Videnskab er ifølge et leksikon “det systematiske studium af det materielle og fysiske univers, dets beskaffenhed og måde at opføre sig på, baseret på observationer, eksperimenter og målinger”. Dette studium indebærer et stort og ofte frustrerende arbejde. Forskere arbejder ihærdigt med eksperimenter og observationer i uger, måneder og endda år. Nogle gange ender deres anstrengelser i en blindgyde, men i mange tilfælde når de frem til resultater der kan gavne menneskeheden. Lad os se på nogle få eksempler.

Et europæisk firma har ved hjælp af kraftig plastic og avancerede filtre fremstillet et simpelt udstyr som gør det muligt at undgå at blive syg når man drikker forurenet vand. Den slags udstyr er blevet anvendt i forbindelse med naturkatastrofer, som for eksempel jordskælvet i Haiti i 2010.

Højt over jorden har vi i dag et netværk af satellitter som tilsammen danner basis for det der kaldes Global Positioning System (GPS). Systemet blev oprindeligt udarbejdet til militære formål, men hjælper i dag bilister, piloter, skibsførere, ja, selv jægere og folk på vandretur til at finde vej. Vi kan takke de forskere der opfandt dette system, for at det er blevet lettere for os at finde frem til vores bestemmelsessted.

Bruger du mobiltelefon, computer eller internet? Har du oplevet at dit helbred er blevet bedre, eller at du er blevet helt rask fordi du har brugt et moderne lægemiddel? Rejser du med fly? I så fald nyder du godt af nogle af de måder hvorpå videnskaben har været til gavn for os mennesker. Videnskaben har påvirket dit liv på mange positive måder.

DEN MODERNE VIDENSKABS BEGRÆNSNINGER

I et forsøg på at udvide deres horisont har nutidens videnskabsmænd foretaget en dybtgående udforskning af naturen. Atomfysikere forsker intensivt i atomets opbygning, og astrofysikere går milliarder af år tilbage i tiden i et forsøg på at forstå hvordan universet er opstået. I forbindelse med deres ihærdige søgen, også i det usynlige og det der er uden for rækkevidde, mener nogle forskere at hvis Bibelens Gud eksisterer, burde de være i stand til at finde ham.

Nogle fremtrædende forskere og filosoffer går endnu videre. De prøver at opstille det videnskabsmanden og forfatteren Amir D. Aczel har kaldt “et videnskabeligt argument for at Gud ikke eksisterer”. En verdensberømt fysiker har for eksempel påstået at “de manglende vidnesbyrd om en Gud som spiller en vigtig rolle i universet, ud over enhver rimelig tvivl beviser at en sådan gud ikke eksisterer”. Andre omtaler det Gud gør ifølge Bibelen, som “magi” og “overnaturlige tricks”.a

Men man kan med rette spørge: Har forskerne opnået så stor en viden om naturen at de er i stand til at komme med definitive konklusioner? Det enkle svar er nej. Videnskaben har gjort enorme fremskridt, men mange forskere erkender at der stadig er meget man ikke ved og måske aldrig vil få at vide. “Vi vil aldrig nå til bunds i alt det her,” har fysikeren og nobelpristageren Steven Weinberg sagt angående vores forståelse af naturen. Professor Martin Rees, Astronomer Royal i England, har skrevet: “Der findes måske ting vi mennesker aldrig kommer til at forstå.” Sandheden er at forståelsen af meget i naturens verden, fra den lille celle til det enorme univers, stadig ligger uden for den moderne videnskabs rækkevidde. Læg mærke til følgende eksempler:

• 

  Biologer forstår ikke fuldt ud de processer der finder sted i levende celler. Hvordan cellerne optager energi, hvordan de fremstiller proteiner, og hvordan de deler sig, er spørgsmål som videnskaben stadig ikke har besvaret fuldt ud.

• 

  Tyngdekraften påvirker os hvert eneste sekund dagen lang. Alligevel er den lidt af et mysterium for fysikerne. De har ikke fuld klarhed over hvordan massetiltrækningen trækker dig ned igen når du hopper, eller hvordan den holder Månen i kredsløb omkring Jorden.

• 

  Kosmologer anslår at omkring 95 procent af det universet består af, er noget der er usynligt eller umuligt at opdage ved hjælp af forskernes instrumenter. De opdeler dette ‘noget’ i to kategorier, mørkt stof og mørk energi, men man har stadig ikke fuld klarhed over hvad disse begreber i virkeligheden er.

Og der er andre ubekendte faktorer som forvirrer forskerne. Hvorfor er det værd at hæfte sig ved? En populær videnskabsskribent bemærker: “Det vi ved, overgås langt af det vi ikke ved. Et liv som videnskabsmand gør ikke en snæversynet, men fylder en med ærefrygt og ønsket om at lære mere.”

Hvis du spekulerer på om videnskaben er i færd med at erstatte Bibelen og fjerne troen på Gud, bør du tænke over følgende: Hvis dygtige videnskabsmænd med deres effektive måleinstrumenter kun har været i stand til at opnå en begrænset forståelse af naturen omkring os, vil det så være fornuftigt at afvise alt det som ligger uden for forskernes rækkevidde? I slutningen af en lang artikel om astronomiens historie og udvikling kommer Encyclopedia Britannica med denne korrekte konklusion: “Efter næsten 4.000 år med astronomi er universet lige så fremmed for os som det må have været for babylonierne.”

Jehovas Vidner anerkender at vi hver især har ret til at træffe vores egen afgørelse på dette område. Vi bestræber os for at følge Bibelens vejledning: “Lad jeres rimelighed blive kendt for alle mennesker.” (Filipperne 4:5) Det er på den baggrund vi inviterer dig til at undersøge hvor godt videnskaben og Bibelen stemmer overens og komplementerer hinanden.

For nylig er der udkommet en række bøger som fremholder de såkaldte nye ateisters synspunkter. Disse publikationer er blevet genstand for stor opmærksomhed og har givet anledning til en omfattende debat. Neuroforskeren David Eagleman skriver i den anledning: “Nogle læsere står tilbage ... med det indtryk at forskerne mener at de i store træk har fundet ud af det hele.“ Og så fortsætter han: “Men god forskning er altid fordomsfri, og videnskabens historie er fuld af overraskelser.”

Ned igennem historien har dygtige videnskabsmænd gjort overraskende opdagelser i deres søgen efter svar på vanskelige spørgsmål angående naturen. Men undervejs har nogle af dem også begået alvorlige fejl. Isaac Newton er en af de største videnskabsmænd der har levet. Han påviste at gravitationen er den kraft der holder planeter, stjerner og galakser sammen i ét univers. Han grundlagde differentialregningen, en gren af matematikken der bruges i forbindelse med rumrejser, kernefysik og design af computere. Men Newton beskæftigede sig også med alkymi, en pseudovidenskab der gjorde brug af astrologi og trylleformularer i et forsøg på at omdanne bly og andre metaller til guld.

Mere end 1.500 år før Newton levede, udforskede den græske astronom Ptolemaios himlen med det blotte øje. Han fulgte planeternes baner over nattehimlen og var dygtig til at udarbejde kort. Men han troede at Jorden var centrum for det hele. Astrofysikeren Carl Sagan skrev om Ptolemaios: “Hans univers med Jorden som centrum holdt stand i 1.500 år, en påmindelse om at stor intellektuel formåen ikke er nogen garanti for at man har ret.”

Nutidens forskere står over for tilsvarende udfordringer. Vil de nogen sinde finde en fuldstændig forklaring når det gælder universet? Det er helt på sin plads at vi erkender de fremskridt videnskaben har gjort, og den gavn vi har haft af forskernes indsats. Men det er også vigtigt at huske de begrænsninger videnskaben er underlagt. Fysikeren Paul Davies har sagt: “At søge efter en lukket logisk verdensorden som giver os en fuldstændig og harmonisk forklaring på alting, er dømt til at mislykkes.” De ord bekræfter en ubestridelig sandhed: Vi mennesker kan ikke til fulde forstå naturens verden. Så når der fremsættes påstande om at videnskaben har potentiale til at give os en forklaring på alt hvad der findes, er det kun rimeligt at tage sådanne påstande med forbehold.

Bibelen omtaler naturens undere med disse ord: “Se, dette er kun omridset af [Guds] veje, og hvad andet end en hvisken af noget høres om ham!” (Job 26:14) Tilbage står enorme mængder af kundskab som ligger uden for menneskets rækkevidde og forståelse. Vi må indrømme at det stadig er sandt hvad apostlen Paulus skrev for næsten 2.000 år siden: “O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige hans domme og usporlige hans veje!” – Romerne 11:33.