Spørgsmål fra læserne

◼ Var det fordi Moses slog på klippen i stedet for blot at tale til den at han mistede det privilegium at komme ind i det forjættede land? Eller var det fordi han ikke herliggjorde Jehova Gud?

Den synd Moses begik bestod efter alt at dømme ikke udelukkende i at han slog på klippen i stedet for at tale til den, sådan som Gud havde befalet.

Nær afslutningen af de 40 års ørkenvandring lå israelitterne lejret i Kadesj-Barnea i Zins (eller Parans) ørken. Nogle årtier tidligere havde de ligget lejret samme sted, sandsynligvis fordi tre kilder i området gør det til en frugtbar oase, som fotografiet viser. Ved denne lejlighed var der imidlertid knapt med vand, og måske har israelitterne af den grund ikke kunnet finde særlig megen føde. De beklagede sig derfor til Moses, Jehovas talsmand, og Aron og sagde: „Hvorfor har I ført os op fra Ægypten for at bringe os til dette elendige sted? Det er ikke et sted med sædekorn og figner og vinstokke og granatæbler, og der er intet vand at drikke.“ — 4 Mosebog 20:5.

Gud sagde så til Moses og Aron: „Tag staven og kald forsamlingen sammen, . . . og I skal tale til klippen for øjnene af dem; så giver den vand; og du skal få vand frem til dem fra klippen og give forsamlingen og dens lastdyr noget at drikke.“ (4 Mosebog 20:8) Hvad skete der så?

„Moses og Aron kaldte menigheden sammen foran klippen, og han sagde til dem: ’Hør nu, I opsætsige: Mon vi kan få vand til at strømme frem til jer fra denne klippe?’ Derpå løftede Moses hånden og slog to gange på klippen med sin stav; og så strømmede der en mængde vand ud.“ — 4 Mosebog 20:10, 11.

Nogle har gjort opmærksom på at Gud befalede Moses og Aron at tale til klippen, hvorimod de slog på klippen. Var det dette der vakte Guds mishag i en sådan grad at han ikke tillod Moses og Aron at føre Israel ind i det forjættede land?

Nej, det synes ikke at være hele forklaringen. Det var blot nogle få måneder efter udgangen af Ægypten at folket første gang klagede over mangel på vand. Dette skete på et sted der fik navnet Meriba (i det område der ses nedenfor) i nærheden af bjerget Sinaj (Horeb). Læg mærke til hvad Gud sagde til Moses ved den lejlighed: „Jeg står foran dig dér på klippen ved Horeb. Og du skal slå på klippen, og der skal springe vand ud af den, og folket skal drikke det.“ (2 Mosebog 17:2-7; 33:6) Da Moses senere, i Kadesj-Barnea, fik besked på at tale til klippen, har han måske uvilkårligt gjort det samme som Gud tidligere havde befalet ham at gøre, og slået på klippen — selv om det ved denne lejlighed ville have været tilstrækkeligt at tale til den.

Tilsyneladende har noget andet bidraget til at Guds dom kom over Moses og Aron. Hvad kan det have været? Moses sagde til det trættekære folk: „Mon vi kan få vand til at strømme frem til jer fra denne klippe?“ Salme 106:33 kaster lys over dette, for der fortælles her at Moses’ ånd var bitter, og at „han talte overilet med sine læber“. Med vrede ord henledte han opmærksomheden på sig selv og Aron, i stedet for at give Jehova æren, han der som den eneste kunne frembringe vand ved et mirakel. Umiddelbart før Moses døde, på tærskelen til det forjættede land, omtalte Gud hændelsen i Kadesj-Barnea og gav udtryk for at Moses’ synd bestod i at han ikke havde ’helliget Gud for øjnene af folket’. — 4 Mosebog 27:12-14.

Vi kan lære noget af dette. Det er yderst vigtigt at vi passer på ikke at handle overilet og i vrede. Det er vigtigt at vi behersker vor ånd eller indstilling, især når andre kommer til kort. Hvis vi tillader os selv at blive alt for foruroligede, vil vi måske begynde at betragte Guds tjenere fra et menneskeligt synspunkt, og glemme at de er Guds „får“. De er ganske vist ufuldkomne og gør måske noget der kan virke irriterende på os, men ikke desto mindre er de en del af „hans folk og hans græsgangs hjord“. (Salme 100:3) Eftersom Gud har ladet sin søn give sit liv for dem, bør vi da ikke bestræbe os for at være tålmodige og overbærende, og i højere grad rette vor opmærksomhed mod hvordan Gud betragter dem og i mindre grad mod hvad vi selv føler?

[Illustrationer på side 31]

Forår i en oase omkring en af kilderne i Kadesj-Barnea

[Kildeangivelse]

Fotos side 10 og 31: Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.