Fremholdelse af den gode nyhed — ved at gøre brug af Bibelen
1 En af de ting der var så slående ved Jesu og hans apostles forkyndelse var at de bestandig henviste til Skriften. (Joh. 7:16; Apg. 17:2) Vi gør klogt i at stræbe efter at efterligne deres eksempel. Men lad os spørge dig personligt: Er du i stand til at bruge Bibelen så virkningsfuldt som du gerne ville? Hvad kan vi gøre, foruden personligt og som familier at studere Bibelen, for at blive bedre kendt med den?
2 En af de ting vi kan gøre er at bruge den mere ved vore møder. Slår du op på de skriftsteder som taleren under et offentligt foredrag henviser til? Hvis du gør, og læser dem samtidig med at han læser dem op, vil de indprentes dybere i dit sind. Og hvis du gør noget som kan hjælpe dig til igen at finde de vigtigste skriftsteder som du tror vil kunne være til nytte senere, forbedrer du din evne til at bruge Bibelen. Det kan for eksempel være en hjælp at gøre nogle notater på et lille stykke papir og lade det ligge i Bibelen. Eller du kan under mødet slå en lille cirkel om det tal der angiver bibelverset, eller måske pænt understrege et hovedord som indeholder den grundlæggende tanke i skriftstedet. Dette kan hjælpe dig til at finde stedet igen.
3 Det er ikke svært at bruge Bibelen når man går på genbesøg. Man kan for eksempel begynde med at nævne at man har en interessant tanke som man gerne vil henlede den besøgtes opmærksomhed på, og man spørger om han har lyst til at se det i sin egen bibel. Man kan læse skriftstedet fra den bog han fik sidste gang, og så kan man også slå verset op, selv om det er citeret, og læse det i Bibelen. Gør man det til at begynde med, opbygger man tilliden til vore publikationer.
4 Hvis den besøgte ikke véd hvordan han skal finde rundt i sin bibel, kan man hjælpe ham. Vis ham hvordan bøgernes navne står opført foran i Bibelen, eller foran den del at Bibelen der kaldes Det nye Testamente, og forklar ham systemet med kapitler og vers. Hvis den besøgte er uvillig til at bruge Bibelen, eller det på grund af andre forhold er bedst ikke at bruge den, kan man nøjes med at drøfte emnet og efter hukommelsen gengive skriftstederne.
5 Men hvad kan man gøre hvis den besøgte stiller et spørgsmål som man ikke er forberedt på at besvare? Hvis man svarer ved først at spørge hvad han selv mener, får man lidt tid til at finde et passende skriftsted. Nogle forkyndere har Dispositioner til prædikener liggende bag i deres bibel og kan hurtigt finde skriftsteder ved hjælp af den. Hvis ikke du har denne lille brochure, så vil vi anbefale dig at få en og blive kendt med den. Nu er der visse spørgsmål som sædvanligvis stilles hyppigere end andre. Man kan forberede sig på at besvare disse spørgsmål ved at notere skriftsteder ned som man kunne tænke sig at bruge i den forbindelse, og det kan man gøre enten når man studerer personligt eller ved et møde.
6 Ud for hvert skriftsted skal man tydeligt notere det emne man vil bruge det i forbindelse med. Nogle forkyndere har en lille notesbog de noterer sådan noget i, eller de har et stykke papir der ligger løst i deres bibel, eller de skriver på nogle blanke sider foran eller bag i deres bibel. Hvis det kan hjælpe dig, så kunne du gøre det i forbindelse med følgende emner: „Gud er ikke død — 2 Pet. 3:9“; „Verdensforholdene — 2 Tim. 3:1-5“; „Sygdom — Åb. 21:4“, og så videre. Når et af disse emner bringes på tale, har du et skriftsted du kan henvise til.
7 Det vil ikke være vanskeligt for dig at gøre god brug af din bibel i tjenesten på arbejdsmarken hvis du bruger den flittigt ved møderne og når du studerer privat. — 1 Tim. 4:16.