol kan ødelægge familiens fred. (5 Mosebog 21:18-21) Alkoholisme tærer på hele familien. Ægtefællen tænker måske uafbrudt på hvordan hun skal få ham til at holde op med at drikke, eller hvordan hun skal tackle hans uberegnelige adfærd. Hun forsøger måske at gemme spiritussen, smide den væk, skjule hans penge, og appellere til hans kærlighed til familien, til livet eller måske til Gud — men han fortsætter med at drikke. Da hendes bestræbelser for at styre hans drikkeri gang på gang mislykkes, bliver hun frustreret og føler sig utilstrækkelig. Hun begynder måske at plages af frygt, vrede, skyldfølelse, nervøsitet, bekymringer og manglende selvrespekt.

⁴ Børn kan ikke undgå at påvirkes af at en far eller mor drikker. Nogle lider fysisk overlast, og andre bliver misbrugt seksuelt. Måske bebrejder de endda sig selv at faderen eller moderen er alkoholiker. De har ofte svært ved at stole på andre på grund af alkoholikerens uberegnelige adfærd. Da børnene ikke bryder sig om at tale om det der sker derhjemme, lærer de måske at undertrykke deres følelser, hvilket ofte får skadelige fysiske konsekvenser. (Ordsprogene 17:22) Denne mangel på selvtillid eller selvrespekt kan endog præge dem som voksne.

HVAD KAN FAMILIEN GØRE?

5. Hvordan kan man håndtere alkoholisme, og hvorfor er det vanskeligt?

⁵ Skønt mange sagkyndige siger at alkoholisme ikke kan helbredes, er de fleste enige om at man kan opnå positive resultater ved total afholdenhed. (Jævnfør Mattæus 5:29.) Men at få en alkoholiker til at tage imod hjælp er lettere sagt end gjort, eftersom han normalt nægter at han har et problem. Men når familien tager initiativ til at gøre noget ved de problemer alkoholismen har påført den, begynder det måske at gå op for alkoholikeren at han har et problem. En læge med erfaring i at hjælpe alkoholikere og deres familie har sagt: „Jeg tror det vigtigste er at familien bliver ved med at leve så normalt som muligt. På den måde vil alkoholikeren blive mere og mere klar over hvor stor kontrasten er mellem ham selv og den øvrige familie.“

6. Hvor finder de der har en alkoholiker i familien den bedste vejledning?

⁶ Hvis der er en alkoholiker i din familie, kan Bibelens inspirerede vejledning hjælpe dig til at få den bedst mulige tilværelse. (Esajas 48:17; 2 Timoteus 3:16, 17) Lad os betragte nogle principper der har hjulpet familier som har haft problemet inde på livet.

7. Hvem bærer ansvaret for at der er en alkoholiker i familien?

⁷ Lad være med at tage skylden. Bibelen siger at ’enhver skal bære sin egen ansvarsbyrde’, og at ’hver enkelt af os skal aflægge regnskab for sig selv over for Gud’. (Galaterne 6:5; Romerne 14:12) Alkoholikeren forsøger måske at give andre i familien skylden for sit drikkeri. Måske siger han: „Hvis I behandlede mig bedre ville jeg ikke drikke.“ Hvis andre giver indtryk af at være enige med ham, opmuntrer de ham faktisk til at fortsætte med at drikke. Men selv om vi er ofre for omstændighedernes spil eller noget andre har gjort imod os, er vi alle — også alkoholikere — ansvarlige for vore handlinger. — Jævnfør Filipperbrevet 2:12.

8. Hvordan kan en alkoholiker hjælpes til at føle konsekvenserne af sin adfærd?

⁸ Mén ikke at du altid skal beskytte alkoholikeren mod konsekvenserne af hans drikkeri. Et bibelsk ordsprog om en forbitret mand kan også bruges om alkoholikeren: „Hvis du udfrier ham, må du gøre det igen og igen.“ (Ordsprogene 19:19) Lad alkoholikeren mærke følgerne af sit drikkeri. Lad ham gøre rent efter sig og selv ringe til sin arbejdsgiver dagen derpå.

9, 10. Hvorfor bør alkoholikerens familie tage imod hjælp, og hvor bør de især søge den?

⁹ Tag imod hjælp fra andre. I Ordsprogene 17:17 står der: „En ven viser kærlighed til hver en tid og er en broder som er født med henblik på trængselen.“ Man har virkelig trængsler når der er en alkoholiker i familien, og man har derfor brug for hjælp. Tøv ikke med at søge hjælp hos dine venner. (Ordsprogene 18:24) Ved at tale med andre der forstår problemet eller har været i en lignende situation, kan du måske få praktiske forslag til hvad du skal gøre og hvad du ikke skal gøre. Men vær ligevægtig. Tal med nogle du har tillid til og som vil bevare fortroligheden. — Ordsprogene 11:13.

¹⁰ Lær at stole på de kristne ældste. De ældste i den kristne menighed kan være til stor hjælp. Disse modne mænd er oplært i Guds ord og har erfaring i at anvende dets principper. De kan vise sig at være som „et læ mod vinden og et skjul mod uvejrsregnen, som vandstrømme i et ørkenland, som et vældigt klippebjergs skygge i et udtørret land“. (Esajas 32:2) Kristne ældste beskytter ikke blot menigheden som et hele mod skadelig indflydelse. De ønsker også at trøste, opmuntre og vise personlig interesse for dem der har det vanskeligt. Drag fuld nytte af deres hjælp.

11, 12. Hvem kan yde alkoholikerens familie størst hjælp, og hvordan bliver denne hjælp givet?

¹¹ Hent frem for alt styrke hos Jehova. Bibelen giver os denne trøstende forsikring: „Nær er Jehova hos dem med sønderbrudt hjerte, og han frelser dem der er knust i ånden.“ (Salme 34:18) Hvis du har et sønderbrudt hjerte eller er knust i ånden som følge af det pres der er forbundet med at have en alkoholiker i familien, er det godt at vide at ’Jehova er nær’. Han forstår hvor vanskelig din familiesituation er. — 1 Peter 5:6, 7.

¹² Når man tror på det Jehova siger i sit ord, vil det hjælpe en til at klare bekymringerne. (Salme 130:3, 4; Mattæus 6:25-34; 1 Johannes 3:19, 20) Ved at studere Guds ord og leve efter det, vil man kunne få hjælp fra Guds hellige ånd, der kan give os „den kraft som er ud over det normale“, til at klare én dag ad gangen. — 2 Korinther 4:7.b

13. Hvilket andet problem volder skade i mange familier?

¹³ Alkoholmisbrug kan føre til et andet problem der skader mange familier — vold i hjemmet.

DE SKADELIGE FØLGER AF VOLD I HJEMMET

14. Hvornår begyndte familievold, og hvordan er situationen i dag?

¹⁴ Da Kain slog sin bror Abel ihjel, begik han den første voldshandling i menneskets historie. Her var desuden tale om vold i familien. (1 Mosebog 4:8) Lige siden har menneskeheden været hjemsøgt af enhver form for familievold. Der er ægtemænd der er voldelige over for deres hustruer, hustruer der går til angreb på deres mænd, forældre der brutalt slår deres små børn, og voksne børn der mishandler deres gamle forældre.

15. Hvordan berører det en familie følelsesmæssigt at opleve vold i hjemmet?

¹⁵ Den skade som vold i hjemmet forårsager, indbefatter langt mere end de fysiske mén. En kvinde der har været udsat for vold, siger: „Man rammes af stor skam- og skyldfølelse. De fleste morgener har man mest lyst til at blive i sengen, i håb om at det hele blot er en ond drøm.“ Børn der bliver vidne til vold eller oplever den på deres egen krop, bliver måske selv voldelige når de engang stifter familie.

16, 17. Hvad er psykisk vold, og hvordan påvirker den familien?

¹⁶ Vold i hjemmet begrænser sig ikke til fysisk vold. Ofte er der tale om verbale angreb. I Ordsprogene 12:18 står der: „Der findes nogle der taler tankeløst som med sværdhug.“ Sådanne „sværdhug“ indbefatter at man råber ad hinanden, bruger øgenavne, konstant kritiserer hinanden, eller kommer med nedværdigende fornærmelser og trusler om fysisk vold. Mærkerne efter psykisk vold er usynlige og bliver som regel ikke bemærket af andre.

¹⁷ Det er især sørgeligt når den psykiske vold går ud over et barn, ved at man konstant kritiserer og forklejner dets evner, intelligens eller menneskeværd. Sådanne verbale overgreb kan skade barnets selvtillid. Alle børn har ganske vist behov for tugt. Men Bibelen giver fædre følgende befaling: „I må ikke opirre jeres børn, for at de ikke skal blive mismodige.“ — Kolossenserne 3:21.

HVORDAN MAN UNDGÅR VOLD I HJEMMET

18. Hvordan begynder vold i hjemmet, og hvordan bærer man sig ifølge Bibelen ad med at komme den til livs?

¹⁸ Vold i hjemmet begynder i hjertet og i sindet; den måde vi handler på, udspringer af den måde vi tænker på. (Jakob 1:14, 15) Hvis volden skal ophøre, må voldsmanden ændre tankegang. (Romerne 12:2) Er det muligt? Ja. Guds ord er i stand til at ændre folk. Det kan endog fjerne destruktive holdninger der kan være som „fæstningsværker“. (2 Korinther 10:4; Hebræerne 4:12) Nøjagtig kundskab fra Bibelen kan ændre mennesker i en sådan grad at man kan sige at de ifører sig en ny personlighed. — Efeserne 4:22-24; Kolossenserne 3:8-10.

19. Hvordan bør en kristen betragte og behandle sin ægtefælle?

¹⁹ Holdningen til ægtefællen. Guds ord siger: „Mændene [bør] elske deres hustruer som deres egne legemer. Den der elsker sin hustru, elsker sig selv.“ (Efeserne 5:28) Bibelen siger også at en mand skal ’vise sin hustru ære som et svagere kar’. (1 Peter 3:7) Hustruer rådes til at ’elske deres mænd’ og vise dem „dyb respekt“. (Titus 2:4; Efeserne 5:33) Ingen gudfrygtig mand kan med rette sige at han ærer sin kone hvis han overfalder hende fysisk eller verbalt. Og ingen hustru der råber ad sin mand, tiltaler ham sarkastisk eller altid skælder ham ud, kan med rette sige at hun elsker og respekterer ham.

20. Hvem skal forældre stå til ansvar hvad angår deres børn, og hvorfor bør de ikke nære urealistiske forventninger til børnene?

²⁰ Den rette holdning til børn. Børn fortjener og har brug for at deres forældre viser dem kærlighed og opmærksomhed. Guds ord kalder børn „en arv fra Jehova“ og „en belønning“. (Salme 127:3) Jehova har givet forældre ansvaret for at tage sig af denne arv. Bibelen taler om „de træk der hører den mindreårige til“ og om ungdommens „dårskab“. (1 Korinther 13:11; Ordsprogene 22:15) Det bør derfor ikke overraske forældre hvis deres børn opfører sig dåragtigt. Børn er ikke voksne. Forældre bør ikke kræve mere af dem end deres alder, evner og familiemæssige baggrund giver rum for. — Se Første Mosebog 33:12-14.

21. Hvordan skal man ifølge Bibelen betragte og behandle aldrende forældre?

²¹ Den rette holdning til aldrende forældre. I Tredje Mosebog 19:32 står der: „Du skal rejse dig for de grå hår, og du skal tage hensyn til en gammel mand som er til stede.“ Guds lov fremmede altså respekten og agtelsen for de ældre. Dette kan være en udfordring når aldrende forældre synes at være for krævende eller er syge og måske ikke tænker så hurtigt eller har svært ved at bevæge sig. Alligevel mindes børn om „fortsat at betale et passende vederlag til deres forældre“. (1 Timoteus 5:4) Det indebærer at man behandler dem med værdighed og respekt, og måske sørger for dem økonomisk. At mishandle aldrende forældre fysisk eller på anden måde, er i direkte modstrid med Bibelen.

22. Hvilken egenskab er nødvendig for at hindre vold i hjemmet, og hvordan kan man vise den?

²² Opdyrk selvbeherskelse. I Ordsprogene 29:11 læser vi: „Tåben lader hele sin ånd fare frem, men den vise holder den i ro til det sidste.“ Hvordan kan man få herredømme over sin ånd? I stedet for at lade frustrationerne hobe sig op, bør man hurtigt få de uoverensstemmelser der måtte opstå ud af verden. (Efeserne 4:26, 27) Skynd dig væk hvis du føler at du er ved at miste selvbeherskelsen. Bed om at Guds hellige ånd vil hjælpe dig til at vise selvbeherskelse. (Galaterne 5:22, 23) Man kan måske få styr på sine følelser ved at gå en tur eller ved at dyrke en anden form for motion. (Ordsprogene 17:14, 27) Bestræb dig for at være „sen til vrede“. — Ordsprogene 14:29.

SKAL MAN BLIVE SAMMEN ELLER LADE SIG SEPARERE?

23. Hvad kan det medføre hvis et medlem af den kristne menighed gentagne gange og uden at ændre sind, giver efter for voldsomme vredesudbrud og måske mishandler sin familie fysisk?

²³ Ifølge Bibelen er ’fjendskaber, strid og vredesudbrud’ noget af det Gud fordømmer. Bibelen siger at „de der øver sådanne ting ikke skal arve Guds rige“. (Galaterne 5:19-21) Enhver der hævder at være kristen og som gentagne gange og uden at ændre sind, giver efter for voldsomme vredesudbrud og måske mishandler sin ægtefælle eller sine børn fysisk, kan blive udstødt af den kristne menighed. (Jævnfør Andet Johannesbrev 9, 10.) På den måde bliver menigheden holdt ren for voldelige personer. — 1 Korinther 5:6, 7; Galaterne 5:9.

24. (a) Hvad vælger voldsramte ægtefæller måske at gøre? (b) Hvordan kan medfølende venner og ældste støtte en voldsramt ægtefælle, men hvad bør de undlade?

²⁴ Hvordan skal en kristen der bliver slået af en voldelig ægtefælle forholde sig hvis ikke det tegner til at ville ændre sig? Nogle har af den ene eller den anden grund valgt at blive hos den voldelige ægtefælle. Andre har valgt at forlade vedkommende da de har følt at deres fysiske, mentale og åndelige helbred var i fare, ja måske har de endda følt sig truet på livet. Hvad et offer for vold i hjemmet vælger at gøre under sådanne omstændigheder, er en personlig afgørelse. (1 Korinther 7:10, 11) Venner, slægtninge eller kristne ældste som har vedkommendes ve og vel på sinde, kan tilbyde hjælp og vejledning, men de bør ikke presse den voldsramte til en bestemt afgørelse. Det er en beslutning han eller hun selv må træffe. — Romerne 14:4; Galaterne 6:5.

PROBLEMERNE VIL HØRE OP

25. Hvad er Jehovas hensigt med familien?

²⁵ Da Jehova førte Adam og Eva sammen i ægteskabet, var det på ingen måde hans hensigt at skadelige problemer som alkoholisme og vold skulle tære på familierne. (Efeserne 3:14, 15) Familien skulle være et sted hvor der rådede kærlighed og fred, og hvor hver enkelt fik sine mentale, følelsesmæssige og åndelige behov dækket. Men da synden kom ind i verden, fik familielivet hurtigt trange kår. — Jævnfør Prædikeren 8:9.

26. Hvilken fremtid venter der dem som forsøger at leve i overensstemmelse med Jehovas krav?

²⁶ Glædeligvis har Jehova ikke opgivet sin hensigt med familieordningen. Han har lovet at indføre en fredelig ny verden hvor folk „skal bo trygt, og ingen får dem til at skælve“. (Ezekiel 34:28) Til den tid vil alkoholisme og vold i hjemmet, foruden alle de andre problemer der i dag skader familielivet, være noget der hører fortiden til. Når nogen smiler vil det ikke være for at dække over deres frygt og smerte, men fordi de ’glæder sig over megen fred’. — Salme 37:11.

1, 2. Hvilket spørgsmål kan man stille når et ægteskab er under pres?

I 1988 var en italiensk kvinde ved navn Lucia meget deprimeret.a Efter ti års ægteskab lod hun sig separere på grund af gemytternes uoverensstemmelse og skulle nu opdrage sine to døtre alene. Hun havde mange gange forsøgt at få en forsoning i stand, uden at det var lykkedes. Lucia fortæller om den tid: „Jeg var overbevist om at intet kunne redde vores ægteskab.“

² Hvis du har problemer i dit ægteskab, kan du sikkert sætte dig i Lucias sted. Måske er det nået så vidt at du spekulerer på om dit ægteskab overhovedet står til at redde. I givet fald vil det være godt at overveje følgende spørgsmål: Har jeg fulgt alle de gode råd Gud har givet i Bibelen for at ægteskabet kan blive en succes? — Salme 119:105.

3. Hvordan reagerer mange fraskilte og deres familier, selv om det er blevet almindeligt at lade sig skille?

³ Når der er store spændinger mellem mand og hustru, synes man måske at det vil være lettest at opløse ægteskabet. Mange lande har oplevet en chokerende stigning i antallet af opløste familier, men nye undersøgelser har vist at en stor procentdel af de fraskilte mænd og kvinder fortryder skilsmissen. Der er desuden flere i denne kategori som har fysiske og psykiske helbredsproblemer end der er blandt dem der bevarer ægteskabet. Skilsmissebørn føler sig ofte ulykkelige og forvirrede i årevis. Det går også ud over den opløste families forældre og venner. Og hvad med Guds syn på sagen, ham der har indstiftet ægteskabet?

4. Hvordan bør man tage sig af problemerne i ægteskabet?

⁴ Som nævnt i foregående kapitler var det Guds hensigt at ægteskabet skulle vare hele livet. (1 Mosebog 2:24) Hvorfor går så mange ægteskaber da i opløsning? Det sker ikke fra den ene dag til den anden. Der er normalt nogle advarselssignaler. Små problemer i ægteskabet kan vokse sig så store at de til sidst forekommer uløselige. Men hvis sådanne uoverensstemmelser med Bibelens hjælp hurtigt ryddes af vejen, kunne mange skilsmisser undgås.

VÆR REALISTISK

5. Hvilken realistisk holdning må man have i ethvert ægteskab?

⁵ Noget der ofte skaber problemer er at den ene eller begge ægtefæller nærer urealistiske forventninger. Kærlighedsromaner, fjernsynsprogrammer, ugeblade og film kan skabe drømme og forventninger der ligger fjernt fra virkeligheden. Når disse drømme ikke går i opfyldelse kan man føle sig snydt, blive utilfreds eller måske endog bitter. Hvordan kan to ufuldkomne mennesker opnå et lykkeligt ægteskab? Det kræver en indsats at få et godt forhold til hinanden.

6. (a) Hvilket realistisk billede giver Bibelen af ægteskabet? (b) Hvad kan skabe uoverensstemmelser i et ægteskab?

⁶ Bibelen er realistisk. Den fortæller om glæderne ved ægteskabet, men advarer også om at de der gifter sig „vil få trængsel i kødet“. (1 Korinther 7:28) Som nævnt er begge ægtefæller ufuldkomne og syndige. Der er desuden forskel på deres psyke og følelsesliv, og man må også tage i betragtning at man er blevet opdraget forskelligt. Ægtepar er nogle gange uenige i pengespørgsmål og ser ikke altid ens på børneopdragelse og forholdet til svigerfamilien. Seksuelle problemer og mangel på tid til at foretage sig noget sammen, kan også skabe konflikter.b Det tager tid at løse sådanne problemer, men fat mod! Det lykkes for de fleste at finde frem til løsninger som begge kan acceptere.

FÅ TALT UD

7, 8. Hvad bør ægtefæller ifølge Bibelen gøre hvis der opstår misforståelser eller sårede følelser?

⁷ Mange har svært ved at bevare roen når det drejer sig om sårede følelser, misforståelser eller fejltrin. I stedet for blot at sige: „Jeg tror du misforstår mig,“ bliver en ægtefælle måske følelsesladet og overdriver problemet og siger: „Du tænker kun på dig selv,“ eller: „Du elsker mig ikke.“ Og da den anden ikke ønsker at begynde et skænderi, tier vedkommende stille.

⁸ Det er bedre at følge Bibelens vejledning: „Bliv vrede, men synd dog ikke; lad ikke solen gå ned mens I stadig er opbragte.“ (Efeserne 4:26) Da et ægtepar kunne fejre deres 60-års bryllupsdag, blev de spurgt hvad der var hemmeligheden ved deres lykkelige ægteskab. Manden svarede: „Vi har lært ikke at lægge os til at sove uden at vi først har fået bragt eventuelle uoverensstemmelser ud af verden, uanset hvor små de måtte forekomme.“

9. (a) Hvad er ifølge Bibelen vigtigt når man kommunikerer? (b) Hvad har ægtefæller ofte brug for, selv om det kræver mod og ydmyghed?

⁹ Når mand og hustru er uenige, må de begge ’være hurtige til at høre, langsomme til at tale, langsomme til vrede’. (Jakob 1:19) Efter at have lyttet omhyggeligt til hinanden kan det være at de begge indser at det er på sin plads at give en undskyldning. (Jakob 5:16) Det kræver mod og ydmyghed helt oprigtigt at sige: „Jeg er ked af at jeg har såret dig.“ Det vil imidlertid ikke blot hjælpe ægtepar til at løse deres problemer, men også skabe et varmt og nært forhold der vil gøre at de finder større glæde i hinandens selskab.

DEN ÆGTESKABELIGE RET

10. Hvilken beskyttelse som Paulus anbefalede de kristne i Korinth, kan også gælde en kristen i dag?

¹⁰ I et brev til korintherne anbefalede apostelen Paulus ægteskabet „på grund af den udbredte utugt“. (1 Korinther 7:2) I dag er forholdene i verden lige så dårlige som i fortidens Korinth, eller måske værre. De umoralske emner folk i verden åbent taler om, den uanstændige måde de klæder sig på, og de sensuelle historier der bringes i blade og bøger og på tv og film, har alt sammen til formål at vække urette seksuelle lidenskaber. Til korintherne, der levede i et lignende miljø, sagde apostelen Paulus: „Det er bedre at gifte sig end at være optændt af lidenskab.“ — 1 Korinther 7:9.

11, 12. (a) Hvad skylder mand og hustru hinanden, og hvad må man i den forbindelse være opmærksom på? (b) Hvad bør man gøre hvis man midlertidigt må undlade at yde hinanden den ægteskabelige ret?

¹¹ Dette understreger vigtigheden af at gifte kristne følger Bibelens befaling: „Lad manden yde hustruen hvad der tilkommer hende; og lad også hustruen gøre det samme mod manden.“ (1 Korinther 7:3) Det er værd at bemærke at der her lægges vægt på at give, ikke på at kræve. Det ægteskabelige samliv vil kun være tilfredsstillende hvis begge ægtefæller er interesserede i den andens velfærd. For eksempel påbyder Bibelen ægtemænd at behandle deres hustruer „i overensstemmelse med kundskab“. (1 Peter 3:7) Dette gælder især i forbindelse med at give og modtage den ægteskabelige ret. Hvis en hustru ikke behandles hensynsfuldt, kan det være svært for hende at finde glæde ved denne side af ægteskabet.

¹² Der kan være tider hvor ægtefæller må unddrage hinanden den ægteskabelige ret. For hustruens vedkommende kan det være på bestemte tidspunkter i løbet af måneden eller når hun er meget træt. (Jævnfør Tredje Mosebog 18:19.) For mandens vedkommende kan det være når han for eksempel må tage sig af et alvorligt problem på sit arbejde og er følelsesmæssigt tappet. Det vil være bedst at man åbent drøfter situationen når man midlertidigt og „efter gensidigt samtykke“ må undlade at yde ægtefællen den ægteskabelige ret. (1 Korinther 7:5) Det vil hindre begge parter i at drage forkerte konklusioner. Hvis en hustru med overlæg unddrager sin mand den ægteskabelige ret, eller en mand bevidst undlader at vise hensyn i samlivet, kan det udsætte ægtefællen for fristelse og skabe problemer i ægteskabet.

13. Hvordan kan kristne arbejde på at bevare en ren tankegang?

¹³ De af Guds tjenere der er gift må, ligesom alle andre kristne, undgå pornografi, da det kan skabe urene og unaturlige ønsker. (Kolossenserne 3:5) De må også vogte deres tanker og handlinger når de omgås det modsatte køn. Jesus sagde advarende: „Enhver der bliver ved med at se på en kvinde for at begære hende, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte.“ (Mattæus 5:28) Ved at følge Bibelens vejledning vedrørende det seksuelle, skulle det være muligt for ægtepar at undgå at lade sig friste til at begå ægteskabsbrud. De vil kunne glæde sig over det seksuelle samliv og betragte kønslivet som en gave fra ægteskabets indstifter, Jehova Gud. — Ordsprogene 5:15-19.

DE BIBELSKE GRUNDE TIL SKILSMISSE

14. Hvilken sørgelig situation opstår af og til, og hvorfor?

¹⁴ I de fleste kristne ægteskaber vil det heldigvis være muligt at løse de problemer der måtte opstå. Men ikke i alle tilfælde. Da mennesker er syndige og vi lever i en fordærvet verden der styres af Satan, vil nogle ægteskaber være på vej til at gå i opløsning. (1 Johannes 5:19) Hvordan bør kristne forholde sig i en sådan prøvende situation?

15. (a) Hvad er ifølge Bibelen den eneste gyldige årsag til skilsmisse der giver én mulighed for at gifte sig igen? (b) Hvorfor har nogle valgt at blive boende sammen med en ægtefælle der har været utro?

¹⁵ Som nævnt i kapitel 2, er utugt den eneste bibelske grund til skilsmisse der giver én mulighed for at gifte sig igen.c (Mattæus 19:9) Hvis du har klare beviser på at din ægtefælle har været utro, må du træffe en vanskelig beslutning. Vil du fortsætte ægteskabet eller vil du lade dig skille? Der er ingen faste regler. Nogle kristne har af hjertet tilgivet en ægtefælle der oprigtigt har angret, og det er siden gået godt i ægteskabet. Andre har valgt ikke at lade sig skille for børnenes skyld.

16. (a) Hvad har fået nogle til at lade sig skille fra en utro ægtefælle? (b) Hvorfor bør andre ikke kritisere den afgørelse den uskyldige ægtefælle træffer, hvad enten vedkommende vælger at lade sig skille eller ej?

¹⁶ I nogle tilfælde medfører den syndige handling imidlertid graviditet eller en seksuelt overført sygdom. Eller der kan være tale om seksuelle overgreb mod et barn, der så må beskyttes mod en uterlig far eller mor. Der er således meget at tage i betragtning før man træffer en afgørelse. Men hvis du får kendskab til din ægtefælles utroskab og I derefter genoptager det seksuelle samliv, viser du at du har tilgivet din ægtefælle og ønsker at fortsætte ægteskabet. Så er det ikke længere muligt at opnå en bibelsk gyldig skilsmisse med mulighed for at gifte sig igen. Ingen bør blande sig i din afgørelse og forsøge at påvirke dig, og ingen bør kritisere din beslutning. Det er dig der må leve med konsekvenserne af det valg du træffer. „Enhver skal bære sin egen ansvarsbyrde.“ — Galaterne 6:5.

ÅRSAGER TIL SEPARATION

17. Hvilke begrænsninger er der ifølge Bibelen forbundet med separation eller skilsmisse hvis der ikke er tale om utugt?

¹⁷ Findes der situationer hvor man kan lade sig separere eller måske skille fra en ægtefælle uden at vedkommende har begået utugt? Ja, men i sådanne tilfælde er en kristen ikke fri til at søge at blive gift med en tredje part. (Mattæus 5:32) Bibelen giver altså rum for separation, men siger at den der går skal „forblive ugift eller også forlige sig med sin mand“. (1 Korinther 7:11) I hvilke ekstreme tilfælde kan det synes tilrådeligt at lade sig separere?

18, 19. Hvilke ekstreme situationer kan få en ægtefælle til at overveje det tilrådelige i at lade sig juridisk separere eller skille, selv om det ikke vil være muligt at gifte sig igen?

¹⁸ En familie kommer måske i den yderste nød på grund af mandens dovenskab og dårlige vaner.d Han spiller måske alle familiens penge op, eller bruger dem på stof- eller alkoholmisbrug. Bibelen siger: „Hvis nogen ikke sørger for . . . dem som er medlemmer af hans husstand, har han fornægtet troen og er værre end én uden tro.“ (1 Timoteus 5:8) Hvis en sådan mand nægter at ændre kurs, og måske oven i købet finansierer sine laster ved at tage de penge hans kone tjener, vælger hun måske at beskytte sig selv og børnene ved en juridisk gyldig separation.

¹⁹ Man kan også overveje separation hvis en ægtefælle er ekstremt voldelig, og måske gentagne gange slår sin partner i et sådant omfang at der er fare for vedkommendes liv og helbred. Hvis en ægtefælle konstant forsøger at tvinge sin partner til at overtræde Guds bud, kan den truede ægtefælle også overveje separation, især hvis det er nået så vidt at vedkommendes åndelige sundhed er i fare. Den ægtefælle der er i fare, når måske til den konklusion, at den eneste måde hvorpå han eller hun kan ’adlyde Gud som hersker mere end mennesker’ er ved at opnå en juridisk separation. — Apostelgerninger 5:29.

20. (a) Hvad kan modne venner og ældste gøre hvis en familie er ved at gå i opløsning, og hvad bør de undlade? (b) Hvad bør man ikke bruge Bibelens omtale af separation og skilsmisse som en undskyldning for?

²⁰ Når en ægtefælle udsættes for ekstrem vold, bør ingen lægge pres på den uskyldige ægtefælle for at få vedkommende til at lade sig separere eller til at blive hos den anden. Modne venner og ældste kan tilbyde støtte og bibelsk vejledning, men de har ikke kendskab til alt hvad der foregår mellem mand og hustru. Det kan kun Jehova se. En kristen hustru vil selvfølgelig ikke ære Guds ægteskabsordning hvis hun bruger dårlige undskyldninger for at slippe ud af et ægteskab. Men varer den farlige situation ved, bør ingen kritisere hende hvis hun vælger at lade sig separere. Det samme gælder for en kristen mand der søger separation. „Vi skal jo alle træde frem for Guds dommersæde.“ — Romerne 14:10.

HVORDAN ET OPLØST ÆGTESKAB BLEV REDDET

21. Hvilken erfaring viser at Bibelens vejledning vedrørende ægteskabet duer?

²¹ Tre måneder efter at Lucia, som er omtalt i indledningen, blev separeret fra sin mand, mødte hun Jehovas vidner og begyndte at studere Bibelen med dem. Hun fortæller: „Til min store overraskelse gav Bibelen nogle praktiske løsninger på mit problem. Efter blot en uges studium ønskede jeg straks at få genoprettet et godt forhold til min mand. I dag kan jeg sige at Jehova ved hvordan man redder et ægteskab der er i krise, for hans lære hjælper ægtefæller til at vise hinanden respekt. Det er ikke sandt, som nogle siger, at Jehovas vidner splitter familier. I mit tilfælde skete der præcis det modsatte.“ Lucia lærte at anvende Bibelens principper i sit liv.

22. Hvad kan alle ægtepar være forvissede om?

²² Lucia er ingen undtagelse. Ægteskabet bør være en velsignelse, ikke en byrde. For at det kan være tilfældet har Jehova tilvejebragt den bedste ægteskabsvejledning der findes, nemlig sit dyrebare ord. Bibelen kan gøre „den uerfarne vís“. (Salme 19:7-11) Den har reddet mangt et ægteskab der har været ved at gå i opløsning, og den har hjulpet mange andre der har haft alvorlige problemer. Alle ægtepar kan nære fuld tillid til den ægteskabsvejledning Jehova Gud har tilvejebragt, for den virker.

1, 2. (a) Hvilke forandringer indtræffer med alderen? (b) Hvordan bevarede gudfrygtige mennesker på Bibelens tid glæden trods alderdom?

DER indtræffer mange forandringer efterhånden som man bliver ældre. Man overkommer ikke længere så meget. Et blik i spejlet afslører rynker, at håret er blevet tyndere eller er ved at blive gråt. Man får måske også sværere ved at huske. Når børnene gifter sig, bliver familien større, og endnu større når der kommer børnebørn. For nogle vil det at man holder op på sit verdslige arbejde betyde et helt nyt livsmønster.

² Det kan afgjort være en prøvelse at blive ældre. (Prædikeren 12:1-8) Her kan det måske hjælpe at tænke på nogle af Guds tjenere på Bibelens tid. Skønt de til sidst blev indhentet af døden, havde de tilegnet sig både visdom og forstand, hvilket gav dem stor tilfredshed på deres gamle dage. (1 Mosebog 25:8; 35:29; Job 12:12; 42:17) Hvordan bar de sig ad med at bevare glæden selv om de blev ældre? Ved at leve efter de principper vi i dag finder nedskrevet i Bibelen. — Salme 119:105; 2 Timoteus 3:16, 17.

3. Hvilken vejledning gav Paulus ældre mænd og kvinder?

³ I sit brev til Titus gav apostelen Paulus god vejledning til dem der er ved at blive ældre. Han skrev: „Lad ældre mænd være mådeholdne i vaner, alvorlige, sunde i sindet, sunde i troen, i kærligheden, i udholdenheden. Lad på samme måde ældre kvinder være ærbødige i adfærd, ikke bagtaleriske, ikke afhængige af megen vin, lærere i hvad der er godt.“ (Titus 2:2, 3) At følge disse ord kan hjælpe os til at klare de udfordringer der er forbundet med at blive ældre.

TILPAS DIG DINE BØRNS UAFHÆNGIGHED

4, 5. Hvordan reagerer mange forældre når deres børn flytter hjemmefra, og hvordan tilpasser nogle sig den nye situation?

⁴ Man må lære at tilpasse sig nye situationer. Det gælder især når børnene flytter hjemmefra og bliver gift. For mange forældre er det den første påmindelse om at de er ved at blive gamle. Som forældre glæder man sig naturligvis over at ens børn er blevet voksne, men samtidig er man bekymret for om man har gjort hvad man kunne for at forberede børnene til at stå på egne ben. Man savner måske også at have dem omkring sig.

⁵ Det er forståeligt at forældre fortsætter med at bekymre sig om deres børns velfærd, selv efter at børnene er rejst hjemmefra. „Hvis blot jeg kunne høre fra dem rigtig tit, så jeg var sikker på at de havde det godt — det ville gøre mig glad,“ siger en mor. En far fortæller: „Det var en meget svær tid for os da vores datter flyttede hjemmefra. Hun efterlod et stort tomrum i familien, for vi havde altid været sammen om tingene.“ Hvordan har forældre lært at leve med at børnene ikke længere bor hjemme? I mange tilfælde ved at begynde at hjælpe andre.

6. Hvad vil hjælpe forældre til at bevare det rette perspektiv hvad angår forholdet til deres gifte børn?

⁶ Når børnene bliver gift, ændrer forældrenes rolle sig. I Første Mosebog 2:24 står der: „En mand [forlader] sin fader og sin moder, og han skal holde sig til sin hustru, og de skal blive ét kød.“ Når forældrene anerkender Guds principper for ledelse og god orden, vil det hjælpe dem til at bevare det rette perspektiv. — 1 Korinther 11:3; 14:33, 40.

7. Hvilken god indstilling opdyrkede en far da hans døtre flyttede hjemmefra?

⁷ Efter at et ægtepars to døtre havde giftet sig og var flyttet hjemmefra, følte parret et tomrum i deres liv. Til at begynde med nærede faderen modvilje mod sine svigersønner. Men efter at have tænkt lidt over ledelsens princip, forstod han at det nu var døtrenes mænd der havde ansvaret for hans piger. Når døtrene bad faderen om råd, spurgte han dem derfor hvad deres mænd mente, og søgte derefter at støtte mændenes afgørelse så godt han kunne. I dag betragter hans svigersønner ham som en ven og er glade for hans råd.

8, 9. Hvordan har nogle forældre tilpasset sig deres voksne børns selvstændighed?

⁸ Men hvad nu hvis de nygifte, uden at der er tale om noget ubibelsk, ikke lige gør det forældrene mener er bedst? Et ægtepar med børn der er gift, har sagt: „Vi hjælper dem altid til at forstå Jehovas indstilling til tingene, og selv om vi ikke er enige med dem i den afgørelse de træffer, accepterer vi den og giver dem vores støtte og opmuntring.“

⁹ I visse asiatiske lande har mange mødre særdeles svært ved at acceptere deres sønners selvstændighed. Men hvis de respekterer teokratisk orden og ledelsens princip, vil de opdage at det mindsker deres gnidninger med svigerdøtrene. En kristen kvinde har givet udtryk for at det at hendes sønner er rejst hjemmefra, har givet hende „grund til stadig større taknemmelighed“. Hun glæder sig nu over at de er i stand til at tage sig af deres egen familie. Det har desuden lettet den fysiske og psykiske byrde der er forbundet med at hun og hendes mand bliver ældre.

GIV ÆGTESKABET NYT LIV

10, 11. Hvilken bibelsk vejledning vil hjælpe en til at undgå nogle af de snarer der kan være forbundet med at blive midaldrende?

¹⁰ Det er forskelligt hvordan folk reagerer på at blive midaldrende. Nogle mænd begynder at klæde sig anderledes for at se yngre ud. Mange kvinder bekymrer sig over de forandringer overgangsalderen medfører. Sørgeligt nok gør nogle midaldrende deres ægtefælle vred eller jaloux ved at flirte med yngre personer af det modsatte køn. Men gudfrygtige ældre mænd er „sunde i sindet“ og holder urette ønsker i ave. (1 Peter 4:7) Modne kvinder arbejder ligeledes på at bevare et stabilt ægteskab, af kærlighed til deres mand og fordi de ønsker at behage Jehova.

¹¹ Under inspiration priste kong Lemuel ’den dygtige hustru’ der gengælder sin mand „med godt, og ikke med ondt, alle sine levedage“. En kristen ægtemand vil ikke glemme at hans kone kæmper med at klare den følelsesmæssige belastning hun måske oplever i livets midte. Hans kærlighed vil få ham til at ’prise hende’. — Ordsprogene 31:10, 12, 28.

12. Hvordan kan ægtepar få et nærmere forhold til hinanden som årene går?

¹² I de travle år med børneopdragelse har I sikkert begge gladeligt tilsidesat jeres personlige ønsker for at tilgodese børnenes behov. Efter at de er flyttet hjemmefra er tiden inde til at lægge vægt på andre ting i ægteskabet. „Efter at mine døtre flyttede hjemmefra var det som om min kone og jeg genoplevede forlovelsestiden,“ fortæller en mand. En anden ægtemand har sagt: „Vi holder øje med hinandens helbred og minder hinanden om at vi har brug for motion.“ For ikke at føle sig ensomme viser dette ægtepar andre i menigheden gæstfrihed. Ja, det medfører stor glæde at interessere sig for andre, og frem for alt har det Jehovas behag. — Filipperne 2:4; Hebræerne 13:2, 16.

13. Hvilken betydning har det at ægtefolk taler åbent og ærligt med hinanden også når de bliver ældre?

¹³ Tillad ikke at der opstår en kommunikationskløft mellem dig og din ægtefælle. Vær åbne over for hinanden. (Ordsprogene 17:27) „Vi lærer hinanden bedre at kende ved at være omsorgsfulde og tage hensyn til hinanden,“ har en ægtemand sagt. Hans kone siger samstemmende: „Efterhånden som vi er kommet lidt op i årene er vi blevet glade for at hygge os over en kop te, snakke med hinanden og i det hele taget være sammen om tingene.“ Når I er åbne og ærlige over for hinanden, vil det være med til at styrke det ægteskabelige bånd, så I kan modstå alle Satans forsøg på at ødelægge jeres ægteskab.

GLÆD DIG OVER BØRNEBØRNENE

14. Hvilken rolle spillede Timoteus’ mormor åbenbart under hans opvækst?

¹⁴ Børnebørn er de ældres „krone“. (Ordsprogene 17:6) Børnebørnenes livlige selskab kan virke meget forfriskende. Bibelen taler positivt om Lois, en mormor der, sammen med sin datter Eunike, fortalte sit lille barnebarn Timoteus om sin tro. Han voksede derfor op i forvisningen om at både hans mor og mormor glædede sig over sandheden fra Bibelen. — 2 Timoteus 1:5; 3:14, 15.

15. Hvilken værdifuld hjælp kan bedsteforældre yde deres børnebørn, men hvad bør de undgå?

¹⁵ Her er der altså et særligt område hvor bedsteforældre kan yde et vigtigt bidrag. I har allerede undervist jeres egne børn om Jehovas hensigter. Nu har I også mulighed for at være med til at oplære den næste generation. Mange små børn er begejstrede for at lære bibelhistorie af deres bedsteforældre. I overtager naturligvis ikke faderens ansvar for at indprente sandheden fra Bibelen i sine børn. (5 Mosebog 6:7) Men I kan supplere denne undervisning. I kan bede ligesom salmisten: „End ikke som gammel og gråhåret må du forlade mig, Gud, før jeg har fortalt næste generation om din arm, alle som kommer, om din styrke.“ — Salme 71:18; 78:5, 6.

16. Hvordan kan bedsteforældre undgå at blive årsag til at der opstår spændinger i familien?

¹⁶ Sørgeligt nok forkæler nogle bedsteforældre de små i en sådan grad at der opstår spændinger mellem bedsteforældrene og deres voksne børn. Jeres oprigtige venlighed vil måske gøre at børnebørnene har lettere ved at betro jer et eller andet de ikke har lyst til at tale med deres forældre om. Nogle gange håber børnene at deres overbærende bedsteforældre vil tage deres parti mod forældrene. I givet fald vil det være klogt at opmuntre børnebørnene til at få talt ud med deres forældre. I kan forklare dem at det vil glæde Jehova. (Efeserne 6:1-3) Om nødvendigt kan I tilbyde at gøre det lettere for børnene ved at I taler med forældrene først. Fortæl åbent dine børnebørn om hvad du har lært i årenes løb. De kan have gavn af din ærlighed og oprigtighed.

TILPAS JER EFTERHÅNDEN SOM I BLIVER ÆLDRE

17. Hvad kan aldrende kristne ligesom salmisten være besluttede på?

¹⁷ Som årene går opdager man at man ikke kan gøre alt det man før har gjort eller det man kunne tænke sig at gøre. Hvordan lærer man at affinde sig med aldringsprocessen? Man føler sig måske som en trediveårig, men kaster man et blik i spejlet viser det noget andet. Tab ikke modet af den grund. Salmisten bønfaldt Jehova: „Kast mig ikke bort i alderdommens tid; forlad mig ikke når min kraft svinder hen.“ Beslut dig til at efterligne salmisten, der sagde: „Jeg vil vente uophørligt, og jeg vil øge al lovsangen til dig.“ — Salme 71:9, 14.

18. Hvordan kan modne kristne gøre klogt brug af den tid de får til rådighed når de ophører med deres verdslige arbejde?

¹⁸ Mange har i forvejen indstillet sig på at ville øge lovsangen til Jehova når de ophører med deres verdslige arbejde. „Jeg planlagde hvad jeg ville gøre når vores datter var færdig med skolen,“ fortæller en far der i dag er pensionist. „Jeg besluttede at begynde i heltidstjenesten og solgte min forretning for at blive fri til at tjene Jehova i større omfang. Jeg bad desuden om Guds ledelse.“ Hvis du nærmer dig pensionsalderen kan du hente trøst i følgende forsikring fra vor store Skaber: „Til jeres alderdom er jeg den samme; og til hårene gråner er det mig der bærer byrden.“ — Esajas 46:4.

19. Hvilken vejledning får de der er ved at komme op i årene?

¹⁹ Det kan være svært at vænne sig til at man ikke skal passe et verdsligt arbejde. Apostelen Paulus rådede ældre mænd til at være „mådeholdne i vaner“. Det kræver selvbeherskelse ikke at lade sig friste til at føre en magelig tilværelse. Måske er der endnu større behov for at bringe tilværelsen i faste rammer og udvise selvdisciplin efter at man har trukket sig ud af arbejdsmarkedet. Vær derfor travlt beskæftiget „idet I altid har rigeligt at gøre i Herrens gerning og idet I ved at jeres arbejde ikke er forgæves i forbindelse med Herren“. (1 Korinther 15:58) Udvid jeres aktiviteter så I kan hjælpe andre. (2 Korinther 6:13) Mange kristne gør dette ved nidkært at forkynde den gode nyhed i et tempo de kan klare. Forbliv „sunde i troen, i kærligheden, i udholdenheden“ efterhånden som I bliver ældre. — Titus 2:2.

NÅR MAN MISTER SIN ÆGTEFÆLLE

20, 21. (a) Hvad kan til sidst skille ægtefæller i denne tingenes ordning? (b) Hvilket godt eksempel satte Anna for dem der har mistet en ægtefælle?

²⁰ I den nuværende tingenes ordning er det en sørgelig kendsgerning at døden til sidst skiller ægtefolk. Kristne der er blevet alene er klar over at ægtefællen sover i døden og er forvissede om at de vil få ham eller hende at se igen. (Johannes 11:11, 25) Men tabet volder alligevel stor sorg. Hvordan kan den efterladte klare denne tid?a

²¹ Det vil være en hjælp at genkalde sig en person fra Bibelen ved navn Anna. Hun var blevet enke efter blot syv års ægteskab, og på det tidspunkt hun omtales er hun 84 år gammel. Hun har sikkert sørget da hun mistede sin mand. Hvordan kom hun igennem den svære tid? Der siges at hun ydede Jehova Gud hellig tjeneste i templet nat og dag. (Lukas 2:36-38) En sådan tilværelse med tjeneste og bøn var uden tvivl en stor hjælp for denne enke til at klare sorgen og ensomhedsfølelsen.

22. Hvordan har nogle enker og enkemænd klaret ensomheden?

²² „Det sværeste for mig har været at jeg ikke længere har en ægtefælle at tale med,“ forklarer en 72-årig kvinde der blev enke for ti år siden. „Min mand var god til at lytte. Vi talte om det der foregik i menigheden og om det vi udrettede i den kristne forkyndelse.“ En anden enke fortæller: „Man siger at tiden læger alle sår, men jeg synes det er mere rigtigt at sige at det er det man bruger tiden på, der får sårene til at læges. Man er bedre i stand til at hjælpe andre.“ En 67-årig enkemand siger samstemmende: „Noget der virkelig kan hjælpe en til at bearbejde sorgen, er at give af sig selv når andre har brug for trøst.“

SKATTET AF GUD I EN HØJ ALDER

23, 24. Hvilken stor trøst giver Bibelen de ældre, især dem der har mistet en ægtefælle?

²³ Selv når man mister en elsket ægtefælle i døden forbliver Jehova dog trofast, et sikkert tilflugtssted. Fortidens kong David sang: „Én ting har jeg bedt Jehova om, det stræber jeg efter: at måtte bo i Jehovas hus alle mit livs dage, for at betragte Jehovas liflighed og nyde synet af hans tempel.“ — Salme 27:4.

²⁴ „Vis de enker ære som virkelig er enker,“ skrev apostelen Paulus. (1 Timoteus 5:3) Den efterfølgende vejledning viser at værdige enker uden nære slægtninge kan have haft behov for materiel støtte fra menigheden. Men at vise nogen ære vil også sige at man sætter pris på dem. Gudfrygtige enker og enkemænd kan hente stor trøst i bevidstheden om at Jehova elsker dem og vil holde dem oppe. — Jakob 1:27.

25. Hvad bør fortsat være de ældres mål?

²⁵ „Gamle mænds prydelse er deres grå hår,“ siger Guds inspirerede ord. De er „en hæderskrone når de findes på retfærdigheds vej“. (Ordsprogene 16:31; 20:29) Fortsæt derfor med at lade tjenesten for Jehova komme først i dit liv, hvad enten du er gift eller atter er blevet enlig. Så vil du skabe dig et godt navn hos Gud nu, samt have udsigt til evigt liv i en verden hvor den smerte der er forbundet med alderdommen vil høre fortiden til. — Salme 37:3-5; Esajas 65:20.

1. Hvad kan vi takke vore forældre for, og hvad bør det få os til at gøre og føle?

„HØR på din fader som avlede dig, og foragt ikke din moder fordi hun er gammel,“ skrev vismanden for længe siden. (Ordsprogene 23:22) ’Jeg kunne da aldrig finde på at foragte mine forældre,’ siger du måske. Nej, de fleste elsker deres forældre højt. Vi véd at vi skylder dem meget. Først og fremmest fordi de har givet os livet. Jehova er ganske vist livets kilde, men uden vore forældre ville vi ikke have været til. Vi kan ikke give vore forældre noget der er lige så dyrebart som livet. Tænk også på den selvopofrende og dybe kærlighed de har vist os, det de har ofret på os, og den store omsorg vi har fået under opvæksten. Det er derfor rimeligt at Guds ord giver følgende vejledning: „Ær din fader og moder . . . for at det kan gå dig godt og du må leve lang tid på jorden.“ — Efeserne 6:2, 3.

DE FØLELSESMÆSSIGE BEHOV

2. Hvordan kan voksne børn betale „et passende vederlag“ til deres forældre?

² Apostelen Paulus skrev til de kristne: ’Lad først børn eller børnebørn lære at vise gudhengivenhed over for deres egen husstand og fortsat at betale et passende vederlag til deres forældre og bedsteforældre, for dette er velbehageligt i Guds øjne.’ (1 Timoteus 5:4) Voksne børn yder „et passende vederlag“ ved at vise værdsættelse af den kærlighed og omsorg deres forældre og bedsteforældre i årevis har vist dem. De må forstå at ældre, ligesom alle andre, ofte har et desperat behov for kærlighed og for at blive forsikret om at nogen holder af dem. Ligesom alle andre må de føle sig værdsat. De har behov for at mærke at deres liv stadig har et formål.

3. Hvordan kan vi ære vore forældre og bedsteforældre?

³ Vi kan altså ære vore forældre og bedsteforældre ved at lade dem vide at vi holder af dem. (1 Korinther 16:14) Hvis ikke vi bor sammen med vore forældre, må vi huske at det kan betyde meget for dem at vi lader høre fra os. Et opmuntrende brev, en telefonopringning eller et besøg kan i høj grad bidrage til deres glæde. Miyo, der bor i Japan, skrev da hun var 82 år gammel: „Min datter [der er gift med en rejsende tilsynsmand] har sagt til mig: ’Mor, prøv i tankerne at følge os på vore rejser.’ Hun sender mig deres rejserute og telefonnummer for hver uge, og så kan jeg studere mit landkort og sige: ’Nu er de her!’ Jeg takker altid Jehova for den velsignelse det er at have et sådant barn.“

MATERIEL HJÆLP

4. Hvilken religiøs tradition blandt jøderne kunne medføre at man behandlede sine aldrende forældre hjerteløst?

⁴ Kan det at ære sine forældre også indebære at man sørger for deres materielle behov? Ja, det kan det ofte. På Jesu tid holdt jødernes religiøse ledere den tradition i hævd at hvis man erklærede at ens penge eller ejendele var ’en gave der var viet til Gud’, behøvede man ikke at bruge dem til at sørge for sine forældre. (Mattæus 15:3-6) Hvor hårdhjertet! Faktisk opmuntrede disse religiøse ledere ikke folk til at ære deres forældre, men til at behandle dem med foragt ved selvisk at lukke øjnene for deres behov. Sådan ønsker vi ikke at optræde. — 5 Mosebog 27:16.

5. Hvorfor kan dét at ære sine aldrende forældre indebære at man også støtter dem økonomisk, selv om staten i nogle lande yder hjælp?

⁵ I mange lande yder staten i dag en vis økonomisk hjælp til de ældre og sørger måske for at de får føde, klæder og husly. Dertil kommer at de ældre måske selv har været i stand til at lægge noget til side til deres alderdom. Men hvis disse ressourcer slipper op eller er utilstrækkelige, ærer børnene deres forældre ved at gøre hvad de kan for at dække forældrenes behov. Det at tage sig af sine aldrende forældre er i virkeligheden et vidnesbyrd om ens gudhengivenhed, ens kærlighed til Jehova Gud, der har indstiftet familieordningen.

KÆRLIGHED OG SELVOPOFRELSE

6. Hvad har nogle gjort for at kunne passe deres forældre?

⁶ Mange voksne børn har kærligt og selvopofrende taget sig af deres svagelige forældre. Nogle har taget dem hjem til sig eller er flyttet hen i nærheden af hvor de bor. Andre er flyttet ind hos deres forældre. Sådanne ordninger har ofte vist sig at være til gavn for både forældre og børn.

7. Hvorfor bør man undgå at træffe forhastede beslutninger i forbindelse med aldrende forældre?

⁷ I nogle tilfælde er det dog ikke gået så godt. Hvorfor ikke? Måske fordi afgørelserne er blevet truffet for hurtigt eller udelukkende har bygget på følelser. „Den kloge overvejer sine skridt,“ siger Bibelen meget rigtigt. (Ordsprogene 14:15) Hvis for eksempel din mor er kommet op i årene og har svært ved at bo alene, forestiller du dig måske at det vil være bedst for hende at bo hos jer. Men for at ’overveje sine skridt’ er der nogle ting man må have gjort sig klart: Hvad er hendes reelle behov? Findes der offentlige støtteordninger der tilbyder en acceptabel alternativ løsning? Ønsker hun at flytte? Hvordan vil det i givet fald berøre hendes tilværelse? Bliver hun nødt til at rejse væk fra sine venner? Hvordan kunne dette berøre hende følelsesmæssigt? Har du talt det igennem med hende? Hvordan vil det berøre dig selv, din ægtefælle eller dine børn? Hvis din mor har brug for pleje, hvem vil så kunne yde den? Kan opgaverne fordeles? Har du drøftet sagen med alle der bliver direkte berørt?

8. Hvor kan man eventuelt hente råd når man skal afgøre hvordan man kan hjælpe sine gamle forældre?

⁸ Eftersom alle voksne børn i en familie har ansvar for at vise forældrene omsorg, kan det være klogt at holde et familieråd, sådan at man kan være fælles om at træffe afgørelserne. Det kan også være en hjælp at tale med de ældste i den kristne menighed eller med venner der har stået i en lignende situation. Bibelen siger: „Planer mislykkes når der ikke er fortroligt samråd, men når der er mange rådgivere gennemføres de.“ — Ordsprogene 15:22.

VÆR MEDFØLENDE OG FORSTÅENDE

9, 10. (a) Hvilket hensyn må man vise de ældre? (b) Hvilket hensyn bør voksne børn altid vise deres forældre, uanset hvilke skridt de tager for at hjælpe dem?

⁹ Det kræver empati og forståelse at ære sine aldrende forældre. Med årene kan ældre få sværere ved at gå. Hukommelsen og appetitten er måske heller ikke som før. Nogle kan have brug for hjælp. Ofte bliver børnene beskyttende og forsøger at råde deres forældre. Men de må ikke glemme at de har at gøre med voksne mennesker der har et helt livs erfaring og visdom, og som har klaret sig selv og truffet deres egne afgørelser. Deres identitet og selvrespekt er måske nært forbundet med deres rolle som forældre og selvstændige mennesker. Forældre der føler at deres liv styres af deres børn, kan blive deprimerede og forbitrede. Nogle afviser eller modarbejder måske det de oplever som et forsøg på at tage deres selvstændighed fra dem.

¹⁰ Der er ingen nemme løsninger på sådanne problemer, men det vil være betænksomt at lade aldrende forældre tage vare på sig selv og træffe deres egne beslutninger i videst muligt omfang. Det er klogt ikke at beslutte hvad der vil være bedst for ens forældre uden først at have talt med dem om det. De har måske allerede mistet meget. Lad dem derfor beholde det de stadig har. Du vil sikkert opdage at jo mindre du forsøger at styre dine forældres tilværelse, jo bedre bliver forholdet imellem jer. De vil blive lykkeligere, og det samme vil du. Selv hvis det er nødvendigt at insistere på visse ting der vil gavne dem, er dét at ære sine forældre ensbetydende med at man viser dem den respekt de fortjener. Guds ord giver følgende vejledning: „Du skal rejse dig for de grå hår, og du skal tage hensyn til en gammel mand som er til stede.“ — 3 Mosebog 19:32.

BEVAR DEN RETTE INDSTILLING

11-13. Hvordan kan voksne børn der ikke har haft et godt forhold til deres forældre under opvæksten, klare den udfordring det er at tage sig af dem når de bliver gamle?

¹¹ Nogle gange kan det være svært for voksne børn at ære deres aldrende forældre på grund af det forhold de har haft til dem under opvæksten. Det kan være at din far har været kold og ukærlig eller din mor dominerende og streng. Du føler dig måske stadig frustreret, vred eller såret fordi de ikke har været sådan som du kunne have ønsket det. Kan man få bugt med sådanne følelser?a

¹² Basse, der er opvokset i Finland, fortæller: „Min stedfar havde været SS-officer i Nazityskland. Han mistede let besindelsen og så var han farlig. Han har ofte gennembanket min mor for øjnene af mig. Engang han var vred på mig, slog han mig i ansigtet med sin livrem. Spændet ramte mig så hårdt at jeg blev kastet omkuld på sengen.“

¹³ Der var dog også en anden side af sagen. Basse fortæller videre: „Han var samtidig en slider og sparede ikke sig selv for at forsørge familien. Han viste mig aldrig en faders kærlighed, men jeg var klar over at han selv havde lidt følelsesmæssig overlast. Han var kun et barn da hans mor smed ham ud hjemmefra. Under opvæksten lærte han at bruge næverne, og allerede som ganske ung blev han sendt i krig. Til en vis grad forstod jeg ham, og jeg bebrejdede ham ikke. Da jeg blev ældre besluttede jeg mig for at hjælpe ham mest muligt så længe han levede. Det var ikke let, men jeg gjorde hvad jeg kunne. Jeg forsøgte at være en god søn til det sidste, og jeg tror også at han betragtede mig som sådan.“

14. Hvilket skriftsted gælder i alle situationer, også i dem der opstår når man passer sine gamle forældre?

¹⁴ Følgende bibelske vejledning gælder også i familiespørgsmål: „[Ifør] jer inderlig medfølelse, venlighed, ydmyghed, mildhed og langmodighed. Bliv ved med at affinde jer med hinanden og frit at tilgive hinanden hvis nogen har en grund til klage imod en anden. Ligesom Jehova frit har tilgivet jer, sådan skal I også gøre.“ — Kolossenserne 3:12, 13.

PLEJERNE HAR SELV BRUG FOR OMSORG

15. Hvorfor kan det nogle gange være hårdt at tage sig af sine forældre?

¹⁵ Det kræver en stor indsats at pleje svagelige forældre. Der er mange opgaver at løse, og arbejdsdagen er lang — for ikke at tale om det ansvar der følger med. Men den følelsesmæssige belastning er ofte det sværeste. Det er fortvivlende at se sine forældre blive så syge eller senile at de ikke længere kan klare sig selv. Sandy fra Puerto Rico fortæller: „Min mor var hjertet i vores familie. Det var en smertelig oplevelse at pleje hende. Først begyndte hun at halte, så måtte hun bruge stok, så gangstol, og til sidst kørestol. Siden gik det ned ad bakke. Hun fik knoglekræft og krævede døgnpleje. Vi badede hende, madede hende og læste højt for hende. Det var en meget svær tid, især følelsesmæssigt. Da jeg forstod at min mor var døende græd jeg, for jeg holdt så meget af hende.“

16, 17. Hvilke råd kan hjælpe dem der plejer deres forældre, til at bevare en ligevægtig holdning til tingene?

¹⁶ Hvad kan man gøre hvis man har gamle forældre og befinder sig i en lignende situation? Man vil have stor gavn af at søge hjælp hos Jehova ved at læse i Bibelen og ved at henvende sig til ham i bøn. (Filipperne 4:6, 7) Rent praktisk vil det være godt at man får en varieret kost og forsøger at få tilstrækkeligt med søvn. Så vil man både fysisk og psykisk være bedre i stand til at pleje den syge. Det vil være godt hvis man fra tid til anden kan få et afbræk i den daglige rutine. Selv om det måske ikke er muligt at tage ferie, er det klogt at sætte nogen tid af til afslapning. Måske kan man få andre til at være hos den syge når man har brug for at have fri.

¹⁷ Det er ikke usædvanligt at man som plejer nærer urimelige forventninger til sig selv. Men bliv ikke skyldbetynget over det du ikke kan klare. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at forældrene kommer på et plejehjem. Hvis du vælger selv at passe dine forældre, bør du ikke stille urimelige krav til dig selv. Du må afveje dine forældres behov med de behov dine børn, din ægtefælle og du selv har.

STYRKE UD OVER DET NORMALE

18, 19. Hvad har Jehova lovet, og hvilken erfaring viser at han holder sit løfte?

¹⁸ Gennem sit ord, Bibelen, har Jehova kærligt sørget for vejledning der kan være til stor hjælp for dem der plejer deres aldrende forældre. Men det er ikke den eneste hjælp han tilvejebringer. „Jehova er nær hos alle der kalder på ham,“ skrev salmisten under inspiration. „Han hører deres råb om hjælp, og han frelser dem.“ Jehova vil frelse eller opretholde sine trofaste tjenere selv i de mest vanskelige situationer. — Salme 145:18, 19.

¹⁹ Det erfarede Myrna fra Filippinerne da hun passede sin mor, der var blevet fuldstændig hjælpeløs efter et slagtilfælde. „Der er ikke noget så deprimerende som at se nogen af ens nærmeste lide uden at de kan fortælle hvor det gør ondt,“ skriver Myrna. „Det var som om jeg så hende drukne uden at kunne gøre noget som helst. Jeg knælede ofte og fortalte Jehova hvor træt jeg var. Ja, jeg anråbte ham ligesom David, der bønfaldt Jehova om at komme hans tårer i en flaske og huske ham. [Salme 56:8] Og som lovet gav han mig den styrke jeg havde brug for. ’Jehova blev min støtte.’“ — Salme 18:18.

20. Hvilke løfter fra Bibelen hjælper dem der yder deres forældre pleje, til at bevare optimismen, også selv om forældrene skulle dø?

²⁰ Det er blevet sagt at dét at pleje sine aldrende forældre er „en historie der ikke ender godt“. Selv om man giver dem den bedste pleje kan de på et tidspunkt dø, ligesom Myrnas mor. Men de der nærer tillid til Jehova véd at døden ikke er enden på historien. Apostelen Paulus sagde: „Jeg har håb til Gud . . . at der vil finde en opstandelse sted af både retfærdige og uretfærdige.“ (Apostelgerninger 24:15) De der har mistet deres forældre finder trøst i opstandelseshåbet, samt i løftet om Guds herlige nye verden hvor ’døden ikke skal være mere’. — Åbenbaringen 21:4.

21. Hvilke positive resultater medfører det at ære aldrende forældre?

²¹ Guds tjenere agter deres forældre højt, også selv om de er blevet gamle. (Ordsprogene 23:22-24) De ærer dem, og erfarer derved sandheden i det inspirerede ordsprog der lyder: „Din fader og din moder vil fryde sig, ja, hun som fødte dig vil juble.“ (Ordsprogene 23:25) Og vigtigst af alt: De der ærer deres aldrende forældre, behager og ærer Jehova Gud.

1. Hvad var Jehovas hensigt med familieordningen?

DA JEHOVA førte Adam og Eva sammen i ægteskabet, gav Adam udtryk for sin glæde i poetiske vendinger, hvilket er det tidligste eksempel på hebraisk poesi der findes. (1 Mosebog 2:22, 23) Skaberen havde dog andet og mere i tanke for sine jordiske børn end slet og ret at skænke dem glæde. Han havde en hensigt med at indstifte ægteskabet og familieordningen. Således fik det første ægtepar følgende befaling: „Bliv frugtbare og talrige og fyld jorden og underlæg jer den, og råd over havets fisk og himmelens flyvende skabninger og hver levende skabning af dem der myldrer omkring på jorden.“ (1 Mosebog 1:28) Der var her tale om en stor og tilfredsstillende opgave. Adam og Eva og deres fremtidige børn ville være blevet meget lykkelige hvis de lydigt havde gjort Jehovas vilje.

2, 3. Hvordan kan familier i dag opnå den største lykke?

² Også i dag vil familier være mest lykkelige når de samarbejder om at gøre Guds vilje. Apostelen Paulus skrev: „Gudhengivenhed er gavnlig til alt, idet den indeholder et løfte for livet nu og for det som skal komme.“ (1 Timoteus 4:8) En familie der viser gudhengivenhed og som følger Jehovas ledelse som den kommer til udtryk i Bibelen, vil blive lykkelig i „livet nu“. (Salme 1:1-3; 119:105; 2 Timoteus 3:16) Selv hvis kun én i familien følger de bibelske principper, vil tingene gå bedre end hvis ingen gjorde det.

³ I denne bog har vi omtalt mange bibelske principper der kan bidrage til et lykkeligt familieliv. Du har sikkert lagt mærke til at nogle af principperne er blevet gentaget flere gange. Det skyldes at der er tale om vægtige sandheder som på utallige områder vil være til gavn for alle i familien. De familier der bestræber sig for at anvende disse bibelske principper, vil opdage at gudhengivenhed virkelig „indeholder et løfte for livet nu“. Lad os repetere fire af disse vigtige principper.

VÆRDIEN AF SELVBEHERSKELSE

4. Hvorfor er det vigtigt at vise selvbeherskelse i ægteskabet?

⁴ Kong Salomon sagde: „Som en gennembrudt by, uden mur, er den mand der ikke kan styre sin ånd.“ (Ordsprogene 25:28; 29:11) De der gerne vil have et lykkeligt ægteskab, må nødvendigvis ’styre deres ånd’, altså vise selvbeherskelse. Hvis man giver efter for skadelige følelser, som for eksempel vrede eller et umoralsk begær, kan det tage år at udbedre skaderne, hvis det overhovedet lader sig gøre.

5. Hvordan kan ufuldkomne mennesker opdyrke selvbeherskelse, og hvilke gavnlige virkninger vil det have?

⁵ Nu er der naturligvis ingen af Adams efterkommere der til fulde har herredømme over deres ufuldkomne kød. (Romerne 7:21, 22) Ikke desto mindre er selvbeherskelse en af åndens frugter. (Galaterne 5:22, 23) Guds ånd vil hjælpe os til at opdyrke selvbeherskelse hvis vi beder om at få denne egenskab, følger den gode vejledning der findes i Bibelen, kommer sammen med andre der viser selvbeherskelse og undgår dem der ikke gør det. (Salme 119:100, 101, 130; Ordsprogene 13:20; 1 Peter 4:7) Det vil hjælpe os til at ’flygte fra utugt’ hvis vi skulle føle os fristet. (1 Korinther 6:18) Det vil afholde os fra at optræde voldeligt, og hjælpe os til at overvinde eller undgå et alkoholmisbrug. Når vi provokeres eller kommer i vanskelige situationer, vil vi desuden kunne optræde mere roligt. Lad os alle, også børnene, lære at opdyrke denne vigtige frugt af Guds ånd. — Salme 119:1, 2.

DEN RETTE INDSTILLING TIL LEDELSE

6. (a) Hvilket mønster for ledelse har Gud tilvejebragt? (b) Hvad må en mand huske hvis hans ledelse skal gøre familien lykkelig?

⁶ Noget andet der er vigtigt er at anerkende ledelsens princip. Paulus beskrev hvordan det skulle være da han sagde: „Jeg ønsker I skal vide at hver mands hoved er Messias; og en kvindes hoved er manden; og Messias’ hoved er Gud.“ (1 Korinther 11:3) Det betyder at en mand må føre an i familien, at hans kone loyalt må støtte ham og at børnene må være lydige mod deres forældre. (Efeserne 5:22-25, 28-33; 6:1-4) Det er imidlertid værd at bemærke at en sådan ledelse kun medfører glæde når den udøves på rette måde. Gudhengivne ægtemænd véd at de ikke skal være diktatoriske. De efterligner Jesus, deres overhoved. Skønt Jesus var „hoved over alle ting“, kom han ikke „for at lade sig betjene men for at tjene“. (Efeserne 1:22; Mattæus 20:28) En kristen ægtemand bruger heller ikke sin myndighed til at gavne sig selv, men til at drage omsorg for sin hustru og sine børn. — 1 Korinther 13:4, 5.

7. Hvilke bibelske principper vil hjælpe en hustru til at udfylde sin gudgivne plads i familien?

⁷ En hustru der ejer gudhengivenhed forsøger på sin side ikke at konkurrere med manden eller at føre det store ord i familien. Hun er glad for at støtte sin mand og samarbejde med ham. Bibelen taler nogle steder om at hustruen „ejes“ af sin mand, hvilket er med til at vise at han er hendes overhoved. (1 Mosebog 20:3) Når hun gifter sig kommer hun under „mandens lov“. (Romerne 7:2) Bibelen kalder hende desuden ’en medhjælp’ og „et modstykke“. (1 Mosebog 2:20) Hun ejer nogle egenskaber og evner som manden mangler, og hun giver ham den fornødne støtte. (Ordsprogene 31:10-31) Bibelen kalder endvidere hustruen for mandens „medforbundne“, en der arbejder skulder ved skulder med sin mand. (Malakias 2:14) Disse bibelske principper hjælper mand og hustru til at forstå hvilken plads de hver især indtager, og til at behandle hinanden med den rette respekt og værdighed.

’VÆR HURTIG TIL AT HØRE’

8, 9. Nævn nogle principper som vil hjælpe alle i familien til at blive bedre til at kommunikere.

⁸ Denne bog har også hyppigt understreget betydningen af god kommunikation. Det skyldes at det hele går bedre når man taler sammen og lytter opmærksomt til hinanden. Disciplen Jakob udtrykte det på denne måde: „Ethvert menneske bør være hurtigt til at høre, langsomt til at tale.“ — Jakob 1:19.

⁹ Det er også vigtigt at være opmærksom på hvordan vi taler. Uoverlagte, stridbare eller stærkt kritiske bemærkninger virker ikke befordrende for en god kommunikation. (Ordsprogene 15:1; 21:9; 29:11, 20) Selv om det vi siger er sandt, vil det sandsynligvis gøre mere skade end gavn hvis det bliver sagt i et kynisk, hovent eller ufølsomt tonefald. Vi bør være taktfulde og ’krydre talen med salt’. (Kolossenserne 4:6) Vore ord bør være som „guldæbler i ornamenter af sølv“. (Ordsprogene 25:11) Familier der lærer at kommunikere godt, er nået et langt stykke hen imod at opnå et lykkeligt familieliv.

BETYDNINGEN AF KÆRLIGHED

10. Hvilken form for kærlighed er vigtig i ægteskabet?

¹⁰ Ordet „kærlighed“ forekommer gentagne gange i denne bog. Kan du huske hvilken slags kærlighed der først og fremmest er tale om? Det er sandt at den romantiske kærlighed (græsk: eʹrōs) spiller en vigtig rolle i ægteskabet, og at der i et lykkeligt ægteskab opstår dyb hengivenhed og et nært venskab (græsk: filiʹa) mellem mand og hustru. Men den kærlighed der på græsk hedder agaʹpē er endnu vigtigere. Det er den kærlighed vi opdyrker til Jehova, til Jesus og til vor næste. (Mattæus 22:37-39) Det er også den kærlighed Jehova viser menneskene. (Johannes 3:16) Er det ikke en dejlig tanke at vi kan vise vor ægtefælle og vore børn den samme kærlighed? — 1 Johannes 4:19.

11. Hvordan gavner kærligheden et ægteskab?

¹¹ I et ægteskab er denne ophøjede form for kærlighed „enhedens fuldkomne bånd“. (Kolossenserne 3:14) Dette bånd knytter ægtefolk sammen og får dem til at ønske at gøre det der er til størst gavn for deres ægtefælle og deres børn. Når familien oplever vanskeligheder, vil kærligheden få den til at stå sammen om at klare problemerne. Når ægtefællerne kommer op i årene, vil kærligheden få dem til fortsat at støtte og sætte pris på hinanden. „Kærligheden . . . søger ikke sine egne interesser. . . . Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. Kærligheden svigter aldrig.“ — 1 Korinther 13:4-8.

12. Hvorfor bliver ægtefællernes forhold til hinanden styrket af deres kærlighed til Gud?

¹² Ægteskabet er særlig stærkt når det ikke blot er beseglet med ægtefællernes kærlighed til hinanden, men også — og først og fremmest — med deres kærlighed til Jehova. (Prædikeren 4:9-12) Hvorfor? Apostelen Johannes skrev: „Dette er hvad kærligheden til Gud vil sige, at vi holder hans bud.“ (1 Johannes 5:3) Ægtepar vil derfor opdrage deres børn til at vise gudhengivenhed, ikke blot fordi de elsker dem, men fordi Jehova befaler det. (5 Mosebog 6:6, 7) De bør sky umoralitet — ikke alene fordi de elsker hinanden, men hovedsagelig fordi de elsker Jehova, der „vil dømme utugtige og ægteskabsbrydere“. (Hebræerne 13:4) Selv hvis den ene af parterne skaber alvorlige problemer i ægteskabet, vil kærligheden til Jehova få den anden til fortsat at følge de bibelske principper. I de familier hvor den indbyrdes kærlighed befæstes af kærligheden til Jehova, har man afgjort grund til at være lykkelig.

FAMILIER DER GØR GUDS VILJE

13. Hvordan vil dét at være besluttet på at gøre Guds vilje, hjælpe os til at holde blikket rettet mod de mere vigtige ting?

¹³ Hele den kristnes tilværelse er centreret om at gøre Guds vilje. (Salme 143:10) Det er på den måde gudhengivenheden kommer til udtryk. Når en familie gør Guds vilje, vil det hjælpe den til at holde blikket rettet mod de mere vigtige ting. (Filipperne 1:9, 10) For eksempel sagde Jesus: „Jeg er nemlig kommet for at volde splid mellem en mand og hans fader, og mellem en datter og hendes moder, og mellem en ung kone og hendes svigermoder. Ja, en mand vil få medlemmer af sin egen husstand til fjender.“ (Mattæus 10:35, 36) Som Jesus forudsagde er mange af hans disciple blevet forfulgt af nogen i deres egen familie. Når det sker, opstår der en sørgelig situation der volder mange kvaler. Men familiebåndene bør ikke være stærkere end vor kærlighed til Jehova Gud og Jesus Kristus. (Mattæus 10:37-39) Hvis man holder ud trods modstand fra familien, vil modstanderne måske ændre holdning når de ser de gode resultater gudhengivenhed medfører. (1 Korinther 7:12-16; 1 Peter 3:1, 2) Og selv om det ikke sker, vil det være umuligt at opnå varige goder hvis man ophører med at tjene Gud når der kommer modstand.

14. Hvordan vil ønsket om at gøre Guds vilje hjælpe forældre til at gøre det der er bedst for deres børn?

¹⁴ At gøre Guds vilje vil hjælpe forældre til at træffe de rette beslutninger. I nogle samfund er forældre tilbøjelige til at betragte børn som en investering, eftersom de regner med at deres børn vil sørge for dem når de bliver gamle. Selv om det er ret og rimeligt at voksne børn sørger for deres aldrende forældre, bør dette ikke få forældrene til at forlange at deres børn koncentrerer sig om det materielle. Man gør sine børn en bjørnetjeneste hvis man opdrager dem til at betragte det materielle som vigtigere end det åndelige. — 1 Timoteus 6:9.

15. Hvordan satte Timoteus’ mor, Eunike, et godt eksempel med hensyn til at gøre Guds vilje?

¹⁵ Eunike, der var mor til Paulus’ unge medarbejder Timoteus, satte et godt eksempel i den forbindelse. (2 Timoteus 1:5) Hun var gift med en ikketroende mand, men det lykkedes ikke desto mindre hende og hendes mor, Lois, at opdrage Timoteus til at jage efter gudhengivenhed. (2 Timoteus 3:14, 15) Da Timoteus var gammel nok, lod Eunike ham rejse hjemmefra så han kunne blive missionær og forkynde den gode nyhed sammen med Paulus. (Apostelgerninger 16:1-5) Det må have varmet hende om hjertet at hendes søn blev en dygtig missionær. Hans gudhengivenhed som voksen afspejlede den gode oplæring han havde fået som barn og ung mand. Det må også have glædet Eunike at høre rapporter om Timoteus’ trofaste tjeneste, selv om hun sikkert har savnet at have ham i nærheden. — Filipperne 2:19, 20.

FAMILIEN OG DIN FREMTID

16. Hvordan viste Jesus den rette omsorg for sin mor, men hvad lå ham først og fremmest på sinde?

¹⁶ Jesus voksede op i en gudfrygtig familie og viste som voksen den rette omsorg for sin mor. (Lukas 2:51, 52; Johannes 19:26) Det Jesus først og fremmest havde i tanke, var dog at udføre Guds vilje, som for hans vedkommende indbefattede at give folk mulighed for at opnå evigt liv. Det gjorde han ved at ofre sit fuldkomne menneskeliv som en løsesum for den syndige menneskehed. — Markus 10:45; Johannes 5:28, 29.

17. Hvilke herlige fremtidsudsigter har Jesu trofaste livsløb givet dem der gør Guds vilje?

¹⁷ Efter Jesu død oprejste Jehova ham til liv i himmelen og gav ham stor myndighed, og med tiden blev han indsat som konge i det himmelske rige. (Mattæus 28:18; Romerne 14:9; Åbenbaringen 11:15) Jesu offer gjorde det muligt for visse mennesker at blive udvalgt til at være hans medregenter i dette rige. Det banede desuden vej for at den øvrige retsindige menneskehed ville kunne glæde sig over et fuldkomment liv på en jord hvor der atter herskede paradisiske tilstande. (Åbenbaringen 5:9, 10; 14:1, 4; 21:3-5; 22:1-4) En af de største forrettigheder vi har i dag, er at fortælle vore medmennesker denne storslåede gode nyhed. — Mattæus 24:14.

18. Hvilken påmindelse og opmuntring får vi som familie og som enkeltpersoner?

¹⁸ Hvis vi lever et liv i gudhengivenhed vil vi, som apostelen Paulus understregede, kunne se frem til at få del i velsignelserne i det liv „som skal komme“. Det er afgjort den allerbedste vej til at opnå lykke! Husk at „verden forsvinder, og det gør dens begær også, men den der gør Guds vilje forbliver for evigt“. (1 Johannes 2:17) Hvad enten du er barn, far, mor, mand, hustru, eller enlig voksen med eller uden børn, må du derfor bestræbe dig for at gøre Guds vilje. Selv når du er under pres eller udsættes for store vanskeligheder, må du aldrig glemme at du er tjener for den levende Gud. Lad dine handlinger bringe Jehova glæde. (Ordsprogene 27:11) Så vil din adfærd resultere i at du opnår lykke nu og evigt liv i den kommende nye verden.