Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 8/74 s. 3
  • Selskabelighed

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Selskabelighed
  • Rigets Tjeneste – 1974
  • Lignende materiale
  • ’Nyd det gode under al din flid’
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1977
  • Sunde adspredelser der giver friske kræfter
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2006
  • Gør alt til Guds ære
    Rigets Tjeneste – 1995
  • Værdsæt de kristne sammenkomster
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1998
Se mere
Rigets Tjeneste – 1974
km 8/74 s. 3

Selskabelighed

1 Blandt Jehovas folk nyder vi at komme sammen. Vi nyder at samles i små grupper, som en familie, og også i større forsamlinger. Bibelen opmuntrer os til at gøre dette, idet vi skal opflamme hinanden til kristen kærlighed og gode gerninger. — Hebr. 10:24, 25.

2 Det er ikke blot ved menighedens møder vi nyder at samles. Til tider kommer to eller flere familier sammen for at læse Bibelen eller forberede sig til det ugentlige vagttårnsstudium. Ved lejligheder aftaler man også at samles, ikke for at studere Bibelen, men for at slappe af og nyde selskabelighed. Dette kan også være opbyggende. Men når man planlægger en sådan sammenkomst, er det ikke klogt at gøre selskabet større end at man på rette måde kan have alt under kontrol.

3 Kontoret har fået en del spørgsmål om hvad man kan gøre og hvor meget man må gøre i den retning. Det er især når sådanne sammenkomster bliver store at der opstår spørgsmål med hensyn til hvorvidt det er rigtigt at holde sådanne selskaber.

4 Nu er det ikke vores opgave og heller ikke de ældstes i menighederne at fastlægge regler for hvad de enkelte må og ikke må med hensyn til at arrangere selskaber. Men på en kærlig måde kan de ældste dog give råd og vejledning, og det er helt på sin plads.

5 Det er helt afgjort rigtigt at kristne er gæstfri. (Rom. 12:13) Men når man indbyder til en sammenkomst er det klogt at overveje størrelsen af selskabet. Erfaringen viser at der kan være problemer i forbindelse med afholdelsen af store selskaber. Den der er vært har et stort ansvar i den forbindelse. Han har ansvaret for hvad der sker ved et selskab som han har indbudt til. Holdes selskabet i ens eget hjem er det sædvanligvis ikke så vanskeligt at afgøre hvem der er til stede og hvad der sker. Men hvis man ligefrem holder selskabet i et lejet lokale, kan der opstå problemer i forbindelse med hvem der er med til selskabet og hvad der sker.

6 Det er klogt at vide hvem det er man inviterer til et privat selskab. Disciplen Judas skrev at der er nogle der giver sig ud for at være kristne men som „forvandler vor Guds ufortjente godhed til en undskyldning for skamløshed“. Han advarer mod kødeligsindede mennesker, der, som han siger, „er de skjulte klippeskær ved jeres kærlighedsmåltider, når de fester sammen med jer, . . . vilde havbølger som skummer med deres egne årsager til skam“. (Judas 4, 12, 13, NW) Det er altså godt at være forsigtig.

7 Nu er det naturligvis ikke kun hvad andre måtte gøre, der skulle bekymre os. Vor egen adfærd og alt hvad vi måtte invitere andre til at deltage i, fortjener ligeledes alvorlig overvejelse. I Første Korinterbrev 10:31 fremsætter apostelen Paulus et princip som burde lede os: „Enten I nu spiser eller drikker, eller hvad I gør, så gør det alt til Guds ære!“ Gør vi dette, så vil der intet være i forbindelse med hvad vi spiser eller drikker eller den måde vi gør det på, som kan blive til anstød for andre. Vor klædedragt vil være beskeden, passende for kristne. Vor samtale vil være sund — i skarp kontrast til den tåbelige snak og frivole skæmten som kendes i verden. Og er der dans, så vil det være dans på en måde som ikke fremkalder urene ønsker. Kan det siges med sandhed at vore selskaber er sådan? — Rom. 14:13, 21; 1 Tim. 2:9, 10; Ef. 5:3, 4.

8 Hvad vi behøver i form af adspredelse varierer fra person til person. Men er det klogt at lade dette behov komme i forgrunden i en sådan grad at man rejser lange afstande og giver mange penge ud for at kunne være med til en selskabelig sammenkomst? Også selv om den nu er i nærheden af hvor man bor, men de der deltager ikke kommer hjem før sent om natten, hvor mange vil så føle sig fysisk fornyede og åndeligt opbyggede så de er oplagte til næste formiddag at gå ud i tjenesten eller gå til menighedens møde?

9 Det kan være at en menighed planlægger en grupperejse til et af selskabets afdelingskontorer eller til et stævne, og måske gør ophold på vejen for at spise medbragt mad eller for at se en seværdighed. Men bortset herfra er arrangementer der tager sigte på adspredelse noget som menighederne sædvanligvis finder at det er bedst at overlade til privat initiativ. Og da mødetiderne er fastsat af menigheden som et hele, vil menigheden ikke uden videre flytte et møde fordi nogle udtrykker ønske om at arrangere en skovtur eller lignende.

10 Det er på sin plads at bruge nogen tid til adspredelse, og det kan være gavnligt og fornøjeligt. Men det vi først og fremmest skal være interesseret i er at styrke vore brødre åndeligt og at få gennemført det vigtige arbejde med at forkynde og gøre disciple. Derfor bør vi alvorligt overveje om vi bruger vor tid klogt.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del