Kan du komme over til Makedonien?

I HAVNEBYEN Troas i Lilleasien fik apostelen Paulus et syn. En makedonisk mand bønfaldt ham og sagde: „Kom over til Makedonien og hjælp os.“ Da Paulus havde set det syn, drog han og hans rejsefæller ’den slutning at Gud havde tilkaldt dem for at de skulle forkynde den gode nyhed’ for makedonierne. Hvad førte det til? I Filippi, den førende by i den romerske provins Makedonien, blev Lydia og hendes husstand kristne. Der var også andre i Makedonien som sluttede sig til den kristne menighed. — Apg. 16:9-15.

Jehovas Vidner i dag er ligeså ivrige og engagerede i forkyndelsen. Mange er villigt og for egen regning flyttet til områder hvor der er et større behov for forkyndere. Lisa, for eksempel, ønskede at koncentrere sig mere om forkyndelsen, så hun flyttede fra Canada til Kenya. Trevor og Emily, som også er canadiere, rejste til Malawi for at gøre mere i tjenesten. Paul og Maggie fra England betragtede deres pensionisttilværelse som en enestående mulighed for at udrette mere i Jehovas gerning, og de rejste til Østafrika. Er du også selvopofrende? Har du mulighed for at flytte ud hvor der er behov for flere forkyndere? Hvis det er tilfældet, hvilke bibelske principper og praktiske forslag kunne så hjælpe dig til at føre dit ønske ud i livet?

Ransag dig selv

Noget du skal tænke på, er dine motiver. Jesus sagde at det største bud er at „du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind“. Motivet til at tjene i et fremmed distrikt bør være kærlighed til Gud og et ønske om at opfylde befalingen om at gøre disciple. Jesus fortsatte: „Det andet, der ligner det, er dette: ’Du skal elske din næste som dig selv.’“ Næstekærlighed giver sig udslag i et oprigtigt ønske om at hjælpe andre. (Matt. 22:36-39; 28:19, 20) At tjene i et fremmed land indebærer som regel meget arbejde og selvopofrelse. Man skal ikke gøre det af eventyrlyst, men af kærlighed. Remco og Suzanne, som kommer fra Holland men nu tjener i Namibia, opsummerer det på denne måde: „Det er kærlighed der får os til at blive her.“

Willie, der er kredstilsynsmand i Namibia, siger: „De der er forblevet i et fremmed distrikt, kom ikke dertil med en forventning om at de lokale brødre ville tage sig af dem. De kom med det formål at tjene sammen med de lokale brødre og hjælpe dem i forkyndelsen.“

Efter at du har ransaget dine motiver, kan du spørge dig selv: ’Hvilken erfaring har jeg som kunne være til gavn i et fremmed distrikt? Er jeg en god forkynder? Hvilke sprog kan jeg tale? Er jeg villig til at lære et nyt?’ Hvis du har familie, bør I tale tingene grundigt igennem. Rådfør dig med de ældste i din menighed. Og vigtigst af alt, læg sagen frem for Jehova i bøn. En sådan ærlig selvransagelse skulle gerne hjælpe dig til at se om du virkelig er besluttet på og evner at tjene i et fremmed land. — Se rammen „Kend dig selv“.

Hvor skal jeg tjene?

Det var i et syn at Paulus blev kaldt til Makedonien. I dag giver Jehova os ikke anvisninger på en overnaturlig måde, men gennem dette blad og andre publikationer får hans folk kendskab til mange af de steder i verden hvor der er et stort behov for forkyndere. Som udgangspunkt kunne du lave en liste over sådanne steder. Hvis du ikke har mod på at lære et nyt sprog eller ikke har planer om at blive permanent i et fremmed land, kunne du måske overveje at tjene et sted hvor du allerede kan tale hovedsproget. Undersøg sådan noget som visumregler, transportmuligheder, sikkerhed, leveomkostninger og klimaet i de lande der eventuelt kunne komme på tale. Det kan være en god idé at tale med andre der er rejst ud. Bed Gud om hjælp til at træffe den rigtige beslutning. Husk at den hellige ånd „forbød [Paulus og hans ledsagere] at tale ordet i provinsen Asien“. De forsøgte at rejse til Bitynien, „men Jesu ånd tillod dem det ikke“. På samme måde kan det tage lidt tid at finde ud af hvor du vil kunne gøre størst gavn. — Apg. 16:6-10.

Lad os nu sige at du har fundet frem til et par realistiske muligheder. Hvis du gerne vil tjene i et fremmed land, skal du stile et brev til afdelingskontorerne i de lande der kunne blive tale om. Fortæl om de tjenesteopgaver du har eller har haft, og stil de spørgsmål du måtte have. Det kunne være spørgsmål angående leveomkostninger, muligheder for at få arbejde og bolig og adgang til lægehjælp. Giv derefter dine breve til tjenesteudvalget i din menighed. Tjenesteudvalget sender sammen med din forespørgsel et anbefalingsbrev direkte til afdelingskontorerne i de lande du har valgt. De svar du får, vil højst sandsynligt hjælpe dig til at afgøre hvor du vil kunne gøre størst nytte.

Willie, der er citeret tidligere, siger: „Kendetegnende for mange af dem der har klaret sig godt, er at de havde besøgt landet først og udset sig de steder hvor de mente at de ville falde godt til. For eksempel havde et ægtepar gjort op med sig selv at de ikke ville kunne trives i et afsidesliggende område. De bosatte sig derfor i en lille by hvor der var behov for forkyndere, men hvor de samtidig kunne have en levestandard de ville være tilfredse med.“

Når man står over for nye udfordringer

At forlade vante omgivelser og flytte hen til et helt nyt sted vil afgjort indebære visse udfordringer. „Ensomhed kan blive et stort problem for en,“ siger Lisa, som er omtalt tidligere. Noget der har hjulpet hende, er at holde sig nær til den lokale menighed. Hun satte sig for at lære navnene på alle at kende. For at nå det mål sørgede hun for at komme tidligt til møderne og at blive et stykke tid bagefter så hun kunne snakke med brødrene og søstrene. Lisa fulgtes med andre i forkyndelsen, inviterede mange hjem til sig og fik nye venner. Hun siger: „Jeg fortryder ikke de ofre jeg har måttet bringe. Jehova har virkelig velsignet mig.“

Efter at børnene var rejst hjemmefra, flyttede Paul og Maggie fra deres hjem, hvor de havde boet i 30 år. Paul beretter: „Vi havde forbavsende let ved at skille os af med vores ejendele. Den største udfordring var at forlade familien; det var meget sværere end vi havde forventet. Vi stortudede på flyet. Så er det nemt at tænke: ’Det her kan vi bare ikke klare.’ Men vi satte vores lid til Jehova. Og når man får nye venner, styrker det ens beslutning om at gennemføre det man har sat sig for.“

Greg og Crystal valgte at flytte fra Canada til Namibia fordi de talte engelsk, som er det officielle sprog i Namibia. Senere fandt de dog ud af at det ville være godt hvis de kunne lære at tale et af de lokale sprog. „Nogle gange følte vi os lidt modløse. Men da vi først havde lært at tale lokalsproget, kunne vi forstå kulturen. Vores nære fællesskab med brødrene på stedet hjalp os til at tilpasse os vores nye omgivelser.“

En sådan ydmyg og villig indstilling kan også have en positiv virkning på de lokale brødre og søstre. Jenny har gode minder om forskellige familier der flyttede til Irland, hvor hun er vokset op. „De var meget gæstfri,“ fortæller hun. „De kom tydeligvis for at betjene andre, ikke for selv at blive betjent. De var så ivrige og glade at jeg fik lyst til at gøre det samme.“ I dag er Jenny og hendes mand missionærer i Gambia.

Jehovas velsignelse „gør rig“

Det Paulus oplevede i Makedonien, var meget berigende for ham. Omkring ti år senere skrev han til brødrene i Filippi: „Jeg takker altid min Gud hver gang jeg nævner jer.“ — Fil. 1:3.

Trevor og Emily, der tjente i Malawi inden de blev indbudt til Vagttårnets Bibelskole Gilead, har det på samme måde. „Nogle gange spekulerede vi på om vi gjorde det rigtige, men vi var lykkelige. Vi blev knyttet nærmere til hinanden, og vi mærkede Jehovas velsignelse.“ Greg og Crystal siger: „Vi kunne ikke tænke os at beskæftige os med noget som helst andet.“

Det skal indrømmes at ikke alle har mulighed for at tjene i et fremmed land. For nogle ville det måske være bedre at flytte til et område i deres eget land hvor behovet er større. Andre kan sætte sig som mål at tjene i en nærliggende menighed. Hovedsagen er at du gør alt hvad du kan, for at tjene Jehova. (Kol. 3:23) Så vil disse inspirerede ord også gælde dig: „Jehovas velsignelse — den gør rig, og han føjer ingen smerte til den.“ — Ordsp. 10:22.

[Ramme/​illustration på side 5]

Kend dig selv

For at finde ud af om dét at tjene i et fremmed land er en realistisk mulighed for dig, kan du tænke over nedenstående spørgsmål og dernæst ærligt og under bøn vurdere om en sådan flytning er tilrådelig. Oplysninger i tidligere numre af Vagttårnet kan hjælpe dig til at træffe den rigtige beslutning.

• Er jeg åndeligsindet? — „Faktorer der bidrager til lykke“ (15. oktober 1997, side 6)

• Er jeg en god forkynder? — „Hvordan bliver jeg en god pioner?“ (15. maj 1989, side 21)

• Kan jeg klare at bo langt fra familie og venner? — „Hvordan man overvinder hjemve i tjenesten for Gud“ (15. maj 1994, side 28)

• Kan jeg lære et nyt sprog? — „Når man tjener i en fremmedsproget menighed“ (15. marts 2006, side 17)

• Ville jeg kunne klare mig økonomisk? — „Kan du tjene i et fremmed land?“ (15. oktober 1999, side 23)

[Illustration på side 6]

En ydmyg og villig indstilling kan have en positiv virkning på de lokale brødre og søstre

[Illustration på side 7]

De forkyndere det går bedst for, er dem der kommer for at betjene andre