Pas på Djævelens snarer!

’Kom ud af Djævelens snare.’ — 2 TIM. 2:26.

HVAD VIL DU SVARE?

Hvad må vi overveje hvis vi har tendens til at være meget kritiske over for andre?

Hvad er nødvendigt for ikke at bukke under for pres og menneskefrygt, som Pilatus og Peter gjorde?

Hvordan kan man undgå overdreven skyldfølelse?

1, 2. Hvilke af Djævelens fælder vil vi komme ind på i denne artikel?

DJÆVELEN ligger på lur efter Jehovas tjenere. Han ønsker ikke nødvendigvis at slå dem ihjel, som en storvildtjæger der nedlægger bytte. Det han allerhelst vil, er at fange sit bytte levende og derefter få fuld magt over personen. — Læs Andet Timoteusbrev 2:24-26.

² En pelsjæger der gerne vil fange sit bytte levende, bruger typisk en fælde. Det kan være han forsøger at få dyret ud hvor han kan fange det med en løkke, eller snare. Eller han benytter måske en skjult fælde der udløses ved berøring. Før dyret aner det, sidder det i fælden. For at fange Guds tjenere levende bruger Djævelen lignende metoder. Hvis vi skal undgå at blive hans bytte, må vi være på vagt og lægge mærke til de advarselssignaler der viser at vi nærmer os en af Satans fælder. Denne artikel vil vise hvordan vi kan undgå tre af de fælder Djævelen med held har benyttet. Det er (1) ukontrolleret tale, (2) pres og menneskefrygt og (3) overdreven skyldfølelse. Den næste artikel vil komme ind på yderligere to af Satans fælder.

UKONTROLLERET TALE — EN BRÆNDENDE ILD

3, 4. Hvad kan det resultere i hvis vi ikke styrer vores tunge? Giv et eksempel.

³ For at jage dyrene ud fra deres skjulesteder sætter en jæger måske ild til bevoksningen i et bestemt område og fanger dem så når de prøver at undslippe. Djævelen kunne godt tænke sig at antænde en „ild“ i den kristne menighed. Hvis det lykkes for ham, kan han drive dens medlemmer ud fra deres trygge tilflugtssted og fange dem. Hvordan kunne vi uforvarende samarbejde med ham og derved gå lige i hans fælde?

⁴ Disciplen Jakob sammenlignede tungen med en ild. (Læs Jakob 3:6-8). Hvis vi ikke styrer vores tunge, kunne vi komme til at starte en symbolsk brand i menigheden. Hvordan kunne det ske? Tænk over følgende situation: Ved et møde bliver det meddelt at en søster er blevet udnævnt som pioner. Efter mødet taler to forkyndere om udnævnelsen. Den ene glæder sig over nyheden og håber at søsteren vil blive glad for sin nye tjeneste. Den anden betvivler pionersøsterens motiver og antyder at hun kun har meldt sig for at komme i rampelyset. Hvem af disse to forkyndere ville du helst være ven med? Det er ikke svært at se hvem af dem der er på vej til at antænde en ild med sin tale.

5. Hvorfor må vi ransage os selv for at kunne kvæle den ukontrollerede tales ild?

⁵ Hvordan kan vi kvæle den ukontrollerede tales ild? Jesus sagde: „Af hjertets overflod taler munden.“ (Matt. 12:34) Det første vi må gøre, er altså at finde ud af hvad der bor i vores hjerte. Kvæler vi de negative følelser der kunne give næring til nedbrydende tale? Hvordan reagerer vi for eksempel når vi hører at en broder arbejder på at nå nogle åndelige mål? Går vi som noget helt naturligt ud fra at han har de rette motiver, eller mistænker vi ham for at være drevet af selviske ambitioner? Hvis vi har en tendens til at sætte spørgsmålstegn ved det andre gør, er det vigtigt at huske at det var præcis hvad Satan gjorde i forbindelse med Guds trofaste tjener Job. (Job 1:9-11) I stedet for at være mistroiske over for vores broder burde vi overveje hvorfor vi i det hele taget er kritiske over for ham. Har vi virkelig en god grund til at være det? Eller er vi blevet forgiftet af den ukærlige ånd der er så fremherskende her i de sidste dage? — 2 Tim. 3:1-4.

6, 7. (a) Hvad kunne ligge til grund for en kritisk indstilling? (b) Hvordan kan vi efterligne Jesus hvis nogen taler negativt om os?

⁶ Der kunne også ligge noget andet til grund for at vi kritiserer andre. Måske vil vi gerne have det vi udretter, til at syne af mere og nedgør så andre for at ophøje os selv. Eller måske prøver vi at undskylde at vi ikke selv gør det vi burde. Uanset om vores ord skyldes stolthed, misundelse eller usikkerhed, vil de virke destruktive.

⁷ Det kan også være at vi føler at vi er i vores gode ret til at udtale os kritisk om en anden, måske fordi vedkommende tidligere har talt negativt om os. Men det er aldrig klogt at give igen med samme mønt. Det får kun ilden til at blusse op, hvilket tjener Djævelens interesser, ikke Guds. (2 Tim. 2:26) Det bedste vi kan gøre, er at efterligne Jesus. „Når han blev skældt ud, skældte han ikke igen.“ Nej, han „overgav sig til ham der dømmer retfærdigt“. (1 Pet. 2:21-23) Jesus var overbevist om at Jehova ville klare sagerne når hans tid var inde til det. Vi bør have den samme tillid til Gud. Hvis vi lader vores tale være positiv og lægende, styrker vi „fredens forenende bånd“ i vores menighed. — Læs Efeserbrevet 4:1-3.

PRES OG MENNESKEFRYGT — EN SNARE

8, 9. Hvorfor dømte Pilatus Jesus til døden?

⁸ Et dyr der bliver fanget i en snare, kan ikke bevæge sig frit. En person der bukker under for pres og menneskefrygt, mister ligeledes noget af kontrollen over sit liv. (Læs Ordsprogene 29:25). Lad os se hvad vi kan lære af to meget forskellige mænd som begge gav efter for menneskefrygt.

⁹ Den romerske landshøvding Pontius Pilatus vidste at Jesus var uskyldig, og ønskede tilsyneladende ikke at gøre ham ondt. Pilatus sagde faktisk at Jesus ikke havde gjort noget som helst der ’fortjente døden’. Alligevel afsagde Pilatus en dødsdom over ham. Hvorfor? Fordi han bukkede under for pøbelens pres. (Luk. 23:15, 21-25) Jesu modstandere råbte: „Hvis du frigiver denne mand, er du ikke kejserens ven,“ og på den måde lagde de pres på Pilatus for at få deres vilje. (Joh. 19:12) Måske var Pilatus bange for at miste sin stilling — eller endda livet — hvis han stod op for Jesus, og han lod sig derfor presse til at gå Djævelens ærinde.

10. Hvad fik Peter til at fornægte Jesus?

¹⁰ Apostelen Peter var en af Jesu nærmeste venner, og han var ikke bange for at erklære at Jesus var Messias. (Matt. 16:16) Da nogle af disciplene forlod Jesus fordi de ikke forstod meningen med det han sagde, forblev Peter loyal. (Joh. 6:66-69) Og da fjender kom for at arrestere Jesus, trak Peter sit sværd for at forsvare sin Herre. (Joh. 18:10, 11) Men senere bukkede han under for menneskefrygt og nægtede endda overhovedet at kende Jesus. I et kort øjeblik var den ellers så modige apostel fanget i menneskefrygtens snare, og det gjorde ham helt handlingslammet. — Matt. 26:74, 75.

11. Hvilken negativ påvirkning må vi kæmpe imod?

¹¹ Som kristne må vi stå fast når nogen forsøger at presse os til at gøre noget som Gud er imod. Arbejdsgivere eller andre prøver måske at tvinge os til at være uærlige eller at lokke os til at begå umoralitet. Unge er sammen med skolekammerater der måske forsøger at presse dem til at snyde til eksamen, se på pornografi, ryge, tage stoffer, drikke sig fulde eller dyrke sex før ægteskabet. Hvad kan hjælpe os til at undgå menneskefrygtens snare så vi ikke lader os presse til at gøre noget Jehova hader?

12. Hvad kan vi lære af Pilatus’ og Peters eksempel?

¹² Lad os se på hvad vi kan lære af Pilatus’ og Peters eksempel. Pilatus havde ikke et ret stort kendskab til Kristus. Han vidste dog at Jesus var uskyldig, og at han ikke var noget almindeligt menneske. Men Pilatus var stolt og elskede ikke den sande Gud, og derfor var det en smal sag for Djævelen at fange ham levende. Peter havde både nøjagtig kundskab og kærlighed til Gud, men nogle gange var han for selvsikker, blev frygtsom og bukkede under for pres. Før Jesus blev arresteret, havde Peter skråsikkert sagt: „Selv om alle de andre bringes til snublen og fald, så vil jeg dog ikke.“ (Mark. 14:29) Apostelen ville have været bedre forberedt på de prøver der ville komme, hvis han havde sat sin lid til Jehova, ligesom salmisten der tillidsfuldt sang: „Jehova er på min side; jeg frygter ikke. Hvad kan et menneske gøre mig?“ (Sl. 118:6) Den sidste aften i sit jordiske liv tog Jesus Peter og to andre apostle med sig ind i Getsemane Have. I stedet for at holde sig vågne faldt Peter og de to andre i søvn. Jesus vækkede dem og sagde: „Bliv ved med at holde jer vågne og bed fortsat, så I ikke kommer ind i fristelse.“ (Mark. 14:38) Men Peter faldt i søvn igen, og senere bukkede han under for pres og menneskefrygt.

13. Hvordan kan vi modstå pres til at gøre noget forkert?

¹³ Pilatus’ og Peters eksempel lærer os altså at vi for at kunne modstå pres må have både nøjagtig kundskab og kærlighed til Gud og være ydmyge og beskedne. Og så må vi have gudsfrygt, ikke menneskefrygt. Hvis vores tro bygger på nøjagtig kundskab, vil vi kunne tale frimodigt og med overbevisning. Det vil hjælpe os til at modstå det pres vi udsættes for, og bekæmpe menneskefrygt. Vi må endelig ikke overvurdere vores egen styrke. Ydmygt må vi erkende at vi har brug for kraft fra Gud. Vi må bede om at få den hellige ånd og lade kærlighed til Gud motivere os til at stå op for hans navn og hans normer. Derudover må vi forberede os på det pres vi kan komme ud for, inden vi står i situationen. Forberedelse og bøn kan for eksempel hjælpe vores børn til at svare for sig når deres skolekammerater prøver at få dem til at gøre noget forkert. — 2 Kor. 13:7.a

OVERDREVEN SKYLDFØLELSE — FÆLDEN DER KNUSER

14. Hvad vil Djævelen gerne have os til at tro angående tidligere overtrædelser?

¹⁴ Én type fælde består af en tung sten eller bjælke der er hængt op over en sti hvor byttet færdes. Når det intetanende dyr rører snubletråden, udløses den knusende fælde. Overdreven skyldfølelse er som en sådan tung sten eller bjælke. For eksempel kan en overtrædelse vi engang har begået, få os til at føle os „helt knust“. (Læs Salme 38:3-5, 8). Satan vil gerne have os til at tro at det vi har gjort, er så slemt at Jehova umuligt kan tilgive os, og at vi slet ikke kan leve op til Guds krav.

15, 16. Hvordan kan du undgå at blive knust af overdreven skyldfølelse?

¹⁵ Hvordan kan du undgå fælden der knuser? Hvis du har begået en alvorlig synd, må du straks gøre noget for at få genoprettet dit forhold til Jehova. Henvend dig til de ældste og bed dem om hjælp. (Jak. 5:14-16) Gør alt hvad du kan, for at rette op på det forkerte du har gjort. (2 Kor. 7:11) Hvis du bliver tugtet, må du endelig ikke miste modet. Tugt er et klart vidnesbyrd om at Jehova elsker dig. (Hebr. 12:6) Vær besluttet på at undgå det handlingsmønster der førte til at du syndede. Når du har angret og er vendt om, må du have tillid til at Kristi offer virkelig kan dække dine synder. — 1 Joh. 4:9, 14.

¹⁶ Nogle bliver ved med at være tyngede af skyldfølelse selvom Gud har tilgivet dem. Hvis det gælder dig, så husk at Jehova tilgav Peter og de andre apostle der svigtede hans elskede søn på det værst tænkelige tidspunkt. Jehova tilgav også den mand som blev udelukket af menigheden i Korinth på grund af grov umoralitet, men som senere angrede. (1 Kor. 5:1-5; 2 Kor. 2:6-8) Bibelen beretter om flere der efter at have begået meget alvorlige synder ændrede sind og blev tilgivet af Gud. — 2 Krøn. 33:2, 10-13; 1 Kor. 6:9-11.

17. Hvad betyder genløsningen for os personligt?

¹⁷ Jehova vil tilgive og glemme dine synder hvis du virkelig ændrer sind og tager imod hans barmhjertighed. Tro aldrig at Jesu genløsningsoffer ikke kan dække dine synder. En sådan tankegang ville føre dig direkte i en af Satans fælder. Uanset hvad Djævelen vil have dig til at tro, kan alle der har syndet, opnå fuldstændig tilgivelse hvis de angrer. (Ordsp. 24:16) Din tro på genløsningen kan befri dig for den byrde overdreven skyldfølelse er, og give dig styrke til at tjene Gud af hele dit hjerte og sind og af hele din sjæl. — Matt. 22:37.

VI ER IKKE UVIDENDE OM SATANS PLANER

18. Hvordan kan vi undgå Djævelens snarer?

¹⁸ Satan er ligeglad med hvilken fælde vi går i, bare han får fat i os. Men vi er ikke uvidende om Satans planer, og derfor kan vi undgå at blive overlistet. (2 Kor. 2:10, 11) Det kræver dog at vi beder om visdom til at udholde prøvelser. Jakob skrev: „Hvis nogen af jer mangler visdom, så lad ham fortsat bede Gud derom, for han giver gavmildt til alle og uden at bebrejde; og den vil blive givet ham.“ (Jak. 1:5) Vi må også handle i harmoni med vores bønner ved regelmæssigt at studere Bibelen og anvende det vi lærer. De bibelske publikationer fra den trofaste og kloge træl afslører Djævelens snarer og hjælper os til at undgå dem.

19, 20. Hvorfor skal vi hade det onde?

¹⁹ Bøn og bibelstudium får vores kærlighed til det gode til at vokse. Men vi må også opdyrke had til det onde. (Sl. 97:10) Hvis vi lærer at tænke i konsekvenser, vil vi bedre kunne holde vores selviske ønsker stangen. (Jak. 1:14, 15) Når vi virkelig hader det onde og elsker det gode, vil vi ikke føle os fristet af den lokkemad Satan lægger ud; den vil være noget vi væmmes over.

²⁰ Hvor kan vi være taknemmelige for at Gud hjælper os til ikke at blive overlistet af Satan! Ved hjælp af sin ånd, sit ord og sin organisation befrier Jehova os „fra den onde“. (Matt. 6:13) I den næste artikel vil vi se på hvordan vi kan undgå to andre effektive fælder som Djævelen bruger for at fange Guds tjenere levende.

Stå fast og undgå Satans fælder!

„Stå fast over for Djævelens listige anslag.“ — EF. 6:11.

HVAD VIL DU SVARE?

Hvordan kan en der tjener Jehova, undgå at blive fanget i materialismens fælde?

Hvad kan hjælpe en gift kristen til ikke at gå i ægteskabsbruddets faldgrube?

Hvordan mener du det gavner os at stå fast over for materialisme og umoralitet?

1, 2. (a) Hvorfor nærer Satan ingen varme følelser for de salvede og de „andre får“? (b) Hvilke af Satans fælder vil vi se på i denne artikel?

SATAN DJÆVELEN nærer ingen varme følelser for mennesker, og da slet ikke for dem der tjener Jehova. Bibelen siger ligefrem at Satan fører krig mod dem der hører til den salvede rest. (Åb. 12:17) Disse stålsatte kristne er i nyere tid gået foran i forkyndelsen af Guds rige, og de har afsløret Satan som verdens hersker. Djævelen bryder sig bestemt heller ikke om de „andre får“, der støtter de salvede kristne og ser frem til at leve evigt — en forret han ikke længere selv har. (Joh. 10:16) Det er ikke så mærkeligt at han er vred! Uanset om vi har et himmelsk eller et jordisk håb, er Satan fjendtligt indstillet over for os og vil gerne have ram på os. — 1 Pet. 5:8.

² For at nå dette mål gør Satan brug af forskellige fælder, eller snarer. De ikketroende har han „forblindet“ så de ikke tager imod den gode nyhed og heller ikke kan få øje på hans fælder. (2 Kor. 4:3, 4) Men det lykkes ham også at indfange nogle der har fået øjnene op for sandheden og tjener Gud. Den forrige artikel viste hvordan vi kan undgå tre af Satans snarer: (1) ukontrolleret tale, (2) pres og menneskefrygt samt (3) overdreven skyldfølelse. Lad os nu se på hvordan vi kan stå fast og undgå to andre sataniske fælder — materialisme og fristelsen til at begå ægteskabsbrud.

MATERIALISME — FÆLDEN DER KVÆLER

3, 4. Hvordan kan de bekymringer der hører denne tingenes ordning til, føre til materialisme?

³ I en af sine billedtaler nævnte Jesus at nogle sædekorn blev sået blandt tornede planter. Han forklarede at en person måske hører ordet, „men den bekymring der hører denne tingenes ordning til, samt rigdommens bedragende magt kvæler ordet, og han bliver uden frugt“. (Matt. 13:22) Ja, materialisme er en af de fælder vores store fjende, Satan, benytter sig af.

⁴ Det er altså en kombination af to faktorer der kvæler ordet. Den ene er „den bekymring der hører denne tingenes ordning til“. I disse „kritiske tider som er vanskelige at klare“, er der meget der kan bekymre en. (2 Tim. 3:1) Måske har man svært ved at få det hele til at hænge sammen på grund af de stigende leveomkostninger eller arbejdsløshed. Det kan også være at man er bekymret for fremtiden og tænker: ’Vil jeg have nok til at klare mig når jeg bliver pensioneret?’ Sådanne bekymringer har fået nogle til at stræbe efter rigdom i den tro at penge var lig med sikkerhed.

5. Hvordan kan rigdommen være en „bedragende magt“?

⁵ Den anden faktor Jesus nævnte, var „rigdommens bedragende magt“. Kombineret med bekymring er dette noget der kvæler ordet. Bibelen siger ganske vist at „penge er en beskyttelse“. (Præd. 7:12) Men det betyder ikke at det er klogt at jage efter rigdom. Mange har opdaget at jo mere de gjorde for at skrabe til sig, jo stærkere tag fik materialismen i dem. Nogle er endda blevet trælle for rigdom. — Matt. 6:24.

6, 7. (a) Hvordan kunne man blive lokket i materialismens fælde på sin arbejdsplads? (b) Hvad må man tage i betragtning når man bliver tilbudt overarbejde?

⁶ Ønsket om rigdom kan slå rod næsten uden at man bemærker det. Forestil dig følgende situation. Din chef kommer hen til dig og siger: „Jeg har gode nyheder! Firmaet har lige fået en stor aftale i hus. Det betyder at du får en del overarbejde i de kommende par måneder. Men du skal nok blive rigtig godt betalt for det.“ Hvordan ville du reagere på et sådant tilbud? Du er ganske vist forpligtet til at sørge materielt for din familie, men det er ikke den eneste forpligtelse du har. (1 Tim. 5:8) Der er flere ting du må tage i betragtning. Hvor meget overarbejde er der tale om? Vil det komme til at gribe forstyrrende ind i dine åndelige aktiviteter, deriblandt møderne og Den Teokratiske Familieaften?

⁷ Hvad ville veje tungest når du skulle træffe din beslutning — hvordan overarbejdet vil påvirke saldoen på din bankkonto, eller hvordan det vil påvirke din åndelighed? Ville ønsket om at tjene flere penge få dig til at holde op med at sætte dit forhold til Gud først i livet? Er du opmærksom på hvordan du kunne blive grebet af materialisme hvis du begyndte at tage let på din og din families åndelige sundhed? Hvis du føler at du er ved at gå i denne fælde, hvad kan du da gøre for ikke at blive kvalt af materialisme? — Læs Første Timoteusbrev 6:9, 10.

8. Hvilke bibelske eksempler kan vi have i tanke når vi tager vores livsstil op til overvejelse?

⁸ Hvis vi vil undgå at blive kvalt af materialisme, må vi med jævne mellemrum tage vores livsstil op til overvejelse. Lad os aldrig blive som Esau, der viste at han var ligeglad med åndelige anliggender. (1 Mos. 25:34; Hebr. 12:16) Vi må heller ikke blive som den rige mand der blev tilskyndet til at sælge hvad han ejede, give beløbet til de fattige og så følge Jesus. I stedet for at gøre dét „gik han bedrøvet bort, for han havde mange ejendomme“. (Matt. 19:21, 22) Manden var fanget i sin rigdom, og derfor gik han glip af et kæmpe privilegium — at følges med det største menneske der nogen sinde har levet! Sørg for at du ikke mister den forret det er at være en discipel af Kristus.

9, 10. Hvordan bør vi ifølge Bibelen betragte det materielle?

⁹ Jesus gav et råd der hjælper os til ikke at bekymre os unødigt om det materielle. Han sagde: „Vær . . . aldrig bekymrede og sig: ’Hvad skal vi spise?’ eller: ’Hvad skal vi drikke?’ eller: ’Hvad skal vi tage på?’ Det er jo alt sammen det folk fra nationerne så ivrigt stræber efter. Jeres himmelske Fader ved nemlig at I behøver alt dette.“ — Matt. 6:31, 32; Luk. 21:34, 35.

¹⁰ I stedet for at blive ofre for rigdommens bedragende magt må vi gøre en bevidst indsats for at betragte tingene som bibelskribenten Agur gjorde. Han sagde: „Lad mig hverken blive for fattig eller for rig. Giv mig blot det jeg behøver.“ (Ordsp. 30:8, Contemporary English Version) Agur havde altså forstået at penge kan være en beskyttelse, men at rigdom kan være en bedragende magt. Det er vigtigt at gøre sig klart at de bekymringer der hører denne verden til, og rigdommens bedragende magt fuldstændig kan ødelægge vores forhold til Jehova. Hvis vi bekymrer os for meget om det materielle, kan det stjæle vores tid, tappe os for energi og kvæle vores ønske om at tjene Gud. Vær derfor fast besluttet på aldrig at gå i materialismens fælde! — Læs Hebræerbrevet 13:5.

ÆGTESKABSBRUD — EN SNEDIGT SKJULT FALDGRUBE

11, 12. Hvilket forkert forhold kunne udvikle sig på arbejdspladsen?

¹¹ Jægere der ønsker at fange et stærkt dyr, graver måske en faldgrube på en sti hvor byttet ofte færdes. Det dybe hul camoufleres som regel med et tyndt lag grene og jord. En af de fristelser Satan har haft størst held med, kan sammenlignes med denne type fælde. Det er fristelsen til at begå umoralitet. (Ordsp. 22:14; 23:27) Adskillige kristne er røget i denne faldgrube fordi de har tilladt sig selv at komme i situationer hvor det var alt for let at gå på kompromis. Nogle gifte kristne har begået ægteskabsbrud fordi de lige så stille har fået et romantisk forhold til en de ikke var gift med.

¹² Et sådant forhold kunne for eksempel opstå på ens arbejdsplads. En rundspørge afslørede at mere end halvdelen af de utro kvinder og 75 procent af de utro mænd havde haft en affære med en kollega. Kræver dit job at du arbejder sammen med nogle af det modsatte køn? Hvis det er tilfældet, hvordan omgås du dem så? Har du opstillet nogle klare grænser som gør at forholdet bliver på et professionelt plan og ikke udvikler sig til noget mere? Tænk over følgende situationer: Efter at en søster flere gange har småsnakket med en mandlig kollega, bliver han måske hendes fortrolige, og hun fortæller ham endda om nogle problemer i sit ægteskab. En broder taler meget med en kvinde på sin arbejdsplads, og så dukker følgende tanke op: ’Vi er egentlig ret enige om tingene, og hun lytter til det jeg fortæller hende. Og så værdsætter hun mig. Bare jeg dog blev behandlet sådan derhjemme!’ Kan du se hvorfor kristne der befinder sig i sådanne situationer, er i fare for at begå ægteskabsbrud?

13. Hvordan kunne et uret romantisk forhold udvikle sig mellem trosfæller?

¹³ Et uret romantisk forhold kunne faktisk også udvikle sig mellem trosfæller. Overvej det følgende eksempel fra det virkelige liv. Daniel og hans kone, Sarah,a var pionerer. Desuden var Daniel, som han selv siger, sådan en „jeg siger aldrig nej-ældste“, og han tog med glæde imod enhver tjenesteforret. Daniel studerede Bibelen med fem unge mænd, og tre af dem blev døbt. De tre nye brødre havde behov for en hel del hjælp, men fordi Daniel havde travlt med at tage sig af sine mange andre teokratiske opgaver, var det ofte Sarah der trådte til. Inden længe opstod dette mønster: De unge brødre havde behov for følelsesmæssig støtte, og den modtog de fra Sarah. Og hun havde behov for opmærksomhed, hvilket hun fik fra dem Daniel havde studeret med. Der var blevet gravet en livsfarlig fælde. „Efter at min kone havde givet af sig selv i flere måneder, var hun fuldstændig drænet åndeligt og følelsesmæssigt,“ fortæller Daniel. „Det, kombineret med det faktum at jeg havde forsømt hende, fik katastrofale følger. Min kone begik ægteskabsbrud med en af dem jeg havde studeret med. Hun var blevet åndeligt svag lige for øjnene af mig, og jeg havde været så optaget af alle mine opgaver i menigheden at jeg slet ikke havde lagt mærke til det.“ Hvordan kan du undgå en lignende tragedie?

14, 15. Hvad må kristne være opmærksomme på for at undgå ægteskabsbruddets faldgrube?

¹⁴ En hjælp til at undgå ægteskabsbruddets faldgrube er at grunde over hvad der ligger i ægteskabsløftet. Jesus sagde: „Hvad Gud har sat sammen, må intet menneske skille ad.“ (Matt. 19:6) Tro aldrig at dine tjenesteforrettigheder er mere vigtige end din ægtefælle. Der er også noget andet du må være opmærksom på: Hvis uvæsentlige aktiviteter ofte trækker dig væk fra din ægtefælle, kan det svække jeres ægteskab og måske føre til at en af jer bliver fristet til at begå en alvorlig synd.

¹⁵ Hvis du er ældste, er du selvfølgelig forpligtet til at tage dig af hjorden. Apostelen Peter skrev: „Vær hyrder for Guds hjord i jeres varetægt, ikke tvungent, men villigt; heller ikke af kærlighed til uærlig vinding, men af iver.“ (1 Pet. 5:2) Du skal bestemt ikke ignorere de behov vennerne i menigheden har. Men din opgave som hyrde må ikke gå ud over din opgave som ægtemand. Det ville være omsonst — ja, ligefrem farligt — at være helt optaget af at give menigheden åndelig føde mens din ægtefælle „sulter“. Daniel, der blev nævnt tidligere, siger: „Det er helt galt hvis man har så travlt med at tage sig af ansvarsopgaver at det går ud over ens egen familie.“

16, 17. (a) Hvad kan man rent praktisk gøre på sin arbejdsplads for at sende et klart signal om at man ikke er åben for tilnærmelser? (b) Giv et eksempel fra vores litteratur på vejledning der kan hjælpe kristne til at undgå ægteskabsbrud.

¹⁶ Gennem Vagttårnet og Vågn op! er der blevet givet mange gode råd der kan hjælpe kristne ægtepar til at undgå ægteskabsbrud. For eksempel blev der givet dette råd i Vagttårnet for 15. september 2006: „På arbejdspladsen og andre steder må man være på vagt over for situationer der kunne give næring til romantiske forhold. For eksempel kan overarbejde hvor man arbejder nært sammen med en af det modsatte køn, føre til at man bliver fristet til at gøre noget forkert. Som gift mand eller kvinde bør du i din tale og adfærd gøre det klart at du på ingen måde er åben for tilnærmelser. Som en der jager efter gudhengivenhed, ønsker du naturligvis ikke at tiltrække dig upassende opmærksomhed ved at flirte eller klæde dig udfordrende. . . . At have fotos af din ægtefælle og børn stående på din arbejdsplads vil tjene som en synlig påmindelse til dig selv og andre om at din familie er det vigtigste for dig. Vær besluttet på aldrig at lægge op til — eller finde dig i — at en anden end din ægtefælle viser dig romantisk interesse.“

¹⁷ Artiklen „Troskab mellem ægtefæller — hvad det indebærer“, der blev bragt i Vågn op! for april 2009, advarede mod at fantasere om sex med en man ikke er gift med. I artiklen blev det påpeget at hvis man har sådanne fantasier, øger det sandsynligheden for at man begår ægteskabsbrud. (Jak. 1:14, 15) Hvis du er gift, vil det være klogt af dig og din ægtefælle sammen at gennemgå sådanne artikler i ny og næ. Ægteskabet er en hellig ordning der er indstiftet af Jehova. At I som ægtepar tager jer tid til at drøfte hvordan det står til med jeres ægteskab, viser at I værdsætter det der er helligt. — 1 Mos. 2:21-24.

18, 19. (a) Hvilke konsekvenser har det at begå ægteskabsbrud? (b) Hvilke fordele er der ved at være tro mod sin ægtefælle?

¹⁸ Hvis du går og leger med tanken om at indlede et uret forhold, er det vigtigt at du tænker over hvor ødelæggende utugt og ægteskabsbrud er. (Ordsp. 7:22, 23; Gal. 6:7) De der begår umoralitet, gør noget Jehova hader, og de skader både deres ægtefælle og sig selv. (Læs Malakias 2:13, 14). Husk også de mange fordele der er ved at bevare en ren adfærd. Ikke alene giver det udsigt til et evigt liv, det giver også det bedste liv nu — for slet ikke at tale om en ren samvittighed. — Læs Ordsprogene 3:1, 2.

¹⁹ Salmistens sang lyder: „Stor fred har de der elsker [Guds] lov, og for dem er der ingen snublesten.“ (Sl. 119:165) Ja, elsk sandheden, og følg opfordringen: „Se . . . nøje til hvordan I vandrer, at det ikke er som uvise men som vise.“ (Ef. 5:15, 16) Vi lever i en vanskelig tid, og den sti Guds tjenere vandrer på, har Satan fyldt med udspekulerede fælder. Men Jehova har givet os hvad vi behøver for at kunne „stå fast“ og „slukke alle den ondes brændende pile“! — Ef. 6:11, 16.