Vi lever i en tid med bekymringer, i “kritiske tider som er vanskelige at klare”. (2 Timoteus 3:1) Mange er stærkt påvirket af finanskriser, familiernes opløsning, krige, udbrud af dødelige sygdomme, naturkatastrofer eller menneskeskabte ulykker. Dertil kommer forskellige personlige bekymringer: ‘Vil den knude jeg har opdaget, vise sig at være cancer?’ ‘Hvad er det for en verden mine børnebørn vil vokse op i?’

Men ikke al bekymring er af det onde. Det er helt naturligt at vi føler os lidt anspændte før en prøve, en præstation eller en jobsamtale. Og en sund frygt for farer hjælper os til at undgå at komme galt af sted. Men voldsom eller vedvarende bekymring virker nedbrydende. En række nylige undersøgelser som omfattede mere end 68.000 voksne, afslørede at selv lettere former for bekymring øger risikoen for en for tidlig død. Det var med god grund at Jesus stillede spørgsmålet: “Hvem af jer kan ved at bekymre sig lægge en alen til sin livslængde?” Nej, bekymring kan ikke forlænge ens liv. Derfor gav Jesus os rådet: “Hold op med at nære bekymring.” (Mattæus 6:25, 27) Men kan det overhovedet lade sig gøre?

Ja, det kan det. Ved hjælp af praktisk visdom, en stærk tro på Gud og et pålideligt håb for fremtiden er det muligt. Selvom vi ikke på nuværende tidspunkt har alvorlige problemer, kan vi måske få det senere. Lad os se hvordan ovennævnte faktorer har hjulpet Paul, Janet og Alona med at tackle bekymringer.

“Efter at en galoperende inflation ramte vores land, blev fødevarerne dyre og sparsomme,” fortæller Paul, som er gift og far til to. “Vi stod i kø i timevis, men ofte slap fødevarerne op før det blev vores tur. Folk blev magre af sult, og nogle faldt om på gaden. Priserne på de mest basale fornødenheder løb op i millioner, senere milliarder. Det endte med at den lokale valuta blev værdiløs. Jeg mistede min forsikring, min pension og alt hvad der stod på min bankkonto.”

Paul var klar over at han måtte gøre brug af “praktisk visdom” hvis hans familie skulle overleve. (Ordsprogene 3:21) “Jeg var elinstallatør, men tog det arbejde jeg kunne finde, til en langt lavere løn end normalt,” forklarer han. “Nogle betalte mig med mad eller husholdningsartikler. Hvis jeg fik fire stykker sæbe, brugte jeg de to og solgte de andre. Efterhånden fik jeg 40 kyllinger. Da de var blevet store, solgte jeg dem og købte 300 nye kyllinger. Senere byttede jeg 50 kyllinger med to sække majsmel på hver 50 kilo. Der var mad nok til min egen og flere andre familier i en lang periode.”

Paul vidste også at det bedste man kan gøre, er at stole på Gud. Når vi følger Guds bud, hjælper han os. I forbindelse med livsfornødenheder sagde Jesus: “Vær ikke ængstelige; ... jeres Fader ved at I behøver disse ting.” – Lukas 12:29-31.

Sørgeligt nok er det lykkedes Guds store fjende, Satan, at få de fleste i verden til at fokusere på deres materielle ønsker. Folk bekymrer sig meget om at få opfyldt deres behov, både de reelle og dem de tror de har, og de stræber ihærdigt efter at få fat i ting som de i virkeligheden ikke har brug for. Mange stifter gæld og lærer på den hårde måde at “låntageren er træl for den mand der låner ud”. – Ordsprogene 22:7.

Nogle træffer ufornuftige beslutninger. “Mange af mine naboer forlod deres familie og netværk af venner for at søge efter ‘grønnere græsgange’ i udlandet,” fortæller Paul. “Nogle tog af sted uden at have de rigtige immigrationspapirer og var ikke i stand til at finde arbejde. Ofte var de nødt til at gemme sig for politiet og sove på gaden. De gav ikke Gud en mulighed for at hjælpe dem. Men vi var besluttede på med Guds hjælp at tackle de økonomiske problemer sammen som familie.”

FØLG JESU RÅD

Paul fortsætter: “Jesus sagde: ‘Vær derfor aldrig bekymrede for dagen i morgen, for dagen i morgen vil have sine egne bekymringer. Hver dag har nok i det der er dårligt den dag.’ Så hver dag bad jeg blot Gud om at give os ‘vort brød for denne dag’ så vi kunne overleve. Og han hjalp os virkelig, sådan som Jesus havde lovet. Det var ikke altid vi fik det vi helst ville have. Engang stod jeg i en kø uden at vide hvad der blev solgt. Da det blev min tur, opdagede jeg at det var yoghurt. Jeg kan ikke lide yoghurt. Men det var mad, så vi spiste yoghurt den aften. Jeg er meget taknemmelig over for Gud når jeg tænker på at min familie i hele den periode aldrig gik sulten i seng.a

I øjeblikket er det lettere for os at klare os økonomisk. Men erfaringen har lært os at den bedste modgift mod bekymring er tillid til Gud. Så længe vi fortsat bestræber os for at gøre Jehovasb vilje, vil han altid komme os til hjælp. Vi har erfaret at det er sandt hvad der står i Salme 34:8: ‘Smag og se at Jehova er god; lykkelig er den mand som søger tilflugt hos ham.’ Derfor er vi ikke bange for at komme ud for alvorlige økonomiske problemer igen.

Nu forstår vi klart at det vi mennesker har behov for hvis vi skal overleve, hverken er arbejde eller penge, men mad. Vi venter med længsel på det tidspunkt hvor dette løfte fra Gud vil blive opfyldt: ‘Der vil være en overflod af korn på jorden.’ Indtil da vil vores indstilling være: ‘Når vi har føde og klæder skal vi være tilfredse med det.’ Vi henter styrke i Bibelens ord: ‘Lad jeres levevis være fri for kærlighed til penge, idet I er tilfredse med det der er for hånden; for han har sagt: “Jeg vil ikke på nogen måde slippe dig eller på nogen måde forlade dig.” Vi kan derfor være ved godt mod og sige: “Jehova er min hjælper; jeg vil ikke være bange.”’”c

Det kræver en stærk tro at ‘vandre med Gud’ som Paul og hans familie gør. (1 Mosebog 6:9) Måske har vi ikke alvorlige økonomiske problemer nu. Men de kan opstå i fremtiden. Uanset hvordan vores situation er, kan Pauls stærke tro og praktiske visdom lære os noget vigtigt.

Men hvad nu hvis det er familieproblemer der bekymrer os?

“Kort efter min fars død fortalte min mand mig at han kom sammen med en anden kvinde,” fortæller Janet. “Der gik ikke længe før han, uden yderligere varsel og uden at sige farvel, tømte sit skab og forlod mig og vores to børn.” Janet fik et job, men hendes løn var ikke høj nok til at hun kunne beholde deres hus. Og hun har ikke kun haft økonomiske problemer. “Den knugende bekymring på grund af alle de nye ansvarsopgaver som jeg nu måtte klare alene, var overvældende,” fortæller hun. “Jeg følte det var min skyld at jeg ikke kunne give mine børn det samme som andre forældre var i stand til. Selv i dag er jeg bange for hvordan andre ser på mig og mine børn. Spekulerer de mon på om jeg gjorde alt hvad jeg kunne, for at bevare mit ægteskab?”

Bøn har hjulpet Janet til at få sine følelser under kontrol og styrke sit venskab med Gud. “Nætterne er det værste; når alting er så stille, bliver mine bekymringer endnu større. At bede til Gud og at læse i Bibelen hjælper mig til at kunne sove. Et af mine favoritskriftsteder er Filipperbrevet 4:6, 7: ‘Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alt jeres anmodninger blive gjort kendt for Gud ved bøn og anråbelse sammen med taksigelse; og Guds fred, som overgår al forstand, vil ved Kristus Jesus beskytte jeres hjerter og jeres sind.’ Jeg har tilbragt mange nætter i bøn og følt at Jehovas fred har trøstet mig.”

De trøstende ord Jesus sagde om bøn i sin bjergprædiken, omfatter bekymringer af alle slags: ‘Jeres Fader ved hvad I trænger til endog før I beder ham.’ (Mattæus 6:8) Og det er nødvendigt at vi beder til ham. Bøn er den bedste måde vi kan komme “nær til Gud” på. Og når vi kommer nær til ham, vil ‘han komme nær til os’. – Jakob 4:8.

Bøn får os ikke alene til at føle os bedre tilpas fordi vi har givet udtryk for vores bekymring. Jehova, den “som hører bøn”, handler også til gavn for dem som søger ham i tro. (Salme 65:2) Af den grund tilskyndede Jesus sine disciple til “altid at bede og ikke give op”. (Lukas 18:1) Vi må blive ved med at bede til Gud om hans vejledning og hjælp i tillid til at han vil belønne os for vores tro. Vi behøver aldrig at tvivle på hans evne til og ønske om at handle. Hvis vi på den måde ‘beder uophørligt’, viser vi at vi har en oprigtig tro. – 1 Thessaloniker 5:17.

HVAD DET AT HAVE TRO I VIRKELIGHEDEN BETYDER

Men hvad er tro i virkeligheden? Tro omfatter at man “lærer [Gud] at kende” som person. (Johannes 17:3) Det gør vi først og fremmest ved at tilegne os Guds tanker gennem Bibelen. Vi lærer at han er opmærksom på hver enkelt af os og ønsker at hjælpe os. Men at have oprigtig tro indebærer ikke blot at man ved noget om Gud. Det indebærer også at man respektfuldt føler sig knyttet til Gud som hans ven. Men ligesom et venskab mellem mennesker ikke kan etableres fra den ene dag til den anden, kan det heller ikke lade sig gøre når det gælder forholdet til Gud. Vores tro “vokser” efterhånden som vi lærer mere om ham, gør “det han synes om”, og erfarer at han virkelig hjælper os. (2 Korinther 10:15; Johannes 8:29) Det er en sådan tro der hjælper Janet med at tackle bekymringer.

“Det der virkelig har hjulpet mig til at få opbygget min tro, er at jeg har mærket at Jehova har været med mig hele vejen,” siger Janet. “Ofte stod vi over for uretfærdigheder som føltes umulige at klare. Når vi bad ihærdigt, sørgede Jehova altid for en udvej som jeg aldrig selv kunne have forestillet mig. Hver gang jeg siger ham tak, minder det mig om hvor meget han har gjort for mig. Han har altid hjulpet os på det rigtige tidspunkt, ofte i sidste øjeblik. Og han har givet mig sande venner, trofaste kristne mænd og kvinder. De er altid klar til at hjælpe mig, og de er gode eksempler for mine børn.a

Jeg ved godt hvorfor Jehova i Malakias 2:16 siger at han ‘hader skilsmisse’. For en uskyldig ægtefælle er det det værst tænkelige svigt. Der er nu gået flere år siden min mand forlod mig, men nogle gange føler jeg mig stadig helt tom indeni. Når det sker, prøver jeg at gøre noget for at hjælpe andre, og det hjælper også altid mig selv.” Ved at følge Bibelens princip om ikke at isolere sig, dæmper Janet sine bekymringer.b – Ordsprogene 18:1.

“Den største trøst for mig,” siger Janet, “er at vide at Jehova er ‘en fader for faderløse og en dommer for enker’. Han vil aldrig svigte os sådan som min mand gjorde.” (Salme 68:5) Janet ved at Gud ikke prøver os “med noget ondt”. Tværtimod giver han visdom “gavmildt til alle” og en “kraft som er ud over det normale”, for at hjælpe os med at tackle vores bekymringer. – Jakob 1:5, 13; 2 Korinther 4:7.

Men hvad nu hvis vi er bekymrede fordi vores liv er i fare?

“Når jeg hører sirenen, begynder mit hjerte at hamre, og jeg løber hen til et beskyttelsesrum,” siger Alona. “Men selv dér er jeg bange. Det er værst når jeg er udendørs og ikke har noget sted hvor jeg kan gå i dækning. Engang mens jeg bare gik på gaden, begyndte jeg at græde og kunne ikke få vejret. Det varede flere timer før jeg faldt til ro. Og så lød sirenen igen.”

Krig er blot en af de mange faktorer der kan udsætte os for farer. For eksempel kan det at du opdager at du selv eller en af dine nærmeste lider af en livstruende sygdom, føles som at blive ramt af en bombe. For andre kan frygt for fremtiden give anledning til ængstelse. De tænker bekymret: ‘Vil vores børn, eller børnebørn, komme til at leve i en verden med krig, kriminalitet, forurening, klimaforandringer og epidemier?’ Hvordan kan vi tackle den slags bekymringer?

I erkendelse af at der sker forfærdelige ting, siger Bibelen: “Den kloge ser ulykken og skjuler sig.” (Ordsprogene 27:12) Og svarende til at vi forsøger at bevare et godt fysisk helbred, kan vi tage skridt til at beskytte os selv psykisk og følelsesmæssigt. Voldspræget underholdning, ja, selv nyhedsudsendelser spækket med rædselsvækkende billeder kan bidrage til vores egen og vores børns bekymring. Det at vi bevidst undgår unødigt at se på den slags, er ikke det samme som at stikke hovedet i busken. Gud har ikke skabt vores sind med tanke på at vi skal fokusere på det onde. Nej, vi skal i stedet fylde det med “alt hvad der er sandt, ... retfærdigt, ... rent, ... værd at holde af”. Hvis vi gør det, vil “fredens Gud” give os fred i sind og hjerte. – Filipperne 4:8, 9.

VIGTIGHEDEN AF BØN

Oprigtig tro hjælper os til at tackle bekymringer. Bibelen tilskynder os til at være “årvågne med hensyn til at bede”. (1 Peter 4:7) Vi kan bede Gud om hjælp og om at han vil give os visdom og mod til at få det bedste ud af den situation vi befinder os i, overbeviste om at “han hører os hvad vi end beder om”. – 1 Johannes 5:15.

Bibelen fortæller at det er Satan, ikke Gud, der er “denne verdens hersker”, og at “hele verden ligger i den ondes magt”. (Johannes 12:31; 1 Johannes 5:19) Jesus brugte altså ikke blot billedtale da han lærte os at bede: “Befri os fra den onde.” (Mattæus 6:13) “Hver gang sirenen lyder, beder jeg Jehova hjælpe mig med at styre mine følelser,” siger Alona. “Min kære mand ringer også til mig og beder sammen med mig. Bøn hjælper mig virkelig.” Som Bibelen siger: “Jehova er nær hos alle der kalder på ham, hos alle som kalder på ham i sandhed.” – Salme 145:18.

VORES HÅB FOR FREMTIDEN

I sin bjergprædiken lærte Jesus sine disciple at bede: “Lad dit rige komme.” (Mattæus 6:10) Guds rige vil for evigt fjerne al skadelig bekymring. Gennem Jesus, der kaldes “Fredsfyrste“, vil Gud ‘standse krige indtil jordens ende’. (Esajas 9:6; Salme 46:9) “Han [Gud] vil fælde dom mellem mange folkeslag ... Nation vil ikke løfte sværd mod nation, og de skal ikke mere lære at føre krig. ... Ingen får dem til at skælve.” (Mika 4:3, 4) Lykkelige familier “skal bygge huse og bo der; og de skal plante vingårde og spise deres frugt”. (Esajas 65:21) “Og ingen indbygger siger: ‘Jeg er syg.’” – Esajas 33:24.

Uanset hvor mange forholdsregler vi træffer, er vi alle underlagt “tid og tilfælde”, og vi kan ikke altid undgå at opholde os det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. (Prædikeren 9:11) Krige, vold og sygdom slår stadig gode mennesker ihjel, sådan som det har været tilfældet i århundreder. Hvilket håb er der for disse uskyldige ofre?

Utallige millioner, kun Gud kender tallet, vil få livet igen. I øjeblikket sover de. De befinder sig trygt i Guds erindring indtil den dag hvor “alle de der er i mindegravene skal ... komme ud”. (Johannes 5:28, 29) I forbindelse med opstandelsen giver Bibelen os denne forsikring: “Dette håb har vi som et sjælens anker, både sikkert og fast.” (Hebræerne 6:19) Og det “har [Gud] givet alle en garanti for, idet han har oprejst [Jesus] fra de døde”. – Apostelgerninger 17:31.

På nuværende tidspunkt kommer selv de der bestræber sig for at behage Gud, ud for bekymringer. Ved at tage nogle praktiske forholdsregler, komme nær til Gud gennem bøn og opbygge en stærk tro på Bibelens fremtidshåb har Paul, Janet og Alona formået at tackle bekymringer på en god måde. “Måtte Gud der giver håb”, ligesom han gjorde i deres tilfælde, “fylde jer med al glæde og fred ved at I har tro”. – Romerne 15:13.