KAPITEL 8
Forkyndere af den gode nyhed
JEHOVA har givet os et fuldkomment forbillede, nemlig sin Søn, Jesus Kristus. (1. Pet. 2:21) For at blive en discipel af Jesus må man forkynde den gode nyhed som en af Guds tjenere. Jesus gav udtryk for at dette ville være åndeligt forfriskende da han sagde: “Kom til mig, alle I som slider og slæber og er overbebyrdede, og jeg vil give jer ny styrke. Tag mit åg på jer og lær af mig, for jeg er mild og ydmyg, og så vil I få ny styrke.” (Matt. 11:28, 29) Jesus har holdt sit løfte over for alle der har taget imod denne opfordring.
2 Som Guds særlige tjener udvalgte Jesus nogle enkeltpersoner til at følge ham. (Matt. 9:9; Joh. 1:43) Han oplærte dem til at forkynde og sendte dem ud for at udføre det samme arbejde som han gjorde. (Matt. 10:1 – 11:1; 20:28; Luk. 4:43) Senere sendte han 70 andre ud for at forkynde den gode nyhed om Guds rige. (Luk. 10:1, 8-11) Da han sendte disse disciple ud, sagde han til dem: “Den der lytter til jer, lytter til mig. Og den der afviser jer, afviser også mig. Den der afviser mig, afviser også Ham der har sendt mig.” (Luk. 10:16) På den måde understregede Jesus hvor stort et ansvar de havde fået. De skulle repræsentere Jesus og Den Højeste Gud! Det gælder også alle der i dag følger Jesus’ opfordring: ‘Kom og følg mig.’ (Luk. 18:22; 2. Kor. 2:17) De får den opgave af Gud at forkynde den gode nyhed om Riget og gøre folk til disciple. – Matt. 24:14; 28:19, 20.
3 Fordi vi har taget imod Jesus’ opfordring om at følge ham, har vi fået den gave at lære Jehova Gud og Jesus Kristus at kende. (Joh. 17:3) Vi er blevet undervist i den måde Jehova ønsker vi skal gøre tingene på. Med hans hjælp har vi været i stand til at forny vores tankegang, iføre os den nye personlighed og rette vores liv ind efter hans retfærdige normer. (Rom. 12:1, 2; Ef. 4:22-24; Kol. 3:9, 10) Vores dybe taknemmelighed har fået os til at indvi os til Jehova og vise det offentligt ved vanddåben. Ved dåben bliver man en af Jehovas tjenere.
4 Husk altid at tjenesten for Gud må udføres med “uskyldige hænder og et rent hjerte”. (Sl. 24:3, 4; Esa. 52:11; 2. Kor. 6:14 – 7:1) Gennem troen på Jesus Kristus har vi opnået en ren samvittighed. (Hebr. 10:19-23, 35, 36; Åb. 7:9, 10, 14) Paulus tilskyndede kristne til at gøre alting til ære for Gud så de ikke blev en snublesten for andre. Peter understregede hvor vigtigt det er at have en god opførsel hvis man gerne vil hjælpe en ikketroende til at tage imod sandheden. (1. Kor. 10:31, 33; 1. Pet. 3:1) Hvordan kan du hjælpe en person til at kvalificere sig til at blive en forkynder af den gode nyhed?
NYE FORKYNDERE
5 Når du leder et bibelstudie med en, må du lige fra begyndelsen tilskynde vedkommende til at fortælle andre om det han lærer. Han kan forkynde uformelt for slægtninge, venner, kolleger og andre. Det er et vigtigt skridt i forbindelse med at lære ham at efterligne Jesus som forkynder af den gode nyhed. (Matt. 9:9; Luk. 6:40) Når han vokser åndeligt og bliver god til at forkynde uformelt, vil han uden tvivl udtrykke ønske om at være med i hus til hus-forkyndelsen.
DE KRAV DER MÅ OPFYLDES
6 Før du tager en med ud fra hus til hus for første gang, må du sikre dig at han opfylder visse krav. En der følges med os i tjenesten, viser offentligt at han betragter sig som et af Jehovas Vidner. Det forventes derfor at han allerede følger Jehovas retfærdige normer, og at han kan blive udøbt forkynder.
7 Når du studerer med en og drøfter Bibelens principper med ham, vil du sandsynligvis lære hans personlige forhold at kende. Du har måske lagt mærke til at han lever i overensstemmelse med det han har lært. Men der er visse sider af elevens liv som de ældste gerne vil drøfte med jer begge.
8 Koordinatoren for ældsterådet vil sørge for at to ældste (hvoraf den ene er i tjenesteudvalget) taler med dig og eleven om det. I menigheder hvor der kun er få ældstebrødre, kan en ældste og en egnet menighedstjener gøre dette. De brødre der får denne opgave, skal bestræbe sig for at have drøftelsen så hurtigt som muligt. Hvis de hører om elevens ønske ved et menighedsmøde, kan de måske endda tale med dig og eleven efter mødet. Der skal være en afslappet atmosfære. Inden eleven kan blive godkendt som udøbt forkynder, skal han leve op til følgende:
(1) Han tror at Bibelen er Guds inspirerede ord. – 2. Tim. 3:16.
(2) Han kender de grundlæggende lærepunkter i Bibelen og tror på dem. Af den grund vil han besvare eventuelle spørgsmål i harmoni med Bibelen og ikke ud fra falske religiøse læresætninger eller sine egne idéer. – Matt. 7:21-23; 2. Tim. 2:15.
(3) Han følger Bibelens bud om at komme sammen med Jehovas folk ved menighedens møder, hvis han er i stand til det. – Sl. 122:1; Hebr. 10:24, 25.
(4) Han kender og lever efter Bibelens normer angående seksuel umoral, deriblandt ægteskabsbrud, polygami og homoseksualitet. Hvis vedkommende bor sammen med en af det modsatte køn der ikke er et familiemedlem, skal de være lovformeligt gift med hinanden. – Matt. 19:9; 1. Kor. 6:9, 10; 1. Tim. 3:2, 12; Hebr. 13:4.
(5) Han adlyder Bibelens forbud mod fuldskab, og han afholder sig fra ikkemedicinsk brug af vanedannende eller euforiserende stoffer, uanset om de er syntetiske eller naturlige. – 2. Kor. 7:1; Ef. 5:18; 1. Pet. 4:3, 4.
(6) Han forstår hvor vigtigt det er at undgå dårligt selskab. – 1. Kor. 15:33.
(7) Han har definitivt afbrudt sit medlemskab af enhver falsk religiøs organisation som han eventuelt har været tilknyttet. Han er holdt op med at overvære dens møder, og han tager hverken del i eller støtter dens aktiviteter. – 2. Kor. 6:14-18; Åb. 18:4.
(8) Han er ikke på nogen måde involveret i denne verdens politik. – Joh. 6:15; 15:19; Jak. 1:27.
(9) Han tager ikke på nogen måde del i nationernes konflikter. – Esa. 2:4.
(10) Han har et oprigtigt ønske om at blive et af Jehovas Vidner. – Sl. 110:3.
9 Hvis de ældste ikke er helt sikre på hvordan eleven ser på et eller flere af disse punkter, må de spørge ind til det og måske bruge de anførte bibelvers som grundlag for drøftelsen. Det er vigtigt at han forstår at de der deltager i Jehovas Vidners forkyndelse, skal leve et liv der er i harmoni med disse bibelske krav. Elevens udtalelser vil hjælpe de ældste til at afgøre om han ved hvad der forventes af ham, og om han i rimeligt omfang opfylder betingelserne for at begynde at deltage i forkyndelsen fra hus til hus.
10 De ældste skal så hurtigt som muligt fortælle eleven om han opfylder kravene. I de fleste tilfælde er det muligt allerede ved slutningen af drøftelsen. Hvis han er kvalificeret, kan de ældste byde ham hjerteligt velkommen som forkynder. (Rom. 15:7) De vil tilskynde ham til at begynde i hus til hus-forkyndelsen så hurtigt det kan lade sig gøre, og aflevere en tjenesterapport ved månedens slutning. De ældste kan forklare at når man er kvalificeret til at blive udøbt forkynder og rapporterer for første gang, oprettes der et optegnelseskort i ens navn som lægges i menighedens arkiv. Dette kort kaldes Forkynderens optegnelseskort. De ældste får de personlige oplysninger fra forkynderen selv for at organisationen kan tage sig af Jehovas Vidners religiøse aktiviteter i hele verden, og for at forkynderen kan deltage i åndelige aktiviteter og få åndelig støtte. Desuden kan de ældste minde nye forkyndere om at alle personlige oplysninger bliver behandlet i overensstemmelse med Jehovas Vidners globale databeskyttelsespolitik, der findes på jw.org.
11 Det at man lærer den nye forkynder bedre at kende og er oprigtigt interesseret i hvilke fremskridt han gør, kan have en positiv virkning på ham. Det kan motivere ham til at aflevere sin tjenesterapport hver måned og gøre endnu mere i tjenesten for Jehova. – Flp. 2:4; Hebr. 13:2.
12 Når de ældste har fastslået at eleven er kvalificeret til at deltage i forkyndelsen, kan han få sit eget eksemplar af Organiseret til at gøre Jehovas vilje. Når han har rapporteret sin deltagelse i forkyndelsen for første gang, bringes der en kort meddelelse til menigheden om at han er blevet udøbt forkynder.
HJÆLP TIL UNGE
13 Børn kan også være forkyndere af den gode nyhed. Jesus tog kærligt imod små børn og velsignede dem. (Matt. 19:13-15; 21:15, 16) Ansvaret for børnene hviler først og fremmest på forældrene, men andre i menigheden kan også hjælpe børn og unge som oprigtigt ønsker at være med i forkyndelsen af Riget. Hvis du har børn, vil dit gode eksempel i forkyndelsen i høj grad tilskynde dem til at være flittige i tjenesten for Gud. Hvordan kan man yderligere hjælpe et barn der er et godt eksempel, og som har lyst til at give udtryk for sin tro over for andre?
14 Det vil være på sin plads at forældrene henvender sig til en af de ældste i tjenesteudvalget så man kan drøfte om barnet opfylder kravene til udøbte forkyndere. Koordinatoren for ældsterådet vil sørge for at to ældste (hvoraf den ene er i tjenesteudvalget) mødes med barnet og dets troende forældre eller værge. Hvis barnet kender grundsandhederne i Bibelen og viser at han har et oprigtigt ønske om at være med i forkyndelsen, er det et udtryk for at han har gjort gode fremskridt. Efter at de to ældste har overvejet disse og andre faktorer svarende til dem der gælder for voksne, kan de afgøre om barnet kan blive udøbt forkynder. (Luk. 6:45; Rom. 10:10) Når de ældste har en samtale med et barn, vil der ikke være nogen grund til at drøfte de emner der kun gælder for voksne, og som tydeligvis ikke er relevante for et barn.
15 Under samtalen bør de ældste rose barnet for hans gode fremskridt og opmuntre ham til at have som mål at blive døbt. Forældrene har uden tvivl gjort en stor indsats for at oplære deres barn i sandheden, så de fortjener også ros. For at hjælpe forældrene til yderligere at støtte deres barn kan de ældste henvise til afsnittet “Til kristne forældre”, der findes på side 179-181 i denne publikation.
INDVIELSE OG DÅB
16 Når du har lært Jehova at kende, fået kærlighed til ham, opfylder hans krav og deltager i forkyndelsen, må du gøre dit personlige forhold til ham endnu stærkere. Hvordan gør du det? Ved at indvi dig til ham og offentligt vise din indvielse ved at lade dig døbe i vand. – Matt. 28:19, 20.
17 At noget er indviet, vil sige at det er sat til side til et helligt formål. At indvi sig til Gud vil sige at man henvender sig til ham i bøn og højtideligt lover at bruge sit liv i tjenesten for ham og at følge hans principper. Det indebærer at man kun vil tilbede ham, og at man vil gøre det for evigt. (5. Mos. 5:9) At indvi sig er en meget personlig beslutning. Ingen andre kan gøre det for dig.
18 Det er dog ikke nok at du i bøn fortæller Jehova at du gerne vil tilhøre ham. Du må også vise andre at du har indviet dig til Gud. Det gør du ved at blive døbt i vand, ligesom Jesus. (1. Pet. 2:21; 3:21) Hvad skal du gøre hvis du har besluttet at du vil tjene Jehova og gerne vil døbes? Du skal sige det til koordinatoren for ældsterådet. Han vil sørge for at nogle ældste taler med dig for at sikre at du lever op til de krav Gud stiller til dem der skal døbes. Flere oplysninger findes i afsnittet “Til den udøbte forkynder” på side 182-184 og i “Spørgsmål til dem der ønsker at blive døbt” på side 185-207.
RAPPORTER OM FREMGANGEN I FORKYNDELSESARBEJDET
19 Gennem årene har rapporter om den rene tilbedelses fremgang jorden over været til stor opmuntring for Jehovas folk. Lige siden Jesus fortalte sine disciple at den gode nyhed skulle forkyndes på hele jorden, har sande kristne været dybt interesseret i at vide hvordan dette arbejde ville blive gennemført. – Matt. 28:19, 20; Mark. 13:10; Ap.G. 1:8.
20 De første af Jesus’ disciple glædede sig over at høre rapporter om hvad der blev udrettet i forkyndelsen. (Mark. 6:30) Bogen Apostlenes Gerninger fortæller at omkring 120 var til stede da den hellige ånd blev udgydt over disciplene på pinsedagen i år 33. Snart voksede disciplenes antal til omkring 3.000 og derefter til omkring 5.000. Ifølge beretningen “fortsatte Jehova med hver dag at føje nogle til som blev frelst”, og “en stor skare præster tog også imod troen”. (Ap.G. 1:15; 2:5-11, 41, 47; 4:4; 6:7) Det må virkelig have styrket disciplene at høre om denne vækst. De spændende rapporter må have tilskyndet dem til at fortsætte med det arbejde Gud havde betroet dem, trods den voldsomme forfølgelse jødernes religiøse ledere stod bag.
21 Omkring år 60-61 rapporterede Paulus i sit brev til kolossenserne at den gode nyhed ‘bar frugt og havde fremgang i hele verden’, og at den var “blevet forkyndt blandt alle mennesker under himlen”. (Kol. 1:5, 6, 23) De første kristne var lydige mod Guds ord, og den hellige ånd gav dem kraft til at udføre et storslået forkyndelsesarbejde før afslutningen på den daværende jødiske ordning i år 70. Hvor må det have været opmuntrende for disse trofaste kristne at høre rapporter om det der blev udrettet!
Er du personligt interesseret i at der bliver forkyndt grundigt før enden kommer?
22 På samme måde bestræber Jehovas organisation sig i dag for at føre optegnelser over det arbejde der udføres som en opfyldelse af Matthæus 24:14, hvor der står: “Den gode nyhed om Riget vil blive forkyndt i hele verden så alle nationer kan høre den, og så vil enden komme.” Som Guds indviede tjenere har vi et presserende arbejde at udføre. Vi må være personligt interesseret i at der bliver forkyndt grundigt før enden kommer. Jehova vil sørge for at arbejdet bliver fuldført, og han vil belønne os hvis vi tager del i det. – Ezek. 3:18-21.
DIN PERSONLIGE TJENESTERAPPORT
23 Hvad er det vi skal rapportere? På den Tjenesterapport der er udarbejdet af organisationen, kan du se hvilke oplysninger der skal rapporteres. De følgende overordnede informationer kan også være en hjælp for dig.
24 Ud for “Afsatte publikationer (trykte og elektroniske)” skal du rapportere det samlede antal publikationer – både trykte og elektroniske – som du har givet til personer der ikke er døbte Jehovas Vidner. Ud for “Filmvisninger” skal du rapportere hvor mange gange du har vist en af vores film.
25 Ud for “Genbesøg” skriver du det samlede antal gange du har besøgt personer der ikke er døbte Jehovas Vidner, for at fremme den interesse de tidligere har vist. Et genbesøg kan bestå af et personligt besøg, et brev, en telefonopringning, en sms, en mail eller af at man poster noget litteratur. Hver gang man leder et bibelstudie, tæller det også som et genbesøg. En forælder kan rapportere ét genbesøg for hver uge vedkommende leder familiestudiet mens der er et udøbt barn til stede.
26 Selvom et bibelstudie normalt ledes hver uge, rapporteres det kun som ét bibelstudie hver måned. Forkynderne skal skrive det samlede antal forskellige bibelstudier de har ledt i månedens løb. Man kan rapportere bibelstudier med nogle der ikke er døbte Jehovas Vidner. Man kan også rapportere et bibelstudie med en uvirksom bror eller søster hvis man har fået denne opgave tildelt af tjenesteudvalget, eller med en nydøbt der endnu ikke har gennemført studiet af bogen Et håb om en lys fremtid.
27 Det er vigtigt at antallet af “Timer” rapporteres nøjagtigt. Du kan rapportere den tid du har brugt i hus til hus-forkyndelsen, til at gå på genbesøg, til at lede bibelstudier og til at forkynde på andre måder, enten formelt eller uformelt, for nogle som ikke er døbte Jehovas Vidner. Hvis to forkyndere arbejder sammen, kan de begge rapportere tiden, men det er kun den ene der kan rapportere eventuelle genbesøg eller bibelstudier. Begge forældre der underviser deres børn på Den Teokratiske Familieaften, kan for hver uge rapportere én time. Brødre kan rapportere den tid de bruger på at holde et offentligt foredrag. En der tolker et foredrag, kan også rapportere tiden. Den tid der går med andre nødvendige ting, såsom at gøre sig klar til tjenesten, at overvære samlinger og at tage sig af praktiske ting, tælles ikke med.
28 Hver enkelt forkynder må under bøn vurdere ud fra sin bibeloplærte samvittighed hvad der udgør tjenestetid. Nogle forkynder i tætbefolkede områder, mens andre forkynder i områder med få indbyggere og med store afstande i distriktet. Distrikterne er forskellige, og forkynderne har forskellige måder at betragte deres tjeneste på. Det Styrende Råd påtvinger ikke menighederne jorden over sin samvittighed med hensyn til hvordan man udregner den tid der bruges i forkyndelsen, og der er heller ingen andre der har fået til opgave at dømme vedrørende dette. – Matt. 6:1; 7:1; 1. Tim. 1:5.
29 Den tid der bruges i forkyndelsen, rapporteres i hele timer. En undtagelse fra denne regel er når en forkynder har stærkt begrænsede muligheder, for eksempel fordi han er højt oppe i årene, er bundet til sit hjem eller bor på plejehjem. En sådan forkynder kan rapportere tjeneste i intervaller på et kvarter. Selv når han blot forkynder et kvarter i løbet af en måned, kan han rapportere tiden. Han vil blive regnet med som en regelmæssig forkynder af Riget. Ordningen gælder også forkyndere der midlertidigt har begrænsede muligheder, måske fordi de i en måned eller mere er ude af stand til at komme rundt på grund af alvorlig sygdom eller skader. Denne ordning er kun for dem der har stærkt begrænsede muligheder. Tjenesteudvalget vil afgøre om en forkynder kan høre ind under denne ordning.
FORKYNDERENS OPTEGNELSESKORT
30 Din tjenesterapport for hver måned indføres på Forkynderens optegnelseskort. Disse optegnelser tilhører den lokale menighed. Hvis du planlægger at flytte til en anden menighed, må du huske at give besked til de ældste i din nuværende menighed. Sekretæren vil sørge for at optegnelserne bliver sendt til din nye menighed. På den måde vil de ældste have bedre mulighed for at byde dig velkommen og støtte dig. Hvis du er bortrejst fra din menighed i mindre end tre måneder, bedes du fortsætte med at sende dine tjenesterapporter til den menighed du kommer fra.
HVORFOR VI RAPPORTERER TJENESTEN
31 Glemmer du nogle gange at aflevere din tjenesterapport? Vi har sikkert alle nu og da brug for at blive mindet om det. Men hvis vi har det rigtige syn på rapportering og forstår hvorfor det er vigtigt at rapportere, vil vi sikkert have lettere ved at huske det.
32 Nogle har spurgt: “Jehova ved jo hvad jeg udretter i tjenesten, så hvorfor skal jeg rapportere det til menigheden?” Det er rigtigt at Jehova ved hvad hver enkelt udretter, og han ved om vi tjener af hele vores sjæl, eller om vi kun yder en symbolsk tjeneste. Men husk på at Jehova registrerede hvor mange dage Noa var i arken, og hvor mange år israelitterne vandrede i ørkenen. Han holdt regnskab med hvor mange der var trofaste, og hvor mange der ikke var. Han lod nedskrive hvordan Kanaans land blev indtaget lidt efter lidt, og hvad de trofaste dommere i Israel udrettede. Ja, han sørgede for at der blev nedskrevet mange detaljer om det hans tjenere gjorde. Alle disse skrevne beretninger er en del af hans inspirerede ord, og det viser hvordan han ser på det at føre nøjagtige optegnelser.
33 De historiske begivenheder der er omtalt i Bibelen, viser hvor nøjagtigt Jehovas folk nedskrev rapporter og førte optegnelser. I mange tilfælde ville den bibelske beretning ikke have den samme virkning hvis ikke der var oplyst specifikke tal. Se følgende eksempler: 1. Mosebog 46:27; 2. Mosebog 12:37; Dommerne 7:7; 2. Kongebog 19:35; 2. Krønikebog 14:9-13; Johannes 6:10; 21:11; Apostlenes Gerninger 2:41; 19:19.
34 Vores rapporter omfatter naturligvis ikke alt hvad vi gør i tilbedelsen af Jehova, men de tjener ikke desto mindre et praktisk formål i Jehovas organisation. I det første århundrede vendte apostlene tilbage fra en forkyndertur og rapporterede til Jesus om “alt det de havde gjort, og alt det de havde lært andre”. (Mark. 6:30) Nu og da kan rapporterne fortælle at visse sider af vores tjeneste kræver særlig opmærksomhed. Tallene kan måske vise at der har været fremgang på nogle områder, men at væksten på andre områder, for eksempel forkyndertilgangen, er dalet. Det kan være at der er brug for nogle tilskyndelser, eller at der er problemer der må løses. Udnævnte brødre vil være opmærksomme på rapporterne og forsøge at rette op på forhold der måtte hindre enkeltpersoner eller menigheden som et hele i at gøre fremskridt.
35 Rapporterne gør det også lettere for organisationen at afgøre hvor der er brug for flere forkyndere. I hvilke områder er der gode resultater? Hvor er der kun lidt fremgang? Hvilke publikationer skal der til for at folk kan lære sandheden at kende? Rapporterne sætter organisationen i stand til at planlægge produktionen af den litteratur der er brug for i forkyndelsen forskellige steder i verden, og dermed være på forkant med disse behov.
36 Det virker meget opmuntrende at høre rapporter. Er det ikke skønt at høre om det arbejde vores brødre og søstre udfører i forkyndelsen af den gode nyhed i hele verden? Rapporter om vækst giver os et overordnet indtryk af fremgangen i Jehovas organisation. Oplevelser varmer os om hjertet og giver os lyst til at gøre endnu mere i forkyndelsen. (Ap.G. 15:3) Ja, det er vigtigt at vi alle rapporterer vores tjeneste. Det viser at vi ønsker at samarbejde, og at vi interesserer os for vores brødre og søstre rundt omkring på jorden. Når vi rapporterer vores tjeneste, viser vi at vi lader os lede af Jehovas organisation. – Luk. 16:10; Hebr. 13:17.
SÆT DIG PERSONLIGE MÅL
37 Vi har ingen grund til at sammenligne vores egen indsats i forkyndelsen med andres. (Gal. 5:26; 6:4) Omstændighederne varierer fra person til person. Men vi kan have stor gavn af at sætte os realistiske personlige mål. Sådanne mål kan hjælpe os til at bedømme hvilke fremskridt vi gør i tjenesten, og det giver stor tilfredshed at nå dem.
38 Det er tydeligt at Jehova fremskynder indsamlingen af dem han vil beskytte under “den store trængsel”. Vi lever i tiden for opfyldelsen af Esajas’ profeti: “Den mindste vil blive til tusind, og den ubetydeligste til en mægtig nation. Jeg, Jehova, vil fremskynde det når tiden er inde til det.” (Åb. 7:9, 14; Esa. 60:22) Hvor er det et stort privilegium at være forkynder af den gode nyhed i disse betydningsfulde sidste dage! – Matt. 24:14.