Sang 44
Tag med glæde del i høsten
Trykt udgave
1. Hvor er det en forret at leve
på høstens velsignede tid!
Skønt Gud bruger engle som høstfolk,
så er der behov for vor flid.
Og marken er menneskets verden,
hvor Kristus begyndte at så.
Se, nu er hans afgrøde klar til høst;
så lad os til arbejdet gå!
2. Vi elsker vor Gud og vor næste;
der ligger en drivkraft deri.
Vi ser jo at arbejdet haster,
at høsttiden snart er forbi.
Det er os en glæde at virke
for menneskers evige vel.
Vi arbejder sammen med høstens Gud
og høster velsignelser selv.
(Se også Matt. 24:13; 1 Kor. 3:9; 2 Tim. 4:2).