Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Er ærlighed gået af mode?
    Vagttårnet (offentlig udgave) – 2016 | Nr. 1
    • En arbejdsgiver løfter truende pegefingeren mod en ansat

      HOVEDEMNE | HVORFOR VÆRE ÆRLIG?

      Er ærlighed gået af mode?

      Hitoshi arbejdede i regnskabsafdelingen på et arbejdsformidlingskontor i Japan. Da han sammen med sin overordnede gennemgik et regnskab, fik han at vide at man forventede at han udarbejdede en rapport med falske oplysninger. Hitoshi forklarede at han af samvittighedsgrunde ikke ville være uærlig. Resultatet var at Hitoshis overordnede truede ham med at blive fyret, og til sidst mistede Hitoshi sit arbejde.

      I de følgende måneder blev Hitoshi deprimeret over sine dårlige udsigter til at finde et nyt job. For eksempel fortalte Hitoshi under en jobsamtale at han ikke ville udføre uærligt arbejde. Den der interviewede ham, sagde: “Du har en mærkelig måde at tænke på!” Hitoshis familie og venner tilskyndede ham til at holde fast ved sin beslutning om at være ærlig, men han begyndte selv at have sine tvivl. Han siger for eksempel: “Jeg spekulerede på om det var en god idé at være tro mod min religiøse overbevisning.”

      Hitoshis erfaring er en foruroligende påmindelse om at ærlighed ikke er noget som alle værdsætter. Nogle betragter det måske endda som et handicap, især i forretningsverdenen. “Jeg er omgivet af uærlige mennesker,” siger en kvinde der bor og arbejder i Sydafrika, “og nogle gange føler jeg mig stærkt presset til at følge trop.”

      En form for uærlighed som er særlig udbredt i dag, er det at lyve. For nogle år siden viste en undersøgelse foretaget af psykologen Robert S. Feldman på University of Massachusetts Amherst at 60 procent af alle voksne lyver mindst én gang i løbet af en timinutters samtale. “Det var et meget overraskende resultat,” siger Robert S. Feldman. “Vi havde ikke forventet at løgn var en så almindelig del af folks hverdag.” Er det ikke paradoksalt at løgn, til trods for at de fleste hader at man lyver for dem, er så almindeligt i dag?

      Hvorfor er løgn, tyveri og andre former for uærlighed så udbredt i dag? Hvordan påvirker uærlighed vores samfund generelt? Og endnu vigtigere: Hvordan kan vi undgå at blive involveret i disse former for uærlighed?

  • Hvordan uærlighed påvirker dig
    Vagttårnet (offentlig udgave) – 2016 | Nr. 1
    • To kvinder taler sammen

      HOVEDEMNE | HVORFOR VÆRE ÆRLIG?

      Hvordan uærlighed påvirker dig

      “Der er altid vanskelige situationer der kan klares med lidt uærlighed.” – Samantha, Sydafrika.

      Er du enig i det synspunkt? Vi har alle ligesom Samantha fra tid til anden befundet os i vanskelige situationer. Hvordan vi reagerer når vi bliver fristet til at være uærlige, kan afsløre hvad der er vigtigt for os i livet. Hvis vi for eksempel for enhver pris vil undgå at tabe ansigt, vil vi sikkert betragte det at være uærlig som uundgåeligt. Men når sandheden kommer frem i lyset, vil uærlighed ofte få ubehagelige konsekvenser. Tænk over følgende.

      UÆRLIGHED ØDELÆGGER TILLIDEN

      Gode relationer bygger på tillid. Når to mennesker stoler på hinanden, føler de sig sikre og trygge. Men tillid opstår ikke fra den ene dag til den anden. Tillid mellem mennesker opbygges når de tilbringer tid sammen, kommunikerer åbent og ærligt og viser uselviskhed. Tilliden kan imidlertid ødelægges af blot én uærlig handling. Og når først tilliden er brudt, kan det være meget svært at genetablere den.

      Er du nogen sinde blevet svigtet af én som du troede var en god ven? Hvordan havde du det i så fald? Du følte dig sikkert såret, måske endda forrådt. Det er fuldt forståeligt. Der er ingen tvivl om at uærlighed kan ødelægge fundamentet for et dyrebart forhold.

      UÆRLIGHED AVLER UÆRLIGHED

      En undersøgelse foretaget af Robert Innes, professor i økonomi ved University of California, viste at “uærlighed er smitsomt”. Uærlighed kan altså sammenlignes med et virus – jo mere du er i kontakt med en uærlig person, jo større risiko er der for at du selv bliver “inficeret” med uærlighed.

      Hvordan kan du undgå at blive fanget i uærlighedens fælde? Bibelen kan hjælpe dig. Tænk over nogle bibelske principper.

      Former for uærlighed

      Løgn

      En mand tager sin vielsesring af

      HVAD ER DET? At sige noget der er forkert, til en der har krav på at kende sandheden. Løgn kan omfatte det at give fejlagtige eller fordrejede oplysninger for at vildlede nogen, at tilbageholde vigtige oplysninger for at føre nogen bag lyset og at overdrive sandheden for at give andre et forkert indtryk.

      HVAD BIBELEN SIGER: “Den der går krogveje er en vederstyggelighed for Jehova, men de retskafne har hans fortrolighed.” (Ordsprogene 3:32) “Nu da I har aflagt løgnen, så tal sandhed hver med sin næste.” – Efeserne 4:25.

      Bagtalelse

      To mænd hvisker sammen da en tredje mand kommer ind i rummet

      HVAD ER DET? At komme med falske og ondskabsfulde udtalelser som skader en persons omdømme.

      HVAD BIBELEN SIGER: “En rænkefuld mand sår splid, og en bagtaler skiller nære venner.” (Ordsprogene 16:28) “Hvor der ikke er noget brænde, går ilden ud, og hvor der ikke er nogen bagtaler, ophører splid.” – Ordsprogene 26:20.

      Bedrageri

      En mand peger på ure der er gemt i hans jakke

      HVAD ER DET? At man under falske forudsætninger lokker en anden til at skille sig af med noget værdifuldt.

      HVAD BIBELEN SIGER: “Du må ikke besvige en daglejer som er nødstedt og fattig.” (5 Mosebog 24:14, 15) “Den der udbytter den ringe smæder Ham der har frembragt ham, men den der viser den fattige sin gunst ærer Ham.” – Ordsprogene 14:31.

      Tyveri

      En stjæler en pung fra en taske

      HVAD ER DET? Uden tilladelse at tilegne sig noget der tilhører en anden.

      HVAD BIBELEN SIGER: “Lad den der stjæler, ikke stjæle mere, men hellere slide i det og med sine hænder udføre godt arbejde, så han har noget at dele ud af til den som er i nød.” (Efeserne 4:28) “Bliv ikke vildledt. Hverken ... tyve eller havesyge eller drankere eller spottere eller udsugere skal arve Guds rige.” – 1 Korinther 6:9, 10.

  • Hvorfor det betaler sig at være ærlig
    Vagttårnet (offentlig udgave) – 2016 | Nr. 1
    • En mand afleverer en pung til dens ejer

      HOVEDEMNE | HVORFOR VÆRE ÆRLIG?

      Hvorfor det betaler sig at være ærlig

      “Vi har tillid til at vi har en god samvittighed, idet vi ønsker at bære os ærligt ad i alle ting.” – Hebræerne 13:18.

      I Bibelen betyder det græske ord som nogle gange er oversat med “ærlighed”, bogstaveligt “noget som i sig selv er godt”. Det kan også betyde at se noget smukt i moralsk forstand.

      Kristne tager apostlen Paulus’ inspirerede ord alvorligt: “Vi ønsker at bære os ærligt ad i alle ting.” Hvad indebærer det?

      DEN INDRE KAMP

      De fleste ser sig i spejlet hver morgen før de går hjemmefra. Hvorfor? Fordi de gerne vil se pæne ud. Men der er noget der er langt vigtigere end at have en smart frisure og moderigtigt tøj. Vores personlighed, eller vores indre, kan i høj grad forbedre eller forringe vores ydre.

      Guds ord siger ligeud at vi har en tilbøjelighed til at handle ondt. “Menneskehjertets tilbøjelighed er ond fra ungdommen af,” står der i 1 Mosebog 8:21. Vi er altså nødt til at bekæmpe vores medfødte syndige tilbøjeligheder. Apostlen Paulus gav os en realistisk beskrivelse af den kamp han selv måtte kæmpe imod synden: “Jeg glæder mig jo over Guds lov, ifølge det menneske jeg er i det indre, men i mine lemmer ser jeg en anden lov, der fører krig imod mit sinds lov og tager mig til fange under syndens lov som er i mine lemmer.” – Romerne 7:22, 23.

      Hvis vi for eksempel i vores hjerte føler trang til at handle forkert og har et stærkt incitament til at være uærlige, er vi ikke tvunget til at følge hjertets dårlige tilskyndelse. Vi har et valg. Hvis vi vælger at afvise forkerte tanker, kan vi bevare vores ærlighed trods den uærlighed der omgiver os.

      KAMPEN KAN VINDES

      Hvis vi skal forblive ærlige, må vi have en stærk moralkodeks. Men desværre er der mange der bruger mere tid på at finde deres personlige ‘tøjkodeks’ end på at vælge en personlig moralkodeks. Resultatet er at de retfærdiggør uærlighed i den grad de har behov for det. Bogen The (Honest) Truth About Dishonesty (Sandheden (den ærlige) om uærlighed) siger det på denne måde: “Sagen er at vi snyder i en grad som tillader os at bevare selvrespekten som rimeligt ærlige mennesker.” Findes der en pålidelig norm som kan hjælpe os til selv at afgøre i hvor høj grad uærlighed er acceptabelt – hvis uærlighed overhovedet kan accepteres? Ja, det gør der faktisk.

      Millioner af mennesker verden over har opdaget at Bibelen til fulde opfylder dette behov. Bibelen har en uovertruffen moralkodeks. (Salme 19:7) Den indeholder pålidelig vejledning angående familieliv, arbejde, moral og åndelige spørgsmål. En vejledning der har stået sin prøve. De love og principper der findes i Bibelen, kan bruges af alle nationaliteter, racer, stammer og folkeslag. Hvis vi undersøger Bibelen, mediterer over det den siger, og gør brug af dens råd, kan vi opøve vores hjerte til at være ærligt og oprigtigt.

      Men at vinde kampen mod uærlighed kræver mere end blot at tilegne sig nøjagtig kundskab om Bibelen. Vi lever i en moralsk fordærvet og korrupt verden som presser os til at acceptere sine normer. Derfor må vi bede Gud om at hjælpe og støtte os. (Filipperne 4:6, 7, 13) Hvis vi gør det, kan vi få mod til at holde fast ved det der er rigtigt, og være ærlige i alle ting.

      FORDELE VED AT VÆRE ÆRLIG

      Det var til gavn for Hitoshi, som blev citeret i den indledende artikel, at han havde ry for at være en ærlig medarbejder. Nu har han en arbejdsgiver der værdsætter hans ærlighed. “Jeg er meget taknemmelig for at jeg var i stand til at finde et arbejde som giver mig mulighed for at bevare en ren samvittighed,” siger Hitoshi.

      Andre har gjort lignende erfaringer. Lad os se på hvordan nogle har haft gavn af at anvende Bibelens princip om at ‘bære sig ærligt ad i alle ting’.

      • En ren samvittighed

        Cheryl

        “Jeg droppede ud af skolen da jeg var 13 år, for at arbejde sammen med tyve. Resultatet var at jeg fik 95 procent af min indtægt på uærlig vis. Senere giftede jeg mig, og min mand og jeg begyndte at studere Bibelen sammen med Jehovas Vidner. Vi forstod at Jehovaa hader uærlighed, så vi besluttede at ændre vores livsstil. I 1990 indviede vi os til Jehova og blev døbt som Jehovas Vidner. – Ordsprogene 6:16-19.

        Førhen var mit hjem fyldt med stjålne varer, men det er det ikke mere; og det giver mig en ren samvittighed. Når jeg tænker tilbage på de mange år hvor jeg var uærlig, er jeg dybt taknemmelig for Jehovas store barmhjertighed. Det er skønt at jeg hver aften kan lægge mig til at sove og vide at Jehova nu er tilfreds med mig.” – Cheryl, Irland.

        Sonny

        “Da min chef fandt ud af at jeg havde afvist at tage imod bestikkelse fra en mulig kunde, sagde han til mig: ‘Din Gud gør dig til et meget pålideligt menneske! Det er en sand velsignelse at have dig her i vores firma.’ Når jeg er ærlig i alle ting, kan jeg have en ren samvittighed over for Jehova Gud. Det har også bevirket at jeg kan hjælpe min familie og andre til at leve på samme måde.” – Sonny, Hongkong.

      • Fred i sindet

        Tom

        “Jeg er direktionssekretær i en international bank. For mange i denne branche er profit vigtigere end ærlighed. Den udbredte opfattelse er: ‘Hvad er der galt ved at være lidt uærlig, hvis det fremmer indtjeningen og hjælper på økonomien?’ Men fordi jeg er ærlig, har jeg fred i sindet. Jeg er besluttet på at forblive ærlig uanset hvilke konsekvenser det måtte få. Mine overordnede ved at jeg hverken vil lyve over for dem eller lyve på deres opfordring.” – Tom, USA.

      • Selvrespekt

        Kaori

        “Min overordnede tilskyndede mig til at lyve angående nogle manglende materialer på vores arbejdsplads, men det nægtede jeg. Da tyvene blev afsløret, takkede min chef mig fordi jeg havde været ærlig. Det kræver mod at være ærlig i en uærlig verden. Men det kan betyde at vi vinder andres tillid og respekt.” – Kaori, Japan.

      En ren samvittighed, fred i sindet og selvrespekt – sådanne fordele viser at det kan betale sig at være ærlig. Er du ikke enig i det?

      a Jehova er Guds navn ifølge Bibelen.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del