HVAD GØR BIBELEN UNIK? Oraklerne i oldtiden var notorisk tvetydige og upålidelige. Horoskoperne i nutiden er ikke spor bedre. Fremtidsforskningen bygger på en tydning af de tendenser man kan iagttage, og giver sig ikke af med at forudsige specifikke begivenheder flere hundrede år i forvejen. Bibelen, derimod, indeholder detaljerede profetier som altid er gået i opfyldelse selvom de stammer „fra gammel tid“ og forudsiger noget som er sket langt senere. — Esajas 46:10.

ET EKSEMPEL: I det sjette århundrede før vor tidsregning modtog profeten Daniel et syn hvori det blev forudsagt at verdensriget Medo-Persien ville blive besejret af Grækenland. Det blev også forudsagt at så snart Grækenlands sejrende konge „var blevet mægtig“, ville hans herredømme blive afbrudt. Hvem ville træde i hans sted? Daniel skrev: „Fire riger [vil] fremstå af hans nation, men ikke med hans kraft.“ — Daniel 8:5-8, 20-22.

HVAD HISTORIKERNE SIGER: Over 200 år efter Daniels tid blev Alexander den Store konge af Grækenland. I løbet af ti år havde Alexander besejret det medo-persiske rige og udvidet det græske herredømme så det nåede helt over til Indusfloden (i det nuværende Pakistan). Men pludselig døde han, kun 32 år gammel. Efter slaget ved Ipsos i Lilleasien gik hans rige i opløsning. De fire hærførere fra dette slag endte med at dele det græske verdensrige imellem sig. Men ingen af dem opnåede samme magt som Alexander den Store.

HVAD MENER DU? Findes der nogen anden bog der indeholder profetier af denne art som er gået i opfyldelse? Eller er Bibelen unik?

HVAD GØR BIBELEN UNIK? Bøger fra fortiden vil ofte bære præg af tvivlsomme og farlige opfattelser som videnskaben i dag har afsløret som helt forkerte. Selv i nutiden må lærebøger jævnlig opdateres så de stemmer med de seneste opdagelser. Men Bibelen hævder at den stammer fra Skaberen selv, og at dens ord „forbliver til evig tid“. — 1 Peter 1:25.

ET EKSEMPEL: Moseloven krævede at israelitterne forrettede deres nødtørft „uden for lejren“ i et hul som skulle tildækkes. (5 Mosebog 23:12, 13) Hvis de rørte ved et dødt dyr eller menneske, skulle de vaske sig selv eller deres tøj med vand. (3 Mosebog 11:27, 28; 4 Mosebog 19:13, 19) Spedalske blev sat i karantæne indtil de var blevet undersøgt og man havde fastslået at de ikke længere var smittefarlige. — 3 Mosebog 13:1-8.

HVAD LÆGEVIDENSKABEN SIGER I DAG: At fjerne afføring på den rigtige måde, at vaske hænder og at sætte syge i karantæne anerkendes stadig som effektive måder at bekæmpe sygdomme på. Hvis man er et sted hvor der ikke er latriner eller anden sanitet i nærheden, anbefaler de amerikanske sundhedsmyndigheder: „Du skal være mindst 30 meter fra åbent vand når du forretter din nødtørft, og du skal grave afføringen ned.“ WHO oplyser at når man i et samfund fjerner ekskrementer på en forsvarlig måde, bliver risikoen for diarrésygdomme reduceret med 36 procent. For mindre end 200 år siden opdagede man at mange patienter blev inficeret når lægerne ikke vaskede hænder efter at have rørt ved et lig. Ifølge Sundhedsstyrelsen i Danmark er „en god håndhygiejne“ stadig „en af de vigtigste måder at bryde smitteveje på“. Er karantæne af dem der er ramt af spedalskhed og andre sygdomme, stadig af betydning? I bladet Saudi Medical Journal stod der for nylig: „I de tidlige stadier af en epidemi er isolation og karantæne måske den sidste og den eneste effektive metode til begrænsning af smitsomme sygdomme.“

HVAD MENER DU? Tror du at nogen andre af de gamle hellige bøger er i harmoni med nutidens lægevidenskab? Eller er Bibelen unik?

HVAD GØR BIBELEN UNIK? Beretninger fra oldtiden modsiger ofte hinanden, også selvom de stammer fra samme periode. Når bøger er skrevet af forskellige mennesker og på forskellige tider og steder, vil de sjældent stemme helt overens. Men Bibelen hævder at alle dens 66 bøger har samme Forfatter, og at indholdet udgør et harmonisk hele. — 2 Timoteus 3:16.

ET EKSEMPEL: Moses, en fårehyrde fra det 16. århundrede før vor tidsregning, skrev i Bibelens første bog at der ville komme et „afkom“ som skulle redde menneskeheden. I denne bog blev det forudsagt at afkommet ville være en efterkommer af Abraham, Isak og Jakob. (1 Mosebog 3:15; 22:17, 18; 26:24; 28:14) Omkring 500 år senere afslørede profeten Natan at afkommet ville vise sig i Davids kongeslægt. (2 Samuel 7:12) Og tusind år efter dette forklarede apostelen Paulus at afkommet skulle udgøres af Jesus og en udvalgt gruppe af hans disciple. (Romerne 1:1-4; Galaterne 3:16, 29) Endelig, ved slutningen af det første århundrede, blev det forudsagt i Bibelens sidste bog at medlemmerne af dette afkom skulle vidne om Jesus på jorden og oprejses til himmelen for at herske sammen med ham i 1000 år. Dette kollektive afkom vil tilintetgøre Djævelen og redde menneskeheden. — Åbenbaringen 12:17; 20:6-10.

HVAD BIBELKOMMENTATORER SIGER: Efter en grundig undersøgelse af Bibelens 66 bøger skrev kommentatoren Louis Gaussen at det der havde gjort indtryk på ham, var „den forbløffende indre harmoni i denne bog, som over en periode på femten hundrede år er affattet af så mange skribenter, . . . som alligevel har fulgt én og samme plan og, som om de selv forstod det, hele tiden har bevæget sig frem mod den storslåede afslutning, nemlig beretningen om menneskehedens udfrielse ved Guds Søn“. — Théopneustie ou Inspiration Plénière des Saintes Écritures.

HVAD MENER DU? Ville du forvente at en bog som var skrevet af cirka 40 forskellige mænd over en periode på mere end 1500 år, var harmonisk og ikke modsagde sig selv? Eller er Bibelen unik?