Fremholdelse af den gode nyhed — Er Bibelen virkelig Guds ord?
1 Vi må indrømme at mange mennesker her i landet tvivler på at Bibelen virkelig er Guds ord. Selv de der kalder sig kristne giver åbenlyst udtryk for at de ikke tror på Bibelen. Det skyldes i mange tilfælde at deres religiøse ledere har svækket deres tro på Guds ord.
2 Vi ønsker oprigtigt at hjælpe sådanne mennesker til om muligt at få tillid til Guds løfter, gør vi ikke? Er det ikke også rigtigt at vi har det bedste hjælpemiddel til dette formål i bogen Er Bibelen virkelig Guds ord? Har du selv læst den helt igennem så du kan tilbyde den med begejstring?
3 Det er let at arbejde med bogen i hus-til-hus-arbejdet idet den næsten taler for sig selv når vi præsenterer den. Vi er efterhånden vant til at indlede vore besøg med tilbud om et gratis bibelstudium, og du kunne derefter sige: „Når vi tilbyder gratis undervisning i Bibelen, er der mange der spørger: ’Er Bibelen virkelig Guds ord? Hvilken gavn kan man have af en så gammel bog i dag?’ — Nu ved jeg ikke hvordan De ser på sådanne spørgsmål?“ (Lad den besøgte udtale sig) Efter denne indledning kunne du slå op på siderne 4 og 5 og sige: „Hvor utroligt det end lyder lover Bibelen at Paradiset snart igen skal indføres her på jorden, som illustreret her på side 4. Hvis det virkelig er sandt, så vil det være en god investering at bruge nogen tid til at undersøge Bibelen, ikke sandt? Men måske har De stillet nogle af de spørgsmål der står her på side 5.“ (Læs nogle af spørgsmålene) „Denne lille bog besvarer disse spørgsmål på en meget interessant måde, så jeg kan varmt anbefale den.“
4 I andre tilfælde vil du måske foretrække at indlede med at præsentere dig og fortælle at du deltager i et arbejde der har til hensigt at skabe tillid til Bibelen. Efter at du har vist den besøgte bogen kan du straks slå op på indholdsfortegnelsen og nævne nogle af de emner bogen behandler. Hvis der opnås kontakt kan du fremsætte dit tilbud om et gratis hjemmebibelstudium, og hvis det er belejligt kan du foreslå at demonstrere studiemetoden.
5 Bogen er lille og ’handy’, så den er nem at have ved hånden til brug ved lejlighedsvise vidnesbyrd. Det kan anbefales at du tager nogle stykker med til stævnet og på ferie, så du kan udnytte alle de muligheder der byder sig for at tilbyde bogen til familie, logiværter, osv. Vi er overbeviste om at Bibelen virkelig er Guds ord. Lad os derfor frimodigt forkynde ordet ved hjælp af denne lille bog.