Fremholdelse af den gode nyhed — Værdien af abonnementer
1 Selskabet sætter hvert år en måned til side til at tegne abonnementer på bladet Vågn op! Hvorfor? Fordi en overflod af åndelig føde på denne måde kan blive uddelt til interesserede mennesker. Abonnementer er en stor hjælp i vort arbejde med at forkynde Riget og gøre disciple. — Matt. 24:14; 28:19, 20.
2 Bladet Vågn op! får folk til at tænke over ting der har direkte betydning for dem. Selv mennesker som i begyndelsen ikke er særlig interesseret i Bibelen, glæder sig over Vågn op! Når de læser Vågn op! bliver deres opmærksomhed henledt på hvad Bibelen siger, og gradvis vokser deres åndelige appetit. Hvor ofte er dette ikke sket!
3 ’Men,’ vil du måske sige, ’kan vi ikke udrette det samme ved at afsætte løsnumre af bladene?’ Ikke helt. Det er sandt at mange er villige til at modtage løsnumre, og bladene aflægger naturligvis et godt vidnesbyrd. Men når en har et abonnement får han et blad fireogtyve gange i løbet af et år, og hvert nummer giver ham en ny lejlighed til at tænke alvorligt over sandheden. Og naturligvis kan der også være andre i familien som læser bladene.
4 Men vil vi ikke opnå de samme resultater hvis vi personligt afleverer bladene til vedkommende? Når vi tænker efter, hvor mange mennesker er der så som vi virkelig afleverer hvert nummer til? Vi afleverer bladene ofte; men somme tider er den interesserede ikke hjemme, eller vi er syge eller til stævne og derfor ikke i stand til at levere bladene. De numre vi ikke får afleveret til dem, indeholder måske netop de bestemte artikler de har brug for, og som ville tilskynde dem til handling. Hvor meget bedre er det ikke at være sikker på at de får hvert nummer ved at tegne abonnement hos dem. Vi opmuntrer dig til at tilskynde alle mennesker, også dem du har på din bladrute, til at abonnere.
5 Måske tænker du: ’Giver det ikke Selskabet mere arbejde når folk abonnerer?’ Brødrene og søstrene på Betel er der for at betjene dig og de interesserede, og de er taknemmelige for at få lejlighed til at yde denne tjeneste. De betragter det ikke som „ekstra arbejde“ at tage sig af abonnementerne, men regner det for et tjenesteprivilegium, og de glæder sig når de ser at der er mange mennesker der kan hjælpes på denne måde.
6 De der regelmæssigt overværer møderne i rigssalen og som er sikre på at de får hvert nummer, kan med fordel få bladene dér. Men hvad med dem der først lige er begyndt at overvære møderne, eller som blot viser en vis interesse når vi besøger dem? Det ville være mest gavnligt for dem at abonnere på Vagttårnet og Vågn op! Så lad os spørge os selv: ’Hvem kender jeg som virkelig ville høste mere gavn af at holde bladene?’ Lad os ikke udskyde det! Lad os allerede nu tilskynde dem til at abonnere! Og lad os i kampagnen i oktober gøre en helhjertet indsats ved at tilbyde abonnementer til alle vi møder i tjenesten på arbejdsmarken.