Vidste du det?

Blev principperne i Moseloven rent faktisk anvendt når en sag i det gamle Israel skulle afgøres?

DET gjorde de. Læg mærke til det følgende eksempel. I 5 Mosebog 24:14, 15 står der: “Du må ikke besvige en daglejer som er nødstedt og fattig, hverken af dine brødre eller af de fastboende udlændinge som er i dit land, ... at han ikke skal råbe til Jehova over dig, og der skal være synd hos dig.”

Netop en sådan sag er beskrevet på et potteskår der er fundet i nærheden af Asdod, og som kan dateres tilbage til det syvende århundrede f.v.t. Potteskåret indeholder en indtrængende appel der lader til at være skrevet på vegne af en markarbejder der var blevet beskyldt for ikke at have leveret en forventet mængde korn. Teksten lyder: “Efter at din tjener [markarbejderen] havde samlet høsten i forrådshuset for nogle dage siden, kom Hoshajahu, Shobajs søn, og tog din tjeners klædning. ... Alle der høstede sammen med mig i solens hede, vil vidne om ... at det jeg har sagt, er sandt. Jeg er helt uskyldig. ... Hvis du som statholder ikke anser det som en pligt at få sendt din tjeners klædning tilbage, så gør det af medlidenhed. Forhold dig ikke tavs når din tjener mangler sin klædning.”

Denne anmodning “fortæller ikke blot om en arbejders desperate forsøg på at få [sin klædning] tilbage”, siger historikeren Simon Schama. “Den vidner også om at personen der klagede, havde et vist kendskab til den bibelske lov, især bestemmelserne i Tredje og Femte Mosebog om ikke at udsætte fattige for hård behandling.”