Når folk ikke bruger Guds navn, kommer de heller ikke til at kende dets storslåede betydning. Hvad betyder dette navn?

Gud forklarede sin trofaste tjener Moses hvad hans navn betyder. Da Moses spurgte Gud om hans navn, svarede han: „Jeg vil være det som Jeg vil være.“ (2 Mosebog 3:14) Rotherhams oversættelse gengiver ordene med: „Jeg Vil Blive hvad som helst det behager mig.“ Jehova kan altså blive hvad som helst der skal til for at gennemføre sine hensigter.

Forestil dig at du kunne blive hvad som helst du gerne ville! Hvad ville du så gøre for dine venner? Hvis en af dem blev alvorligt syg, kunne du blive en dygtig læge og behandle ham. Hvis en anden led økonomisk tab, kunne du blive en rig velgører og komme ham til hjælp. Men i virkeligheden er det jo begrænset hvad du kan blive. Sådan er det for os alle. Efterhånden som du lærer Bibelen bedre at kende, vil du blive forbløffet over at se hvordan Jehova kan blive hvad som helst der skal til for at indfri sine løfter. Og det glæder ham at bruge sin magt til gavn for dem som elsker ham. (2 Krønikebog 16:9) De der ikke kender Jehovas navn, går glip af disse smukke facetter af hans personlighed.

Det er tydeligt at navnet Jehova hører hjemme i Bibelen. At kende dets betydning og bruge det i vores tilbedelse hjælper os til at blive nærmere knyttet til vores himmelske Far, Jehova.a

PROFETEN Daniel levede mere end 500 år før Jesus blev født. Ikke desto mindre åbenbarede Jehova nogle oplysninger for Daniel som ville gøre det muligt at finde ud af hvornår Jesus ville blive salvet med hellig ånd og på den måde blive udpeget som Messias, eller Kristus. Der blev sagt til Daniel: „Du skal vide og have den indsigt at fra ordet om at genrejse og genopbygge Jerusalem udgår, indtil Messias, Føreren, vil der være syv uger og toogtres uger.“ — Daniel 9:25.

For at kunne fastslå tidspunktet for Messias’ komme må man allerførst finde ud af hvornår den periode som førte frem til Messias, begyndte. Ifølge profetien var det da ’ordet om at genrejse og genopbygge Jerusalem udgik’. Hvornår skete det? Bibelskribenten Nehemias oplyser at ordet om at genopbygge murene omkring Jerusalem udgik „i kong Artaxerxes’ tyvende år“. (Nehemias 2:1, 5-8) Historikere bekræfter at Artaxerxes begyndte at regere i 475 f.v.t. Hans tyvende regeringsår var altså år 455 f.v.t. Dermed har vi udgangspunktet for Daniels messiasprofeti, nemlig 455 f.v.t.

Daniel angiver hvor lang tid der skulle gå inden „Messias, Føreren,“ ville komme. Profetien nævner „syv uger og toogtres uger“ — i alt 69 uger. I adskillige bibeloversættelser er det anført at der ikke er tale om uger på hver syv dage, men derimod om ’åruger’. Det vil sige at hver uge svarer til syv år. Begrebet åruger, eller tidsenheder bestående af syv år, var ikke fremmed for fortidens jøder. For eksempel var hvert syvende år et sabbatsår. (2 Mosebog 23:10, 11) De profetiske 69 uger består derfor af 69 tidsenheder af syv års varighed hver, eller i alt 483 år.

Nu kan vi gøre regnestykket færdigt. Hvis vi begynder med år 455 f.v.t. og lægger 483 år til, kommer vi til år 29 e.v.t. Det var netop det år Jesus blev døbt og salvet som Messias!a (Lukas 3:1, 2, 21, 22) Er det ikke en bemærkelsesværdig opfyldelse af en bibelprofeti?

FOR at hjælpe os til at identificere Messias inspirerede Jehova Gud mange af Bibelens profeter til at forudsige detaljer om denne lovede befriers fødsel, tjeneste og død. Alle disse bibelprofetier blev opfyldt på Jesus Kristus. De er forbavsende nøjagtige og detaljerede. Lad os se på nogle profetier om Messias’ fødsel og barndom.

Profeten Esajas forudsagde at Messias ville være en efterkommer af kong David. (Esajas 9:7) Og Jesus blev netop født i Davids slægtslinje. — Mattæus 1:1, 6-17.

Mika, en anden af Guds profeter, forudsagde at dette barn ville blive født i „Betlehem Efrata“, og at han senere ville blive hersker. (Mika 5:2) På det tidspunkt hvor Jesus blev født, var der to byer i Israel som hed Betlehem. Den ene lå i nærheden af Nazaret i den nordlige del af landet, og den anden i nærheden af Jerusalem i Juda. Betlehem nær Jerusalem blev tidligere kaldt Efrata. Jesus blev født i denne by, nøjagtig som profetien havde forudsagt! — Mattæus 2:1.

En anden bibelprofeti forudsagde at Gud ville kalde sin søn „fra Ægypten“. Jesus blev som barn taget med til Ægypten. Da Herodes var død, blev Jesus taget med tilbage til Israel, og dermed gik profetien i opfyldelse. — Hoseas 11:1; Mattæus 2:15.

De skriftsteder der er opført under „Profeti“ i oversigten på side 200, indeholder detaljerede forudsigelser om Messias. Prøv at sammenligne disse med skriftstederne under „Opfyldelse“. Det vil styrke din tro på at Guds ord er sandt.

Når du undersøger disse skriftsteder, skal du huske at profetierne blev skrevet ned flere hundrede år før Jesu fødsel. Jesus erklærede: „Alt det der står skrevet om mig i Moseloven og i Profeterne og Salmerne [må] nødvendigvis . . . opfyldes.“ (Lukas 24:44) Og som du kan få bekræftet i din egen bibel, gik profetierne virkelig i opfyldelse — til mindste detalje!

TILHÆNGERE af treenighedslæren siger at Gud består af tre personer — Faderen, Sønnen og Helligånden. Hver af disse tre personer siges at være lige med de andre — lige almægtige og lige evige. Ifølge treenighedslæren er Faderen Gud, Sønnen er Gud, og Helligånden er Gud, og dog er der kun én Gud.

Mange der tror på treenighedslæren, indrømmer at de ikke er i stand til at forklare den. Alligevel påstår de måske at det er en bibelsk lære. Det er værd at bemærke at ordet „treenighed“ overhovedet ikke findes i Bibelen. Men er tanken om en treenighed udtrykt i Bibelen? Lad os for at finde svaret på det