„Jehova er min hyrde“

1. Jehova Gud er min hyrde;

hvad skulle mig volde mén?

For han som vogter den hele hjord,

han glemmer end ikke én.

Til stille vand han mig leder,

velsigner og kvæger mig,

og for sit navns skyld så leder han

min fod ad retfærdig vej.

Og for sit navns skyld så leder han

min fod ad retfærdig vej.

2. Blandt dybe skygger jeg vandrer

alene, men uden frygt.

For nær mig er dog min hyrde stor;

hans stav gør mit hjerte trygt.

Hans olie kvæger mit hoved,

mit bæger har overflod.

Hans kærlighed stadig følger mig.

Hans hus er mit hjem, min rod.

Hans kærlighed stadig følger mig.

Hans hus er mit hjem, min rod.

3. Hvor vís og kærlig min hyrde!

Jeg priser hans omsorg stor.

Hans gode nyhed jeg bringer ud

til retskafne på vor jord.

Hans ord vil styrke og lede

min fod til hans velbehag.

Den skat han gav mig, at tjene ham,

jeg bruger med tak hver dag.

Den skat han gav mig, at tjene ham,

jeg bruger med tak hver dag.