Fortsæt med at forbedre de offentlige foredrag
1 Har du tænkt over at 52 timer hvert år er sat til side til menighedens og de nyinteresseredes åndelige opbyggelse ved vore offentlige møder? Dette er 20 procent af menighedens undervisningsprogram. Det betyder også at I brødre der har den forret at være med i denne ordning, må gøre jeres bedste for at opbygge jeres foredrag med ’troens og den gode læres ord, den lære, I har fulgt’. (1 Tim. 4:6) Under denne ordning ønsker I naturligvis at ’leve i dette, så alle kan se at I gør fremgang’ (1 Tim. 4:13-16), og det er nu endnu mere vigtigt fordi der er færre af jer som holder foredrag og I må holde dem oftere.
2 Værdien af foredragene afhænger af det stof du vælger, hvordan det tilrettelægges og måden du fremholder det på. I Håndbog for den teokratiske skole er der et væld af stof der er let tilgængeligt, om hvordan man forbereder et foredrag og hvordan man forbedrer sin evne til at fremholde det. Det vil være godt for alle offentlige foredragsholdere omhyggeligt at studere lektion 8, 9, 10, 12, 13, 15 og 21 til og med 38 i denne bog, gøre notater om ting der skal arbejdes på, og så gøre noget for at forbedre disse punkter.
3 Uanset hvilket emne du vælger, er det klogt at du forvisser dig om at du benytter de nyeste oplysninger der er tilgængelige, og at du ikke blot fremholder dem klart og forståeligt til gavn for de nye, men også sørger for at dit stof er oplysende og at argumenterne fremføres sådan at de kan interessere og gavne alle de erfarne forkyndere der overværer mødet. Hver menighed er blevet forsynet med dispositioner over 98 emner der indeholder meget fine oplysninger. Hvis du bruger disse dispositioner har du imidlertid ansvar for at bringe stoffet up to date med de nyeste forklaringer i Vagttårnet og de nye bøger. Ved at være årvågen med hensyn til de nye oplysninger der kommer om det emne du behandler, og ved at gøre god brug af skriftsteds- og emnehenvisningerne i bøgerne og bladene, vil du være i stand til at fremholde de seneste oplysninger. Mange af jer forstår nok engelsk til at I kan høste gavn af det væld af oplysninger der findes i Aid to Bible Understanding, men som tiden går vil det være nødvendigt at selv nogle af disse oplysninger bliver ført à jour med de nyeste tanker fra de nye bøger og blade.
4 Hvis du forbereder foredrag over andre emner end dem der dækkes i Selskabets dispositioner, vær da sikker på at dine undersøgelser er grundige, så du giver brødrene andet og mere end almindeligheder om emnet, og at hele fremholdelsen er i overensstemmelse med den høje standard der findes i det stof Selskabet udsender.
5 I denne forbindelse foreslår vi at I gennemgår Selskabets brev af 1. januar 1966 til alle menigheder angående de offentlige møder. Det er også på sin plads at nævne her, at der i paragraf 6 på brevets første side gives råd angående brug af lysbilleder fra forskellige stævner som grundlag for et offentligt foredrag. Det er i orden at gøre det, men vi vil gerne fremhæve nødvendigheden af at broderen der bruger sådanne lysbilleder anvender god dømmekraft når han udvælger billederne, og at teksten forberedes meget grundigt, så at godt, åndeligt opbyggende stof fremholdes på en måde som er vort budskab værdigt. Og som andre foredrag vil disse forevisninger også vare 55 minutter.
6 Kun de kvalificerede foredragsholdere som er ældste vil blive sendt til andre menigheder for at holde foredrag, selv om menighedstjenere der er kvalificerede som talere kan vælges af ældsterådet til at holde foredrag i den lokale menighed.
7 Der kan være nogle få tilfælde hvor brødre har kvalifikationer som ældste og kan give god undervisning til de enkelte brødre i menigheden eller som bogstudieledere og også til tider fra podiet, men måske er under gennemsnittet hvad angår evner som offentlige foredragsholdere. I disse tilfælde kan det foretrækkes at sådanne brødre ikke sendes ud til andre menigheder for at holde offentlige foredrag, og ældsterådet vil være opmærksom på dette og handle i overensstemmelse hermed.
8 Vi ved at I alle vil gøre jeres bedste for at gøre fremgang i jeres duelighed til at undervise som offentlige foredragsholdere, og vi beder om at Jehovas rige velsignelse må være med jer i dette vigtige arbejde.