Spørgsmålskasse
◊ Hvordan leder tilsynsmanden møderne med dem der forbereder sig til dåben når de 80 spørgsmål fra bogen „Dit ord er en lygte for min fod“ behandles, og hvordan kan de nye forberede sig til mødet?
De forkyndere der studerer med de nyinteresserede vil naturligvis sørge for at disse har fået en grundig undervisning i de bibelske lærepunkter der forklares i bogen Sandheden der fører til evigt liv. Desuden vil de enten have studeret bøgerne „Det er umuligt for Gud at lyve“ og Evigt liv — i Guds børns frihed med dem, eller i hvert fald have opmuntret dem til selv at læse disse bøger, sådan at de nye har forståelse og overbevisning om sandheden og også kender mange skriftsteder efterhånden. Før hvert stævne vil tilsynsmanden normalt spørge om der er nogen i menigheden der tænker på at blive døbt ved det kommende stævne. Hvis der er nogen, vil han tilrettelægge mindst tre særlige møder eller måske flere, hvor de der ønsker at blive døbt vil blive stillet de 80 spørgsmål. Han vil sørge for at de nye i forvejen får et eksemplar af bogen „Dit ord er en lygte for min fod“, så de selv kan forberede sig på spørgsmålene.
De nye vil ikke sidde med bogen åben, så de kun læser svarene op fra bogen, men de må kunne svare med egne ord og med bogen lukket. Menighedstjeneren bør huske at det ikke er en ’hukommelsesprøve’. De nye behøver ikke at kunne huske bog, kapitel og vers på de forskellige svar, men de må kunne besvare hvert eneste af de 80 spørgsmål med egne ord. Hvis der er flere til stede, vil alle få lejlighed til at give en kommentar til hvert spørgsmål, måske en tilføjelse eller en yderligere udvidelse af svaret. Svarene kan være et direkte svar på spørgsmålet, en yderligere forklaring, en henvisning til et skriftsted, eller en anden måde der viser at eleven forstår sandheden. Man vil ikke kræve at han kan huske hvert eneste citat. De steder hvor tilsynsmanden synes man skal tilføje noget, vil han selv kunne give en yderligere forklaring, udvide de nyes forståelse af visse emner, henvise til nogle bestemte skriftsteder, eller måske henvise til de bøger hvor de kan finde en yderligere behandling af stoffet. Svarene behøver ikke at være udtømmende. Det skal blot være klart at eleven der forbereder sig til dåben forstår hvad Bibelen lærer, at han kan se forskellen mellem sand og falsk religion, og at han virkelig tror på sandheden.