Var det forkert af David at tro at Gud tænkte på ham og lagde mærke til ham? Lægger Gud mærke til dig? Mange har svært ved at tro på at en almægtig Gud skulle interessere sig for dem. Hvorfor?

En af grundene er at Gud er langt mere ophøjet end os. I hans øjne er nationerne blot „som en dråbe fra en spand“ og „som det fine støv på vægtskåle“. (Esajas 40:15) En nutidig ateistisk forfatter gik så langt som til at sige at det er „topmålet af indbildskhed at tro at der er et guddommeligt væsen der interesserer sig for os personligt og for det vi foretager os her og nu“.

En anden årsag er at nogle på grund af deres adfærd føler sig uværdige til at få Guds opmærksomhed. En mand ved navn Jim fortæller for eksempel: „Jeg bad hele tiden Gud om hjælp til at få en indre fred og til at beherske mig, men før eller siden blev jeg igen overmandet af vrede. Til sidst nåede jeg frem til at jeg måtte være helt igennem ond, og at Gud ikke kunne hjælpe mig.“

Er Gud så langt borte at han ikke lægger mærke til os? Hvordan betragter han i virkeligheden sine ufuldkomne skabninger? Uden at få oplysninger fra Gud kan ingen med rette tale på hans vegne og besvare disse spørgsmål. Men Bibelen, der indeholder hans budskab til menneskene, forsikrer os om at han ikke er en fjern og utilnærmelig Gud der er ligeglad med os. Ja, Bibelen siger at „han ikke er langt borte fra en eneste af os“. (Apostelgerninger 17:27) I de følgende fire artikler vil vi se nærmere på hvad Gud siger angående sin interesse for os som enkeltpersoner samt nogle eksempler på hvordan han har vist en sådan interesse for virkelige mennesker ligesom dig.

HVORFOR DET KAN VÆRE SVÆRT AT TRO PÅ: Ifølge en nylig undersøgelse findes der alene i vores galakse måske mindst 100 milliarder planeter. Universets kolossale størrelse har fået mange til at tænke: ’Hvorfor skulle den almægtige Skaber lægge mærke til hvad små mennesker på en lille planet foretager sig?’

HVAD GUDS ORD SIGER: Det var ikke sådan at Gud bare gav os Bibelen og derefter mistede interessen for os. Nej, han har givet os denne forsikring: „Jeg vil råde dig, med mit øje hvilende på dig.“ — Salme 32:8.

Et godt eksempel på det er beretningen om Hagar, en egyptisk kvinde der levede i det 20. århundrede f.v.t. På et tidspunkt begyndte hun at være respektløs over for sin frue, Saraj. Derfor blev hun ydmyget af Saraj, hvorefter hun løb ud i ørkenen. Mistede Gud interessen for Hagar nu da hun havde handlet forkert? I Bibelen fortælles det at ’Jehovas engel fandt hende’. Englen trøstede hende ved at sige: „Jehova har hørt din nød.“ Hagar sagde da til Jehova: „Du er en Gud som ser.“ — 1 Mosebog 16:4-13.

Den „Gud som ser“, er også opmærksom på dig. Lad os illustrere det med et eksempel: En god mor holder særlig øje med sine små børn, for jo yngre et barn er, desto mere har det brug for forældrenes opmærksomhed. Gud holder på lignende måde særlig øje med os når vi er nedtrykte og sårbare. Han siger: „I det høje og hellige bor jeg, men også hos den knuste og den med ydmyg ånd, for at genoplive de ydmyges ånd og for at genoplive de knustes hjerte.“ — Esajas 57:15.

Men du tænker måske: ’Hvordan ser Gud på mig? Bedømmer han mig ud fra det ydre, eller kan han se hvad der gemmer sig under overfladen, og virkelig forstå hvordan jeg er?’

HVORFOR DET KAN VÆRE SVÆRT AT TRO PÅ: Mange mener at Gud kun betragter mennesker som syndere — urene og uværdige til at få hans opmærksomhed. Kendra, der led af depression, var plaget af skyldfølelse over ikke helt at kunne leve op til Guds krav. „Jeg holdt op med at bede til Gud,“ siger hun.

HVAD GUDS ORD SIGER: Jehova ser længere end til dine ufuldkommenheder; han forstår hvordan du er inderst inde. „Han ved hvordan vi er dannet,“ siger Bibelen, „husker at vi er støv.“ Desuden ’handler han ikke mod os efter vore synder’, men tilgiver os barmhjertigt når vi angrer. — Salme 103:10, 14.

Tænk på David, den israelitiske konge der er nævnt i den første artikel. I en bøn til Gud sagde han: „Dine øjne så mig som foster, og i din bog var alle dets dele skrevet op ... Undersøg mig, Gud, og kend mit hjerte.“ (Salme 139:16, 23) Ja, selvom David begik synder — undertiden endda alvorlige synder — var han overbevist om at Jehova lagde mærke til at han angrede af hjertet.

Jehova forstår dig bedre end noget menneske gør. Bibelen siger: „Mennesker ser ... på det der er synligt for øjnene, men Jehova ser på hjertet.“ (1 Samuel 16:7) Gud ved hvorfor du opfører dig som du gør — hvordan arv og miljø, din opvækst og din personlighed har formet dig til den du er. Han ser den person du stræber efter at være, og værdsætter dine anstrengelser, også selvom du begår fejl.

Men på hvilken måde bruger Gud sin viden om hvordan du er inderst inde, til at trøste og hjælpe dig?

HVORFOR DET KAN VÆRE SVÆRT AT TRO PÅ: Selv nogle der har desperat brug for trøst, kan føle at det er selvisk at bede Gud om at gribe ind og hjælpe dem med at klare deres problemer. En kvinde ved navn Raquel siger: „Når jeg tænker på alle de mange mennesker der er i verden, og de alvorlige problemer de har, virker mine bekymringer så ubetydelige at jeg tøver med at bede Gud om hjælp.“

HVAD GUDS ORD SIGER: Gud har allerede gjort noget helt enestående for at hjælpe og trøste mennesker. Vi har alle arvet synden, det vil sige at vi ikke til fuldkommenhed kan leve op til Guds krav. Men Gud „elskede os og udsendte sin søn [Jesus Kristus] som sonoffer for vore synder“. (1 Johannes 4:10) Gennem Jesu offerdød gør Gud det muligt for os at få vores synder tilgivet, få en ren samvittighed og få håb om at leve evigt i en fredfyldt ny verden.a Men gælder dette offer kun for menneskeheden generelt, eller er det også et udtryk for Guds interesse for dig personligt?

Læg mærke til apostlen Paulus’ ord. Jesu offer berørte ham så dybt at han skrev: „Jeg [lever] ved den tro der er rettet mod Guds søn, som elskede mig og overgav sig selv for mig.“ (Galaterne 2:20) Selvom Jesus jo døde inden Paulus blev kristen, opfattede Paulus dette offer som Guds personlige gave til ham.

Jesu offer er også Guds personlige gave til dig. Denne gave viser hvor dyrebar du er i hans øjne. Den kan give dig „evig trøst og et godt håb“ og derved ’gøre dig stærk i enhver god gerning og ethvert godt ord’. — 2 Thessaloniker 2:16, 17.

Det er dog næsten 2000 år siden at Jesus bragte sit liv som et offer. Hvilke vidnesbyrd er der i dag om at Gud rækker hånden ud til dig personligt?

HVORFOR DET KAN VÆRE SVÆRT AT TRO PÅ: Mange der tror på Gud, føler at han er langt væk fra dem. „Jeg opfattede blot Gud som ham der har skabt alt,“ indrømmer Christina, en kvinde fra Irland der gik i kirke hver uge. „Men jeg kendte ham ikke. Jeg følte mig ikke på noget tidspunkt nært knyttet til ham.“

HVAD GUDS ORD SIGER: Når vi føler os fortabte, kan vi have tillid til at Jehova ikke opgiver os. Jesus illustrerede Guds omsorg for os på denne måde: „Hvis det sker at en mand har hundrede får og et af dem farer vild, vil han så ikke forlade de nioghalvfems i bjergene og gå ud for at søge efter det ene der er faret vild?“ Hvad skal vi lære af det? „På lignende måde er det heller ikke min himmelske Faders ønske at en af disse små skal gå tabt.“ — Mattæus 18:12-14.

Hver eneste „af disse små“ er dyrebar for Gud. Hvordan søger Gud efter „det ene der er faret vild“? Ifølge det bibelvers der er citeret i indledningen, drager Jehova mennesker til sig.

Tænk på hvordan Gud har taget initiativ til at drage enkeltpersoner til sig. I det første århundrede gav han den kristne discipel Filip besked på at kontakte en etiopisk embedsmand der kørte i sin vogn, og forklare ham betydningen af en bibelprofeti han var ved at læse. (Apostelgerninger 8:26-39) Senere sagde Gud til apostlen Peter at han skulle besøge den romerske befalingsmand Kornelius i hans hjem. Kornelius bad ofte til Gud og havde bestræbt sig på at tilbede ham. (Apostelgerninger 10:1-48) Gud ledte også apostlen Paulus og hans ledsagere til en flod uden for byen Filippi. Der mødte de en kvinde ved navn Lydia „som dyrkede Gud“, og „Jehova åbnede hendes hjerte helt, så hun gav agt“. — Apostelgerninger 16:9-15.

I hvert eneste tilfælde sørgede Jehova for at de der søgte ham, fik mulighed for at lære ham at kende. Hvem i dag kontakter folk i deres hjem og på offentlige steder for at fortælle dem hvad Bibelen lærer om Gud? Mange vil nok svare: „Det gør Jehovas Vidner.“ Spørg dig selv: ’Kan det tænkes at Gud rækker hånden ud til mig ved hjælp af dem?’ Vi vil tilskynde dig til at bede Gud om hjælp til at reagere positivt på det han gør for at drage dig til ham.a