Lad os fuldføre vort hverv som forkyndere
1 „Dette evangelium om Riget skal prædikes.“ (Matt. 24:14) Der var ingen tvivl i Jesu sind om at dette ville ske og at det ville blive fuldført på hele den beboede jord inden enden kom. Jesus havde tillid til dette, for han vidste at der ville være mange villige disciple som ville reagere på Jehovas ånds ledelse. (Sl. 110:3) Takket være Jehovas ufortjente godhed er enden endnu ikke kommet. Hvordan vil vi bruge den resterende tid?
2 Jo nærmere vi kommer „den store trængsel“, des kortere tid har vi til at hjælpe de retsindige til at flygte fra den dødsdømte gamle tingenes ordning. Vi tilbyder mennesker fra alle nationer det eneste håb om frelse. Derfor vil vi forstandigt, i den korte tid der er tilbage, være årvågne så vi ikke mister den følelse der er forbundet med vort arbejde, nemlig at det haster med at hjælpe de retsindige til at blive mærket før det er for sent.
3 Selv om vi har fået en mere fyldestgørende forståelse af de „forskellige tjenester“, betyder det ikke at behovet for at forkynde er blevet mindre. Et ligevægtigt syn på de gøremål der er forbundet med den kristne tjeneste indbefatter værdsættelse af vor andel i opfyldelsen af Mattæus 24:14 og 28:19, 20. Lad os derfor, i betragtning af at det haster, fortsætte med at forøge vore muligheder.
4 Når vi betragter alt det arbejde vi har udført i forkyndelsen af den gode nyhed og med at give Jehovas „får“ her i Danmark føde, er det tydeligt at der er blevet udført en god tjeneste. I gennemsnit har vi brugt cirka 180.000 timer hver måned i arbejdet med at forkynde og undervise i det forløbne tjenesteår. Når vi ser på de rapporter der er sendt ind, er der imidlertid en tendens der bør nævnes. Skønt mere end 900 er blevet døbt i det forløbne år, er gennemsnittet af dem der tager del i forkyndelsen, ikke steget væsentligt; der har endog været en nedgang i juni og juli i forhold til de samme måneder sidste år. Siden januar er der i gennemsnit også blevet rapporteret 20.000 færre timer hver måned end i de tilsvarende måneder sidste år. Dette er noget vi må være opmærksomme på. Lad os derfor sætte alt ind på at være regelmæssige i forkyndelsesarbejdet! Lad os hver især undersøge vore muligheder for at bruge mere tid i tjenesten. Vi ønsker jo at drage omsorg for alle vore forskellige tjenester, også det ansvar at forkynde.
5 I løbet af august er de fleste menigheder blevet underrettet om udnævnelsen af ældste og menighedstjenere. Disse brødre er meget interesseret i at vi alle kan fuldføre vort hverv som forkyndere, samtidig med at de også er optaget af de andre vigtige pligter de har i forbindelse med at sørge for hjorden. De erkender behovet for personligt at gå foran i forkyndelsen. Disse modne brødre og andre erfarne forkyndere, både brødre og søstre, vil være glade for at bistå enhver der har behov for en hjælpende hånd i tjenesten på arbejdsmarken. Lidt hjælp med at komme i gang eller med at forberede noget virkningsfuldt at sige når man går fra dør til dør, bliver ofte meget værdsat. Det kan være at de ældste, når de gennemgår de arrangementer der er truffet i menigheden med henblik på forkyndelsen, finder at de kan gøre dem mere praktiske, eller at de kan anspore til større deltagelse. Hvor som helst det er muligt bør en kompetent broder være med for at gå foran. Det er vigtigt at have de bedst mulige arrangementer i weekenden og i løbet af ugen til gruppevidnearbejde, så at hver enkelt, uanset sine omstændigheder, vil have mulighed for at deltage regelmæssigt i tjenesten på arbejdsmarken.
6 I september vil vi opbygge troen på Skaberen og hans hensigter ved at tilbyde bogen Blev mennesket til ved en udvikling eller en skabelse? for kr. 2,00. Det vil være en god idé at vi i vor forkyndertaske også har et par eksemplarer af den nye bog „Babylon den store er faldet!“ . . . De der allerede har bogen om udvikling eller skabelse, kunne så få tilbudt ’Babylonbogen’. Det vil også være godt at aflægge genbesøg hos alle interesserede der tidligere har modtaget bøger, og give dem mulighed for at få ’Babylonbogen’.
7 Efter at have afsluttet mærkningen af dem der skulle reddes, vendte „manden i det linnede klædebon“ tilbage og meldte Jehova: „Jeg har gjort, som du bød.“ (Ez. 9:11) Den trofaste rest af Herrens salvede, skildret ved „manden i det linnede klædebon“, vil også være i stand til at sige dette når „den store trængsel“ begynder. Hvad vil vi som enkeltpersoner være i stand til at svare? Det vil afhænge af hvor godt vi fuldfører vort hverv som forkyndere af den gode nyhed om Riget NU!
[Tekstcitat på side 1]
Vær med til at skabe respekt for Guds navn