ødelagt. Børnedødeligheden og sygeligheden var stor.“⁷

Disse forhold er ikke blevet bedre. Ifølge U.S. News & World Report for den 27. december 1965 står Indien i dag over for „en naturkatastrofe af uhørt omfang i vor tid. En omfattende hungersnød, så stor som man ikke har set i verden i vor generation, forventes at være uundgåelig, medmindre der kommer hjælp udefra“.

Vold, umoralitet og degeneration

Jesus sagde også at ’lovløsheden ville tage overhånd’. (Matt. 24:12) Apostelen Paulus forudsagde at ungdomskriminalitet, vold, korruption og selviskhed ville florere: „I de sidste dage . . . vil [menneskene] blive egenkærlige, . . . ulydige mod forældre, . . . umådeholdne, rå, fjender af det gode, . . . lystens venner snarere end Guds venner, . . . onde mennesker og bedragere kommer længere og længere ud i det onde.“ — 2 Tim. 3:1-5, 13.

Begivenhederne i vor tid, som vi ser beskrevet i avisoverskrifterne, viser tydeligt at vi nu oplever sådanne forhold. Læg mærke til denne beretning: „Kampe der til tider mindede om guerillakrig rasede i de amerikanske byers gader . . . En bølge af forbrydelser og optøjer skyller hen over De forenede Stater . . . I mange byer er kvinder bange for at gå ud efter mørkets frembrud. Og det med god grund. Antallet af voldsforbrydelser, overfald og sadistiske og meningsløse voldshandlinger stiger stadig. Forbrydelser synes ofte at være begået af ren og skær grusomhed . . . Respekten for lov og orden er svindende.“⁸

Dette gælder ikke blot ét land. Fra hele verden kommer der beretninger om lignende forhold. Fra Filippinerne: „I vor tid kan ingen filippiner føle sig sikker på gaden. . . . Der bliver stadig flere tilfælde af lystmord, vandalisme og almindelig legemsbeskadigelse.“⁹ Sydkorea: „Vi kan ikke opleve så meget som en fredelig dag i Seoul, for om aftenen fyldes gaderne med vold.“¹⁰ Sverige: „Denne kritiske situation, der bekymrer alle, forventes at blive endnu værre.“¹¹ England: „Almindelig lovløshed er taget til — pligtfølelse og sanddruhed forsvundet.“¹² Og de kommunistiske lande: „Så godt som overalt, Sovjetunionen indbefattet, synes kriminaliteten, og desværre især ungdomskriminaliteten, at tiltage.“¹³

Det der sker overalt i verden beskrives udmærket med de ord De forenede Staters politichef udtalte om sit eget land: „Dette lands borgere burde kunne gå på alle gaderne i vore byer uden at frygte for at blive slået ned, voldtaget eller bestjålet. Men det kan vi ikke i dag. Sådanne forhold hersker der så godt som overalt i landet.“¹⁴

I hele verden breder umoraliteten sig som en skovbrand. I De forenede Stater er antallet af børn født uden for ægteskab mere end fordoblet siden 1945. I Latinamerika er antallet mange gange større. „Af hver 1000 børn der fødes i Guatemala, er de 716 illegitime, i El Salvador drejer det sig om 613, i Panama om 739 og i Argentina om 240.“¹⁵ „I Uruguay viser statistikken at der er tre svangerskabsafbrydelser for hvert barn der fødes.“¹⁶

I Storbritannien har redaktøren og forfatteren Malcolm Muggeridge udtalt: „Forholdene i dette land . . . er efter min mening ganske forfærdelige.“ Da han blev spurgt om sin mening angående den engelske ungdoms oprør imod de hævdvundne normer, svarede han: „Jeg mener det er ren og skær degeneration . . . Det er simpelt hen degeneration . . . en degeneret generations tossestreger.“¹⁷ En anden kilde har sagt: „Den personlige morals sammenbrud i England er blevet en undrende verdens samtaleemne.“¹⁸

Tænk på din Skaber ved at vise godhed

„Tænk på din skaber.“ — Præd. 12:1.

1, 2. (a) Fra hvilken bog er Prædikeren 12:1 citeret? (b) Hvad er Bibelen? (c) Kender alle Bibelen? (d) Angår den dig?

OVENNÆVNTE citat er taget fra den kristne religions lærebog, Bibelen. Kender du den bog? Det er ikke alle steder på jorden hvor Vagttårnet læses, at folk bekender sig til kristendommen eller kender Bibelen. Der findes også lande hvor folk bekender sig til kristendommen men alligevel ikke er særlig interesseret i denne bog. Men måske kender du og elsker du Bibelen? Uanset hvor du bor og uanset din religiøse indstilling, er det emne vi her ønsker at drøfte, et emne der angår dig. Det ovennævnte skriftsted er en vejledning til alle hvis fysiske, mentale og åndelige forudsætninger gør det muligt for dem at tænke på deres store Skaber.

² Vagttårnet anerkender at der rundt omkring på jorden findes nogle mennesker der mener at de ikke er religiøse, og andre som er religiøse uden at de dog er kristne. Uanset hvem du er, uanset hvilken religion du tilhører, uanset hvor du bor på jorden og uanset om du interesserer dig for religion eller ikke, findes der i Bibelen udtalelser der angår dig. De angår dig fordi

Bibelen opfordrer enhver til at prise Skaberen, Jehova Gud

3. Hvem bør give agt på Bibelens vejledning?

³ Mange af Bibelens udtalelser viser at dens sunde, opbyggende vejledning angår alle aldersklasser, både mænd og kvinder, folk af alle nationaliteter, alle racer og alle samfundslag. Du er også blandt dem som følgende skriftsted er henvendt til:

4. (a) Hvad og hvem bør, ifølge Salme 148, prise Skaberen? (b) Hvem er Skaberen?

⁴ „Halleluja [Pris Jah, I folk, NW]!“ Navnet Jah er en forkortet form af navnet Jehova, som er Guds, Skaberens, personlige navn. „Pris [Jehova] i Himlen, pris ham i det høje! Pris ham, alle hans engle, pris ham, alle hans hærskarer, pris ham, sol og måne, pris ham, hver lysende stjerne, pris ham, himlenes himle og vandene over himlene! De skal prise [Jehovas] navn, thi han bød, og de blev skabt; . . . [pris Jehova] I jordens konger og alle folkeslag, fyrster og alle jordens dommere, ynglinge sammen med jomfruer, gamle sammen med unge! De skal prise [Jehovas] navn, thi ophøjet er hans navn alene, . . . Halleluja [Pris Jah, I folk, NW]!“ — Sl. 148:1-5, 11-14.

5. Indbefatter eller udelukker det dig?

⁵ Når Bibelen derfor indbyder og formaner alle mennesker til at prise Jehova, Skaberen, gælder det også dig!

Jehova, Skaberen, er kilden til ånd og lys

6. Forklar hvordan Jehova er kilden til (a) hellig ånd, (b) lys, (c) sandhedens lys.

⁶ Jehova, Skaberen, har magt. Hans magt virker gennem hans ånd eller virkekraft. Bibelen omtaler dette i nogle af sine allerførste vers: „I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden. Og jorden var øde og tom, og der var mørke over verdensdybet. Men Guds Ånd [virkekraft, NW] svævede over vandene. Og Gud sagde: ’Der blive lys!’ Og der blev lys. Og Gud så, at lyset var godt, og Gud satte skel mellem lyset og mørket.“ Eftersom Guds ånd udgår fra ham, er han kilden til denne ånd, og han er desuden kilden til det bogstavelige lys som omtales i Første Mosebog 1:1-4. Jehova Gud er også kilden til oplysning og forståelse. Dette fremhæves på en interessant måde i Andet Korinterbrev 4:6: „Thi Gud, som sagde: ’Af mørke skal lys skinne frem,’ blev selv et skinnende lys i vore hjerter, for at kundskaben om Guds herlighed på Kristi åsyn må lyse klart.“ Gud, Skaberen, er kilden til sandhedens strålende lys.

7. Hvordan oplyses de kristne?

⁷ Ved hjælp af Guds ånd oplyses de kristne med forståelse af hans sandhedsord. „Thi os har Gud åbenbaret det ved Ånden; . . . Således kender heller ingen, hvad der bor i Gud, uden Guds Ånd. Men vi har [fået] . . . Ånden fra Gud, for at vi kan lære at kende, hvad Gud i sin nåde har skænket os.“ (1 Kor. 2:10-12) I de første fire kapitler af denne bog i Bibelen siges der meget om den måde hvorpå Guds ånd virker på de kristne. Disse og andre skriftsteder viser at Jehova Gud er kilden til ånd og lys.

Ånden og lyset frembringer resultater

8. (a) Hvorfor bør vi tænke på Jehova? (b) Hvordan kan vi gøre det? (c) Hvad resulterer Guds ånd og lys i?

⁸ Ved at lade Bibelen nedskrive har Jehova givet menneskene sit ord, og han har også gjort det muligt for dem at forstå det. Hans ord opfordrer alle mennesker til at prise ham, og viser at han som den store Skaber er værdig til at modtage en sådan pris. Hvordan skulle vi kunne glemme ham? Han har skabt alt hvad vi har, ja, han har givet os selve livet. Skulle vi så ikke tænke på ham? Jo. Hvordan? En af de måder hvorpå vi kan tænke på vor Skaber, er ved at lægge de egenskaber for dagen som han godkender og som ærer ham. Ligesom der frembringes en frugt eller afgrøde når Guds love for planternes vækst og formering virker, således frembringes der „frugter“ når lyset og ånden fra Jehova Gud virker i mennesker der elsker ham. Disse frugter er resultater af at Guds lys og ånd virker på disse menneskers hjerte og sind. Læg mærke til to af de steder hvor dette billede bruges.

9. (a) Hvilken slags frugt er godhed? (b) Frembringer Guds ånd dårlige frugter? (c) Hvad betyder det med hensyn til de frugter et menneske må bære?

⁹ „Åndens frugt [er] kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed, selvbeherskelse.“ (Gal. 5:22, 23, NW) I dette femte kapitel i Galaterbrevet stilles det der er godt og det der ikke er godt i skarp kontrast til hinanden. Skaberens ånd frembringer ikke noget der er ondt. Gud sagde at hans skaberværk var godt, ikke ondt. (1 Mos. 1:12, 18, 25, 31) Han er god, ikke ond. (Sl. 25:7, 8) Det vil sige at de der ønsker at være i harmoni med Jehova Gud, må gøre godt, de må bære gode frugter, Guds ånds frugter.

10. Forklar hvordan mænd og kvinder kan bære Jehovas ånds frugter.

¹⁰ Hvordan kan det der frembringes i mænd og kvinder være en frugt af Guds ånd? På den måde at de der elsker retfærdighed gør godt fordi de har Guds ånd og ønsker at være i harmoni med ham. Deres kærlighed til Jehova og den høje norm der findes i hans ord, Bibelen, tilskynder dem til at leve i overensstemmelse med hans krav, og på denne måde ledes de af Guds ord og ånd.

11. Hvilken egenskab interesserer vi os især for i forbindelse med Galaterbrevet 5:22?

¹¹ I citatet fra Galaterbrevet 5:22, 23 lægger vi mærke til at „godhed“ er en af de særlige egenskaber der omtales som en af åndens frugter. Det vi især er interesseret i her, er hvordan vi kan lægge denne egenskab, „godhed“, for dagen.

12. Hvad udvirker sandhedens lys fra Jehova?

¹² Om lysets frugt hedder det: „Lysets frugt består jo i al godhed og retfærdighed og sandhed; vælg, hvad der er velbehageligt for Herren. Vær ikke meddelagtige i mørkets golde gerninger, men bring dem hellere for dagen. Thi hvad der lønligt bedrives af dem, er skammeligt blot at nævne.“ „Gør derfor ikke fælles sag med dem! Thi I var forhen mørke, men nu er I lys i Herren; I skal vandre som lysets børn.“ (Ef. 5:9-12, 7, 8) Vor interesse samler sig altså om „godhed“, der er en frugt både af sandhedens lys og af Guds ånd.

13. (a) Hvad må komme til udtryk hos dem der har fået Guds sandhed og ånd? (b) Hvilken vidunderlig mulighed har vi?

¹³ Eftersom „godhed“ er en frugt af Guds ånd og sandhed, må denne egenskab komme til udtryk hos dem der har Jehovas ånd og sandhed og som ønsker at prise Skaberen. Hvis denne godhed ikke findes hos os, viser det at vi ikke tænker på Skaberen, men har ignoreret ham, glemt ham eller skubbet ham i baggrunden. Selve det at vi lever som medlemmer af den menneskelige familie giver os mulighed for at prise og tilbede Skaberen, Jehova, der åbenbarer sig i sit ord, Bibelen. Tænk på hvilken vidunderlig mulighed dette indebærer, ikke blot for at leve, men også for at gøre livet værd at leve, nemlig ved at tænke på Skaberen, vise godhed, vinde hans velbehag og eje forvisningen om at opnå det evige liv! Det er Skaberens hensigt at de der vinder hans godkendelse skal have evigt liv i hans retfærdige nye tingenes ordning.

14, 15. (a) Hvordan tænker nogle når godt og ondt stilles op imod hinanden? (b) Hvad er den rette indstilling til spørgsmålet, når vi tænker på det endelige udfald? (c) Når vi tænker på den tid der må gå?

¹⁴ Uanset hvilket sprog vi taler, regner vi ondt og godt for at være to modsætninger. Bibelen stiller også disse to egenskaber op imod hinanden. Nu vil nogen måske sige: „Jeg kan ikke indse værdien af at gøre det der er godt. Jeg kan se at de der handler ondt har fremgang. Jeg kan ikke se at de der handler ondt bliver straffet. Jeg kan se at de der gør godt udsættes for lidelser, og jeg kan se at de der gør ondt udnytter dem der prøver at gøre det gode. Hvorfor skulle jeg da gøre det gode?“ Det er sådan folk tænker, og somme tider bliver de bitre. Jehova Gud er klar over dette, og det fremgår også af hans ord. Vor løn for at bære åndens frugt „godhed“ er imidlertid ikke at andre mennesker gør godt imod os eller begunstiger os. Den velsignelse og løn vi skal hige efter, er den som Gud selv skænker når hans bestemte tid er inde. Der må tid til. Hvis der ikke blev givet os tid til at vise godhed, kunne vi ikke lægge denne ønskværdige egenskab for dagen. Når vi ser at god opførsel ikke er populær og måske ikke kan betale sig materielt, er tiden netop inde til at lægge godhed for dagen og derved vise at uanset hvad andre gør eller ikke gør, elsker vi Skaberen og tænker på ham. Følgende skriftsted kan være til stor opmuntring:

¹⁵ „Fordi den onde gerning ikke i hast rammes af dommen, får menneskenes hjerte mod til at gøre det onde, eftersom synderen gør det onde fra første færd og dog lever længe; men også ved jeg, at det skal gå dem godt, som frygter Gud, fordi de frygter for hans åsyn, og at det ikke skal gå de gudløse godt, og at deres levetid ikke skal længes som skyggen, fordi de ikke frygter for Guds åsyn.“ — Præd. 8:11-13.

16. Hvilken slutning kommer vi til, i betragtning af det Bibelen lærer?

¹⁶ Det at straffen for at gøre det onde ikke straks eksekveres, skulle altså ikke få os til at miste lysten til at gøre det gode.

17. Hvordan hjælper det at vi tænker på den tid vi lever i, os til at bære god frugt?

¹⁷ Tænk også på den tid vi lever i. Vi lever i en vanskelig tid med vold, lovløshed og selviskhed, en tid der er beskrevet i Andet Timoteusbrev 3:1-3. „Det skal du vide, at i de sidste dage skal der komme strenge tider. Thi menneskene vil blive . . . fjender af det gode.“ Selv om menneskene er fjender af det gode, er det ingen grund til at vi også skulle være det, men det tjener som en yderligere grund til at vi skulle bære åndens frugt „godhed“.

18. Hvad kan både kristne og ikke-kristne få oplysning om?

¹⁸ I den videre drøftelse af dette emne vil det være os en hjælp at se hvad Bibelen siger om det som enhver kristen bør gøre. Hvad enten vi bekender os til kristendommen eller ikke, vil det være gavnligt for os at se hvad Bibelen fremholder som den sande kristne handlemåde.

At gøre det gode indbefatter meget

19. Hvilke betydninger af ordet „god“ viser at det at gøre det gode indbefatter meget?

¹⁹ En ret og god opførsel indebærer mange ting som den kristne må gøre dag efter dag. Disse ting udgør godhedens frugt. Godhed indebærer det der sømmer sig. „Det er godt at lovsynge vor Gud, . . . lovsang sømmer sig.“ (Sl. 147:1) Godhed vil sige det der, ifølge den standard Skaberen fastsætter for sine tjenere, er ret og sømmeligt, det der tjener et godt formål, en ret og gavnlig hensigt. Guds ord viser den kristne hvad der er godt og hvad godhed indebærer. Femte Mosebog 12:28 siger: „Gør, hvad der er godt og ret i [Jehova] din Guds øjne.“ Når man siger at noget er godt, kan det have følgende betydninger: Det er „sømmeligt“, „klædeligt“, „behageligt“, „passende“, „fortrinligt“, det har „den rette etiske beskaffenhed“; det græske ord i Bibelen anvendes i betydningen „dygtig“, „nyttig“, „af god moral“. Det hebraiske ord indeholder betydningen, „god (i enhver betydning), behagelig, nyttig, dygtig, smuk, retskaffen, af god moral“. Det er sandelig mange krav der må opfyldes hvis man skal leve op til denne beskrivelse. — Jak. 3:17, 18.

Hvordan kan vi afgøre om noget er godt?

20. (a) Hvordan kan vi afgøre om noget er godt? (b) Hvilken kundskab gør det muligt for os at afgøre det?

²⁰ Dette er et godt (passende) spørgsmål. Hvordan kan vi afgøre om en handlemåde er god eller om noget vi siger, taler for eller støtter, er godt? Hvordan kan vi vide om vi viser godhed og ikke ondskab? Vi kan blandt andet stille os selv nogle spørgsmål om det vi gør eller tænker på. Vi kan spørge: Sømmer det sig for en sand kristen? Er det på sin plads? Har Skaberen behag i det? Sande kristne ved hvad der sømmer sig for dem som Kristi Jesu efterfølgere. Den kristne apostel Paulus skrev til de kristne: „Men hvad jer angår, mine brødre! er jeg selv overbevist om, at I er fulde af godhed, fyldte med al indsigt, i stand til også at formane hverandre.“ (Rom. 15:14) Når en kristen er fyldt med godhed, har indsigt i Guds ord og ved hvad Gud kræver, er han i stand til at afgøre om noget er godt eller ondt, og om hans adfærd vil frembringe åndens og lysets frugt „godhed“. Lad os nævne nogle af de ting en sand kristen nøje må tage i betragtning. For det første må han tænke på hvordan hans adfærd vil berøre

21. Hvordan berører vor adfærd tilbedelsen af Jehova?

²¹ JEHOVA. Vil den behage eller mishage Jehova? Er hans opførsel, hans handlemåde og hans tale til ære for Jehova og i harmoni med Gud, som er god og retfærdig? Hvis det ikke er tilfældet, hvordan kan den så være god og sømmelig? Har det der ikke er i overensstemmelse med Guds vilje, nogen som helst værdi? Det den kristne gør og siger, berører hans tilbedelse af Jehova. „Skik jer ikke lige med denne verden, men lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind, så I må kunne skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, velbehagelige og fuldkomne.“ (Rom. 12:2) En kristen må også tænke på hvordan hans adfærd berører

22. (a) Hvilket arbejde må kristne udføre? (b) Hvordan berører det vor adfærd?

²² RIGETS INTERESSER. De kristne har fået den tjeneste betroet at varetage de interesser der har at gøre med Jehova Guds rige ved Kristus Jesus. Deres arbejde i forbindelse med trofast at varetage disse interesser er knyttet til den profetiske befaling deres Herre Kristus Jesus gav: „Denne gode nyhed om riget skal forkyndes på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så skal enden komme.“ (Matt. 24:14, NW) Den kristne må tænke på om hans adfærd fremmer eller hindrer forkyndelsen af den gode nyhed om Riget, og om den er i overensstemmelse med den ’evigvarende gode nyhed’, der forkyndes under englenes ledelse. (Åb. 14:6, NW) I denne forbindelse må han også tænke på

23. Hvorfor må kristne betragte deres adfærd i lyset af den virkning den har på andre?

²³ ANDRE MENNESKER. Den kristnes adfærd kan påvirke andre i god eller dårlig retning. Den evigvarende gode nyhed skal forkyndes for dem „der bor på jorden, for alle folkeslag og stammer og tungemål og folk“, så de kan høre opfordringen: „Frygt Gud og giv ham ære; thi nu er hans doms time kommet. Ja, tilbed ham, som har skabt himmelen og jorden og havet og kildevældene.“ (Åb. 14:6, 7) Da Jehovas vidner tjener denne store Skaber og opfordrer andre til også at tjene ham, må de betragte deres adfærd i lyset af den virkning den har på andre og på disses forhold til Jehova. Ved at leve i overensstemmelse med den gode nyhed de forkynder, kan kristne hjælpe andre til at opnå et godt forhold til Jehova Gud og vinde hans velbehag. Der er også nogle der står den kristne meget nær, nemlig hans

24. Hvor kan en kristen være til stor hjælp?

²⁴ FAMILIE. De kristne er interesseret i at deres kære har et ret forhold til Jehova Gud, og inden for familiekredsen kan den enkelte, på grund af det nære familieforhold, være en stor hjælp for de andre. Her gælder det princip at man ’nægter ej at hjælpe sine landsmænd [sit eget kød, NW]’. (Es. 58:7) Så er der også

25. Nævn nogle af de gode ting man kan gøre for den kristne menighed

²⁵ MENIGHEDEN. „Så lad os da, mens vi har lejlighed til det, gøre godt mod alle, men især mod dem, der har hjemme i den samme tro.“ (Gal. 6:10) Det er godt at støtte den kristne menighed og varetage dens interesser og velfærd. Det sømmer sig at overvære menighedens møder, at komme i god tid før møderne skal begynde og tage aktivt del i dem efter som lejlighed byder sig. Det er en frugt af Guds ånd at forældre tager deres børn i alle aldre med til menighedens møder, og at de tager sig af børnene under møderne og sørger for at de sidder ordentligt, er opmærksomme og rolige, så alle i rigssalen, børn og voksne, kan drage fuld nytte af den åndelige føde der serveres. Det er også godt at have omsorg for rigssalen og dens inventar og udstyr. I alt dette må vi tænke på

26. Hvad har hele det emne vi her har behandlet, at gøre med?

²⁶ VORT FORHOLD TIL JEHOVA. Med hensyn til den kristnes gode eller dårlige forhold til Jehova siger Bibelen: „Du elskede! efterlign ikke det onde, men det gode. Den, som gør det gode, er af Gud; den, som gør det onde, har ikke set Gud.“ (3 Joh. 11) Hele det emne vi her har behandlet, opfordringen til at tænke på Skaberen ved at vise godhed, har i virkeligheden at gøre med vort forhold til Jehova, den store Skaber.

27. Hvilken bibelsk udtalelse gælder både unge og ældre?

²⁷ Dette gælder sande kristne i alle aldre: børn, unge, voksne og ældre. Både forældre og børn bør lægge sig denne betydningsfulde bibelske sandhed på sinde: „Selv drengen kendes på det, han gør, om han er ren og ret hans færd.“ (Ordsp. 20:11) Selv en dreng eller en pige? Ja. Forældre, tænk på den vidunderlige mulighed I har for at hjælpe jeres børn til at gøre det der er rent og ret!

28. Hvad vil vi nu gøre med hensyn til det vi her har drøftet?

²⁸ Vi vil nu se hvordan de her omtalte bibelske principper kan anvendes i forskellige situationer hvor vi står over for at skulle afgøre hvilken handlemåde vi vil vælge, og hvilken vejledning Bibelen giver, så vi kan træffe de rette beslutninger. Eller sagt på en anden måde: Vi vil anvende det vi her har drøftet på noget konkret. Se venligst den næste artikel.

[Ramme på side 345]

Vort forhold til Jehova

Menigheden

Vor familie

Andre mennesker

Rigets interesser

Jehova

Man må vise godhed

„Hver en gerning bringer Gud for retten, når han dømmer alt, hvad der er skjult, være sig godt eller ondt.“ — Præd. 12:14.

1. (a) Hvis bud må man ifølge Femte Mosebog 12:28 rette sig efter, og hvordan stemmer dette med Prædikeren 12:14, som indleder denne artikel? (b) Hvad betyder dette i forbindelse med at vise godhed? (c) Hvordan bekræftes dette af Filipperbrevet 4:9?

BLANDT de bud som Jehova Gud gav sit folk i fortiden var følgende: „Adlyd omhyggeligt alle disse bud, som jeg i dag pålægger dig, for at det kan gå dig og dine børn efter dig vel til evig tid, idet du gør, hvad der er godt og ret i [Jehova] din Guds øjne.“ (5 Mos. 12:28) Vil det sige at man virkelig skal gøre det der behager Gud? Åbenbart betyder det at man ikke blot skal tale om det der er ret, men også at man skal gøre det der er ret. Ud fra de principper der er nævnt i den foregående artikel betyder det at man skal bære godhedens frugt. En kristen Guds tjener sagde det på denne måde: „Det, som I har lært og modtaget og hørt og set hos mig, det skal I gøre! så vil fredens Gud være med jer.“ (Fil. 4:9) Det er altså ved at gøre det man har lært, det vil sige praktisere eller anvende det, at man viser godhed. Ellers viser man ikke godhed. Godheden forbliver skjult.

2. Hvilke problemer og modsætninger skal vi her betragte?

² På baggrund af det der er sagt i den foregående artikel skal vi her betragte nogle af de problemer som vi alle i større eller mindre grad og på forskellig måde kommer ud for i det daglige. Ligesom det der er godt, danner en modsætning til det der er dårligt eller ondt, således er der i hvert af de følgende tilfælde en modsætning mellem to forskellige måder at handle på. Den gode adfærd er til ære for Jehova, fremmer hans riges interesser, virker til gavn for andre mennesker, og befæster det gode forhold til Jehova.

Kristne siger sandheden

3. Hvad er et af den kristnes kendetegn?

³ De to modsætninger her er sandhed og usandhed. De der virkelig er kristne, siger sandheden. Sandfærdighed er et af kendetegnene på om man virkelig er kristen.

4. (a) Hvor forskelligt ser mennesker på det at lyve? (b) Hvad er Jehovas og Bibelens syn på løgn? (c) Hvor vigtigt er det at være ærlig?

⁴ Det må erkendes at blandt mennesker i almindelighed betragtes det at lyve ikke som noget direkte forkasteligt og noget man bør undgå. Nogle hævder endog at det er nødvendigt at lyve for at komme frem i verden og for at have et godt eller blot tåleligt forhold til sine medmennesker. Nogle griber til at fortælle en løgn for at undgå straf for noget de har gjort eller for at undgå vanskeligheder, besvær eller kritik. Løgn hører sammen med kompromis og manglende integritet: Løgn er kujonens kendemærke, og den der taler løgn, mangler kærlig godhed. Jehova Gud hader løgne og løgnere. (Ordsp. 6:16-19) Bibelen lærer at den retskafne og redelige frygter Jehova, og at de uærlige, de som lyver, agter ham ringe. (Ordsp. 14:2) Ærlighed er nødvendig for at man kan bære åndens gode frugter. „Lysets frugt består jo,“ som vi tidligere har set, „i al godhed og retfærdighed og sandhed.“ — Ef. 5:9.

5. Hvilken forsømmelighed fra skolers og læreanstalters side gøres vi her opmærksom på?

⁵ Man kunne stille spørgsmålet om skoler og læreanstalter lærer deres elever at sige sandheden. Dette spørgsmål er berettiget eftersom det ikke er tilfældet i alle lande. For eksempel kunne man læse følgende udtalelse om de højere skoler i De forenede Stater: „Problemet [med uærlige funktionærer] skyldes til dels at vore skoler og universiteter har undladt at indpode eleverne pålidelige, etiske retningslinjer og tilbørlige moralværdier. Alt for mange studenter går ud i erhvervslivet med det mål at opnå prestige og øjeblikkelig økonomisk succes, og tager kun lidt eller slet intet hensyn til moralske og etiske værdier. Det er folk af denne kategori der er med i de fleste transaktioner hvor der forekommer interessekonflikter, uregelmæssigheder i lageropgørelser, tyveri af firmahemmeligheder, bestikkelser, ulovlige prisaftaler, og forfalskning af dokumenter og regnskaber.“ — Advance, juli-august 1963.

6. Hvilken opmuntring får den der elsker sandhed?

⁶ Hvis du afskyr løgn, kan du være sikker på at du ser rigtigt på tingene. Det er ikke nødvendigt at lyve. Kristne forstår at det er nødvendigt at sige sandheden. Selv om man har haft for vane at lyve, kan man forandre sig. Det er muligt at opnå soning for at have været en løgner, for i sin store kærlighed siger Jehova: „Ved mildhed og troskab sones brøde, ved [Jehovas] frygt undviger man ondt.“ (Ordsp. 16:6) Tag derfor dette som en opmuntring til at sige sandheden, uanset hvad andre gør. Sandfærdighed er, den rette vej, vejen til liv og velsignelse, den kærlige og gavnlige vej. Det er den kristne adfærd som Bibelen lærer og som den kræver hvis man vil huske sin store Skaber.

Kristne stjæler ikke

7-9. Nævn og kommenter de punkter der anføres i ovennævnte udtalelse om at stjæle.

⁷ Tyveri går hånd i hånd med løgn. I det samme blad som ovennævnte citat om de amerikanske skolers og læreanstalters forsømmelighed er hentet fra, kunne man også læse følgende: „En statistik fra et kautionsforsikringsselskab viser at 25 procent af alle ansatte stjæler i nogen grad når de kan komme af sted med det. Andre 50 procent er påvirket af de gode og dårlige eksempler de har omkring sig. . . . overordnede [funktionærer] stjæler over fire millioner dollars i kontanter og inventar fra deres arbejdsgivere hver arbejdsdag. I år vil sådanne tyverier nå det astronomiske tal af væsentligt mere end én milliard dollars. . . .

⁸ Tyveri af varer er syv gange større end tyveri af kontanter. Bedragerier tvinger hvert år mere end 250 firmaer til at lukke. . . . Bestikkelser, interessekonflikter og tyveri af firmahemmeligheder forekommer hyppigt. Snyderi i forbindelse med præmieringen af en øget arbejdsindsats er ganske almindeligt.

⁹ Foruden de ovenfor beskrevne tab går endnu større summer til spilde som følge af driveri på arbejdspladsen, forfalskning af arbejdssedler, forkert trufne dispositioner ved afhændelse af affald og beskadiget materiale, standardtider for udførelsen af bestemte arbejder som uretmæssigt forsinker hele arbejdet, og forsømmelighed med hensyn til at holde en bestemt standard. Disse tab findes skjult mellem omkostningerne ved at drive forretning. Det er tab som ikke fremgår af bøgerne.“

10. (a) Hvad er til ære for Jehova? (b) Hvilke ransagende ord rettes i Romerbrevet 2:19-21 til enhver der hævder at være ærlig?

¹⁰ At stjæle eller mod bedre vidende at købe stjålne varer er ikke til ære for Jehova. Det hører med til en kristen adfærd at anerkende og respektere andres ejendom. Bibelen retter følgende ransagende ord til de kristne: „[Du som] tiltror dig at være vejleder for blinde, lys for dem, der er i mørke, opdrager for uforstandige, lærer for umyndige, fordi du i loven har det klare udtryk for kundskaben og sandheden — du altså, som lærer andre, du lærer ikke dig selv! du, som prædiker, at man ikke må stjæle, du stjæler!“ — Rom. 2:19-21.

Kristne er lovlydige

11. (a) Hvem må de kristne først og fremmest vise lydighed? (b) Hvem må de også vise lydighed imod? (c) Hvorfor er en lovlydig adfærd god?

¹¹ Bibelen kræver lydighed af kristne i alle aldre og under alle forhold. De må først og fremmest vise lydighed mod Jehova Gud, hans ord og hans lov, men dernæst må de vise lydighed i hjemmet, i skolen og over for regeringsmyndigheder. Denne indstilling er ganske modsat den lovløshedens ånd der råder i hele verden blandt alle folk. Lovlydighed bærer gode frugter og er til ære for Jehova Gud. Til børnene siger Bibelen: „I børn! adlyd jeres forældre i alt, thi det er Herren velbehageligt.“ I samme forbindelse siges der til fædrene: „I fædre! lad være at opirre jeres børn, for at de ikke skal blive forskræmte.“ (Kol. 3:20, 21) De bedste borgere adlyder Gud, sætter hans bud først, retter sig efter landets love og er sande kristne. De tager ikke del i oprør mod regeringen, pøbeloptøjer, røverier, overfald eller vold af nogen art. Deres våben er åndelige, og de bruger dem til gavn for alle og til ære for den Gud som de tænker på og husker. — Ef. 6:10-18.

Kristne viser respekt

12. (a) Sammenlign respektfuldhed med uforskammethed. (b) Hvilken af disse to egenskaber er nødvendig for at man kan bære gode frugter?

¹² Respekt er nært forbundet med lovlydighed. Det er vigtigt at man forstår hvordan den kristne skal forholde sig i denne henseende, for der er megen respektløshed til i verden. At vise respekt er det modsatte af at være uforskammet. En uforskammet vigtigper er hoven og spotsk, ofte brutal i sin opførsel og sit sprog. Han er overlegen og i høj grad respektløs over for sine medmennesker, og fremfor alt over for Jehova Gud. Respektløshed er en form for afgudsdyrkelse, dæmondyrkelse, og står i modsætning til tilbedelsen af den store Skaber. „Thi genstridighed er trolddomssynd, og egenrådighed er afgudsbrøde. Fordi du har forkastet [Jehovas] ord, har han forkastet dig, så du ikke mere skal være konge!“ (1 Sam. 15:23) Uforskammethed er en af de ting Jehova afskyr, for „stolte øjne“ nævnes blandt de ting han hader. (Ordsp. 6:16, 17) Viser man respekt for andre og lever sådan at andre må respektere en selv, er det et tegn på at man bærer lysets og åndens gode frugt, og det hører sig til, ja er nødvendigt for kristne. Det er dejligt at være i selskab med mennesker der viser respekt.

Renhed et tegn på godhed

13. På hvilke områder er renhed et tegn på godhed?

¹³ Kristne lægger renhed og renlighed for dagen på alle de måder som denne gode egenskab kan fremvises på. Bibelen, som er den kristnes rettesnor, kræver at de gør det. Det er nødvendigt at være ren med sin person, at holde sin bolig ren, og naturligvis at være ren i tale og opførsel. Renhed er det modsatte af urenhed. „Rør ej noget urent, . . . tvæt jer, I, som bærer [Jehovas] kar!“ (Es. 52:11) Det er godt at Bibelen understreger kravet om renhed, for urenhed af enhver slags florerer og er en del af tegnet på endens tid.

14. Hvorfor bør ens tale være ren?

¹⁴ Ofte er menneskers tale sjusket, uren, verdslig, uanstændig og fordærvet. Kristne er klar over at evnen til at tale er en gave fra Gud, og evnen til at udtrykke sig på denne måde er en stor velsignelse. De vil ære Gud med deres læber, ikke bringe vanære over ham. — Hebr. 13:15.

15. (a) Hvad kræves der med hensyn til ens person? (b) Med hensyn til boligen?

¹⁵ De kristne bestræber sig for at være rene på legemet. Det forlanges ikke at de bærer dyre klæder, men alle kan have rene klæder, og det sømmer sig for den kristne. Hjemmet må også holdes rent. Selv det mest beskedne hjem kan være rent, pænt og ordentligt og derved egnet, ikke blot til bolig for dem der tjener Gud, men også til mødested for en bibelstudiegruppe. Rige mennesker kan være rene eller urene i deres tale, sind og opførsel. Fattige mennesker kan være urene eller rene med deres person og bolig, og i deres tale, sind, hjerte og adfærd. Bibelen kræver at den kristne følger renhedens vej. At dette krav er rimeligt og på sin plads er ikke svært at se.

Drukkenskab og frådseri

16. (a) Hvem har tilvejebragt mad og drikke? (b) Hvordan bruger man disse fornødenheder rigtigt? (c) Hvilket råd angående disse ting indeholder Bibelen?

¹⁶ Drukkenskab er overdreven nydelse af berusende drikke. Frådseri er overdreven nydelse af mad. Er der nogen af delene der er til ære for Skaberen? Både mad og drikke er tilvejebragt af Skaberen eftersom det er ham der har skabt jorden til bolig for mennesket, og han har visselig sørget for at jorden kan give sin grøde i overflod. Menneskene bør bruge denne rigelige afgrøde i overensstemmelse med Skaberens vilje. Det er af interesse for os at vide hvad Bibelen siger: „Hør ikke til dem, der svælger i vin, eller dem, der frådser i kød; thi dranker og frådser forarmes.“ (Ordsp. 23:20, 21) Mådeholden nydelse af disse goder skænker glæde og tilfredshed. Der er ingen glæde, fornøjelse eller tilfredshed ved overdreven nydelse af mad og drikke.

17. (a) Hvordan bør man se på drukkenskab? (b) Hvad svækker et menneskes moralske støbning? (c) Hvad styrker den? (d) Hvilken opmuntring indeholder disse oplysninger?

¹⁷ Den kristne skal ikke lade sig forlede til at tro at drankere blot er fysisk eller mentalt syge, og at hang til stærke drikke blot er en sygdom, og at der derfor ikke er nogen skam forbundet dermed. Drankere er virkelig syge, men det er i moralsk henseende. Menneskehedens moralske styrke er meget ringe. Vellevned virker svækkende på et menneskes moralske støbning, og hvis man til stadighed undlader at tage imod den tugt som Jehova Gud giver gennem sit ord, fører det til et moralsk sammenbrud. Drankere og andre som har givet efter for kødelige tilbøjeligheder, er moralsk svage, og det er de fordi de ikke har ladet sig tugte af Guds ord. Den der er drikfældig behøver ikke at blive ved med at være det. Drikfældighed kan overvindes ved at man retter sig efter Bibelens krav. Det er klogt at gøre det. „En spotter er vinen, stærk drik slår sig løs, og ingen, som raver deraf, er viis.“ (Ordsp. 20:1) Man kan opnå og udvise moralsk styrke. Den der er fornuftig er mådeholden i sin nydelse af mad og drikke og siger Skaberen tak for hans kærlige omsorg. Han kommer sin Skaber i hu og viser godhed.

Kristne er flittige

18. (a) Hvad er flidens modsætninger? (b) Hvilke områder strækker fliden sig til? (c) Hvad kan der siges om spil?

¹⁸ Flid står som en modsætning til dovenskab, til at pådrage sig unødig gæld, og til at hengive sig til spil for at få noget for ingenting. „Den gudløse skaber kun skuffende vinding, hvo retfærd sår, får virkelig løn.“ (Ordsp. 11:18) Den kristne giver en ærlig dags arbejde for den løn han er gået ind på at modtage. Han lægger også flid for dagen i sit arbejde med at hjælpe andre til at få kundskab om sandheden fra Guds ord, i sin omsorg for sin familie, og i sine bestræbelser for at gavne menigheden og Rigets interesser. Han lader sig ikke forlede af at nogle religiøse organisationer og myndighederne billiger visse former for spil, men han afholder sig derfra, vel vidende at nok skaffer det penge til en eller anden religiøs organisation, men det er ikke på den måde man viser godhed og tænker på sin Skaber.

19. Hvad er bedre end ’uskyldigt spil der går til velgørende formål’?

¹⁹ Nogle er så forfaldne til spil at det går ud over deres samvær med familien og den kristne menighed. Selv om de hævder at det er ganske uskyldigt og at overskuddet går til et godt formål, er det alligevel en forkert handlemåde. Ved at lade sig tugte af Guds ord kan forhærdede spillere, ligesom drankere, få den moralske styrke de har brug for. Ærligt slid er langt bedre end at spille. „To slags lodder er, [Jehova] en gru, det er ikke godt, at vægten er falsk.“ — Ordsp. 20:23.

Beskedenhed

20. Fortæl hvad beskedenhed er, og vis hvorfor det sømmer sig for en kristen at være beskeden.

²⁰ Beskedenhed sømmer sig for kristne, mens ubeskedenhed ikke gør det. Beskedenhed vil ikke blot sige at man ikke vurderer sine egne dyder for højt og derfor ikke praler af dem, men også at man forstår hvad der er sømmeligt og anstændigt. Det følger heraf at beskedenhed indebærer renhed i tanke, handling og klædedragt. Man kan klæde sig beskedent eller anstændigt, og man kan klæde sig ubeskedent eller uanstændigt. Kristne bør klæde sig med anstændighed, fordi det sømmer sig for dem og derfor er godt. Derved undgår de den kritik der ville blive følgen hvis de klædte sig ubeskedent, uanstændigt.

21. Med hensyn til klædedragt og moder, fortæl da (a) hvad Bibelen siger, (b) hvilke forandringer klædedragten undergår og hvilken påvirkning moden øver, og (c) hvad der ligger bag en uanstændig klædedragt.

²¹ Bibelen foreskriver ikke den klædedragt folk bør bære. Den er ikke nogen modejournal. Det ser ud til at klædedragten i nogle af jordens egne har undergået forholdsvis få forandringer i århundredernes løb, mens klædedragten andre steder til stadighed undergår forandringer, og det gælder både mændenes og kvindernes klædedragt. Fra de lande hvor moden stadig skifter, udgår der en stærk påvirkning til mange andre lande i verden, og det gælder for øvrigt ikke blot klædedragten men mange andre ting. De lande som har gjort de største tekniske fremskridt, som har udkæmpet de største krige og tilintetgjort de fleste mennesker med deres fremskredne våben, øver den største indflydelse på verden i økonomisk og anden henseende. Det er disse lande der påvirker klædedragten i andre lande. Kønnet fremhæves af kommercielle og sanselige grunde. Denne understregning af kønnet bevirker, at klædedragten bliver mere og mere udfordrende for hver gang moden skifter.

22. Hvad er det tegn på når man stiller for meget af sit legeme til skue?

²² Et tegn på at menneskene er fordærvede og deres tanker alt for stærkt optaget af det sanselige, er et ønske man ser hos både mænd og kvinder om at stille mere og mere af deres legeme til skue. Denne trang til ekshibitionisme tager til overalt i verden hvor moden øver sin påvirkning. Både mænd og kvinder hvis tanker er stærkt optaget af det sanselige, finder en unaturlig tilfredsstillelse ved at bære klæder der er så korte og stramtsiddende at de afslører deres legeme for andre og tvinger andre til at lægge mærke til sig.

23. (a) Hvordan er det rette syn på alt dette? (b) Hvilken fare er blandt andet forbundet med en uanstændig klædedragt? (c) Hvilken betydning har det der siges i Mattæus 5:28 i denne forbindelse? (d) Hvordan hjælper beskedenhed og anstændighed i klædedragt til at gøre demonstrationerne i rigssalen opbyggende?

²³ Der er intet heri der er godt eller sømmeligt for den kristne. Kristne bør være rene og pæne i tøjet, og må samtidig undgå at blive revet med af modens krav om en uanstændig klædedragt. Man kan godt være „moderne“ i sin klædedragt og alligevel være anstændig. Det er ikke nødvendigt at gå til yderligheder for at være præsentabel og for at kunne opfylde den lokale norm for hvad der er acceptabelt. En uanstændig klædedragt vil få den kristne kvinde til at ligne kvinderne i den gamle tingenes ordning. Kristne kvinder og unge piger skal vide at mange, mange mænd kan opfatte deres klædedragt som et „løfte“. En artikel i et amerikansk blad (New York Journal American), der advarede unge kvinder mod at ’optræde i dybt nedringede kjoler og vise for meget af deres ben når de sætter sig’, sagde: „Det forventes at De opfylder hvad De lover!“ Kristne kvinder og unge piger bør ikke selv give anledning til at nogen kommer i den situation som Jesus advarede imod i Mattæus 5:28: „Jeg siger jer, at enhver, som ser på en andens hustru, så han begærer hende, har allerede bedrevet hor med hende i sit hjerte.“ Er det ikke den slags tanker kvinden ønsker at vække med en uanstændig klædedragt? Det er bedst at følge de kristne principper. Så vil hverken de medvirkende i en demonstration eller tilskuerne i rigssalen blive stillet i forlegenhed. — 1 Pet. 3:3, 4.

24. (a) Hvordan virker princippet om at tænke på sin Skaber i alle disse forhold? (b) Er det klogt at tænke på Jehova i al vor færd?

²⁴ I den foran nævnte situation og andre situationer hvor et menneske der elsker retfærdighed skal træffe en god afgørelse, gælder princippet om at tænke på sin Skaber. Det gode valg genspejler den kærlighed som Jehova har vist menneskene. „Thi vi var selv engang uforstandige, ulydige, vildfarne, trælle under alle hånde begæringer og lyster, vi levede i ondskab og misundelse, var forhadte og hadede hverandre. Men da Guds, vor frelsers, godhed og kærlighed til menneskene blev åbenbaret, frelste han os, ikke for de retfærdige gerningers skyld, vi havde gjort, men på grund af sin barmhjertighed, ved badet til genfødelse og fornyelse ved Helligånden, som han i rigt mål udgød over os ved Jesus Kristus, vor frelser, for at vi, retfærdiggjorte ved hans nåde, i håbet skulle blive arvinger til evigt liv.“ (Tit. 3:3-7) Det princip som fremsættes her gælder alle der vil behage Jehova, opnå hans gunst og til sidst liv i hans retfærdige nye tingenes ordning. Vi ser således at det er sand visdom at lægge godhed for dagen. En godhed der kommer til udtryk i handling er også tegn på at troen virker i os og at vi ejer den rette kristne ydmyghed. „Så siger [Jehova]: Den vise rose sig ikke af sin visdom, den stærke ikke af sin styrke, den rige ikke af sin rigdom; men den, som vil rose sig, skal rose sig af, at han har forstand til at kende mig, at jeg, [Jehova], øver miskundhed, ret og retfærdighed på jorden; thi i sådanne har jeg behag, lyder det fra [Jehova].“ — Jer. 9:23, 24.