Vi må ikke glemme de ældre iblandt os
1 Fra de tidligste tider har de ældre i Jehovas folk nydt særlig agtelse. De blev i fortiden respekteret for den erfaring og kundskab årene havde givet dem, og for den visdom og dømmekraft de ofte var i besiddelse af. Elihu viste en sådan respekt da han talte til Jobs tre venner. (Job 32:6, 7; 12:12) Jehova, der omtaler sig selv som „den gamle af dage“, bød: „Du skal rejse dig for de grå hår og ære oldingen.“ — 3 Mos. 19:32; Dan. 7:13.
2 Også i den kristne menighed respekteres de ældre. Den visdom der kommer af mange års trofast tjeneste er meget værd i samfundet af brødre. Uanset indstillingen i den gamle ordning er vi taknemmelige for den velsignelse det er at have de ældre iblandt os. Spørgsmålet er blot om vi altid viser denne taknemmelighed. Kunne det tænkes at vi, somme tider ubevidst, overser de ældre, med det resultat at vi selv går glip af store velsignelser?
3 Sørger vi for at de ældre føler sig velkomne til møderne og føler sig tilskyndet til at deltage i dem? Hjælper vi dem med at komme til møderne og til at være med i tjenesten, også selv om de måske ikke kan holde ud så længe som vi andre? Tænker vi også på dem når vi inviterer gæster, måske til et måltid mad eller til fornøjeligt samvær?
4 Hvordan med dem der af helbredsgrunde er bundet til hjemmet eller sengen, eller som må bo på en institution? Får de regelmæssigt besøg af ældste og andre så de hele tiden bliver forsynet med frisk åndelig føde? Kan nogle af de yngre tilskyndes til at hjælpe sådanne svage lige brødre og søstre med indkøb, rengøring og andet? Er du villig til at læse højt fra Bibelen eller en af Selskabets publikationer for en ældre broder eller søster som ikke længere ser så godt? De ældre er måske ikke meget for at bede om hjælp, men hvis vi af os selv tilbyder at hjælpe, vil de uden tvivl tage taknemmeligt imod det.
5 Ældre brødre og søstre som ikke kan klare sig selv er i nogle tilfælde, uden menighedens vidende, af deres ikke-troende slægtninge blevet anbragt på hjem eller institutioner i andre byer. Sådanne ældre kan blive meget ensomme hvis ikke menigheden gør alt hvad den kan for at undersøge hvordan de har det, og derefter giver den nærmeste menighed besked om deres behov for kristent samvær. Indtil den nye menighed er begyndt at tage sig af dem, bør den oprindelige menighed sørge for at holde forbindelsen ved lige ved hjælp af telefon, brevskrivning eller besøg.
6 Når nogle bliver ældre får de skavanker der påvirker deres adfærd, og det kan måske skabe visse vanskeligheder i menigheden. De ældste bør vise stor kærlighed, medfølelse og forståelse når de tager sig af sådanne problemer, og ikke optræde strengt eller uvenligt. (1 Tim. 5:1) Hvis vore ældre brødre kommer ud for alvorlig sygdom eller på anden måde bliver dårligt stillet, må de vide at menigheden er klar over hvordan de har det og er rede til at hjælpe dem, og at den virkelig påskønner denne lejlighed til at vise dem kærlighed.
7 De ældre blandt Jehovas tjenere bør altid kunne mærke at menigheden elsker, påskønner og respekterer dem. I stedet for at glemme de ældre, sådan som verden ofte gør, bør vi agte og ære dem og således afspejle den kærlige indstilling vi finder hos vor himmelske Fader. — Ordsp. 16:31.