underordner hun sig under ham. I hvor vid udstrækning skal hun gøre det? „Ligesom menigheden underordner sig under Messias, således må hustruerne også underordne sig under deres mænd i alt.“ Hendes mand er måske ikke en indviet kristen; han er måske oven i købet en modstander af sandheden; men dette hverken ophæver eller svækker princippet om at manden er hustruens hoved. Hun bør ikke kun modstræbende underordne sig ham, og sker det at hun ikke underordner sig, bør det kun være i tilfælde hvor hun ellers ville overtræde et andet bibelsk princip. — Ef. 5:22-24, NW.

20. I hvilken udstrækning bør en ægtemand elske sin hustru, og af hvilken grund?

²⁰ Den kristne ægtemands første og vigtigste pligt er at rette sig efter princippet om den sande agape-kærlighed. I hvor vid udstrækning skal han så gøre dette? „I mænd, elsk fortsat jeres hustruer, ligesom Messias også elskede menigheden og gav sig selv hen for den, for at han kunne hellige den . . . [og til sidst] fremstille menigheden for sig i dens pragt, . . . hellig og dadelfri,“ som en strålende brud. Dette indbefatter i sandhed at ægtemanden nærer stor agtelse for sin hustru, mens hustruen på sin side nærer „dyb respekt for sin mand“. — Ef. 5:25-27, 33, NW.

21. Hvordan og hvorfor bør børnene underordne sig?

²¹ For børnenes vedkommende lægges der vægt på at de er lydige. De må også underordne sig. Under den sunde og kærlige tugt som de modtager af deres forældre som er „i samhørighed med Herren“ bør de være lydige „i alt“, og får da løfte om „at det må gå dig vel og du må leve lang tid på jorden“. — Ef. 6:1-4, NW; Kol. 3:20.

22. Hvordan bekræfter Peter at det er nødvendigt at alle er ydmyge?

²² Endelig er det meget opmuntrende og trosstyrkende at lægge mærke til hvordan Peter på sin egen måde bekræfter de samme bibelske principper som Paulus fremhæver. Peter understreger ligeledes nødvendigheden af at vi alle, hver og en, er ydmyge. Han skriver: „Endelig: vær alle enssindede, medfølende, kærlige imod brødrene, barmhjertige, ydmyge.“ Og igen: „Ifør jer alle ydmyghed over for hverandre; thi ’Gud står de hovmodige imod, men de ydmyge giver han nåde.’“ (1 Pet. 3:8; 5:5) Jesus selv satte eksemplet da han vaskede disciplenes fødder som et forbillede. Hvornår har du sidst vasket nogens fødder, billedligt talt, ved at gøre et medlem af familien eller menigheden en ringe tjeneste? Dette er også et kærligt bibelsk princip som vi gør vel i at praktisere noget oftere. — Joh. 13:4-9.

Vær inderligt medfølende — som vor Gud

JEHOVA vor Gud besidder en enestående medfølelse. Når vi har bekymringer og vanskeligheder kan vi altid have tillid til at Guds syn på sine syndige menneskebørn vil være mildnet af en inderlig omsorg der tilskynder ham til at skabe udveje for at lindre deres sorg og give dem velsignelser. Grundlaget for en sådan tillid er det kendskab Bibelen giver os til Guds handlemåde i fortiden.

Hvem var det der viste det ulydige Israels folk barmhjertighed og gav dem den ene advarsel efter den anden gennem en lang række profeter? Selv da dette folk var sunket meget dybt, både i moralsk og religiøs henseende, var det Jehova der gav dem dette løfte: „Jeg vil handle nænsomt med dem, som en fader handler nænsomt med sin søn, der tjener ham.“ — Mal. 3:17.

Da Guds enbårne søn var her på jorden som menneske viste han den samme guddommelige egenskab, inderlig medfølelse. Beretningen om hans tjeneste viser hvordan han ynkedes over folkeskarerne fordi „de var vanrøgtede og forkomne ’som får, der ingen hyrde har’“. (Matt. 9:35, 36) Det var ikke en medynk der blot kom til udtryk i ord. Det var en dybtfølt medlidenhed der tilskyndede ham til at helbrede syge og vanføre, at give de sultne mad, at give de blinde deres syn og de døve deres hørelse tilbage. Men det var ham ikke nok. Han vidste udmærket at dét folket først og fremmest trængte til var hyrder der kunne lede dem sikkert og beskytte dem mod en gudløs verdens dårlige påvirkning. Derfor oplærte han sine disciple til at være medfølende hyrder.

For at leve op til deres hverv må de hyrder der tjener under Kristus, handle som han gjorde og ud fra de samme motiver. De må lære at være inderligt medfølende, især over for dem der erkender at de har et åndeligt behov. Og dette gælder i endnu højere grad i vore dage, fordi vi nu lever i en tid med større nød end nogen sinde. Der er en mangfoldighed af mennesker som er åndeligt blinde og lamme og døve og sultne, og som trænger hårdt til den gode ledelse Jesus har sørget for at de kan få. Hvis du er en af Kristi disciple, følger du så hans eksempel i denne henseende? Er du også opsat på at hjælpe folkeskarerne der er „vanrøgtede og forkomne“? Benytter du dig af de praktiske hjælpemidler du har til rådighed for at lindre deres åndeligt forarmede tilstand?

Det kan være at du føler at du kun har begrænsede muligheder for at vise din medfølelse i praksis. Men måske kan du personligt være med til at forkynde om Riget i folks hjem. Det er ikke altid let, men det viser sandelig at din medynk med de nødlidende ikke blot er tomme ord. Og hvad den verdensomspændende arbejdsmark angår, kan du også nå ud til og hjælpe mange på fjerne steder. Hvordan? På samme måde som mange kristne gør og har gjort i årtier. De har set at der er én religiøs organisation der står i stærk kontrast til alle andre. Det er en organisation hvis eneste formål er at fremme det hyrdearbejde Jesus påbegyndte for nitten hundrede år siden. Hvordan kan man kende den?

Den udgør et samfund af mænd og kvinder som befinder sig over hele jorden i mange lande, og som arbejder sammen i tjenesten for Guds rige idet de lovpriser deres Gud, den medfølende Gud, Jehova. De er forenede i deres tilbedelse, og de bidrager på enestående måde med deres midler for at støtte og opretholde arbejdet med at hjælpe ydmyge mennesker med fårets sindelag som hungrer og tørster efter fred og retfærdighed. De bruger Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania, der har hovedkontor i New York, og dets mange afdelingskontorer over hele verden, som redskab til at udføre dette vigtige arbejde. Deres små bidrag sendes til dette selskab i sikker forvisning om at de vil blive brugt — ikke til salgsfremmende virksomhed eller til at betale høje gager til eksperter der skal lede arbejdet — men til udbredelsen af det livgivende sandhedsbudskab i trykt form eller ved det talte ord.

Dette samfund af mænd og kvinder ved at Selskabets kontorer rundt om i verden, i omtrent 90 lande og øområder, ledes af mennesker som har den samme medfølende indstilling, som er ulønnede, og som med glæde giver af deres tid og kræfter for at fremme dette hyrdearbejde. Alle disse kristne, hvad enten de bor på eller uden for Selskabets afdelingskontorer, giver gavmildt af deres midler og deres kræfter, for de tilbeder alle den samme medfølende Gud, og ønsker i så vid udstrækning som muligt at have en andel i hans arbejde med at give alle folkeslag fred og håb ved hjælp af den gode nyhed om Riget.

For længe siden forudsagde den medfølende Gud gennem sin profet Ezekiel dette storslåede arbejde med at finde vildfarne „får“ og sørge for dem. Han sagde: „Jeg vil selv spørge efter min hjord og tage mig af den.“ (Ez. 34:11) Og gennem sin profet Jeremias udtalte Gud disse ord, som nu får deres opfyldelse: „Dem, der er tilovers af mine får, vil jeg sanke sammen fra alle . . . lande . . . Da vil jeg sætte hyrder over dem, og de skal vogte, dem; og de skal ikke mere frygte eller ræddes, og ingen skal savnes.“ — Jer. 23:3, 4.

I godt et halvt århundrede har man nu kunnet se netop sådan et hyrdearbejde foregå blandt folk af alle nationer. Som følge heraf er store skarer kommet ind under den medfølende Guds omsorg. Til gengæld har de selv lært at være inderligt medfølende, ikke at se „hver på sit eget, men også på de andres“. (Fil. 2:4; 1 Pet. 3:8) Denne nænsomme omsorg kommer til udtryk i deres bestræbelser for at bringe budskabet om Riget ud til deres medmennesker, og i deres pengebidrag til fremme af denne tjeneste i alle verdensdele.

Det er ikke så sært at det hyrdearbejde der udføres gennem Jehovas vidners verdensomspændende forkyndelse, fortsætter uden at være hæmmet af mangel på økonomiske midler. Den medfølende Guds velsignelse hviler uden tvivl over deres gavmilde arbejde. Han ser at de af hjertet ønsker at nå ud til de mennesker der trænger til åndelig hjælp. Han ser hvordan de samarbejder idet de bruger Watch Tower Society som deres redskab til at nå ud til jordens fjerneste egne. Han ved at deres gaver og tjeneste ikke er en følge af tvang eller pligtfølelse, men at de giver af hjertet fordi de ser at de som hungrer og tørster efter retfærdighed trænger til øjeblikkelig hjælp.

De der barmhjertigt giver af deres kræfter og midler til fremme af arbejdet med at forkynde Riget, føler stor tilfredsstillelse. Ikke en selvisk tilfredsstillelse, for det er bevidstheden om at de som taknemmeligt tager imod deres åndelige hjælp, vil komme til at værdsætte vor Guds dybe og inderlige medfølelse — i sandhed en tilfredsstillende belønning i sig selv.

Stolthed — en farlig egenskab

TILTRÆKKES du af mennesker der altid giver det udseende af at de har ret? Frastødes du ikke tværtimod af dem der konstant praler af deres evner, bedrifter, velstand eller stilling? Irriterer det dig ikke hvis nogle er meget hurtige til at påpege andres fejl men ikke vil indrømme deres egne, og måske endda bliver stødt når nogen gør dem opmærksom på et eller andet de har gjort forkert?

Jo, en sådan stolthed virker irriterende og frastødende. Der kan ikke være nogen tvivl om at stolthed har en dårlig virkning; den nedbryder i stedet for at opbygge. Stolthed kan vække uvenlige følelser og kan efterhånden ødelægge et menneskes gode forhold til andre.

Hvad vil det sige at være stolt? Det er at nære en overdreven følelse af sit eget værd, at nære en utilbørlig følelse af