Spørgsmålskassen

• Er der forhold hvorunder menighedstjenere kan bruges til at holde offentlige foredrag i andre menigheder end deres egen?

Ifølge Bibelen er det de ældste der har det ansvar at ’forkynde og undervise’ i menigheden. (1 Tim. 5:17; 3:2) Hvor det er muligt er det dem der bør holde de offentlige foredrag. Hvis ikke der er nok ældste, selv når man udveksler talere mellem menighederne, kan ældsterådet tildele visse menighedstjenere at holde offentlige foredrag (eller, muligvis, have dele af et symposion) i deres egen menighed.

Under normale forhold er det kun ældste som får den opgave at holde offentlige foredrag i andre menigheder end deres egen. Men hvis der simpelt hen ikke er ældste nok i området, så kan menighedstjenere, for at kunne holde de offentlige foredrag nogenlunde regelmæssigt, blive anmodet om at holde offentlige foredrag i nærliggende menigheder. Hvis den præsiderende tilsynsmand modtager en sådan anmodning om at en menighedstjener holder et offentligt foredrag, og ældsterådet føler at vedkommende kan klare opgaven på en god måde, vil de tildele ham opgaven. Men hvis den anden menighed ikke udtrykkeligt har anmodet om at få en menighedstjener, bør kun ældste sendes til en anden menighed som foredragsholdere.

Hvor det slet ikke er muligt at få offentlige talere visse uger, foreslås det at man simpelt hen læser op fra en af de udførlige dispositioner som Selskabet har sendt ud, og hele menigheden kan så i fællesskab slå skriftstederne op og drøfte dem. (Man skal ikke bestille løbesedler til et sådant møde.) På denne måde vil alle menighederne få den åndelige føde som er tilvejebragt gennem de offentlige møder, uanset om der er offentlige talere til rådighed eller ej.