Nogle religioner har benyttet sig af at kineserne er så bekymrede for lykken i det nye år. Man kan i nogle huse se lygter hænge over døren og inde i huset. På lygterne er skrevet forskellige sentenser som for eksempel „Gid lykken må følge dig i alt“. Disse lygter kan købes i taoisttempler eller i buddhisthelligdomme. Mange templer i Hongkong holder endog auktion over lygter og tjener på denne måde penge nok til resten af året. Da lygterne sælges til den der byder højest, betaler nogle flere hundrede kroner for en lygte, idet de håber at modtage de velsignelser der loves i teksterne på den.

Der er også visse ting man afholder sig fra under nytårsfestlighederne, og igen har det forbindelse med ønsket om lykke og held. For eksempel undlader mange at feje gulvet under denne fest, da de er bange for at de skal feje lykken ud af huset. Al fejning udføres inden nytårsaften. Desuden er de der fejer, meget omhyggelige med måden det gøres på; der skal fejes indad for at lykken ikke skal blive fejet bort. Så lige fra skikken med at byde pengeguden velkommen og til den traditionelle nytårshilsen og endog til fejningen af gulvet, ses det at ønsket om at blive rig har førstepladsen i den kinesiske nytårsfest.

En forkert tankegang

Der er intet forkert i at håbe at det kommende år vil bringe større glæde og lykke. Men bliver man lykkelig af rigdom? Denne tanke synes at ligge bag den store betydning den kinesiske nytårsfest tillægger penge og held. Men kendsgerningerne viser klart at dette ikke behøver at være tilfældet. Mens rigdom i sig selv ikke er af det onde, er ønsket om at blive rig meget skadeligt. Som Bibelen gør opmærksom på: „Kærlighed til penge er en rod til alt ondt; drevet af den er nogle faret vild fra troen og har voldt sig selv megen bitter smerte.“ — 1 Tim. 6:10.

Derfor leder den kinesiske nytårsfest ikke et menneske til den sande kilde til lykke. For denne kilde er ikke penge eller held, men den sande Gud i himmelen, Jehova.

Frimodighed belønnes

● En skoleelev på Sjælland har sendt os følgende interessante oplevelse: „Jeg er lige begyndt i 1. real efter sommerferien, og jeg fandt hurtigt ud af at man i alle fag på nær regning prøver på at indprente os udviklingslæren. Jeg var ved at blive så ked af det at jeg var nær ved at forlade skolen. Men så en dag i historietimen fik jeg til opgave at lave et foredrag om den såkaldte Javamand til næste gang. Jeg talte med far og mor om hvad jeg skulle gøre. Vi blev enige om at jeg nu havde en oplagt chance til at forkynde for mine skolekammerater og min lærer. Jeg gav mig da til at lave et foredrag hvori jeg gennemgik det valgte stof i ret negative vendinger. Efter at have holdt det forærede jeg læreren et eksemplar af bogen Blev mennesket til ved en udvikling eller en skabelse? og tilbød samtidig at skaffe bøger til alle der ønskede det. Det blev til 17 bøger, og vi er 27 i klassen.“