Spørgsmålskassen

◆ I betragtning af vores forståelse af Andet Johannesbrev 9-11, som behandles i Vagttårnet for 15. november 1974, kan der da være tilfælde hvor en udstødt kan få lov at overvære møder i et privat hjem?

Almindeligvis indbydes udstødte ikke til at overvære møder som holdes i private hjem. I organisationsvejledningen siges der på side 170: „En udstødt formenes ikke adgang til de møder i rigssalen som offentligheden kan overvære, forudsat at han opfører sig passende. Der er selvfølgelig ingen der hilser på ham, og han får ikke lov at overvære møder i private hjem.“ Dette gælder dem der „går videre“ og „ikke bliver i Kristi lære“.

Men hvis en udstødt angrer sin adfærd og søger at vende tilbage til menigheden og han ikke handler som der siges i Andet Johannesbrev 9-11, altså ikke fortsætter med eller propaganderer for noget som er i strid med „Kristi lære“, kan det godt tillades at han overværer møder i et privat hjem — forudsat at der ikke er nogen rigssal i byen og det offentlige møde, vagttårnsstudiet og tjenestemødet holdes i et privat hjem, sådan at det pågældende hjem egentlig tjener som rigssal. I et sådant tilfælde vil hjemmet blive betragtet som rigssal mens møderne holdes. Møderne sorterer under ældsterådet. De ældste vil vide hvordan det forholder sig med den udstødte, og de kan overveje om det vil bringe skam over menigheden at han overværer et møde i et privat hjem. De kan drøfte det med hinanden og med hjemmets overhoved. Hvis hjemmets overhoved ikke har noget at indvende imod at den udstødte er til stede, kan de ældste oplyse den udstødte herom, og han kan få lov til at komme i hjemmet i den tid det anvendes som rigssal. Den udstødte må naturligvis opføre sig korrekt mens han er til stede.

Hvis det eneste møde der holdes i et privat hjem er bogstudiet, vil en udstødt ikke få adgang til hjemmet. Han kan overvære de møder der holdes i rigssalen.

Som påpeget i Vagttårnet for 15. november 1974, side 516-17, kan en kristen hilse på en udstødt hvis denne ikke er som beskrevet i Andet Johannesbrev 9-11, men man bør naturligvis lade det blive ved selve hilsenen. På side 523 foreslår Vagttårnet at hvor der ikke er tale om kødelige slægtskabsbånd, er det tilrådeligt at man overlader yderligere samtale og tilskyndelse til de ældste.