-
Vi venter „nye himle og en ny jord“Menneskets udfrielse fra verdens trængsler er nær!
-
-
Kapitel 16
Vi venter „nye himle og en ny jord“
1, 2. (a) Hvilke forandringer har de der nu er oppe i halvfjerdserne eller firserne, set i verden siden 1914? (b) Hvordan har disse ting svaret til det Jesus forudsagde i Lukas 21:25, 26 om „afslutningen på tingenes ordning“?
EN NY og bedre verden er nær — nu hvor denne generation går mod sin afslutning. Det kan der ikke være nogen tvivl om. Med ordet „verden“ tænker vi på et menneskesamfund som er underlagt en form for styre. (Mattæus 24:34; Markus 13:30; Lukas 21:32) Vi ældre i „denne generation“, vi der er kommet op i halvfjerdserne eller firserne, har set den nuværende „verden“ forandre sig til det værre. Vi har set hvordan det stadig er gået ned ad bakke for den siden det epokegørende år 1914. Af alle som lever på jorden i dag kan vi i hvert fald bekræfte sandfærdigheden i Kristi profeti om „afslutningen på tingenes ordning“. Fra afslutningen begyndte i 1914 har vi set det han forudsagde, nemlig:
2 „På jorden [vil der være] angst blandt nationerne, som ved hverken ud eller ind på grund af havets larmen og dets oprør, mens mennesker besvimer af frygt og forventning med hensyn til det der kommer over den beboede jord; for himlenes kræfter skal rystes.“ (Lukas 21:25, 26) Vi skal ikke vente at den nuværende verden vil forbedre sig og frelse sig selv. Retfærdigt indstillede mennesker længes efter en bedre verden, et bedre menneskesamfund. Det er lykkeligvis nær!
3. Hvordan er det lykkedes for Jesu Kristi trofaste disciple at holde sig på den rette vej til trods for det forfald der kendetegner verden omkring dem?
3 De der trofast følger i den store profets, Jesu Kristi, fodspor, har gjort som apostelen Peter skrev til dem. De har givet agt på det stadfæstede „profetiske ord“ som på en lampe der skinner på et mørkt sted, og det har oplyst deres hjerte. Som apostelen Peter skrev i sit andet brev til sine kristne trosfæller: „Derfor har vi det profetiske ord mere stadfæstet; det gør I vel i at give agt på — som på en lampe der skinner på et mørkt sted, indtil dagen bryder frem og en dagstjerne står op — i jeres hjerter. For I ved først fremmest dette, at ingen profeti i Skriften udspringer af nogen privat fortolkning. For aldrig er en profeti blevet ført ved et menneskes vilje, men mennesker udtalte ord fra Gud idet de blev ført af hellig ånd.“ (2 Peter 1:19-21) At de ufravigeligt har givet agt på den inspirerede profeti, holdt dem på den rette vej indtil nu. Og nu er den nye dag ved at bryde frem og dagstjernen er stået op, og deres øjne skuer bibelprofetiernes nutidige opfyldelse.
4, 5. (a) Hvad må vi hver især gøre med hensyn til de inspirerede bibelprofetier? (b) Hvilken grund hertil giver apostelen Peter?
4 Skønt vi har set og oplevet så mange trosstyrkende vidnesbyrd om bibelprofetiernes ufejlbarlighed, må vi dog stadig værne om vor tro på og tillid til den del af de inspirerede profetier som endnu ikke er gået i opfyldelse eller som først er i færd med at gå i opfyldelse. Dette er nødvendigt selv om vi lever i „de sidste dage“ for denne gamle tingenes ordning og har gjort det siden udløbet af hedningenationernes fastsatte tider i 1914. Apostelen så frem til disse „sidste dage“, og han fandt det tilrådeligt at skrive sit andet brev for at advare sine trosfæller om de angreb der ville blive rettet mod deres kristne tro i disse farefulde dage. Efter at have advaret om at der ville optræde falske lærere og blive indført „ødelæggende sekter“ blandt Jehovas folk, gik Peter videre med at forklare årsagen til at han skrev sit andet brev. Vi læser:
5 „I elskede, dette er nu det andet brev jeg skriver til jer, hvori jeg, som i det første, søger at vække jeres klare tænkeevne ved at minde jer om at I skal huske de udtalelser som tidligere er fremsat af de hellige profeter, og budet fra Herren og Frelseren gennem jeres apostle. Dette skal i først og fremmest vide, at i de sidste dage vil der komme folk som latterliggør med latterliggørelse og som vandrer efter deres egne ønsker og siger: ’Hvor er denne hans lovede nærværelse? Fra den dag vore forfædre sov ind i døden, er alt jo forblevet ganske som det var fra skabelsens begyndelse.’“ — 2 Peter 3:1-4; 2:1, 2.
6. (a) Over hvor lang en periode er de profetier skrevet som vi må betragte hvis vi vil se nærmere på „de udtalelser som tidligere er fremsat af de hellige profeter“ angående „de sidste dage“? (b) Er „folk som latterliggør“ et bevis på at profetierne er forkerte?
6 For at kunne holde stand mod denne latterliggørelse der ifølge profetien ville finde sted i „de sidste dage“, er det vigtigt at vi som tror i dag, genkalder os hvad Jehovas inspirerede profeter har udtalt længe før de nutidige spottere er fremstået med deres hån og latterliggørelse. Lige fra profeten Enok før Vandfloden til den jødiske profet Malakias næsten tre tusind år senere, efter det babyloniske fangenskab, har Jehovas profeter forud for Jesus Kristus forudsagt forhold og begivenheder som ville markere disse „sidste dage“. (1 Mosebog 5:18-24; Hebræerne 11:5; Judas 14, 15; Malakias, kapitel 4) Det er derfor ikke særlig overraskende at der er fremstået sådanne trosnedbrydende spottere her, i „de sidste dage“ for den onde tingenes ordning. Nej, det opfylder blot profetierne og bekræfter deres nøjagtighed.
7. (a) Hvem er den Herre og Frelser som Peter omtaler? (b) Hvilket ’bud’ gav han ved sine apostle, og hvorfor var dette meget betænksomt af ham?
7 Ifølge apostelen Peter skulle vi på dette sene tidspunkt i menneskehedens historie også huske „budet fra Herren og Frelseren gennem [vore] apostle“. (2 Peter 3:2) „Herren og Frelseren“ er her Jesus Kristus. (2 Peter 3:18) Gennem sine udvalgte apostle, det vil sige „Lammets tolv apostle“ og ligeledes apostelen Paulus, gav han alle som følger i hans fodspor det bud at de stadig skulle være på vagt og vogte sig for falske profeter og falske messias’er eller krister. Eftersom han forlod sine disciple uden at fortælle dem nøjagtig hvilken dag og time han ville komme igen for at fuldbyrde Guds domme over de onde og troløse, var det meget betænksomt af ham at sige til dem at de skulle være parate og holde sig vågne. (Åbenbaringen 21:14; Mattæus 24:36-44; 25:13) De skulle ikke lade sig påvirke af latterliggørelse fra nogle som havde mistet troen.
8. Hvad ville spotterne mene når de spurgte: „Hvor er denne hans lovede nærværelse?“
8 De der kom med latterliggørelse ville rejse det udfordrende spørgsmål: „Hvor er denne hans lovede nærværelse?“ Ja, de ville sige: Hvordan går det med løftet om hans nærværelse? Hvor er beviserne for at løftet er blevet opfyldt?
9, 10. (a) Hvis „nærværelse“ ville de tænke på? (b) Hvad gjorde apostelen Peter for at holde den ivrige forventning om Kristi „nærværelse“ levende i sine trosfællers hjerte?
9 Hvis „nærværelse“ ville de tænke på? Tydeligvis Herren og Frelseren Jesu Kristi „nærværelse“, som apostelen Peter omtalte i begyndelsen af sit andet brev. Peter ventede ikke at Jesu Kristi „nærværelse“ ville finde sted endnu mens han selv levede på jorden, og dog ønskede han ikke at den ivrige forventning om denne lovede nærværelse skulle dø bort i hans trosfællers hjerte. Derfor skrev han:
10 „Så jeg vil også til enhver tid gøre mit yderste for at I efter min bortgang skal kunne minde jer selv om disse ting. Det var jo ikke snedigt opfundne fabler vi fulgte da vi gjorde jer bekendt med vor Herres Jesu Kristi kraft og nærværelse; nej, vi havde været øjenvidner til hans storhed. For han modtog ære og herlighed fra Gud, Faderen, da ord som disse blev fremført for ham af den storslåede herlighed: ’Dette er min søn, min elskede, som jeg selv har godkendt.’ Ja, disse ord hørte vi blive fremført fra himmelen mens vi var sammen med ham på det hellige bjerg. Derfor har vi det profetiske ord mere stadfæstet.“ — 2 Peter 1:15-19; Mattæus 17:1-9.
11. (a) Hvordan har fejlagtige forventninger i forbindelse med Jesu Kristi „nærværelse“ givet anledning til megen skepsis? (b) Hvad erkendte Charles Taze Russell i 1870erne vedrørende Kristi andet komme og hans „nærværelse“?
11 Hvis de nutidige spottere tænker på at Jesus Kristus skal komme synligt og være nærværende i kødet, tager de alvorligt fejl. Så har de ladet sig bedrage af en fejlfortolkning af profetierne som er udbredt i kristenheden i dag. I løbet af det nittende århundrede blev der fremsat flere forudsigelser om at Herren Jesus Kristus ville komme synligt i kødet i det eller det år. At disse forudsigelser ikke holdt stik, har utvivlsomt gjort meget til at den bibelske lære om Jesu Kristi andet komme og hans „nærværelse“ som himmelsk Konge er blevet bragt i miskredit. Det har givet anledning til megen tvivl og skepsis om hvorvidt denne lære er sand og om Kristus overhovedet vil komme igen og være nærværende. I 1870erne erkendte Charles Taze Russell og de der usekterisk studerede Bibelen sammen med ham, at Kristi andet komme ville finde sted i ånden, usynligt for det menneskelige øje, og at dette komme ville danne indledningen til den periode der blev betegnet som hans „nærværelse“ eller (på græsk) parousiʹa. — Mattæus 24:3.
12, 13. (a) Hvornår var Kristi „nærværelse“ begyndt ifølge Russells beregninger, men hvad er det rette tidspunkt? (b) Hvem har set det tegn som bevidner at Kristi nærværelse begyndte i 1914?
12 Ifølge en unøjagtig kronologi som var blevet udarbejdet på grundlag af den engelske autoriserede bibeloversættelse (King James-oversættelsen), regnede Russell ud at Kristi „nærværelse“ var begyndt i 1874, usynligt for det menneskelige øje og kun synligt for troens øjne. Da han begyndte at udgive et nyt religiøst blad til forsvar for læren om genløsningen ved Jesus Kristus, kaldte han det derfor „Zion’s Watch Tower and Herald of Christ’s Presence“ (Zions Vagt-Taarn og Forkynder af Kristi Nærværelse). Imidlertid har begivenhederne på jorden siden udløbet af „nationernes fastsatte tider“ opfyldt bibelprofetien og vist at Kristi lovede „nærværelse“ eller parousia i Rigets magt først begyndte omkring 4./5. oktober 1914. Først fra det tidspunkt har man med rette kunnet sige at Kristus er usynligt nærværende i kongemagt. Vi gamle som er oppe i halvfjerdserne og firserne, har set opfyldelsen af praktisk taget alt hvad Jesus Kristus forudsagde som svar på det spørgsmål hans apostle stillede ham:
13 „Hvornår vil disse ting ske, og hvad vil være tegnet på din nærværelse [græsk: parousiʹa] og afslutningen på tingenes ordning?“ — Mattæus 24:3. Se også Rotherham; Young; Diaglott; fodnote i American Standard Version.
14. Hvad har hindret tilhængerne af kristenhedens kirker i at erkende Jesu Kristi usynlige „nærværelse“?
14 Til den dag i dag har kristenhedens sekteriske kirkesamfund holdt fast ved den gængse oversættelse af det græske ord parousiʹa, nemlig „komme“. Idet de forventer at Jesus Kristus vil komme synligt i kødet (hvis de da venter hans andet komme i det hele taget), nægter de at indse at han har været usynligt, åndeligt nærværende i Rigets magt siden udløbet af hedningernes tider i 1914. Dette har givet spottere anledning til at latterliggøre tanken om Kristi lovede „nærværelse“ og til at begrunde deres manglende tro ved at sige: „Hvor er denne hans lovede nærværelse [parousiʹa]? Fra den dag vore forfædre sov ind i døden, er alt jo forblevet ganske som det var fra skabelsens begyndelse.“ — 2 Peter 3:4.
15. (a) På hvilket grundlag hævder de der latterliggør at Jesus Kristus endnu ikke er kommet igen? (b) Hvorfor tager de fejl?
15 Sådanne folk der latterliggør, ser mænd gifte sig og kvinder blive bortgiftet, nøjagtig som det er sket siden Adams børns tid. De ser børn blive født, ganske som det er sket siden Kains fødsel. Menneskene dør stadig, ligesom vore forfædre gjorde. Dødsprocessen er endnu ikke blevet standset, sådan som det vil ske når Kristus har indledt sit tusindårige herredømme over jorden. Der foregår endnu ikke nogen opstandelse til liv på en paradisisk jord, sådan som der er givet løfte om for alle de døde der er blevet løskøbt af Jesus Kristus. Synden og døden hersker stadig over menneskeheden. For de troløse spottere at se, er alt, lige siden deres forfædre døde, forblevet ganske som det har været fra begyndelsen af menneskets skabelse. Efter deres mening lever vi endnu ikke i „endens tid“; Jesus Kristus er endnu ikke kommet igen; han er endnu ikke begyndt at være nærværende. Sådan ser de på det, til trods for hele den klare opfyldelse af bibelprofetierne siden 1914 som bekræfter at han har været usynligt nærværende siden da. Det er derfor kun i deres egne tanker at disse spottere udskyder Herren Jesu Kristi lovede „nærværelse“. — Daniel 12:4; Mattæus 24:3.
16. Hvad er hensigten med deres latterliggørelse, men hvorfor når de ikke deres mål?
16 De der ville komme og latterliggøre i „de sidste dage“, omfatter fremtrædende gejstlige i kristenheden. Deres hensigt med at latterliggøre er at drage Bibelens profetier i tvivl eller at gøre Jehovas kristne vidner, både resten af de åndelige israelitter og ’den store skare’ af deres loyale trosfæller, usikre i deres tro og overbevisning. Men med apostelen Peters advarsel i tanke nægter disse forkyndere af Kristi nærværelse i det himmelske riges magt at lade sig rokke i troen. De stoler på at Guds ord ikke kan slå fejl, heller ikke når det er givet i form af en profeti eller en forudsigelse af kommende ting. De ved at når Gud siger noget eller befaler noget, må det finde sted, må det ske fyldest. De tror på det der siges i Salme 115:3: „Vor Gud, han er i Himlen; alt, hvad han vil, det gør han!“ Og da spotterne nu henviser til „skabelsen“ i deres argumenter, véd Jehovas trofaste tjenere at da han ønskede at skabe himmelen og jorden, gik hans udtalte ord i opfyldelse. Det frembragte resultater.
KRAFTEN I GUDS UDTALTE ORD
17, 18. (a) Hvordan kan de resultater som „Guds ord“ frembragte ved skabelsen give os tillid til at profetien vil blive opfyldt? (b) Hvad overser de der spotter med hensyn til opfyldelsen af Guds profetiske ord?
17 Ifølge skabelsesberetningen i Første Mosebogs første kapitel gik det som der siges i Salme 33:9: „Han talede, så skete det, han bød, så stod det der.“ Lige så virkende som „Guds ord“ var ved skabelsen, lige så virkende er det i dag, efter tusinder af års forløb. I forbindelse med de guddommelige profetier er dette „Guds ord“ lige så aktivt virkende og resultatfrembringende som det var ved skabelsen. Nutidens spottere, der hånligt latterliggør med hensyn til opfyldelsen af Guds profetiske ord, kan ikke komme uden om at Guds udtalte ord har virket til opfyldelse af profetien om vor Herres og Frelsers, Jesu Kristi, „nærværelse“. I deres tanker kan de måske udskyde Kristi „nærværelse“, skubbe den fra sig, men det at de således ignorerer vidnesbyrdene om hans „nærværelse“ vil ikke ændre noget ved de faktiske forhold. Når de med deres latterliggørelse prøver at rejse tvivl om pålideligheden af Guds profetiske ord, overser de hvordan Guds ord virkede i forbindelse med himmelens og jordens skabelse. Det er grunden til at de gør nar. Peter skrev:
18 „I overensstemmelse med deres eget ønske undgår dette nemlig deres opmærksomhed, at der fra gammel tid var himle til samt en jord der var fremstået kompakt af vand og midt i vand ved Guds ord; og ved disse vande led den daværende verden undergang da den blev oversvømmet af vand.“ — 2 Peter 3:5, 6.
19. (a) Hvad sigter Peter til med udtrykket „den daværende verden“? (b) Ved hvilke midler led den daværende verden undergang?
19 „Den daværende verden“, det vil sige verden indtil år 2370 f.v.t., blev udslettet „ved Guds ord“, nøjagtig ligesom himlene og jorden var blevet frembragt ved Guds ord. Det var Guds udtalte ord der havde skabt muligheden for den verdensomspændende vandflod, for skabelsesberetningen oplyser: „Derpå sagde Gud: ’Der blive en hvælving midt i vandene til at skille vandene ad!’ Og således skete det: Gud gjorde hvælvingen og skilte vandet under hvælvingen fra vandet over hvælvingen; og Gud kaldte hvælvingen himmel. Og det blev aften, og det blev morgen, anden dag.“ Og på den femte skabelsesdag sagde Gud: „Vandet vrimle med en vrimmel af levende væsener,og fugle flyve over jorden oppe under himmelhvælvingen!“ (1 Mosebog 1:6-8, 20) Denne himmel og vandet over og under den var de midler Guds ord tog i brug, og „ved disse vande“ overskyllede Gud „den daværende verden“.
20. Hvoraf fremgår det at den globale vandflod virkelig kom som følge af „Guds ord“?
20 Den jordomspændende vandflod kom på Guds ord, for det var ham der fastsatte tidspunktet for den. „Derpå [efter at arken var blevet bygget] sagde [Jehova] til Noa: ’Gå ind i arken med hele dit hus, thi dig har jeg fundet retfærdig for mine øjne i denne slægt. . . . Thi om syv dage vil jeg lade det regne på jorden i fyrretyve dage og fyrretyve nætter og udslette alle væsener, som jeg har gjort, fra jordens flade.’“ Dette skete i år 2370 f.v.t. „I Noas 600de leveår på den syttende dag i den anden måned, den dag brast det store verdensdybs kilder, og himmelens sluser åbnedes, og regnen faldt over jorden i fyrretyve dage og fyrretyve nætter. Selv samme dag gik Noa ind i arken og med ham hans sønner Sem, Kam og Jafet, hans hustru og hans tre sønnekoner . . . og [Jehova] lukkede efter ham.“ — 1 Mosebog 7:1-4, 11-16.
21, 22. (a) Hvilken „verden“ var det der blev udslettet i den jordomspændende vandflod? (b) Hvordan benyttede Jesus det der skete dengang som grundlag for en advarsel der gælder vor tid?
21 „Den daværende verden“ som led undergang „da den blev oversvømmet af vand“, omtales nærmere i Andet Petersbrev 2:5. Her læser vi at Gud „ikke skånede en gammel verden, men bevarede Noa, en forkynder af retfærdighed, sammen med syv andre, da han bragte en vandflod over en verden af ugudelige“. Denne gamle „verden af ugudelige“ gav ikke agt på hvordan Gud benyttede Noa og hans familie i den tid arken blev bygget, den kolossale ark hvori det var muligt at overleve Vandfloden. Jesus Kristus benyttede denne ligegyldighed som den daværende „verden af ugudelige“ viste over for „Guds ord“, som et billede på de forhold der ville råde ved „afslutningen på tingenes ordning“, idet han sagde:
22 „Om den dag og time ved ingen, hverken himlenes engle eller Sønnen, kun Faderen alene. For ligesom Noas dage var, sådan vil Menneskesønnens nærværelse [parousiʹa] være. For som de var i de dage før vandfloden, de spiste og drak, mænd giftede sig og kvinder bortgiftedes, indtil den dag Noa gik ind i arken, og de gav ikke agt før vandfloden kom og rev dem alle bort, sådan vil Menneskesønnens nærværelse være.“ — Mattæus 24:36-39.
23. (a) I hvilken forstand ’fordømte Noa verden’? (b) Omfatter ordet „verden“ i Andet Petersbrev 3:6 usynlige åndeskabninger som en ’himmel’?
23 Ved at handle i tro fordømte Noa datidens „verden af ugudelige“. Noa gav agt på Guds udtalte ord og adlød det; det gjorde den ugudelige verden ikke, og den viste således at den fortjente at blive dømt til udslettelse. „Ved tro byggede Noa gudfrygtigt, efter at være blevet advaret af Gud om ting som endnu ikke sås, en ark til redning for sin husstand; ved denne tro fordømte han verden, og han blev arving til den retfærdighed der er en følge af tro.“ (Hebræerne 11:7) Den „verden“ som Noas troshandlinger fordømte, omfattede ikke usynlige åndeskabninger, onde dæmoner. I Andet Petersbrev 3:6 bliver „den daværende verden“ heller ikke stillet i modsætning til dæmonerne, de usynlige himmelske åndeskabninger der var ulydige mod Jehova Gud; disse engle bliver ikke her billedligt omtalt som „himle“. Dæmonenglene blev ikke udslettet i Vandfloden. Det var de ugudelige mennesker på jorden der døde.
ENDEN PÅ „DE HIMLE OG DEN JORD SOM ER NU“
24. Hvorfor er det tåbeligt i dag, her i det tyvende århundrede, at gøre nar af den bibelske beretning om hvordan det gik „en verden af ugudelige“ på Noas tid?
24 I betragtning af at „den daværende verden“ led undergang ved en jordomspændende vandflod, handler de der latterliggør her i det tyvende århundrede, til ulykke for sig selv når de med vilje overser hvordan det gik den antediluvianske „verden af ugudelige“ i overensstemmelse med „Guds ord“. De handler imod deres egne evige interesser ved at ignorere eller ikke huske „de udtalelser som tidligere er fremsat af de hellige profeter“ vedrørende Kristi usynlige „nærværelse“, „afslutningen på tingenes ordning“. (2 Peter 3:2; Mattæus 24:3) „Guds ord“ havde ikke alene at gøre med at „der fra gammel tid var himle til samt en jord“ som var befolket af „den daværende verden“, men det samme „Guds ord“ har også at gøre med „de himle og den jord som er nu“ og som disse nutidige spottere hører til. Dette burde ikke undgå deres opmærksomhed når de i dag spottende gør nar af løftet om Kristi „nærværelse“ for at genere Jehovas kristne vidner.
25, 26. (a) Hvilken tidsfaktor henleder apostelen Peter opmærksomheden på i sin advarsel? (b) Hvem havde tidligere været inde på det samme, og hvad bør vi således være klar over?
25 „Men ved det samme ord,“ fortsætter apostelen Peter sin advarsel, „er de himle og den jord som er nu, gemt til ild og bevaret til de ugudelige menneskers doms og undergangs dag. Men lad ikke dette ene undgå jeres opmærksomhed, i elskede, at én dag er for Jehova som tusind år, og tusind år som én dag.“ — 2 Peter 3:7, 8.
26 Profeten Moses var den første der blev inspireret til at ligestille tusind år af menneskets tilværelse med en enkelt dag på fireogtyve timer for himmelens og jordens evige Skaber. Den første sammenligning af den art forekommer i Salme 90:1-4, hvor Moses henvender disse ord til Skaberen: „Herre, du var vor bolig slægt efter slægt. Førend bjergene fødtes og jord og jorderig blev til, fra evighed til evighed er du, o Gud! Mennesket gør du til støv igen, du siger: ’Vend tilbage, I menneskebørn!’ Thi [i betragtning af at Gud lader syndige mennesker vende tilbage til jordens støv efter så kort en levetid] tusind år er i dine øjne som dagen i går [på fireogtyve timer], der svandt, som en nattevagt [på fire timer].“ (Læg mærke til overskriften til Salme 90.) Jehova Gud inspirerede også Moses til at omtale de syv tusind år lange skabelsesperioder som „dage“. (1 Mosebog 1:1-31; 2 Mosebog 20:11) Hvad der er meget lang tid for dødelige mennesker, er uendelig kort tid for den udødelige Gud.
27. Hvordan berørte vandfloden på Noas tid selve jordkloden?
27 Da Gud bragte Vandfloden over jorden i Noas dage, ødelagde han ikke den bogstavelige jordklode. Den kom igennem Vandfloden, og den dannede bassiner hvor vandet kunne samle sig.
„DE HIMLE OG DEN JORD SOM ER NU“
28. (a) Er „de himle og den jord som er nu“ en ny jordklode med en ny atmosfære, til forskel fra den jord og atmosfære der fandtes før Vandfloden? (b) Hvordan ved vi at Gud ikke, dengang han skabte mennesket, havde i sinde at bruge det vand der svævede over jorden til ødelæggende formål?
28 Når der i Andet Petersbrev 3:7 tales om „de himle og den jord som er nu“, kan der derfor ikke være tænkt på en ny jordklode med en ny atmosfærisk „hvælving“ omkring. Apostelen Peter nævnte jo heller ikke, da han i versene 5 og 6 sagde at „der fra gammel tid var himle til samt en jord der var fremstået kompakt af vand“, noget om at disse himle og denne jord var gemt til vand og skulle bevares til dommens dag. Gud havde ikke noget sådant i tanke da han fra begyndelsen skabte den bogstavelige himmel og jord og satte mennesket på jorden. Gud gav den fuldkomne mand og kvinde mulighed for at leve evigt i et jordisk paradis uden nogen fremtidig domsdag. — 1 Mosebog 2:17-25.
29. (a) Er „de himle og den jord som er nu“ den samme slags himmel og jord som dem der er omtalt i Andet Petersbrev 3:5? (b) Hvorfor må ’ilden’ i vers 7 altså være symbolsk?
29 Følgelig læser vi at „de himle og den Jord som er nu“ er gemt, ikke til en global oversvømmelse, men til ild og bevaret til „de ugudelige menneskers doms og undergangs dag“. Det betyder åbenbart at der er tale om himle og en jord af en anden slags end den oprindelige, bogstavelige himmel og jord. Derfor må ’ilden’ som nævnes her, også være anderledes end bogstavelig ild, og altså være en symbolsk ild. En sådan ild omtales ofte i de inspirerede skrifter.
30, 31. (a) Hvilken slags ild sigtes der til i Zefanias 3:8, 9? (b) Hvilken omtale af „ild“ finder vi i Klagesangene 2:3, 4?
30 Zefanias 3:8, 9 taler om en sådan symbolsk ild, idet der siges: „Bi derfor på mig, så lyder det fra [Jehova], på dagen, jeg fremstår som vidne! Thi min ret er at sanke folkene, samle rigerne og udøse over dem min vrede, al min harmglød; thi af min nidkærheds ild skal al jorden fortæres. Thi da vil jeg give folkene rene læber, så de alle påkalder [Jehova] og tjener ham endrægtigt.“
31 Og efter at de babyloniske hære havde ødelagt byen Jerusalem i 607 f.v.t. fremførte profeten Jeremias denne veklage over Jehova Guds indgriben: „[Han] afhugged i glødende vrede hvert horn i Israel; sin højre drog han tilbage for fjendens åsyn og brændte i Jakob som en lue, der åd overalt. På fjendevis spændte han buen, stod som en uven; han dræbte al øjnenes lyst i Zions datters telt, udgød sin vrede som ild.“ — Klagesangene 2:3, 4.
32, 33. Hvilken forsikring som regnbuen skal minde om, gav Gud efter vandfloden på Noas tid?
32 Umiddelbart efter vandfloden på Noas tid lod Gud en regnbue vise sig og sagde til Noa og hans familie: „Jeg opretter min pagt med eder og lover, at aldrig mere skal alt kød udryddes af flodens vande, og aldrig mere skal der komme en vandflod for at ødelægge jorden!“ Og Gud tilføjede: „Dette er tegnet på den pagt, jeg til evige tider opretter mellem mig og eder og hvert levende væsen, som er hos eder: Min bue sætter jeg i skyen, og den skal være pagtstegn mellem mig og jorden! Når jeg trækker skyer sammen over jorden, og buen da viser sig i skyerne, vil jeg komme den pagt i hu, som består mellem mig og eder og hvert levende væsen, det er alt kød, og vandet skal ikke mere blive til en vandflod, som ødelægger alt kød. Når buen da står i skyerne, vil jeg se hen til den og ihukomme den evige pagt mellem Gud og hvert levende væsen, det er alt kød på jorden.“ — 1 Mosebog 9:11-16.
33 I Esajas 54:9 føjede Jehova Gud denne forsikring til: „Jeg svor, at Noas vande ej mer skulle oversvømme jorden.“
„GEMT TIL ILD“
34. Hvilke faktorer viser det urimelige i at betragte ilden i Andet Petersbrev 3:7 som bogstavelig?
34 En sådan beediget erklæring om at der ikke vil komme endnu en jordomspændende vandflod, ville kun være en ringe trøst for menneskeheden hvis Gud i stedet havde i sinde at omslutte hele jorden med bogstavelig ild, at forårsage en bogstavelig verdensbrand. Og for øvrigt — hvis udtrykket „de himle og den jord som er nu“ omfattede de synlige stjerner på himmelen, hvad ville bogstavelig ild da kunne udrette over for solen i vort solsystem og alle de øvrige stjerner i vor mælkevej og i de mange andre galakser, stjerner som i forvejen er ildkugler med en temperatur som er højere end den temperatur ild udvikler her på jorden? At vor jord gøres til en udbrændt slagge ved en verdensbrand kan næppe være i harmoni med Guds erklærede hensigt, som går ud på at jorden skal omdannes til et verdensomspændende paradis af hans messianske rige.
35. (a) Hvad menes der altså når der tales om „ild“ i dette skriftsted? (b) Og hvad er de „himle“ der er „gemt til ild“?
35 Den „ild“ som „de himle og den jord som er nu“ er gemt til, må derfor være en symbolsk ild der ødelægger det der er dømt til undergang, lige så effektivt som bogstavelig ild fortærer brændbare ting. Både ’ilden’ og „de himle og den jord som er nu“ har altså en symbolsk betydning. ’Himlene’ symboliserer de regeringssystemer eller regeringsmyndigheder „som er nu“ og som menneskeheden er underlagt. Den kristne apostel Paulus betegner dem i Romerbrevet 13:1 som „de højere myndigheder“ idet han siger: „Lad enhver sjæl underordne sig under de højere myndigheder, for der er ingen myndighed uden af Gud; de eksisterende myndigheder er af Gud anbragt i deres relative stillinger.“
36. (a) Hvad må den „jord“ der er „gemt til ild“ derfor være? (b) Giv et bibelsk eksempel på at ordet „jord“ er brugt på denne måde.
36 ’Jorden’ under disse himle symboliserer derfor det menneskesamfund der er underlagt og bør underordne sig „de højere myndigheder“. I over hundrede år efter vandfloden på Noas tid talte dette menneskesamfund samme sprog, og Første Mosebog 11:1 henleder opmærksomheden på dette med ordene: „Og al Jorden havde eet Tungemaal og eet Sprog.“ — Gd.
37, 38. (a) Hvad andet som er hævet højt over jorden, sammenlignes politiske regeringer med i Bibelen? (b) Belys dette med Esajas, kapitel 34, og Mika, kapitel 1.
37 I fuld overensstemmelse med at „de højere myndigheder“ kaldes „himle“, sammenligner Bibelen sådanne politiske regeringer med ’bjerge’. I Esajas 34:2-5 siger den suveræne Herre og Gud for eksempel: „[Jehova] er vred på alle folkene, harmfuld på al deres hær; han slår dem med band og giver dem hen til at slagtes; henslængt ligger de dræbte, stank stiger op fra ligene, bjergene flyder af blodet [bjergene skal smelte på grund af deres blod, NW]; al himlens hær opløses; som en bog rulles himlen sammen, og al dens hær visner hen som vinstokkens visnende blad, som figentræets visnende frugt. Thi på himlen kredser [Jehovas] sværd [i himlene vil mit sværd visselig blive vædet, NW], og se, det slår ned på Edom, det folk, han har bandlyst, til dom.“ Når hærene udslettes i den kommende ’krig på Guds, den Almægtiges, store dag’ ved Har-Magedon, vil de regeringer de har støttet smelte eller opløses, som bjerge der smelter i de faldne soldaters blod.
38 Et andet billede af hvordan de himmelhøje symbolske bjerge går i opløsning fremholdes i Mika 1:3, 4: „Thi se, fra sit sted går [Jehova] ud, stiger ned, skrider frem over jordens høje; under ham smelter bjerge, og dale slår dybe revner, som voks, der smelter i ilden, som vand, gydt ned ad en skrænt.“ Når Jehova Gud den Almægtige inden længe ved hjælp af sine himmelske eksekutionsstyrker kommer i berøring med regeringsbjergene i denne tingenes ordning vil det være som om de udsættes for en glødende hede. Deres solide fasthed vil smelte!
39. Hvilken fremtid må „de himle og den jord som er nu“ og „de ugudelige mennesker“ se i møde, og hvorfor?
39 „De ugudelige menneskers doms og undergangs dag“ som „de himle og den jord som er nu“ er gemt til, vil altså billedlig talt blive en flammende dag på grund af al den undergang den vil forårsage. Det vil blive en dag hvor Guds domme eksekveres over hele den synlige tingenes ordning. Det vil også blive en dag hvor „de ugudelige mennesker“ lider undergang fordi de ikke betragter og behandler Jehova Gud som den øverste og ophøjede, universets Suveræn. De er uærbødige over for ham, den Hellige.
IKKE EN SENDRÆGTIG GUD
40, 41. Hvad bør spotterne tage i betragtning, selv om de måske synes at Jehovas domsdag er længe om at komme?
40 Det er „ved det samme ord“, det vil sige „ved Guds ord“, at „de himle og den jord som er nu“ uigenkaldeligt er „gemt til ild og bevaret til de ugudelige menneskers doms og undergangs dag“. Det er noget som vor tids spottere, der mener at Herren og Frelseren Jesus Kristus endnu ikke er nærværende, bør tænke over. Det „samme ord“ fra Gud som autoritativt erklærede i hvilken hensigt „de himle og den jord som er nu“ har fået lov at eksistere så længe, vil med sikkerhed blive fuldbyrdet. Og det vil ikke vare længe nu før det sker! For spotterne og „de ugudelige“ at se, har den „dag“ måske været længe undervejs, men for Gud som er evig, uden begyndelse og uden ende, er der ikke gået lang tid. Det er grunden til at apostelen Peter siger:
41 „Men lad ikke dette ene undgå jeres opmærksomhed, I elskede, at én dag er for Jehova som tusind år, og tusind år som én dag. Jehova, er ikke langsom med hensyn til sit løfte, sådan som nogle opfatter langsomhed, men han er tålmodig med jer, da han ikke ønsker at nogen skal lide undergang, men at alle skal nå til en sindsændring. Dog vil Jehovas dag komme som en tyv.“ — 2 Peter 3:8-10.
42. (a) Hvordan har det været i menneskehedens interesse at Gud har ladet en tilsyneladende lang periode gå? (b) Hvordan er ’én dag for Jehova som tusind år’ for mennesker?
42 Lang tid for mennesker er i virkeligheden kort tid for Gud. Han kan derfor tilstå menneskene en tilsyneladende lang periode i deres egen interesse. Hvad er „tusind år“ for ham, når det blot er som en enkelt dag på fireogtyve timer i sammenligning med hans evige eksistens? Omvendt er en dag på fireogtyve timer for Gud som tusind år for mennesker, i den forstand at det som mennesker vil være tusind år om at udrette, kan den almægtige Gud, Jehova, presse ind på „én dag“. Utilfredse mennesker har i årtusinder prøvet på at forbedre denne tingenes ordning eller at sætte noget bedre i stedet, men har endnu ikke været i stand til det. Jehova vil imidlertid gøre det på sin „dag“, i den korte tidsperiode hvori han som med ild vil fuldbyrde sine domme over den nuværende tingenes ordning og tilintetgøre alle som sympatiserer med den og støtter den. Dette er i sandhed noget som de der latterliggør, bør tænke over.
43. I stedet for at være utålmodige på grund af den måde Gud gør tingene på, hvilke spørgsmål bør mennesker da tænke alvorligt over?
43 Det vidner om manglende forståelse af Guds måde at handle på når nogen utålmodigt siger: ’Hvorfor har Gud endnu ikke gjort noget ved de dårlige forhold? Han skulle tage og skynde sig at hjælpe menneskene, så jeg også kan få gavn af det — nu!’ Et sådant utålmodigt menneske burde i stedet spørge sig selv: ’Er jeg selv nået dertil at jeg har ændret sind over for Gud?’ Eller: ’Udnytter jeg tiden til at hjælpe så mange som muligt, så de også kan nå til en sindsændring?’
44. (a) Hvordan har Gud i virkeligheden vist en enestående tålmodighed med menneskene, og hvad har hensigten været? (b) Hvad har Gud i denne lange tid gjort for at så mange som muligt kan blive frelst?
44 Hvem kan med nogen ret anklage Gud for at være langsom til at opfylde sit løfte om at rense jorden for ondskab og oprette en varig retfærdig regering, når tusind år efter menneskers målestok blot er som én dag på fireogtyve timer for den evige Gud? Han har fastsat sin dag da han vil gribe ind, og denne dag er fastsat sådan at der har været rigelig tid til at utallige mennesker har kunnet nå til en sindsændring. I stedet for at opfatte det som „langsomhed“ fra Guds side at han har fastsat ’dagen’ for sin indgriben så langt ude i fremtiden i forhold til begyndelsen af „de himle og den jord som er nu“, bør spotterne betragte det som et udslag af hans enestående tålmodighed. Jehova har vist denne tålmodighed fordi han ikke ønsker at nogen skal gå til grunde, lide undergang. I løbet af de årtusinder han har ladet gå indtil sin definitivt fastsatte „dag“, har han derfor sendt sin elskede søn fra himmelen for at denne kunne virke som en stor lærer på jorden og dø som et genløsningsoffer for hele menneskeheden, for at så mange som muligt skulle kunne opnå frelse. (Galaterne 4:4) Siden denne trofaste og elskede søns første komme til jorden er der blevet forkyndt sindsændring til synders tilgivelse på hele den beboede jord. Denne sindsændring er nu blevet forkyndt i over nitten hundrede år.
45. Hvordan har Gud handlet, selv over for dem der latterliggør, skønt de ikke indser eller værdsætter det?
45 De der latterliggør i dag udnytter ikke Guds tålmodighed så de kan nå til en sindsændring og undgå at lide undergang. Skønt de ikke indser det og ikke værdsætter det, har Gud handlet meget venligt imod dem for at de kan ændre sind. Som apostelen Paulus skrev i sit inspirerede brev til Romermenigheden, der bestod af såvel kristne jøder som kristne hedninger: „Foragter du hans venligheds og overbærenheds og langmodigheds rigdom, fordi du ikke ved at Guds venlighed søger at lede dig til sindsændring?“ — Romerne 2:4.
46, 47. (a) Hvordan har det siden 1914 vist sig at Guds tålmodighed ikke har været forgæves? (b) Hvordan skildres Guds tålmodighed og selvbeherskelse i Åbenbaringen 7:1-3?
46 Den tålmodighed Gud har udvist nu mens Herren og Frelseren Jesus Kristus har været nærværende i Rigets magt siden 1914, har ikke været forgæves. Den har givet mulighed for og resulteret i indsamlingen af den sidste rest af de åndelige israelitter og i indsamlingen af de talløse medlemmer af ’den store skare’ som trofast samarbejder med den salvede rest. Den tålmodighed og selvbeherskelse Gud viser af hensyn til dem der kan bevæges til at ændre sind, skildres i Åbenbaringen, kapitel 7. Vedrørende det ødelæggende uvejr som vil komme over hele jorden, skriver apostelen Johannes:
47 „Efter dette så jeg fire engle stå på jordens fire hjørner og holde jordens fire vinde fast, så ingen vind kunne blæse på jorden eller på havet eller på noget træ. Og jeg så en anden engel stige op fra solens opgang, og han havde et seglstempel fra den levende Gud; og han råbte med høj røst til de fire engle hvem det var givet at skade jorden og havet, og han sagde: ’Gør ikke jorden eller havet eller træerne skade førend vi har beseglet vor Guds trælle på deres pander.’“ (Åbenbaringen 7:1-3) Dette var i overensstemmelse med Guds tålmodighed.
48. (a) Hvad har dette udslag af tålmodighed fra Guds side medført? (b) Hvilke skridt tager de der nu kommer til at værdsætte Guds tålmodighed, og hvilke bemærkelsesværdige fremtidsudsigter har de?
48 Hvad medførte dette udslag af tålmodighed fra Guds side? At den manglende rest af åndelige israelitter blev beseglet på deres pander, så der til sidst var 144.000 beseglede åndelige israelitter, sådan som Jehova Gud havde forudbestemt. (Åbenbaringen 7:4-8) Det er dog ikke alene de åndelige israelitter, de der skal herske sammen med Kristus på det himmelske Zions bjerg, der har fået gavn af Guds tålmodighed her i „endens tid“. Mennesker med det bibelske håb om evigt liv i et jordisk paradis har også fået gavn deraf. Siden det skelsættende år 1935 er de kommet ud af alle nationer og stammer og folk og tungemål og har indviet sig til Jehova som deres Gud. Derefter har de ladet sig døbe som symbol på denne indvielse, sådan som Kristus befalede for alle der blev hans disciple. Denne ubegrænsede ’store skare’ som nu er ved at dannes, kan se frem til det enestående at komme igennem og overleve ’den store trængsels’ uvejr som vil bringe den nuværende „endens tid“ til afslutning. Det profetiske billede i Åbenbaringen 7:9-17, hvor denne ’store skare’ er kommet sikkert ud af „den store trængsel“, nærmer sig nu sin herlige virkeliggørelse!
SIKKERHEDEN FOR AT GUD HERRENS DAG VIL KOMME
49. Hvad vil pludselig overraske dem der mener at Gud er langsom men som selv er sene til at gøre noget for at blive frelst?
49 Mennesker som forveksler Guds langmodighed og tålmodighed med langsomhed eller sendrægtighed og som selv er sene til at gøre noget for at opnå frelse, vil pludselig blive overrasket af undergangen fra Gud. Apostelen Peter advarede mod en sådan misforstået, skødesløs og uklog handlemåde idet han sagde: „Dog vil Jehovas dag [græsk: hemeʹra Kyriʹou, Herrens dag]a komme som en tyv; på den dag vil himlene forsvinde med en sydende støj og de stærkt ophedede elementer vil blive opløst, og jorden og alt menneskeværk på den vil blive afdækket.“ — 2 Peter 3:10; se fodnoten i 1971-udgaven af New World Translation.
50. Hvilken advarsel gives i denne forbindelse med hensyn til de gejstlige der benytter religionen som et middel til at udnytte godtroende mennesker?
50 Dagen hvor „de himle og den jord som er nu“ vil blive bragt til ophør, vil med usvigelig sikkerhed komme, for den er en del af Guds erklærede hensigt. Han har selv fastsat tidspunktet for dens komme. Gejstlige i kristenheden som fortsat bruger religionen som et middel til at udnytte godtroende mennesker, vil opdage at det er dem selv og ikke Gud der slumrer og ikke ænser hvad der skal ske. „Og i havesyge vil de udnytte jer med falske ord. For dem er dommen fra gammel tid ikke uvirksom, og deres ødelæggelse slumrer ikke.“ — 2 Peter 2:3.
51. Hvordan sagde både apostelen Paulus og Jesus Kristus at dagen ville komme, den dag da Guds dom skal fuldbyrdes?
51 At Jehovas dag vil komme som en tyv om natten omtales også af apostelen Paulus, der skrev til de kristne i Tessalonika i Makedonien: „Men med hensyn til tiderne og perioderne, brødre, har I ikke behov for at der skrives til jer, for I ved selv udmærket at Jehovas dag kommer nøjagtig som en tyv om natten. Når de siger: ’Fred og sikkerhed !’ da vil en pludselig undergang komme over dem ligesom veerne over den gravide kvinde; og de skal afgjort ikke undslippe.“ (1 Tessaloniker 5:1-3) Og Jesus Kristus, hvem Jehova Gud vil benytte som sin domsfuldbyrder på den dag, advarede selv sine disciple om denne dags komme da han sagde: „Men det skal I være klar over, at hvis husets herre havde vidst i hvilken vagt tyven kom, ville han have holdt sig vågen og ikke tilladt at der blev brudt ind i hans hus. Af den grund må også I vise at I er parate, for Menneskesønnen kommer i en time I ikke forestiller jer.“ — Mattæus 24:43, 44; Lukas 12:39, 40.
52. Hvad er de „himle“ der ifølge Andet Petersbrev 3:10 vil forsvinde?
52 på Jehovas dag vil menneskeheden befinde sig i en situation som er flammende hed for den ugudelige tingenes ordning. Det vil få ødelæggende følger for de „himle“ og „elementer“ og den „jord“ som menneskene har kendt i tusinder af år. De „himle“ der vil forsvinde er de politiske regeringer der med Guds tilladelse har tjent som „de højere myndigheder“ og som har forlænget deres virke til trods for at hedningernes tider udløb i 1914. De har hævet sig højt som bjerge på den jordiske skueplads og har øvet en dominerende indflydelse i menneskesamfundets anliggender. Præster, profeter og gejstlige har blandet sig i styret og har søgt at gøre sig til en uadskillelig del af disse regeringer, i mange lande ved at bringe et ægteskab i stand mellem stat og kirke. I de ægteskaber der stadig findes mellem kirke og stat her i „endens tid“, er den religiøse partner den underordnede, den mindre betydningsfulde. Den tolereres blot; der bejles ikke lidenskabeligt til den.
53, Hvad peger det på at „himlene“ vil forsvinde „med en sydende støj“?
53 Disse regeringshimle vil forsvinde „med en sydende støj“, en støj der lyder som en forlænget s-lyd. Det kunne hentyde til en hvislende eller susende lyd som når en genstand farer hurtigt gennem luften, for eksempel som når en ørn styrtdykker mod sit bytte. Den sydende eller hvislende lyd kan således betegne at disse regeringshimle forsvinder hurtigt. Det vil ikke være radikale, revolutionære partier der får regeringshimlene til at forsvinde, for sådanne partier ville blot erstatte de væltede regeringer med deres egne. Det vil derimod være Jehova Gud der rydder de politisk „himle“ af vejen. Eftersom de har beholdt deres magt på trods af at hedningenationernes „fastsatte tider“ er udløbet, vil det kun være ret og rimeligt — og ikke spor for tidligt — at de i hast fjernes fra skuepladsen. Uanset hvordan den „sydende støj“ vil lyde, vil jordens indbyggere få den at høre.
54. Forklar hvad det er for „elementer“ der ifølge Andet Petersbrev 3:10 vil blive opløst.
54 De „elementer“ der vil blive „stærkt ophedede“ og derefter „opløst“, er ikke de såkaldte „fire elementer“ som middelalderens alkymister regnede med, nemlig ilden, vandet, jorden og luften. Med „elementer“ menes de grundbestanddele som en ting eller en organisme består af. Det kan være visse ting i en bestemt orden, for eksempel bogstaverne i alfabetet. Sådan som ’elementerne’ nævnes her, er de forskellige fra „himlene“ og „jorden“ der omtales, og er ikke hovedbestanddele heraf. Mellem den bogstavelige himmel og jord er der en atmosfære som vi mennesker lever i og indånder for at opretholde livet. Denne atmosfære er en blanding af luftarter og består således af forskellige elementer. På tilsvarende måde er der en ånd som gennemtrænger menneskehedens jordiske domæne, en ånd som menneskene indånder og som animerer dem, idet den som en usynlig kraft driver dem til at handle, tænke, tale og planlægge sådan som de nu gør. Det er verdens ånd. Den har intet at gøre med Guds ånd men er tværtimod fjendtligt indstillet til den. Derfor er Gud imod alle elementer af denne verdslige ånd. Når hans dag kommer vil han opløse denne ånd, tilintetgøre den i heden fra sin brændende vrede. Alle dogmer, ordninger og planer der afspejler denne verdslige ånd og er et resultat af den, må opløses, gøres til intet, sammen med den.
55. (a) Hvad er den „jord“ der omtales her? (b) Hvad sigter udtrykket „alt menneskeværk på den“ til?
55 Det er ikke kun „himlene“ og ’elementerne’ der bliver genstand for Guds opmærksomhed, men også „jorden og alt menneskeværk på den“. Dette „vil blive afdækket“. (2 Peter 3:10) Det vil blive afsløret. „Jorden“ står her for det menneskesamfund der er adskilt fra og forskelligt fra den salvede rest af de åndelige israelitter og ’den store skare’ som befinder sig i det åndelige paradis og tilbeder Jehova i hans åndelige tempel. (Åbenbaringen 7:15) Udtrykket „alt menneskeværk på den“ sigter til noget der er frembragt, det som menneskesamfundet har etableret eller opbygget. Dette „værk“ røber det materialistiske synspunkt, de jordiske tilbøjeligheder, der kendetegner dette menneskesamfund, den symbolske „jord“.
56, 57. (a) I hvilken forstand vil jorden og menneskeværket på den blive „afdækket“, som der står i Andet Petersbrev 3:10? (b) Hvordan udtrykkes noget i samme retning i Første Korinterbrev 3:13-15?
56 Men hvorfor siges der at „jorden og alt menneskeværk på den vil blive afdækket [bogstaveligt: vil blive opdaget (eller fundet)]“? Hvorfor siges der at det „vil blive afdækket“, „opdaget“ eller „fundet“, i stedet for, som i den autoriserede danske oversættelse, at det „skal brændes op“? At „jorden“ og ’menneskeværket’ bliver „afdækket“ eller „fundet“ på Jehovas dag, vil ikke sige at det blot bringes for lyset og får lov at ligge utildækket. I Andet Petersbrev 3:7 siges der at „de himle og den jord som er nu“ ved Guds ord er „gemt til ild“; så „jorden og alt menneskeværk på den“ vil ikke undgå den ødelæggende „ild“, lige så lidt som „himlene“ og ’elementerne’ vil undgå den. „Jorden og alt menneskeværk på den“ vil blive „afdækket“ eller „fundet“ af ilden, indhentet af den, og det vil blive „opdaget“ at „jorden“ og dens „menneskeværk“ er brændbart, ligesom de symbolske himle og de symbolske elementer er brændbare. Dette vil den ødelæggende „ild“ afsløre på Jehovas dag. Der er altså tale om at afdække eller opdage i samme betydning som i Første Korinterbrev 3:13-15, hvor apostelen Paulus skriver:
57 „Hver enkelts arbejde [vil] blive gjort kendt, for dagen vil røbe det, fordi den åbenbares ved hjælp af ild, og ilden selv skal prøve hvordan hver enkelts arbejde er. Hvis ens arbejde, det han har bygget på den, bliver stående, vil han få løn; hvis ens arbejde brændes op, vil han lide tab, . . .“
58. Hvordan vil det altså gå med „jorden og alt menneskeværk på den“, og hvordan beskrives dette yderligere i Zefanias’ profeti?
58 „De ugudelige menneskers doms og undergangs dag“ fra Jehova vil komme som en tyv for den symbolske „jord“ og „alt menneskeværk“ på den, og „ilden“ på denne dag hvor Guds dom eksekveres vil vise at det er brændbart, at det kan destrueres med ild. Det vil gå op i luer. Det vil ikke kunne udholde eller overleve Gud Jehovas brændende dag. De profetiske ord i Zefanias 1:14-18 har alvorlig betydning for vor tid: „Nær er [Jehovas] dag, den store, den er nær og kommer hastigt. Hør, [Jehovas] dag, den bitre! Da udstøder helten skrig. . . . Hverken deres sølv eller guld evner at frelse dem på [Jehovas] vredes dag, når hele jorden fortæres af hans nidkærheds ild; thi undergang, ja brat tilintetgørelse bringer jeg over alle, som bor på jorden.“
MENS VI ’FREMSKYNDER GUDS DAGS NÆRVÆRELSE’
59. Hvilken tilskyndelse som apostelen Peter giver med hensyn til forventninger og adfærd har en særlig gyldighed for os i dag?
59 I modsætning til dem der ifølge profetien ville komme og latterliggøre, hvilken slags mennesker viser vi os da at være i betragtning af den forestående dom over den ugudelige tingenes ordning? Apostelen Peters tilskyndelse til de kristne i det første århundrede har den største gyldighed for os i dag: „Da alle disse ting [de symbolske himle og elementer og den symbolske jord og alt menneskeværk på den] således skal opløses, hvilken slags mennesker bør I da ikke være i handlinger der hører en hellig adfærd og gudhengivenhed til, mens I venter på Jehovas dags nærværelse og altid har den i tanke [bogstaveligt: venter på og fremskynder Guds dags nærværelse], den dag hvorved brændende himle skal opløses og stærkt ophedede elementer vil smelte! Men der er nye himle og en ny jord som vi venter ifølge hans løfte, og i dem skal retfærdighed bo.“ — 2 Peter 3:11-13; se Kingdom Interlinear Translation.
60. (a) Hvordan bør vi leve hvis vi virkelig tror på det Guds ord siger? (b) Hvilken tilskyndelse giver apostelen Peter dem der er blevet kaldet til himmelsk liv?
60 Tror man at Guds profetiske ord med sikkerhed vil gå i opfyldelse, bør man leve i overensstemmelse med sine forventninger. Man kan ikke selvisk leve for den nuværende tingenes ordning, for de „himle“ og „elementer“ og den „jord“ der skal opløses eller udslettes på den måde der beskrives i Guds ord. Hvorfor leve for noget der snart vil gå til grunde? Og gå til grunde sammen med det? Navnlig indviede og døbte kristne har ligesom apostelen Peter „opnået troens privilegium ved vor Guds og vor Frelsers, Jesu Kristi, retfærdighed“. (2 Peter 1:1) Til kristne som var kaldet til det himmelske rige skrev apostelen Peter videre: „Derfor, brødre, skal I så meget mere gøre jeres yderste for at befæste jeres kaldelse og udvælgelse; for hvis I bliver med at gøre dette vil I aldrig nogen sinde snuble. ja, således vil der i rigt mål blive givet jer adgang til vor Herres og Frelsers, Jesu Kristi, evige rige.“ (2 Peter 1:10, 11) Apostelen Peter sagde at de var „udlændinge og midlertidige indbyggere“, og følgelig var de ikke en del af de symbolske „himle“ og „elementer“ og den symbolske „jord“ der „således skal opløses“. — 1 Peter 2:11.
61. (a) Hvilken slags mennesker og handlinger vil sande kristne holde sig fra, i harmoni med Peters tilskyndelse? (b) Hvad er nødvendigt for at kunne blive i det åndelige paradis?
61 De der lægger sig Peters tilskyndelse på sinde har derfor intet at gøre med de „falske lærere“ der ’lister ødelæggende sekter ind’ og som ’endog fornægter den herre som har købt dem og derved bringer hurtig ødelæggelse over sig selv’. Kristne der holder fast ved den sande profeti, følger ikke disse falske lærere. Sådanne trofaste kristne er ikke med blandt de mange som vil følge de falske læreres „skamløse gerninger“ og på grund af hvem „sandhedens vej [vil] blive spottet“. (2 Peter 2:1, 2) For at den bibelske sandheds vej ikke skal blive spottet af folk som gerne vil gøre nar og af andre verdslige mennesker, giver kristne som lægger sig apostelen Peters ord på sinde, bestandig agt på hvilken slags mennesker de bør være „i handlinger der hører en hellig adfærd og gudhengivenhed til“. Derved undgår de at „bringe hurtig ødelæggelse over sig selv“ sammen med „de himle og den jord som er nu“ og som er „gemt til ild“. (2 Peter 3:7) Ved at øve „handlinger der hører en hellig adfærd og gudhengivenhed til“ forbliver Jehovas kristne vidner i dag i deres åndelige paradis.
62. (a) Kan vi gøre noget for at få „Jehovas dag“ til at komme noget før? (b) Hvordan kan vi vise at vi „altid har den i tanke“?
62 De lader sig ikke påvirke af latterliggørelsen fra dem der i deres egne tanker udskyder Jehovas domsdags komme, der vil være som en tyv. De har ventet længe på denne dag, og indtil den kommer vil de fortsat ’vente på Jehovas dags nærværelse’. I modsætning til dem der latterliggør, har de altid Jehovas dags nærværelse i tanke’. De glemmer den aldrig. De har den bestandig i tanke som en begivenhed der er lige om hjørnet. Jo længere de lever på jorden, jo nærmere kommer dagen. De kan ikke bogstaveligt fremskynde den, rykke den nærmere, for de ved at Jehova selv har fastsat hvornår den skal komme. Men de holder sig hele tiden vågne, sådan at de, uanset hvor tidligt og uventet dagen måtte komme, vil være parate til at møde den i en tilstand som Jehova Gud kan godkende. At de fortsat øver „handlinger der hører en hellig adfærd og gudhengivenhed til“, står altså i forbindelse med at de ’altid har Jehovas dags nærværelse i tanke’. De ved hvad dagens nærværelse vil betyde. Hvilket?
VEJEN BANES FOR „NYE HIMLE OG EN NY JORD“
63. Hvad vil det betyde for „himlene“ at de opløses?
63 „Jehovas dags nærværelse“ er det middel „hvorved brændende himle skal opløses og stærkt ophedede elementer vil smelte“. (2 Peter 3:12) Regeringshimlene, som verdens religiøse ledere har støttet sig til og søgt ly hos, vil blive sat i brand af Jehova Gud. „For vor Gud er også en fortærende ild,“ siger Hebræerbrevet 12:29. (5 Mosebog 4:24) Det vil betyde at disse regeringshimle opløses, gøres til intet. Hvordan dette vil ske som ved ild, forklarer apostelen Peter ikke. Det gør imidlertid „de udtalelser som tidligere er fremsat af de hellige profeter“. — 2 Peter 3:2; 1:21.
64. Gennem hvilken inspireret profet er der givet en forklaring på hvordan disse symbolske himle vil blive tilintetgjort som ved ild?
64 I en profetisk drøm fik Nebukadnezar, som var konge af Babylon på profeten Daniels tid, et billede af disse symbolske himle fra og med år 607 f.v.t., da han selv ødelagde Jerusalem og dets tempel, frem til „Jehovas dags nærværelse“. Den profetiske drøm blev sendt til babylonierkongen af Jehova Gud, for da kongen glemte drømmen var Jehovas profet Daniel den eneste der kunne genkalde drømmen i kongens erindring og derefter tyde den for ham. — Daniel 2:1-30.
65. Hvad så babylonierkongen i sin drøm, og hvad skildrede den?
65 I sin drøm så babylonierkongen en fremstilling af en uafbrudt række af verdensriger fra det babyloniske verdensrige med hans eget dynasti på tronen frem til og med den syvende verdensmagt i bibelprofetien, den anglo-amerikanske verdensmagt her i vort århundrede. Den billedstøtte han så i drømmen og som blev benyttet til at skildre denne række af politiske verdensmagter, bestod af flere forskellige materialer. Hovedet var af guld, brystet og armene af sølv, bugen og lænderne af kobber, benene af jern og fødderne og tæerne af jern blandet med ler. — Daniel 2:31-33.
66. Forklar hvad de forskellige dele af billedstøtten betyder.
66 „Således var drømmen,“ sagde Daniel til Nebukadnezar, „og nu vil vi tyde kongen den: Du, o konge, kongernes konge [og altså hersker over et verdensrige], hvem Himmelens Gud gav kongedømme, . . . i hvis hånd han gav menneskene, . . . så han gjorde dig til hersker over dem alle, — du er hovedet, som var af guld.“ (Daniel 2:36-38) Hovedet af guld symboliserede altså det babyloniske verdensrige med Nebukadnezars dynasti på tronen. Brystet og armene af sølv symboliserede det efterfølgende medo-persiske verdensrige. Bugen og lænderne af kobber symboliserede det makedonisk-græske verdensrige. Benene af jern symboliserede det romerske verdensrige og udløberen deraf, den britisk-amerikanske dobbeltverdensmagt. Fødderne delvis af jern og delvis af ler symboliserede de nuværende eller sidste regeringsmagter, der dels er blevet radikale (socialistiske, kommunistiske), dels imperialistiske. I de over 2500 år der er gået siden hedningetiderne begyndte med Jerusalems ødelæggelse i 607 f.v.t., er de øvrige politiske regeringer på jorden blevet domineret af denne række af verdensmagter. — Daniel 2:39-43.
67, 68. Indtil hvilken periode i historien er denne billedstøtte fortsat blevet stående, og hvad vil der da ske med den?
67 Ifølge kongens profetiske drøm ville den symbolske billedstøtte, i sin historiske opfyldelse, stadig eksistere i den periode der kaldes „afslutningen på tingenes ordning“, som vi nu oplever. (Mattæus 24:3; 28:20; 13:39, 49) Denne ’afslutning på tingenes ordning’ vil kulminere med „Jehovas dags nærværelse“, hvor de symbolske „himle“ og „elementer“ og den symbolske ’jord og alt menneskeværk på den’ ødelægges som med ild. Det er „de ugudelige menneskers doms og undergangs dag“. (2 Peter 3:7-12) Den næste del af drømmen er derfor ildevarslende. Den er mættet med handling, og Daniel genkaldte den i kongens erindring idet han sagde:
68 „Således skuede du, indtil en sten reves løs, dog ikke ved menneskehænder, og ramte billedstøttens jern- og lerfødder og knuste dem; og på én gang knustes jern, ler, kobber, sølv og guld og blev som avner fra sommerens tærskepladser, og vinden bar det sporløst bort; men stenen, som ramte billedstøtten, blev til et stort bjerg, der fyldte hele jorden.“ — Daniel 2:34, 35.
69. Hvad vil dette betyde for alle menneskelige herredømmer?
69 Opfyldelsen af denne dramatiske del af den profetiske drøm ligger lige foran os. Ifølge drømmen skal hvert eneste spor, hver eneste antydning, af de politiske verdensmagter — også af den ottende verdensmagt, De forenede Nationer — spredes så grundigt at de umuligt kan genopbygges. Alle underordnede riger og herredømmer skal ligeledes fjernes fra jorden.
70, 71. Med hvilket middel forårsager Jehova denne verdensomspændende ødelæggelse?
70 Dette er Guds ord, ikke menneskers. Dette værk udføres ikke af den salvede rest af de åndelige israelitter, og heller ikke af ’den store skare’ som tilbeder Jehova sammen med dem. Det middel som den almægtige Gud Jehova vil benytte til at forårsage denne verdensomfattende ødelæggelse, blev i Nebukadnezars drøm skildret som en „sten“ der blev revet løs fra en klippe uden menneskehænders hjælp. Denne „sten“ må altså skildre noget der frembringes af Skaberen, den suveræne Herre Jehova. Hvad „stenen“ symboliserede lod han Daniel forklare:
71 „Men i hine kongers dage vil Himmelens Gud oprette et rige, som aldrig i evighed skal forgå, og herredømmet skal ikke gå over til noget andet folk [som siden skal efterfølge det]; det skal knuse og tilintetgøre alle hine riger, men selv stå i al evighed; thi du så jo, at en sten reves løs fra klippen, dog ikke ved menneskehænder, og knuste jern, ler, kobber, sølv og guld.“ — Daniel 2:44, 45.
72, 73. (a) Hvad er den ’klippe’ som „stenen“ rives løs fra uden menneskehænders hjælp? (b) Hvad skildrer „stenen“ selv, og hvad sker der for øjeblikket i forbindelse med dette?
72 Eftersom „stenen“ skildrer et rige som himmelens Gud opretter, må „klippen“ skildre kilden til herredømme og myndighed, nemlig den universelle suverænitet der tilhører evighedens Konge, Jehova, Gud. Det rige der sammenlignes med en sten er således en underordnet del af og et redskab for Jehovas universelle suverænitet. Det er hans messianske rige i hans enestefødte søns hånd, den søn der blev Herren Jesus Kristus. (Daniel 7:13, 14) Det var dette rige Jesus Kristus talte om da han forudsagde følgende i sin profeti om „afslutningen på tingenes ordning“: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ (Mattæus 24:14) I den samme profeti forudså Jesus Kristus sig selv i dette rige da han sagde:
73 „Når menneskesønnen kommer i sin herlighed, og alle englene med ham, da vil han sætte sig på sin herligheds trone. Og alle nationerne skal samles foran ham.“ — Mattæus 25:31, 32.
74. Hvilken opgave har Jehova betroet det messianske rige?
74 Al hyldest til det messianske rige ved den suveræne Herre Jehovas søn! Det er den himmelske regering der har fået til opgave at fjerne „de himle og den jord som er nu“ og indføre de lovede „nye himle og en ny jord“ til herlighed for Gud og til evig velsignelse for alle lydige mennesker.
[Fodnote]
a „Disse ord udtrykker visheden for at dommens dag vil komme, og hos kleʹptes [som en tyv] dens uventede pludselighed; . . . tes tou Theou hemeras [Guds dags], vers 12, viser at kyriou [Herre] her [vers 10] også svarer til Theou [Guds] (ikke til Khristou [Kristi]; . . .)“ — Side 428, afsnit 1, linie 3-6 i Critical and Exegetical Handbook to the General Epistles of James, Peter, John, and Jude af J. E. Huther (1887).
-
-
Der skabes „nye himle og en ny jord“Menneskets udfrielse fra verdens trængsler er nær!
-
-
Kapitel 17
Der skabes „nye himle og en ny jord“
1. (a) Hvorfor er vi interesseret i en drøm som kong Nebukadnezar af fortidens Babylon havde? (b) Hvad sagde Daniel om en „sten“ og om hvad denne „sten“ ville udrette, da han genkaldte drømmens enkeltheder i kongens erindring?
HVAD herskeren over det babyloniske verdensrige så i en profetisk drøm for over to tusind fem hundrede år siden, ser vi gå i opfyldelse i dag. Denne gudgivne drøm hjælper os til at forstå det der sker i vor tid med stigende trængsler i verden. Vi kan være taknemmelige for at denne drøm, som kong Nebukadnezar havde glemt da han vågnede, blev åbenbaret for profeten Daniel så han med den almægtige Guds hjælp kunne genkalde den i den dybt foruroligede konges erindring og tyde den for ham. Da Daniel nåede frem til højdepunktet i sin beretning om billedstøtten der skildrer rækken af politiske supermagter fra det babyloniske rige frem til vor tids anglo-amerikanske dobbeltverdensmagt, sagde han:
„Således skuede du, indtil en sten reves løs, dog ikke ved menneskehænder, og ramte billedstøttens jern- og lerfødder og knuste dem; og på én gang knustes jern, ler, kobber, sølv og guld og blev som avner fra sommerens tærskepladser, og vinden bar det sporløst bort; men stenen, som ramte billedstøtten, blev til et stort bjerg, der fyldte hele jorden.“ — Daniel 2:34, 35.
2. Hvad var denne „sten“ et symbol på?
2 Den eneste rigtige fortolkning af dette er at „stenen“ symboliserer det messianske rige ved den salvede søn universets suveræne Herre, Jehova Gud.
3. Forklar hvilken forbindelse det messianske rige har med kong David, og, hvordan dette rige antog åndelig karakter.
3 Dette messianske rige har sin rod i Davids jordiske rige. Jehova lod David salve til konge over Israels folk, og Jerusalem eller Zion blev sædet for hans trone. Jehova Gud indgik en pagt med ham om at det messianske rige fortsat skulle tilhøre hans slægtslinje og blive et evigt rige. Med tiden antog dette rige karakter af et åndeligt rige, nemlig da Davids evige arving viste sig på den jordiske skueplads. Det var Guds himmelske søn, der ved et mirakel blev født som Jesus i Davids kongelige slægtslinje. Ved at påtage sig dette kødelige slægtskabsforhold blev han den naturlige arving til retten til kong Davids trone. (Mattæus 1:1 til 2:6) Umiddelbart efter at Jesus som trediveårig var blevet døbt i vand, salvede Jehova Gud ham derfor med hellig ånd til fremtidig konge over Israel, „Jakobs hus“. Gud avlede ham også til at være en åndelig søn af Gud og anerkendte ham som sådan. — Mattæus 3:13-17; Lukas 1:32, 33; 3:21-23; Apostelgerninger 10:38.
4. Hvordan blev Davids evige arving konge i den åndelige verden?
4 Jesus Kristus døde som martyr fordi han forkyndte Guds rige, „himlenes rige“. Han døde i kødet, hvorved han bragte sit fuldkomne menneskeliv som et offer; men apostelen Peter siger: „Kristus døde jo én gang for alle vedrørende synder, en retfærdig for uretfærdige, for at han kunne føre jer til Gud, idet han blev overgivet til døden i kødet, men blev gjort levende i ånden.“ (1 Peter 3:18) Israel, „Jakobs hus“, skulle altså have en himmelsk konge over sig, en usynlig, åndelig konge, nemlig den opstandne Jesus Kristus, som er udødelig i himlene. (Romerne 1:3, 4) Den opstandne Jesus Kristus er således Davids evige eller kongelige arving, og hans rige er et evigt rige, det messianske rige der rives løs fra Jehovas suverænitets ’klippe’ uden menneskehænders hjælp.
5. (a) Hvornår blev den symbolske sten revet løs fra klippen? (b) Hvilken tidsperiode begyndte for den onde tingenes ordning på jorden da „stenen“ blev revet løs og sendt af sted mod den symbolske billedstøtte?
5 Hvornår blev denne kongelige „sten“ revet løs og sendt af sted mod den symbolske billedstøtte, de jordiske verdensmagter? Den blev ’revet løs’ ved udløbet af hedningernes tider omkring 4./5. oktober 1914 da Jehova, som har magt til at udnævne konger, indsatte den opstandne Jesus Kristus som bemyndiget konge i himlene. (Lukas 21:24; Salme 2:1-6; Åbenbaringen 11:15; 12:5-10) Da gik de profetiske ord i Salme 110:2 i opfyldelse på den indsatte Jesus Kristus: „Fra Zion udrækker [Jehova] din vældes spir; hersk midt iblandt dine fjender!“ Derfor begyndte nu „endens tid“ for den onde tingenes ordning på jorden. (Dan. 12:4) I overensstemmelse med dette har de ting som Jesus Kristus forudsagde ville ske i løbet af „afslutningen på tingenes ordning“, fundet sted siden udløbet af hedningernes tider i 1914. — Mattæus 24:3 til 25:33.
6. (a) Hvilken betydning ligger der i at stenen ramte billedstøttens „jern- og lerfødder“? (b) Hvornår rammer denne sten den symbolske billedstøtte?
6 At stenen i kongens drøm ramte den menneskelignende billedstøttes „jern- og lerfødder“ er ikke uden betydning. Det viser at Guds messianske rige rammer de magter som udgør billedstøttens opfyldelse når den syvende verdensmagt, den anglo-amerikanske dobbeltverdensmagt, eksisterer, ja i denne magts sidste dage. Det er en tid hvor herredømmet over verden er delt mellem de jernlignende, imperialistiske regeringer og de lerlignende, radikale regeringer. De to regeringsformer lader sig ikke forene. Den symbolske billedstøtte rammes ikke i begyndelsen af den nu forestående „store trængsel“, på det tidspunkt da det store religiøse Babylon tilintetgøres. Den rammes derimod bagefter, i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Har-Magedon. (Mattæus 24:21, 22; Åbenbaringen 7:14; 16:14, 16; 17:1-18; 18:20 til 19:3) Da vil verdens nationer, som ikke længere er underlagt det store Babylons religiøse indflydelse, stå enigt sammen i direkte, erklæret modstand mod Jehova Guds universelle suverænitet og hans messianske rige.
7. Viser Nebukadnezars drøm at „stenen“ rammer og knuser herskere i den åndelige verden?
7 Nebukadnezars profetiske drøm viser ikke at „stenen“ eller det messianske rige rammer politiske fjender i de usynlige, åndelige himle, som for eksempel de åndeskabninger der betegnes som „Perserrigets fyrste“ og „Grækenlands fyrste“. (Daniel 10:13, 20) Den kongelige „sten“ rammer noget jordisk, noget synligt, noget menneskeligt, nemlig denne verdens politiske regeringer, de være sig imperialistiske, demokratiske, radikale, socialistiske eller kommunistiske.
8. Hvem og hvad viser Åbenbaringen, kapitel 17 og 19, at den kongelige „sten“ kæmper imod?
8 Svarende hertil viser Åbenbaringen 17:12-14 at den kongelige messianske „sten“ kæmper mod de militariserede repræsentanter for den ottende verdensmagt, De forenede Nationer, som da har gjort sig fri af Babylon den Stores herredømme: „De vil føre krig mod Lammet, men fordi Lammet er herrers Herre og kongers Konge vil det sejre over dem.“ På samme måde viser den detaljerede beretning i Åbenbaringen 19:11-21 om „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Har-Magedon at den kongelige messianske „sten“ fører krig, ikke mod åndemagter i de usynlige himle, men mod det verdensomfattende politiske system på jorden, med alle dets jordiske ledere og deres hære og tilhængere.
9. Hvordan vil denne kamp berøre den beboede jord?
9 Denne krig vil medføre den værste trængselstid den beboede jord kommer til at opleve. Daniel 12:1 forudsiger det på denne måde: „Til den tid [i endens tid] skal Mikael stå frem, den store fyrste, som værner dit folks sønner [Daniels folk, Israel], og en trængselstid kommer, som hidtil ikke har haft sin mage, så længe der var folkeslag til.“
10. (a) Hvad vil der ske med den symbolske billedstøtte når „Jehovas dag“ når sit højdepunkt? (b) Hvornår skal Satan og hans dæmoner lænkes og kastes i afgrunden?
10 Da er det at den sidste del af Nebukadnezars drøm opfyldes, nemlig det at „en sten . . . knuste jern, ler, kobber, sølv og guld“. Alt dette knustes på én gang og blev „som avner fra sommerens tærskepladser, og vinden bar det sporløst bort“. (Daniel 2:45, 35) Dette er højdepunktet på „de ugudelige menneskers doms og undergangs dag“. Det er Jehovas dag, „den dag hvorved brændende himle skal opløses og stærkt ophedede elementer vil smelte“. Det er den dag hvor „jorden og alt menneskeværk på den vil blive afdækket [afsløret som brændbart]“. (2 Peter 3:7, 10, 12) Ifølge Åbenbaringens bog er det først efter ’de ugudelige menneskers undergang’ at Satan Djævelen og hans dæmonengle lænkes og kastes i afgrunden, hvor de skal være i tusind år. At de bindes og kastes i afgrunden skildres som noget der sker efter og uafhængigt af „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Har-Magedon. — Åbenbaringen 19:11 til 20:3.
11. Hvordan viser Bibelen hvem der har været den usynlige magt bag menneskenes regeringshimle?
11 Det er sandt at Satan Djævelen, som Jesus Kristus sagde, er „denne verdens hersker“. (Johannes 14:30; 16:11) Desuden omtalte apostelen Paulus Satan Djævelen som „denne tingenes ordnings gud“ og som „herskeren over luftens myndighed“. (2 Korinter 4:4; Efeserne 2:2) Paulus sagde også at de kristne har en kamp at kæmpe imod „ondskabens åndemagter i det himmelske“. (Efeserne 6:12) Det kan ikke nægtes at Satan og dæmonerne behersker og er den usynlige magt bag menneskenes regeringshimle. — Åbenbaringen 13:1, 2; Lukas 4:5-7.
12. (a) Svarer beskrivelsen i Andet Petersbrev 3:10-12 til det der sker med Satan og hans dæmoner når de kastes i afgrunden? (b) Hvad vil det sige at de bindes og kastes i afgrunden?
12 Dog rammes Satan og hans dæmonengle ikke af den opløsning der omtales i Andet Petersbrev 3:10-12. De bliver ikke tilintetgjort på „Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Har-Magedon. Det der sker med dem derefter, er blot at de bliver sat ud af spillet, bliver gjort uvirksomme i afgrunden, så jorden er uden for deres rækkevidde. Det at disse onde åndemagter bindes og kastes i afgrunden beskrives ikke som en kamp eller krig, sådan som deres nedstyrtning fra himmelen beskrives. — Åbenbaringen 12:7-13.
DER VENTES „NYE HIMLE OG EN NY JORD“
13. Hvad ser Jehovas kristne vidner nu frem til med ivrig forventning?
13 Jehovas kristne vidner har ikke blot „Jehovas dags nærværelse“ i tanke, den dag hvor de symbolske himle og „elementer“ og „jorden og alt menneskeværk på den“ skal opløses eller tilintetgøres. I tro ser de også ivrigt frem til det der vil følge umiddelbart efter denne „dag“ hvor denne tingenes ordning opløses og efter at Satan og hans dæmonengle er blevet bundet i afgrunden. Med apostelen Peter siger de: „Men der er nye himle og en ny jord som vi venter ifølge hans løfte, og i dem skal retfærdighed bo.“ — 2 Peter 3:13.
14. Hvilken forbindelse har opfyldelsen af dette løfte som Peter skriver om, med opfyldelsen af Nebukadnezars drøm?
14 Indførelsen af „nye himle og en ny jord“ svarer til opfyldelsen af den sidste del af Nebukadnezars profetiske drøm, nemlig at „stenen, som ramte billedstøtten, blev et stort bjerg, der fyldte hele jorden“. (Daniel 2:35) Det himmelske messianske rige skildres altså som et bjerg på jorden, et bjerg der „fyldte hele jorden“.
15, 16. Hvordan har Jehova givet løfte om „nye himle og en ny jord“?
15 Apostelen Peter siger at ’de nye himle’ og ’den ny jord’ ventes „ifølge hans løfte“. Det vil sige Jehovas løfte, idet Peter omtaler Jehova i det foregående vers. Et guddommeligt løfte af den art, med netop den ordlyd Peter anvender, findes i Esajas 65:17, 18 og 66:22. Her siges der under guddommelig inspiration:
16 „Thi se, jeg skaber nye himle og en ny jord, det gamle huskes ej mer, rinder ingen i hu; men man frydes og jubler evigt over det, jeg skaber, thi se, jeg skaber Jerusalem til jubel, dets folk til fryd.“ „Thi ligesom de nye himle og den ny jord, som jeg skaber, skal bestå for mit åsyn, lyder det fra [Jehova], således skal eders afkom og navn bestå.“
17. Hvor og hvornår fik denne profeti hos Esajas mindre opfyldelse?
17 Esajas nedskrev denne profeti omkring 732 f.v.t., og skønt apostelen Peter anvendte den på fremtiden, fik den også en mindre opfyldelse et par hundrede år efter Esajas’ tid. Det skete da Judas land og Jerusalem havde ligget øde og holdt sabbat i halvfjerds år og en trofast rest af landflygtige jøder forlod Babylon og vendte hjem til deres gudgivne land i 537 f.v.t. Jerusalem blev genopbygget, og byens tempel stod færdigt på den tredje dag i måneden adar i 515 f.v.t. (Ezra 6:13-22) I år 455 f.v.t. blev Jerusalems mure genopbygget under ledelse af statholderen Nehemias, og dette blev fejret med stor glæde. (Nehemias 6:15) Med tiden blev Jerusalem atter en by hvis ry nåede ud i hele verden. — Daniel 9:24, 25.
18. Hvad var „de nye himle“ i denne miniatureopfyldelse?
18 I denne miniatureopfyldelse af Esajas’ profeti var „de nye himle“ det nye retfærdige styre ved statholderen Zerubbabel og hans efterfølgere. Dette styre med hovedsæde i det genopførte Jerusalem trådte i stedet for det fordærvede styre der var blevet udøvet af kongerne Jojakim, Jojakin og Zedekias, som blev styrtet af babylonierne i 607 f.v.t. I Haggaj 2:23 blev statholderen Zerubbabel profetisk brugt som et forbillede på den større Zerubbabel: „På hin dag, lyder det fra Hærskarers [Jehova], tager jeg dig, min tjener Zerubbabel, Sjealtiels søn, lyder det fra [Jehova], og gør dig til en seglring; thi dig har jeg udvalgt, lyder det fra Hærskarers [Jehova].“
19. (a) Hvad var „den ny jord“ dengang? (b) Blev profetien opfyldt i fuldt omfang dengang i Judas land?
19 Disse forbilledlige „nye himle“ der bredte sig som et styre over Judas land som atter var beboet, havde en „ny jord“ under sig. Denne „ny jord“ var den rensede, genrejste jødiske rest som havde forladt Babylon og som genopbyggede Jerusalem og det hellige tempel hvor man kunne tilbede Jehova i overensstemmelse med Moselovens forskrifter, i harmoni med hans pagt. (Esajas 66:8) Eftersom denne fortidige opfyldelse af profetien blot var et eksempel eller en mindre opfyldelse, blev profetien om de fredelige forhold i det nye jordiske samfund under „de nye himle“ kun virkeliggjort i begrænset omfang: „Der gøres ej ondt og voldes ej men i hele mit hellige bjergland, siger [Jehova].“ (Esajas 65:19-25) Det var „de nye himle“ og „den ny jord“ i den større opfyldelse af Esajas 66:22 der skulle bestå for Jehova Guds åsyn for evigt.
20, 21. (a) Hvad er „de nye himle“ som vi venter ifølge Guds løfte? (b) Hvordan bliver det messianske rige ’et stort bjerg der fylder hele jorden’, sådan som Daniel forudsagde?
20 De „nye himle“ som Jehovas kristne vidner længe har ventet ifølge hans løfte, får altså deres virkeliggørelse i Guds messianske rige, der er lagt i hænderne på kong Davids evige arving. Eftersom dette rige er den kongelige „sten“ der knuser alle de jordiske konger og deres regeringer i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Har-Magedon, bliver der ikke noget politisk menneskestyre tilbage på jorden. Det messianske rige vil altså blive som et stort bjerg der fylder og dækker hele jorden. Vil det sige at Davids israelitiske rige vil blive genoprettet af Kristus her på jorden? Nej! Der vil ikke være et synligt udtryk for Davids rige noget sted på jorden. Jesus Kristus, Davids evige arving, vil ikke herske synligt, i kødet, i et Jerusalem i det mellemste østen.
21 Hans regeringssæde vil være i „en by der tilhører den levende Gud, et himmelsk Jerusalem“. (Hebræerne 12:22; Åbenbaringen 14:1) Hans bjerglignende regering vil træde i stedet for alle de politiske regeringer som har udgjort de symbolske himle i den gamle tingenes ordning. (Esajas 34:3-5) På denne måde indføres der en ny regeringshimmel, en regering som virkelig vil være at finde i de usynlige, åndelige himle.
22, 23. (a) Hvordan vil Jesus Kristus gøre det af med den sataniske indflydelse der har behersket denne tingenes ordnings regeringshimle? (b) Hvorfor er løftet om „de nye himle“ særlig dyrebart for de salvede kristne? (c) Hvad er „den tidligere himmel“, „den tidligere jord“ og „havet“ som omtales i Åbenbaringen 21:1-4, og hvad træder i stedet for dem?
22 Satan Djævelen er den usynlige „hersker“ der har domineret den jordiske tingenes ordnings regeringshimle. Når den ødelæggende „ild“ på „Jehovas dag“ opløser eller tilintetgør disse regeringshimle, kommer Satan Djævelen til at stå uden de „himle“ som han har behersket i årtusinder. (Åbenbaringen 13:1, 2; 19:19-21) Han vil ikke komme til at herske over „de nye himle“. I sin usynlige magtstilling over det jordiske må han vige pladsen for Davids evige arving, Jesus Kristus, der ved sin opstandelse fra de døde blev en udødelig, uforgængelig ånd med langt større magt end Satan Djævelen og alle hans dæmonengle. Satan og hans engle skal fjernes fra det sted i jordens nærhed som de er begrænset til, og fængsles i afgrunden hvorfra de ikke kan udøve herredømme over nogen himmel som behersker jorden. (Åbenbaringen 20:1-3) Eftersom Jesus Kristus nu er en åndeskabning og en himmelsk konge, vil hans „nye himle“ rent bogstaveligt være en himmel. Der vil ikke være andre regeringshimle til. Apostelen Peter og hans salvede, åndsavlede medkristne kunne med ivrig forventning se frem til oprettelsen af disse lovede „nye himle“. Hvorfor? Fordi de havde „de dyrebare og største løfter“ fra Gud om at de, hvis de var trofaste til døden, ville komme til at udgøre en del af disse „nye himle“ sammen med Jesus Kristus. De var Guds arvinger og Jesu Kristi medarvinger. (2 Peter 1:4; Romerne 8:16, 17) Hele menigheden af disse salvede kristne vil udgøre kongen Jesu Kristi „brud“ eller dronning. Over otte hundrede år efter at Gud lod Esajas profetere om „de nye himle og den ny jord“, gav han ved apostelen Johannes endnu et løfte om disse herlige ting. Johannes skrev:
23 „Og jeg så en ny himmel og en ny jord; den tidligere himmel [de politiske regeringer sammen med Satan og hans dæmonengle] og den tidligere jord [det ugudelige menneskesamfund] var nemlig forsvundet, og havet [de hvileløse, oprørte menneskemasser] er ikke mere. Jeg så også den hellige by, det ny Jerusalem, komme ned fra himmelen fra Gud, beredt som en brud smykket for sin ægtemand. Så hørte jeg en høj røst fra tronen sige: ’Se! Guds telt er hos menneskene, og han vil bo hos dem, og de skal være hans folk. Og Gud selv vil være hos dem. Og han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. De tidligere ting er forsvundet.’ . . . han talte med mig og sagde. ’Kom, jeg vil vise dig bruden, Lammets hustru.’ Så førte han mig af sted i åndens magt til et stort og højt bjerg, og han viste mig den hellige by Jerusalem som kom ned fra himmelen fra Gud.“ — Åbenbaringen 21:1-4, 9, 10.
EN RETFÆRDIG „NY JORD“
24. Hvad vil ’den store skare’ udgøre i forbindelse med „den ny jord“, og under hvilke gunstige forhold vil de tage fat på et arbejde?
24 Med ivrig forventning ser også ’den store skare’ som vil overleve „den store trængsel“, frem til „de nye himle og den ny jord“. „Den ny jord“ vil være det nye menneskesamfund under „de nye himle“. (Åbenbaringen 7:9-14) Ligesom Noa og hans familie overlevede den jordomspændende vandflod og dannede kernen i et nyt menneskesamfund på jorden, sådan vil ’den store skare’ overleve den forestående „store trængsel“ og udgøre den varige kerne i det nye menneskesamfund, den symbolske „ny jord“. De overlevende vil fra begyndelsen befinde sig i det åndelige paradis, som kommer uskadt igennem „den store trængsel“ sammen med dem, og de vil gå i gang med at omdanne jorden til et bogstaveligt paradis overalt. Dyrene, både de vilde dyr og husdyrene, vil holde fred med dem.
25. Hvordan vil forholdene til den tid være langt gunstigere end forholdene var for de hjemvendte israelitter da Esajas’ profeti gik i opfyldelse i mindre målestok?
25 At leve på en renset jord uden forurening under de retfærdige „nye himle“ vil være et privilegium uden lige; det vil langt overgå hvad de hjemvendte israelitter erfarede i profetiens mindre opfyldelse i den persiske provins Juda. Tænk blot hvordan det vil være at leve på jorden når „de tidligere ting“ er forsvundet, når døden ikke er mere, når sorgen over afdøde ikke er mere, og heller ikke skrig eller hjerteve!
26. Hvad vil Jehova til den tid gøre endog for de døde?
26 Under evighedsfaderen Jesu Kristi og hans medarvingers styre vil medlemmerne af ’den store skare’ gå frem mod evigt liv i et jordomspændende paradis med skønhed og glæde, fred og overflod. Der vil ikke være nogen grund til at sørge over afdøde som man har holdt af, for ved hjælp af „de nye himle“ vil den almægtige Gud Jehova udvirke en opstandelse af de døde som omfattes af Jesu Kristi genløsningsoffer. (Johannes 11:25, 26; 5:28, 29; Apostelgerninger 24:15; Åbenbaringen 20:11-14) Disse opstandne, der også omfatter troende og trofaste mænd og kvinder fra Abel frem til Johannes Døber, vil få mulighed for at blive en del af „den ny jord“.
27. (a) Hvordan kan vi, trods de triste verdensforhold, være sikre på at menneskeheden vil blive udfriet? (b) Hvad må vi hver især gøre nu for at forberede os til at få del i denne udfrielse?
27 Det forekommer næsten utroligt at så lindrende og trøstende udsigter vil blive til virkelighed inden for den nuværende generations levetid. Men det vil de. Verdensforholdene har aldrig set så dystre ud som nu. Verden er i nød som aldrig før. Menneskenes afmagt bliver tydeligere og tydeligere. Vi kan ikke vente nogen hjælp fra menneskelig side. Og dog vil menneskeheden blive udfriet fra verdens trængsler, netop når det ser sortest ud. Menneskeslægten vil ikke få lov at uddø. Den vil ikke blive udryddet. Nogle af menneskeslægten vil blive reddet ud af verdens trængsler og komme ind i en retfærdig ny orden hvor sådanne trængsler og vanskeligheder aldrig vil opstå igen. Vi har den almægtige Guds eget ord for dette. Hvis vi lever nu i fuld tillid til dette guddommelige ord, har vi udsigt til at blive udfriet fra verdens trængsler. Denne udfrielse er nær! — Mattæus 24:21, 22; Nahum 1:9.
-
-
Hvis side står vi på når trængslerne i verden kulminerer?Menneskets udfrielse fra verdens trængsler er nær!
-
-
Kapitel 18
Hvis side står vi på når trængslerne i verden kulminerer?
1. (a) Hvordan vil den nuværende onde jordiske tingenes ordning blive fuldstændig tilintetgjort? (b) Hvorfor er det vigtigt for os alle at være årvågne?
DE TRÆNGSLER der har hjemsøgt den menneskeskabte tingenes ordning siden 1914 har anrettet uoverskuelige skader. Men vanskelighederne har ikke opløst de politiske „højere myndigheder“ og det menneskesamfund der er organiseret under disse politiske myndigheder. (Romerne 13:1; Titus 3:1) De symbolske gamle „himle“ og „elementer“ og den symbolske ’jord og alt menneskeværk på den’ er her stadig. Den fuldstændige opløsning eller tilintetgørelse af disse ældgamle ting vil først ske ved „Jehovas dags nærværelse“. Skønt alle bibelske og historiske vidnesbyrd peger på at „Jehovas dag“ er nær, vil dagen dog „komme som en tyv“. — 2 Peter 3:10-12; 1 Tessaloniker 5:2.
2. Hvilken formaning gav apostelen Peter, med tanke på at der stadig ville være salvede kristne på jorden når Jehovas dag kom?
2 Bibelens pålidelige udsagn viser at de sidste medlemmer af menigheden af Kristi medarvinger til Riget stadig vil befinde sig på jorden når Jehovas dag overrasker denne tingenes ordning. Apostelen Peter tog dette i betragtning. Det er grunden til at han, efter at have beskrevet hvad „Jehovas dag“ vil betyde for de symbolske gamle „himle“ og „elementer“ og for den symbolske gamle ’jord’, tilføjer denne formaning: „Derfor, I elskede, da I venter disse ting, så gør jeres yderste for til sidst af ham at blive fundet uplettede og dadelfri og i fred. Regn desuden vor Herres tålmodighed for frelse, ligesom også vor elskede broder Paulus ifølge den visdom der er givet ham, har skrevet til jer, når han taler om disse ting, sådan som han også gør i alle sine breve. I dem er der imidlertid nogle ting som er vanskelige at forstå og som de uoplyste og ubefæstede fordrejer, sådan som de også gør med de øvrige skrifter, til deres egen undergang.“ — 2 Peter 3:14-16.
3. Hvad har resten af de åndelige israelitter, i overensstemmelse med denne formaning, gjort for at bevare sig „uplettede og dadelfri og i fred“?
3 Eftersom de sidste medlemmer af resten af det åndelige Israel stadig venter på Jehovas dag og undergangen over den ugudelige tingenes ordning, gør de deres yderste for at blive fundet uplettede og dadelfri og fredelige af den øverste Dommer, den suveræne Herre Jehova. På trods af det stigende pres fra den betrængte verden holder de fast ved ’den rene og ubesmittede religion’ (AV); de holder fast ved den rene „form for tilbedelse“ ved at holde sig uplettede af den urene verden. (Jakob 1:27) De nægter at tilbede det politiske „vilddyr“ og dets menneskeskabte „billede“, De forenede Nationer. (Åbenbaringen 13:1-15; 15:2-4) De undgår at blive besmittet med blodskyld, for de holder sig strengt neutrale med hensyn til de blodige krige der udkæmpes af denne verdens nationer og politiske partier. De efterligner deres fører og leder, Jesus Kristus, ved ikke at være en del af denne verden. — Johannes 15:19; 17:14, 16.
4. Hvordan har „vor Herres tålmodighed“ betydet „frelse“?
4 De følger apostelen Peters formaning: „Regn desuden vor Herres tålmodighed for frelse.“ (2 Peter 3:15) De erkender at den tålmodighed som den suveræne Herre Jehova har vist ved ikke at lade „de ugudelige menneskers doms og undergangs dag“ komme endnu, har givet dem mulighed for at arbejde på deres egen frelse. (2 Peter 3:7) Jehovas tålmodighed har også betydet at andre har kunnet henvises til frelsens vej.
5. Hvilket arbejde har medlemmerne af det åndelige Israels rest flittigt udført, i overensstemmelse med ånden i Peters formaning?
5 De har udnyttet denne frelsesmulighed på rette måde ved at følge den opstandne Jesu Kristi befaling om at gå ud og gøre disciple af folk af alle nationerne, idet de har døbt dem i vand og har lært dem at holde alt det han har befalet dem. (Mattæus 28:18-20) De har vist hvad de tror er det eneste håb og den eneste retmæssige regering for hele menneskeheden ved at gøre deres til at opfylde Jesu profeti: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne.“ (Mattæus 24:14; Markus 13:10) Derved har de til stadighed søgt den himmelske Faders rige og hans retfærdighed først, i stedet for at blande sig i denne verdens politik sammen med kristenhedens gejstlige og den hedenske verdens præster. (Mattæus 6:33) De har således udført deres hverv som „ambassadører på Kristi vegne“. — 2 Korinter 5:20.
6. Hvem har de hjulpet til at drage nytte af „vor Herres tålmodighed“, og hvor mange vil endnu blive indsamlet?
6 Ved ivrigt og vedholdende at udføre dette arbejde med at gøre disciple i hele verden i overensstemmelse med den øverste Dommers, Jehovas, tålmodighed, har den salvede rest som søger Riget ikke alene haft det privilegium at indsamle de resterende rigsarvinger, men er siden 1935 også blevet ledet af Jehovas ord til at samle ’den store skare’ symbolske får der er forudsagt i Åbenbaringen 7:9-17, til Jehovas åndelige tempel for at de kan tilbede der. Profetien sætter ikke nogen grænse for hvor mange symbolske får der skal udgøre ’den store skare’, og derfor fortsætter arbejdet så der kan blive indsamlet så mange som muligt til det åndelige tempel i den tid Gud endnu viser tålmodighed, idet han „ikke ønsker at nogen skal lide undergang, men at alle skal nå til en sindsændring“. (2 Peter 3:9) Hvor mange der vil blive indsamlet før „Jehovas dags nærværelse“ kan intet menneske forudsige nu; men efter at denne ’store skare’ har overlevet „den store trængsel“, kan man ved en direkte optælling eller folketælling finde frem til hvor mange den er kommet til at omfatte.
7. (a) Hvilket navn har alle disse antaget, sammen med den salvede rest? (b) Hvordan bestræber de sig for at leve op til dette navn, og i hvor mange lande udfører de deres virksomhed?
7 Alle de indviede og døbte „får“ der allerede er indsamlet og ligeledes den salvede rest af de 144.000 åndelige israelitter har over for hele verden erklæret sig som kristne vidner for Jehova. (Esajas 43:10-12; 44:8) Med det talte ord og ved uddeling af bibelske skrifter bestræber de sig oprigtigt for at leve op til dette navn, at leve op til det ansvar som navnet indebærer. De organiserede menigheder af disse kristne vidner for den suveræne Herre Jehova findes nu i titusindvis; ja pr. 31. august 1974 var der ifølge årbogen for 1975 34.576 menigheder ud over jorden. Rapporter om at der forkyndes og gøres disciple er indkommet fra så mange som 207 lande og øgrupper.
8. (a) Hvilket ejendomsforhold anerkender de alle, og hvordan tjener dette som en beskyttelse for dem? (b) Hvilken dag fejrer de lydigt hvert år til minde om ham, og hvor længe vil de fortsætte med dette?
8 De nidkære vidner giver agt på apostelen Peters advarsel om at der ville komme falske lærere som ville give sig ud for at være kristne men som ville ’fornægte den herre som har købt dem, og derved bringe hurtig ødelæggelse over sig selv’. (2 Peter 2:1) Den salvede rest af Kristi medarvinger til Riget og medlemmerne af ’den store skare’ som har „vasket deres lange klæder og gjort dem hvide i Lammets blod“, anerkender loyalt deres tilhørsforhold til „den herre som har købt dem“, nemlig Lammet Jesus Kristus. I lydighed mod Jesu befaling om at de skal mindes ham, samledes de torsdag den 27. marts 1975, på årsdagen for hans død på den jødiske påskedag i år 33, for at holde Herrens nadver som han indstiftede til minde om sin offerdød. (Mattæus 26:20-30; Lukas 22:14-20; 1 Korinter 11:20-26) De er fast besluttede på fortsat at ’forkynde Herrens død’ på denne foreskrevne måde „indtil han kommer“ og henter resten af sin brudeskare for at den kan være sammen med ham i hans himmelske Faders hjem oventil. — Efeserne 5:23-27.
9. Hvordan viser Jehovas kristne vidner at de forstår betydningen af at blive fundet „i fred“ indbyrdes?
9 I harmoni med apostelen Peters formaning gør alle disse kristne vidner for Jehova deres yderste for til sidst at blive fundet „i fred“ indbyrdes. Derfor følger de ikke de falske lærere som ’lister ødelæggende sekter ind’. (2 Peter 3:14; 2:1, 2) Derved undgår de at komme i den religiøse tilstand der præger kristenheden, som er opdelt i tusind sekter eller flere. Det er sandt at den salvede rest af de åndelige israelitter har det himmelske håb om at få del i Riget og at den talløse ’store skare’ har håb om evigt liv på den paradisiske jord, men derfor tilbeder begge kategorier alligevel fredeligt sammen i Jehovas åndelige tempel, som „én hjord“ under „én hyrde“, Jesus Kristus. — Johannes 10:11, 16; Åbenbaringen 7:17; Mika 2:12.
10, 11. (a) Hvad er den „administration“ som apostelen Paulus omtaler og som både den salvede rest og ’de andre får’ underlægger sig? (b) Hvad er formålet med denne „administration“, som det fremgår af Efeserbrevet 1:9-14?
10 I den sande kristne freds interesse underordner den salvede rest med det himmelske håb og ’den store skare’ „andre får“ med det jordiske håb sig under den „administration“ som Gud har været i gang med siden pinsedagen i år 33. Denne „administration“, eller måde at administrere på, som Gud er i gang med i overensstemmelse med sit forsæt, forklares i Efeserbrevet 1:9-14. Lad os bemærke hensigten med denne „administration“ eller måde at administrere på idet vi nu læser disse ord om Jehova Gud:
11 „Han har gjort os bekendt med sin viljes hellige hemmelighed. Den er i overensstemmelse med det han har besluttet, det han selv har sat sig for med henblik på en administration ved udløbet af de fastsatte tider [eller fra og med pinsedagen i år 33], nemlig at sammenfatte alt igen, i Messias, det i himlene og det på jorden. ja, i ham [Messias], i samhørighed med hvem vi også er blevet udpeget som [Guds] arvinger, idet vi var forudbestemt efter hans forsæt, han som udvirker alt i overensstemmelse med hvad hans vilje tilråder, for at vi skulle tjene til pris for hans herlighed, vi som har været de første til at håbe på Messias. Men I satte også jeres håb til ham efter at I havde hørt sandhedens ord, den gode nyhed om jeres frelse. Ved hjælp af ham blev I også, efter at I havde fået tro, beseglet med den lovede hellige ånd, som er et forskud på vor arv, for at Guds ejendom kan udfries ved hjælp af en løsesum, til hans herlige pris.“
12. (a) Hvad er Guds ejendom som omtales i sidste del af skriftstedet? (b) Hvad er det i himlene som omtales i Efeserbrevet 1:10, og hvad vil det sige at det sammenfattes i Messias?
12 Hvad er „Guds ejendom“ som udfries „ved hjælp af en løsesum“? Det er menigheden af Rigets arvinger; deres arv er himmelsk, og Guds hellige ånd som de har fået, er et forskud på deres himmelske arv. De udgør „det i himlene“ der skal sammenfattes igen i Messias, samles under Jesus Kristus som deres åndelige hoved. De er blevet udpeget som Guds arvinger og Jesu Kristi medarvinger. At de sammenfattes igen under Jesus Messias som deres hoved, udgør første fase af Guds „administration“ hvormed han vil skabe enhed i hele universet. — Romerne 8:16, 17.
13. (a) Hvilket yderligere skridt må tages for at Guds univers kan blive forenet? (b) Er De forenede Nationer med til at udvirke denne enhed?
13 Guds „administration“ eller modus operandi opfylder dog ikke hele sit formål ved at „det i himlene“ sammenfattes igen i Messias. Enheden i Guds univers bliver ikke fuldt gennemført ved dette første skridt, for „det på jorden“ skal også sammenfattes igen i Messias. Sammenfatningen af „det på jorden“ er det andet og sidste skridt hvorved der bringes enhed i Guds univers. Satan Djævelen og hans dæmonengle er imod denne forening af universet under det hoved som Gud har udnævnt, Jesus Kristus. De politiske regeringer i denne verden er også imod denne forening eller sammenfatning. Det største de kan forestille sig med hensyn til at forene „det på jorden“, er den menneskeskabte organisation De forenede Nationer, Folkeforbundets efterfølger. Men intet kan krydse den almægtige Guds hensigt, han som „udvirker alt i overensstemmelse med hvad hans vilje tilråder“. Hans modus operandi eller „administration“ vil ikke slå fejl.
14. Siden hvornår har man kunnet se at „det på jorden“ sammenfattes igen under Kristus, og hvor meget er der sket indtil nu?
14 Det er tydeligt at Jehova Gud nu er i gang med anden fase af sin „administration“ for at forene universet. Oprettelsen af det messianske rige i himmelen ved udløbet af hedningernes tider i 1914 skete til en fastsat tid, hvorefter sammenfatningen af „det på jorden“ kunne begynde. Indsamlingen af den salvede rest af Kristi medarvinger fortsatte efter den første verdenskrig, så den første fase af „administrationen“ kunne fuldføres. Men så i 1935 begyndte temmelig overraskende, og til den salvede rests store glæde, sammenfatningen af „det på jorden“ under Messias som hovedet. I foråret dette år blev det, i overensstemmelse med Guds tid og forsæt, fastslået hvem den længe fejlagtigt opfattede ’store skare’ i Åbenbaringen 7:9-17 er. Selv ikke den internationale uro der blev forårsaget af den anden verdenskrig kunne standse indsamlingen af denne ’store skare’ der har håb om liv i et jordisk paradis. I dag, over fyrre år senere, er der over to millioner som bekender at de tilhører denne ’store skare’ som tilbeder i Jehovas åndelige tempel.
15, 16. Hvad er så ’Guds viljes hellige hemmelighed’ som omtales i Efeserbrevet 1:9, 10?
15 Vi kan alle i dag være taknemmelige for at Jehova Gud venligt har gjort os bekendt med „sin viljes hellige hemmelighed“ eller „sin skjulte hensigt“ med henblik på at forene hele det univers han har skabt. Vi kan især være taknemmelige for at vi med egne øjne ser hvordan den måde han har besluttet at forvalte tingene på med enhed for øje, er nået ind i den anden fase, idet ’den store skare’ som har håb om et jordisk paradis nu indsamles. Sammen med apostelen Paulus kan vi taknemmeligt sige følgende med hensyn til Guds nåde eller ufortjente godhed:
16 „Han har gjort os bekendt med sin skjulte hensigt — det var hans velbehagelige vilje som forud var besluttet i Kristus — som skulle træde i kraft [eller: med henblik på en administration, NW] når tiden var moden: nemlig at universet, alt i himmelen og på jorden, skulle samles i enhed i Kristus.“ — Efeserne 1:9, 10, NE; se også Luther; Rotherham.
17. Hvad vil denne forening være ensbetydende med?
17 Et univers forenet under Jesus Kristus som hovedet vil være ensbetydende med enhed mellem himmelen og jorden. Det vil være ensbetydende med et fredeligt univers under Jehova Gud, den universelle Suveræn. Det vil derfor også være ensbetydende med ’fred på jorden blandt mennesker der har Guds velvilje’. — Lukas 2:14.
FORENEDE FORUD FOR DET KOMMENDE ANGREB
18. (a) I modsætning til forholdene i verden, hvilken tilstand råder der da blandt medlemmerne af den salvede rest og ’de andre får’, og hvad er grunden? (b) Hvordan ser de derfor på dét at „Jehovas dags nærværelse“ er umiddelbart forestående, og på betydningen af dette?
18 I skarp kontrast til den voksende uro på jorden råder der i alle lande fred blandt dem der udgør den salvede rest af det åndelige Israel og ’den store skare’ „andre får“. Til trods for at menneskets naturlige miljø forurenes mere og mere, befinder de sig i et åndeligt paradis under Guds gunst og velsignelse. De nyder den åndelige sikkerhed der malende er beskrevet i Salme 91 i Bibelen. Sammen bor både den salvede rest og ’den store skare’ „i den Højestes skjul“, og de har skaffet sig „husly under den Almægtiges skygge“. (Salme 91:1, NW) De stoler på at Jehova deres Gud vil beskytte og redde dem. Uden frygt venter de på „Jehovas dags nærværelse“ hvor Guds domme vil blive fuldbyrdet og de ugudelige lide undergang. Da vil den gamle verdensordning gå i opløsning, men deres kristne enhed vil ikke blive opløst, idet de holder sig samlet under Kristus som deres hoved.
19. Hvorfor vil de begivenheder der er forbundet med „Jehovas dags nærværelse“ ikke komme som et chok for den salvede rest og ’den store skare’?
19 Vil folk — selv de der bor i kristenhedens lande — ikke tro på det der allerede er blevet forkyndt om denne sag i hele verden, er der dog i Bibelen en tydelig advarsel de kan læse. En advarsel om hvad? Om at der under „Jehovas dags nærværelse“ vil ske noget som vil give dem deres livs chok — noget som i første række vil chokere millioner af menneskers religiøse følelser! Vil de chokerede også omfatte den salvede rest og ’den store skare’ i det åndelige paradis? Nej, for de er forberedt på den chokerende religiøse begivenhed. De er i harmoni med denne begivenhed. for den vil komme som en dom fra Jehova Gud. De har i årtier bekendtgjort at den vil komme. De har ikke svigtet deres pligt til forud at advare de implicerede om den overraskende pludselighed hvormed den internationalt berygtede religiøse skøge, Babylon den Store, vil blive ødelagt.
20. Hvilken alvorlig og betimelig opfordring fra Åbenbaringen 18:2-4 har Jehovas kristne vidner forkyndt for verden?
20 Jehovas kristne vidner har påpeget hvem det store Babylon er eller hvad det symboliserer, og de har således klargjort hvem der umiddelbart vil blive berørt af dets ødelæggelse. De har ikke gjort det blot for at skræmme. Det er ikke blot for at skabe frygt at de i hele verden har ladet Åbenbaringens alvorlige og betimelige advarsel lyde: „Gå ud fra hende, mit folk, for at I ikke skal være delagtige med hende i hendes synder, og for at I ikke skal få del i hendes plager.“ — Åbenbaringen 18:2-4.
21. (a) Hvem har Jehovas kristne vidner erkendt at Babylon den Store er? (b) Hvilken del af det store Babylon vil Guds dom først blive eksekveret over, og hvorfor?
21 Hele den religiøse verden på jorden er impliceret, for efter et grundigt studium har Jehovas kristne vidner erkendt at Babylon den Store ikke blot er den romersk-katolske kirke, ikke blot den samlede organiserede kristenhed, men hele den falske religions verdensimperium. Dog er kristenheden det vigtigste medlem af og talerøret for dette religiøse verdensimperium. Den er det mest dadelværdige medlem af det store Babylon, fordi den gør krav på at være kristen. Dens gudsbespottelse overgår den hedenske verdens. Dens forfølgelse af religiøse mindretal (de sande kristne indbefattet) overgår den hedenske verdens. Dens blodskyld overgår hele den ikke-kristne religiøse verdens. Samstemmende hermed giver Bibelen til kende at fuldbyrdelsen af Guds dom over Babylon den Store først vil komme over kristenheden. — Jeremias 25:13-29.
GUDS UNDERLIGE GERNING OG SÆLSOMME VÆRK
22. (a) Hvor finder vi et historisk sidestykke til nutidens kristenhed? (b) Hvordan beskriver Esajas 28:15 rammende den måde lederne i det gamle Jerusalem handlede på?
22 Nutidens kristenhed har et fortidigt sidestykke i form af det troløse Juda og Jerusalem i de sidste år før dette jødiske religiøse center og området deromkring blev lagt fuldstændig øde af Babylons hedenske hære i 607 f.v.t. Efterhånden som Jehovas profeter rettede flere og flere inspirerede advarsler mod det troløse Jerusalem, tog byen sin tilflugt til verdslige midler for at sikre sin beståen og bevise at de guddommelige profetier var usande. Byen følte at den havde sluttet en pagt med døden, ifølge hvilken døden ikke ville kræve den. Byen blev ved med at overbevise sig selv om at den sammen med Sheol havde haft et „syn“ (NW) som gik ud på at Sheol (dødsriget; menneskehedens fælles grav) ikke ville se byen stige ned i graven som et livløst lig. Byen søgte ly i en bedragerisk verdslig ordning som skulle vise sig at være „løgn“. Den gemte sig for den forudsagte ødelæggelse i en plan som ikke ville holde stik og indfri forventningerne, og som således ville vise sig at være „svig“. Byen søgte ikke ly hos Jehova Gud og gemte sig ikke hos ham. — Esajas 28:14-16.
23, 24. (a) Hvordan har nutidens kristenhed handlet på samme måde? (b) Hvad vil derfor komme over kristenheden, som forudsagt af profeten Esajas?
23 Nutidens kristenhed har handlet på samme måde. Den har troløst indgået venskabsordninger med de politiske magter for at sikre sin egen beståen. Den har ikke sat sin lid til Guds himmelske messianske rige som Jehovas kristne vidner har forkyndt i hele verden især siden efterkrigsåret 1919. Som det gik fortidens Jerusalem og Juda i profetiens mindre opfyldelse, vil det derfor nu også gå kristenheden i den samme profetis større, fuldstændige opfyldelse. Historien bekræfter til fulde sandheden i Jehovas profeti, hvori han sagde til det utro Jerusalem:
24 „Og jeg gør ret til målesnor, retfærd til blylod [for at udforme tingene efter sin hensigt]; hagl skal slå løgnelyet ned, vand skylle gemmestedet bort. Eders pagt med døden skal brydes, aftalen [jeres syn, NW] med Dødsriget glippe. Når den susende svøbe går frem, skal den slå jer til jorden, jer skal den ramme, hver gang den går frem; thi morgen efter morgen går den frem, ved dag og ved nat, idel angst skal det blive at få syner tydet [det skal allerede være en Skræk at høre Rygtet, Gd].“ — Esajas 28:17-19, 2, 3.
25. (a) Hvorfor vil det, som profeten siger, være „en Skræk“ blot at høre rygtet eller meddelelsen om det der finder sted? (b) Ved hvilke tidligere lejligheder har Jehova handlet på samme måde som han vil handle nu?
25 Hvorfor vil alene det at høre rygtet være en grund til skræk og angst? Fordi rygtet vil fortælle at alle de verdsligvise planer som troløse mennesker der blot foregiver at tilbede Gud, har opstillet, ikke har vist sig at være tilstrækkelige til at dække én og give én et behageligt leje, som i en seng med et tæppe over. Profetien ved Esajas fortsætter: „Vil man strække sig, er lejet for kort; vil man dække sig, er tæppet for smalt. Thi som på Perazims bjerg [hvor kong David, efter at have rettet et frontalt angreb mod de fjendtlige filistre, sagde: ’Gud har brudt igennem mine fjender ved min hånd, som vand bryder igennem!’] vil [Jehova] stå op, som i Gibeons dal [hvor Jehova, sagde til kong David, før han gav ham endnu en sejr over filisterne: ’Omgå dem og fald dem i ryggen . . . så er Gud draget ud foran dig for at slå filisternes hær’] vil han vise sin vrede for at gøre sin gerning — en underlig gerning, og øve sit værk — et sælsomt værk. Derfor hold inde med spot, at ej eders bånd skal snære; thi om hele landets visse undergang hørte jeg [Esajas] fra Herren, Hærskarers [Jehova].“ — Esajas 28:20-22; 1 Krønikebog 14:8-16; 2 Samuel 5:17-25; se også Josua 10:1-14.
26. Hvad er ’den underlige gerning’, ’det sælsomme værk’, som Jehova snart vil udføre, og hvorfor er det meget betegnende at hans indgriben beskrives på denne måde?
26 Hvilken gerning kunne være mere „underlig“, hvilket værk kunne være mere „sælsomt“, end at Jehova Gud bragte undergang over kristenheden? Intet, for man ville kunne spørge: Har kristenheden ikke gjort krav på at styre sit religiøse domæne „ved Guds nåde“, og gør den ikke krav på at repræsentere Guds Kristus på jorden? Jo! Og skulle man da ikke vente at Jehova ville bevare kristenheden, der ved hjælp af sine bibelselskaber har spredt Bibelen på hele jorden på hundreder af sprog og i mere end en milliard eksemplarer? I betragtning af dette vil det i sandhed forekomme kristenhedens millioner af kirkegængere ’underligt’ at den almægtige Gud ikke bevarer kristenheden under „Jehovas dags nærværelse“. Det vil i sandhed virke „sælsomt“ at han i begyndelsen af den forestående „store trængsel“ bringer voldelig ødelæggelse over kristenheden.
NED MED BABYLON DEN STORE SOM MED ET RASK KAST!
27. (a) Af hvilken grund tilintetgør Jehova kristenheden først? (b) Hvorfor vil dens ødelæggelse komme „som en tyv“?
27 Den retfærdige grund til at kristenheden tilintetgøres som den første af de falske religiøse organisationer, er at den ikke ’til sidst af Jehova bliver fundet uplettet og dadelfri og i fred’. (2 Peter 3:14) Og det på trods af alle dens påstande om at den er Guds sande og eneste kirke! Den bliver fundet hyklerisk idet den skilter med kristendommens navn men samtidig fører babyloniske lærdomme og skikke. Eftersom dens brændende ødelæggelse på Jehovas dag, den dag hvor Guds dom eksekveres, vil blive en „underlig“ gerning og et „sælsomt“ værk, vil ødelæggelsen komme over den „som en tyv“. — 2 Peter 3:10.
28. Hvorfor må Jehova nødvendigvis ødelægge kristenheden?
28 Ved at ødelægge kristenheden vil den suveræne Herre Jehova sige sig fri for ethvert ansvar for dens skændige adfærd i de århundreder den har eksisteret. Han vil godtgøre at han aldrig har haft nogen tilknytning til den og at han aldrig har besluttet at den skulle være ’Kristi brud’ og indgå et åndeligt ægteskab med hans elskede søn. Den har været en religiøs skøge, og Jehova Gud vil vise at han har betragtet den som en „fjende af Gud“ fordi den har været „ven med verden“. — Jakob 4:4.
29. (a) Er Guds dom over den falske religion afsluttet når kristenheden er udslettet? Forklar nærmere. (b) Ved hjælp af hvem vil det store Babylon blive ødelagt, og hvorfor gør de det?
29 Guds dom over den falske religion standser ikke med kristenhedens udslettelse. Når det mest fremtrædende medlem af dette falske religiøse verdensimperium, det store Babylon, skal fjernes, må alle de øvrige dele gå samme vej. Det hele skal fjernes; der må ikke være spor tilbage. Alle køddele af denne internationale skøge skal ædes som af et vilddyr. Hun skal gøres øde og nøgen! Hun skal fuldstændig opbrændes som med ild. Det er besluttet i Guds ufejlbarlige ord: „Og de ti horn som du så, og vilddyret [den ottende verdensmagt i dag], disse vil hade skøgen og gøre hende øde og nøgen, og de vil æde hendes køddele og opbrænde hende med ild.“ (Åbenbaringen 17:16) Ironisk nok vil det være hendes tidligere verdslige venner der tilintetgør hende, ikke af kærlighed til Gud og Kristus, men af afsky og foragt for hende.
30. Kan det tænkes at Jehovas vidner også vil blive berørt af det, når de politiske magter i De forenede Nationer går i gang med at afklæde og ødelægge Babylon den Store?
30 Den ottende verdensmagt, som i dag er en verdensomspændende politisk organisation med 144 medlemslande, vil skride ind over for alt på hele jorden som giver sig ud for at være religiøst eller åndeligt. Selv ikke Jehovas kristne vidner kan undgå at blive berørt af det. Sandt nok ved De forenede Nationers 144 medlemslande at Jehovas kristne vidner ikke er en del af kristenheden, ja ikke en del af det store skøgelignende Babylon i det hele taget. De ved at Jehovas vidner ikke har besmittet sig med denne verdens snavsede politik og ikke har forsøgt at ride på det symbolske skarlagenrøde vilddyr med de syv hoveder og ti horn. Når dette politiske „vilddyr“ kaster det store Babylon af sig og afklæder hende og opbrænder hende for at gøre regnskabet op med denne forhadte ’moder til jordens skøger og afskyeligheder’, vil det derfor ikke gå direkte imod Jehovas vidner. (Åbenbaringen 17:5) Ikke desto mindre kan det næppe undgås, når de politiske magter der er repræsenteret i De forenede Nationer tager hvad de anser for nødvendige forholdsregler mod al religion, at Jehovas vidner også i nogen grad vil blive berørt af det — for eksempel ved at der lægges ekstraordinær skat på al religiøs ejendom, ved at alle religiøse værdier og ejendomme konfiskeres, eller måske ved at staten tilbagekalder sin tilladelse til religiøse selskaber for således at opløse og afskaffe dem.
31. Hvilken stilling vil Jehovas salvede vidner indtage, som skildret i apostelen Johannes’ tilfælde, når Babylon den Store ødelægges?
31 Som begivenhederne skildres i de profetiske skrifter, vil den suveræne Herre Jehovas kristne vidner imidlertid blive tilskuere til den forfærdende tilintetgørelse af det årtusindgamle store Babylon. Den aldrende apostel Johannes på straffeøen Patmos repræsenterede øjensynlig den salvede rest af det åndelige Israel i dag. En af de syv engle som havde til opgave at udøse „de syv sidste plager“ over Djævelens synlige organisation, sagde opfordrende til Johannes: „Kom, jeg vil vise dig dommen over den store skøge som sidder på mange vande [folk, skarer og nationer]; med hende har jordens konger begået utugt, mens de der bor på jorden blev berusede af hendes utugts vin.“ — Åbenbaringen 17:1, 2;
32, 33. (a) Hvad kom Johannes til at se? (b) Hvem så Johannes ikke blive tilintetgjort sammen med det store Babylon, og hvem hævnes ved denne eksekvering af Guds dom?
32 Hvad kom Johannes nu til at se? Han svarer: „Og han førte mig af sted i åndens magt ud i en ørken. Og jeg fik øje på en kvinde der sad på et skarlagenrødt vilddyr som var fuldt af gudsbespottelige navne [som er blevet samlet i løbet af den tid de syv verdensriger har eksisteret] og som havde syv hoveder og ti horn. Og kvinden var klædt i purpur og skarlagen og smykket med guld og kostbare sten og perler og havde i sin hånd et guldbæger som var fuldt af afskyeligheder og hendes utugts urenheder. Og på hendes pande var der skrevet et navn, en hemmelighed: ’Babylon den Store, moderen til jordens skøger og afskyeligheder.’ Og jeg så at kvinden var beruset af de helliges blod og af Jesu vidners blod. . . . ’Og kvinden som du så, er ensbetydende med den store by [Babylon] som har herredømme over jordens konger.’“ — Åbenbaringen 17:3-6, 18.
33 Fra sit udkigssted ude i ’ørkenen’ blev apostelen Johannes tilskuer til „dommen over den store skøge“. Han så det store Babylon, som var beruset af „Jesu vidners blod“, blive ødelagt af det skarlagenrøde vilddyr med de syv hoveder og de ti horn, men han så ikke „Jesu vidner“ blive tilintetgjort sammen med det. (Åbenbaringen 17:15, 16) Derefter så han det store Babylon skildret som en driftig handelsby der var lagt i ruiner, og han hørte en stemme fra himmelen råbe til dem der så det: „Glæd dig over hende, du himmel, og glæd jer, I hellige og I apostle og I profeter, for Gud har retsligt bragt straf over hende for jeres skyld!“ (Åbenbaringen 18:20) Således vil retfærdighedens Gud hævne sine trofaste tilbedere som har måttet lide for det store Babylons hånd. Det er en retmæssig grund til glæde!
34, 35. Hvordan vidner det profetiske syn som apostelen Johannes fik, om at Babylon den Stores ødelæggelse ikke vil komme til at vare længe?
34 Til sidst så apostelen Johannes i det profetiske syn hvad de nutidige tilskuere vil få at se, de der har givet agt på den guddommelige befaling om at „gå ud“ fra Babylon den Store og blive Jehova Gud den Almægtiges folk. Den handlingsmættede scene som Johannes ser, vidner om at Babylon den Stores fuldstændige ødelæggelse ikke vil blive en langtrukken affære. Johannes beskriver dette profetiske tableau med ordene:
35 „Og en stærk engel tog en sten op der var som en stor møllesten og slyngede den i havet idet han sagde: ’Således vil Babylon, den store by, med et rask kast blive slynget ned, og hun skal aldrig findes mere. Og lyden af sangere der akkompagnerer sig selv på harpe og af musikere og af fløjtespillere og af trompetblæsere skal aldrig mere høres i dig, og ingen håndværker af noget fag skal nogen sinde mere findes i dig, og ingen lyd af møllesten skal nogen sinde mere høres i dig, og lys af lampe skal aldrig mere skinne i dig, og brudgoms og bruds stemme skal aldrig mere høres i dig; for dine rejsende købmænd var jordens stormænd, og ved din udøvelse af spiritisme blev alle nationerne vildledt. Ja, i hende fandtes blod af profeter og af hellige og af alle som er blevet slået ihjel på jorden.’“ — Åbenbaringen 18:21-24.
36. Hvorfor vil Jehovas kristne vidner ikke selv tage del i den voldelige ødelæggelse af det store Babylon?
36 Når dette profetiske syn inden længe opfyldes, skal Jehovas kristne vidner ikke være med til voldeligt at styrte Babylon den Store ned i undergangens dyb. De skal ikke være billedstormere som tiltvinger sig adgang til religiøse bygninger for at knuse og splintre religiøse statuer og billeder. De vil huske at Jehova Gud forbeholder sig retten til at fuldbyrde hævnen. De vil overlade al hævn til ham og vil ikke hævngerrigt søge at tage sig selv til rette. Lad den øverste Dommer og retfærdige Gud bruge ethvert redskab han ønsker at benytte i himmelen eller på jorden, som for eksempel det symbolske skarlagenrøde vilddyr med de syv hoveder og de ti horn; Jehovas kristne vidner finder ikke i Guds skrevne ord nogen bemyndigelse til selv at skride voldeligt ind mod Babylon den Store. Måtte al ære og pris gå til Jehova idet der siges: „Han har eksekveret dommen over den store skøge som fordærvede jorden med sin utugt, og han har hævnet sine trælles blod og krævet det af hendes hånd.“ — Åbenbaringen 19:2.
HENDES TIDLIGERE ELSKERE TILINTETGØRES I HAR-MAGEDON
37. (a) Hvordan alene vil Jehovas kristne vidner kunne overleve Babylon den Stores ødelæggelse? (b) Vil der da stadig være mere for dem at gøre med hensyn til at forkynde „denne gode nyhed om riget“ til et vidnesbyrd? (c) Hvilken situation vil de være konfronteret med?
37 Kun under den almægtige Guds beskyttelse vil Jehovas kristne vidner kunne overleve den voldelige fjernelse af Babylon den Store. At de bevares i live som tilskuere til denne begivenhed der vil ryste hele verden, vil gøre dem til øjenvidner til den sande Guds ’sælsomme værk’, og det vil forpligte dem til at fortælle andre derom når tiden er inde. På dette tidspunkt vil deres forkyndelse af „denne gode nyhed om riget . . . på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne“ være afsluttet. Deres arbejde fra hus til hus, fra dør til dør, fra forretning til forretning og på gaden, som Guds søn har pålagt dem, vil være færdigt. (Mattæus 24:14; Markus 13:10) Nu må de stå fast for Guds messianske rige som de ihærdigt og uafladeligt har forkyndt i de årtier „afslutningen på tingenes ordning“ har varet. Hvorfor? Fordi de nu står ansigt til ansigt med de irreligiøse politiske magter der repræsenterer „alle verdens riger“.
38. Hvilke forkerte slutninger vil verdens politiske magter drage?
38 Det vil i sandhed blive en udfordrende situation! Verdens politiske magter, der nu har skilt sig af med al babylonisk religion, vil nu som aldrig før bestride at et „Guds rige“ skulle have ret til at overtage herredømmet over jorden. De tror ikke på at der findes en sådan usynlig, himmelsk regering. Fordi de har fået lov til at udslette den falske religions babyloniske verdensimperium, vil de drage forkerte slutninger — de vil mene at der ikke findes en levende og sand Gud, at de selv er stærkere end hvad som helst der måtte gøre krav på at repræsentere ham på jorden, og at de roligt, uden at behøve at frygte nogen straf ovenfra, kan angribe endog dem der har forkyndt „denne gode nyhed om riget“.
39. Hvordan vil verdens politiske ledere rimeligvis tænke til den tid?
39 Deres synspunkter vil være helt igennem materialistiske, idet de ikke vil tage hensyn til spor andet end det der er materielt: Jorden skal herefterdags udelukkende styres af synlige, jordiske ledere. Jorden tilhører mennesket som bor på den. Læren om at de er underlagt Satan Djævelens og hans dæmoners usynlige herredømme er uantagelig i deres øjne. De tror ikke at de har fået deres politiske magt fra en usynlig hersker som Djævelen, og de mener ikke at de blot har styret jorden i alle disse århundreder fordi den suveræne Herre Jehova har tilladt dem det. Derfor vil de ikke anerkende at det skulle have nogen betydning at hedningernes tider er udløbet i 1914, og de vil ikke overgive deres politiske magt og nationale suverænitet til Gud, en Gud de ikke tror på. Alle som lever på jorden må rette sig ind efter deres tankegang, mener de. Alle som ikke vil gøre dette, alle som har en afvigende mening, må ryddes af vejen, fjernes fra jorden. Hermed tænker det store Babylons politiske ødelæggere på de overlevende Jehovas vidner.
40. Hvorfor vil Jehovas vidner ikke gå på kompromis til den tid og rette sig ind efter verden?
40 Grunden til at Jehovas kristne vidner ikke vil falde til føje på dette afgørende tidspunkt, er at de anerkender den højeste Gud, Jehova, som universets Suveræn. Han er Skaberen, og ham tilhører både jorden og himmelen. Som den der retmæssigt indsætter konger, har han udnævnt sin opstandne søn Jesus Kristus til at herske over jorden i tusind år til gavn for menneskeheden som han bragte sit liv som et genløsningsoffer for. Tiden hvor dette tusindårige herredømme ved Kristus skal begynde, er nu kommet nær, og Jehovas vidner ser frem til det i fuld tillid til hvad der står skrevet i de hellige skrifter. De vil under ingen omstændigheder fornægte denne teokratiske regering som de har været ambassadører og gesandter for på jorden i „endens tid“. Ved at tjene på denne måde har de ikke været „en del af verden“, og de nægter stadig at blive en del af den verden som nu står på det sted der kaldes Har-Magedon, hvor stridsspørgsmålet om det suveræne herredømme i universet skal afgøres ved en kamp på liv og død !
41. (a) Hvordan vil de politiske magter se på Jehovas kristne vidner til den tid, i betragtning af det standpunkt de tager? (b) Hvordan vil de betragte situationen, at dømme efter det der er forudsagt om Gog fra Magogs land?
41 En sådan hindring for det ubestridte verdensherredømme udøvet af mennesker vil være en torn i øjet på de materialistisk indstillede politiske magter. Af vejen med den! vil de tænke. Hvad har denne lille gruppe Jehovas vidner for øvrigt at basere deres stilling på, ud over Bibelen, en bog som blot er skrevet af mennesker? Hvor er deres militære støtte, hvor er deres kødelige våben hvormed de kan kæmpe for deres Gud og deres messianske konge? Idet de politiske magter ræsonnerer ligesom Gog fra Magogs land i Ezekiels profeti, vil de drage den slutning at Jehovas vidner, som hverken har militær eller politisk magt, er forsvarsløse, hjælpeløse. (Ezekiel 38:10-12) Ifølge et materialistisk synspunkt vil det være så let som ingenting at udrydde dem, at udslette deres åndelige paradis, at berøve dem påstanden om at de repræsenterer „himlenes rige“!
42. Når medlemmerne af De forenede Nationer rykker frem for at angribe Jehovas vidner, hvem er det da i virkeligheden de byder trods?
42 Da fremad til angreb, I forenede medlemmer af verdensorganisationen for international fred og sikkerhed! Til angreb — men det bliver i virkeligheden ikke et angreb på de overlevende vidner for den suveræne Herre Jehova, men derimod på deres himmelske fører, Jesus Kristus, det „Guds lam“ der engang bragte sig selv som et offer! Om de politiske magter der har givet deres jordiske „magt og myndighed“ til verdensorganisationen for herredømme over menneskeheden, står der nemlig skrevet: „De vil føre krig mod Lammet, men fordi Lammet er herrers Herre og kongers Konge vil det sejre over dem. Og det vil de kaldede og udvalgte og trofaste sammen med ham også.“ — Åbenbaringen 17:13, 14.
43, 44. (a) Hvilke beretninger må Jehovas tjenere på jorden erindre sig når de står over for dette angreb? (b) Hvordan kan den 27. Salme være til opmuntring for dem?
43 Med disse profetiske ord åbenbarer Jehova Gud hvilken tillid han nærer til sine kristne vidner som han bevarer i live til dette uforlignelige øjeblik i deres jordiske tilværelse. Uanset hvordan det verdensomspændende angreb sættes ind, uanset hvilke måder det kommer på, vil det være en tros- og hengivenhedsprøve for hans salvede rest og dens loyale medarbejdere, ’den store skare’. De bliver nødt til at genkalde sig andre lejligheder hvor den almægtige Gud, som beskrevet i Bibelen, har ladet fjender rette et samlet angreb på hans tilsyneladende hjælpeløse folk og derpå brat har standset fjenderne. De vil gøre vel i at huske kong Davids ord:
44 „[Jehova] er mit lys og min frelse, hvem skal jeg frygte? [Jehova] er værn for mit liv, for hvem skal jeg ræddes? Når onde kommer imod mig for at æde mit kød, så snubler og falder de, uvenner og fjender! Om en hær end lejrer sig mod mig, er mit hjerte uden frygt; om krig bryder løs imod mig, dog er jeg tryg. Om ét har jeg bedet [Jehova], det attrår jeg: alle mine dage at bo i [Jehovas] hus for at skue [Jehovas] livsalighed og grunde i hans tempel. Thi han gemmer mig i sin hytte på ulykkens dag, skjuler mig i sit telt og løfter mig op på en klippe. Derfor løfter mit hoved sig over mine fjender omkring mig. I hans telt vil jeg ofre jubelofre, med sang og med spil vil jeg prise [Jehova].“ — Salme 27:1-6.
45. Hvilke grunde vil universets Suveræn have til at udslette de ugudelige nationer?
45 Alle de hellige himle og alle de hellige på jorden er vidne til hvad der nu finder sted! Nu har nationernes frække trods mod den højeste Gud, deres hånlige udfordring af himmelens og jordens Skabers universelle suverænitet, omsider nået sit højdepunkt! Nu må den himmelske Gud som gør fordring på det suveræne herredømme i universet, afgøre hvem der har indtaget det rette standpunkt — hans kristne vidner på jorden eller de selvforherligende nationer bestående af dødelige menneskeskabninger. Nationerne har ikke alene ’ødelagt jorden’ med deres forurening og deres overtrædelse af Skaberens love, men nu står de også i begreb med at udslette det folk der er hans ’særlige ejendom’, den salvede rest af det åndelige Israel, sammen med ’den store skare’ gudfrygtige mennesker som gør godt mod dette folk. (Åbenbaringen 11:18; 1 Peter 2:9) Hvad mere behøver universets Suveræn som en begrundelse for at udslette de ugudelige nationer? Intet!
46. (a) Hvordan har nationerne vist at de ikke vil efterkomme den inspirerede opfordring i Salme 2:10-12? (b) Hvilken handling vil tiden da være inde til, i overensstemmelse med Salme 2:5-9?
46 Lige siden 1914, under hele den verdensomspændende forkyndelse af ’den gode nyhed om riget’ til et vidnesbyrd, har nationerne stædigt nægtet at efterkomme den inspirerede opfordring: „Og nu, I konger, vær kloge, lad eder råde, I jordens dommere, tjener [Jehova] i frygt, fryd jer med bæven! Kysser Sønnen [Messias], at ikke han [Jehova] vredes og I forgår! Snart blusser hans vrede op.“ (Salme 2:7, 10-12) Nationerne har hårdnakket undladt at kysse den konge Jehova har ladet forkynde overalt som sin enestefødte søn, for de har ikke gjort noget som helst for at formilde ham og blive forligt med ham. De har nægtet at overlade ham suveræniteten over de områder de gør krav på. Guds tid vil nu være inde til at ’tale til dem i vrede, forfærde dem i sin harme’. Kongen kan begynde at herske „med jernspir“. Jehovas indsatte kongelige søn kan begynde at knuse nationerne, sønderslå dem som en pottemagers lerkar. (Salme 2:5-9) Guds søn med jernspiret kan møde de fjendtlige styrker i kamp!
47. (a) Hvem giver de himmelske hærstyrker signal til at gå i aktion i Har-Magedon? (b) Hvilken beskrivelse giver Åbenbaringen af slagmarken på kampens dag?
47 Ligesom kong David i Gibeons dal ventede på kampsignalet fra Jehova, sådan har Jehovas krigerkonge der skal „vogte alle nationerne med en jernstav“ ventet på signalet fra sin himmelske øverstkommanderende. (Åbenbaringen 12:5) Se! Der er signalet! Øjeblikkelig sporer den kongelige Feltmarskal sin hvide stridshest og anfører sine himmelske hærstyrker på hvide stridsheste i et sejrrigt angreb på alle de forenede fjender som står opstillet i slagorden på Har-Magedons slagmark på jorden. De fjendtlige konger og deres hære og tilhængere skal behandles som druer der samles for at blive knust. Har-Magedons slagmark skal omdannes til en vinperse! Der skal kongernes Konge træde „Guds, den Almægtiges, vredes harmes vinperse“. De symbolske druers livsblod vil stige højere og højere i persekarret, ja „helt op til hestenes bidsler“. (Åbenbaringen 19:11-16; 14:18-20) Måtte den almægtige Guds indestængte vrede og harme nu blive sluppet løs i fuldt omfang, så han ikke igen behøver at bringe sådanne trængsler over nationerne. — Nahum 1:6-9.
48. Hvordan beskriver Esajas 34:1-6 det der da vil ske?
48 Tiden er i sandhed inde til at alle i himmelen og på jorden bør give agt! „Thi [Jehova] er vred på alle folkene, harmfuld på al deres hær; han slår dem med band og giver dem hen til at slagtes; henslængt ligger de dræbte, stank stiger op fra ligene, bjergene flyder af blodet [skal smelte på grund af deres blod, NW]; al himlens hær opløses; som en bog rulles himlen sammen, og al dens hær visner hen som vinstokkens visnende blad, som figentræets visnende frugt. Thi på himlen kredser [Jehovas] sværd [i himlene vil mit sværd visselig blive vædet, NW], og se, det slår ned på Edom, det folk, han har bandlyst, til dom. [Jehovas] sværd er fuldt af blod.“ (Esajas 34:1-6) Det var ikke i spøg Jehova inspirerede disse profetiske ord. Tiden for deres opfyldelse er nær. Den gamle tingenes ordning skal dø!
49. Hvilken afgørelse må vi hver især træffe inden det er for sent?
49 Vil vi dø sammen med den gamle tingenes ordning? Vælger vi at blive henrettet sammen med de politiske ledere, deres hære og deres tilhængere på den „dag“ da Jehova Gud ved sin krigersøn Jesus Kristus svinger sit domssværd for at henrette alle sine fjender på jorden? Der kan kun være meget kort tid tilbage hvori vi endnu kan nå at træffe vor beslutning, som enten vil betyde liv eller død for os når den suveræne Herre og Gud gør regnskabet op med den gamle tingenes ordning. Om vi bliver skånet eller vi bliver henrettet sammen med den fordømte verden, vil afhænge af hvilken side vi nu vælger at stille os på. Det er ikke for tidligt at tage stilling til spørgsmålet: På hvis side vil jeg stå når trængslerne i verden kulminerer? Måtte vi alle træffe et forstandigt og fornuftigt valg — livet i Guds nye tingenes ordning!
-
-
Efter verdens trængsler en fredelig „ny jord“Menneskets udfrielse fra verdens trængsler er nær!
-
-
Kapitel 19
Efter verdens trængsler en fredelig „ny jord“
1. Hvorfor blev Noa og hans familie bevaret da den tids „verden af ugudelige“ endte, og hvorfor har det betydning for os at de overlevede?
DET er sket en gang før i menneskehedens historie at „en verden af ugudelige“ er endt. Vor fælles stamfader overlevede dengang „verdens“ ende. Det var Noa, Lemeks søn. Noa, hans hustru, deres tre sønner og tre svigerdøtre overlevede fordi de havde stillet sig på den rigtige side. Alle vi der lever i dag er altså efterkommere af disse otte der overlevede en verdens ende. Den daværende verden endte i en jordomspændende vandflod hvis lige menneskeheden aldrig vil få at se igen. Noa blev kaldt „en forkynder af retfærdighed“. Bibelen siger at han „vandrede med Gud“. Ja, det var Guds side Noa havde stillet sig på i den daværende verdenskrise. Det var derfor han og hans familie blev bevaret i live i den vældige ark som han i lydighed mod Guds befaling havde bygget til redning for sig selv og sin husstand. — 2 Peter 2:5; 1 Mosebog 6:9; Hebræerne 11:7.
2. (a) Hvem vil overleve den ende på „en verden af ugudelige“ som menneskeheden nu står over for, og hvilket grundlag er der for at nære tillid til dette? (b) Hvad er det for „himle“ de vil se blive ødelagt som ved ild?
2 Nu står menneskeheden igen over for at „en verden af ugudelige“ skal ende. Skønt nogle gør nar af denne forfærdende tanke, er der dog mange enkeltpersoner som stiller sig på den rigtige side, ligesom Noa gjorde før den jordomspændende vandflod i 2370 f.v.t. Noa var et af Jehovas fortidige vidner. Dette har betydning for os i vor kritiske tid, for ligesom Noa erfarede Guds beskyttelse, sådan vil Jehovas nutidige vidner blive beskyttet og overleve det kommende endeligt for „en verden af ugudelige“. De vil på jorden personligt erfare, som der siges i Andet Petersbrev 2:9, „forstår . . . at udfri gudhengivne mennesker af prøvelse og at bevogte uretfærdige til afskærelse på dommens dag“. Som skare betragtet vil de blive bevaret under „Jehovas dags nærværelse“, den dag hvorved „brændende himle skal opløses og stærkt ophedede elementer vil smelte“ og „jorden og alt menneskeværk på den vil blive afdækket [som noget der er brændbart]“. (2 Peter 3:12, 10) De vil se de synlige regeringshimle blive tændt i brand af de flammende midler som miraklernes Gud da vil tage i brug. De vil høre den sydende støj hvormed disse flammende „himle“ vil forsvinde for bestandig. De „elementer“ der hører med til den verdslige tingenes ordning vil blive opløst, vil smelte, på grund af den uudholdelige hede de udsættes for.
3. Forklar hvad der er for „elementer“ der ifølge Andet Petersbrev 3:12 „vil smelte“ til den tid.
3 ’Elementerne’, som udgør den symbolske atmosfære i denne forgængelige tingenes ordning, vil ikke kunne holde sammen og bestå under den prøvende ild. Den verdslige indstilling at mennesket er i stand til at styre jorden uafhængigt af Gud, vil ikke klare ildprøven. Kødets begær og øjnenes begær og praleriet med de midler man har at leve af — disse dominerende træk i denne selviske ordning vil vise sig at være lige så forgængelige som denne „verden af ugudelige“. De vil gå op i røg i ildprøven på Jehovas domsdag. „De svage og usle elementer“, det vil sige de kraftesløse teorier, anskuelser, skikke og ritualer hvormed mennesker har søgt at vinde deres frelse og stå retfærdige — alle disse „elementer“ vil smelte i ildprøvens smeltedigel. De vil vise sig at være unyttige, virkningsløse, uden styrke, uden praktisk værdi. (1 Johannes 2:15-17; Galaterne 4:9, AV) Disse „elementer“ må forsvinde, idet de ikke udgør noget egnet klima eller nogen egnet atmosfære for Guds tilbedere på jorden.
4. Hvad er „jorden og alt menneskeværk på den“ som vil gå til grunde på Jehovas brændende dag?
4 På Jehovas gloende „dag“ vil det vise sig at „jorden og alt menneskeværk på den“ ikke indeholder nogen ildbestandige materialer. „Jorden“ og ’menneskeværket’ vil vise sig at være lige så brændbare som de dertil hørende „himle“ og „elementer“. Menneskesamfundet, der udgør grundlaget for den tingenes ordning som Satan Djævelen har været gud for, vil gå til grunde når Jehovas retfærdige domme fuldbyrdes. På denne måde vil en hel verden ende, „en verden af ugudelige“ som svarer til den verden der gik til grunde i vandfloden på Noas tid. Det værk som dette ugudelige menneskesamfund har opbygget på jorden vil ikke redde det, ikke yde det nogen sikkerhed, Guds flammende vrede og harme vil lægge det hele i aske.
5, 6. (a) Hvordan vil forholdene måske forekomme Jehovas tilbedere på jorden mens ødelæggelsen står på? (b) Hvordan alene vil nogle kunne komme igennem denne trængselstid, og hvilken opmuntring kan de hente i Salme 46?
5 Når de symbolske „himle“ og „elementer“ og den symbolske ’jord og alt menneskeværk på den’ ødelægges, vil det måske forekomme Jehovas tilbedere der befinder sig midt i disse uhørte verdenstrængsler, som om hele universet styrter sammen omkring dem, at selve grunden vakler under deres fødder. Begivenhederne vil uden tvivl få et forfærdende forløb for de jordiske tilskuere. Det vil blive tydeligt for dem at den eneste måde hvorpå nogen kan overleve i kødet på jorden, vil være ved et mirakel fra den almægtige Gud. Kun ved at nære fuld tillid til universets Suveræn, Jehova, vil de jordiske tilskuere kunne undgå at blive grebet af rædsel. Til en tid med så urovækkende begivenheder har Koras sønner, som overlevede da deres oprørske fader og andre formastelige levitter blev tilintetgjort med ild, skrevet denne tempelsalme:
6 „Gud er vor tilflugt og styrke, en hjælp i angsten, prøvet til fulde. Derfor frygter vi ikke, om jorden end bølger og bjergene styrter i havenes skød, om end deres vande bruser og syder og bjergene skælver ved deres vælde. . . . En flod og dens bække glæder Guds stad, den Højeste har helliget sin bolig; i den er Gud, den rokkes ikke, Gud bringer den hjælp, når morgen gryr. Folkene larmed, rigerne vakled, han løfted røsten, så jorden skjalv, Hærskarers [Jehova] er med os, Jakobs Gud er vor faste borg.“ — Salme 46:1-8.
7, 8. Hvilken forsikring om at nogle vil overleve denne verdensomvæltning finder vi i de følgende vers i salmen?
7 At nogle kunne og ville overleve disse frygtindgydende omvæltninger i skaberværket, viser salmedigterne (Koras sønner) med deres næste ord:
8 „Kom hid og se på [Jehovas] værk, han har udført frygtelige ting på jord. Han gør ende på krig til jordens grænser, han splintrer buen, sønderbryder spydene, skjoldene tænder han i brand. Hold inde og kend, at jeg er Gud, ophøjet blandt folkene, ophøjet på jorden! Hærskarers [Jehova] er med os, Jakobs Gud er vor faste borg.“ — Salme 46:9-12; 4 Mosebog 16:1-35; 26:10, 11; 27:2, 3; Judas 11.
9. (a) Hvad må vi gøre nu hvis Jehova skal være vor tilflugt til den tid? (b) Hvilken historisk begivenhed minder Hebræerbrevet 12:26-29 os om i forbindelse med ødelæggelsen af „himmelen“ og „jorden“?
9 For at kunne være i sikkerhed hos Jehova Gud som vor faste borg når verden gennemrystes af disse urolige begivenheder, må vi søge tilflugt hos ham i forvejen, allerede nu. Hans magt til at ryste „himmelen“ og „jorden“ i stykker blev demonstreret i 1513 f.v.t., da han fik Sinaj bjerg til at skælve ved den lejlighed hvor han gav fortidens israelitter de ti bud. (2 Mosebog 20:1-18) „Dengang fik hans stemme jorden til at rokke, men nu har han lovet og sagt: ’Endnu en gang vil jeg sætte ikke blot jorden men også himmelen i bevægelse.’ Og udtrykket ’endnu en gang’ betegner at de ting der rokkes, nemlig ting der er dannet, skal tages bort, for at de ting der ikke rokkes, skal forblive. Derfor, da vi [de åndelige israelitter] skal modtage et urokkeligt rige, måtte vi da fortsat have ufortjent godhed, ved hvilken vi på velbehagelig måde kan yde Gud hellig tjeneste med gudsfrygt og ærefrygt. For vor Gud er også en fortærende ild.“ — Hebræerne 12:26-29; Haggaj 2:6, 7.
10. (a) Hvad vil blive stående under denne voldsomme rystelse, og hvad vil det være et udtryk for? (b) Vil Satan og hans dæmoner kunne gøre noget for at hindre ødelæggelsen af den nuværende onde tingenes ordnings „himmel“ og „jord“?
10 Selv om den ’himmel’ og ’jord’ der blot er et surrogat vil blive gennemrystet og gå fuldstændig til grunde i „ilden“ under „Jehovas dags nærværelse“, vil Guds messianske rige i hans sejrende søns hånd blive stående. Som et udtryk for Jehovas urokkelige universelle suverænitet vil dette rige blive stående til evig hævdelse og ophøjelse af ham som alles Suveræne Herre. Satan Djævelen, „denne verdens hersker“, og alle hans dæmonengle har længe behersket den ’himmel’ og ’jord’ der blot er et surrogat og som hører den nuværende onde tingenes ordning til. Men selv om de sidder inde med overnaturlig magt, vil de ikke kunne forhindre at den dødsdømte ’himmel’ og ’jord’ bliver rystet i stykker og fjernet fra universet. Den ’korte tidsperiode’ hvori disse „ondskabens åndemagter i det himmelske“ har været holdt tilbage i jordens nærhed, vil ophøre. Straks efter at Jehova Gud ved Jesus Kristus har vundet sin evige sejr i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Har-Magedon, vil Satan Djævelen og hans dæmonengle blive grebet, lænket og styrtet i afgrunden, borte fra jordens nærhed. — Åbenbaringen 20:1-3.
11. Vil de overlevende Jehovas vidner være klar over det når Satan og hans dæmoner er blevet lænket og kastet i afgrunden?
11 Selv om de overlevende vidner for Jehova ikke vil kunne se at Satan og hans dæmonengle lænkes og kastes i afgrunden, og sandsynligvis heller ikke vil høre det, vil de føle virkningerne deraf. Satan vil ikke længere kunne ’vælte deres planer’ når de tager fat på genopbygningsarbejdet på den rensede jord efter at disse åndemagter, som de for øjeblikket må kæmpe imod med åndelige våben, er blevet fængslet i afgrunden. (1 Tessaloniker 2:18, Seidelin; Efeserne 6:12-18) Deres åndelige kamp vil høre fortiden til når de befinder sig under Kristi tusindårige herredømme. — Åbenbaringen 20:1-6; Romerne 16:20.
„NYE HIMLE OG EN NY JORD“
12. Hvilke ting som Daniel og Jesus Kristus har forudsagt, vil være opfyldt til den tid?
12 Hvilken velsignet dag, den dag vi så ivrigt venter! Da vil dét være opfyldt som profeten Daniel forudsagde med ordene: „Til den tid skal Mikael [den herliggjorte Kristus] stå frem, den store fyrste, som værner dit folks sønner, og en trængselstid kommer, som hidtil ikke har haft sin mage, så længe der var folkeslag til.“ Da Jesus Kristus citerede fra disse ord i sin profeti om „afslutningen på tingenes ordning“, tilføjede han: „. . . og som heller ikke vil indtræffe igen. Ja, blev de dage ikke afkortet, ville intet kød blive frelst; men på grund af de udvalgte vil de dage blive afkortet.“ — Daniel 12:1; Mattæus 24:3, 21, 22; Markus 13:19, 20.
13. Hvad vil „resten“ og dens medarbejdere erkende og hvilket privilegium vil de opleve når de er kommet igennem denne verdenstrængsel?
13 Hvordan landskabet og det naturlige miljø vil se ud når den trofaste rest af de åndelige israelitter og ’den store skare’ som loyalt tilbeder sammen med dem, kommer ud af denne den værste trængsel i menneskehedens historie, må tiden vise. Men hvor betagende vil det ikke være for dem at erkende at Guds nye retfærdsorden omsider er begyndt! Hvilket privilegium vil det ikke være for dem at se virkeliggørelsen af det som den aldrende apostel Johannes for længe siden blot så i et syn! „Og jeg så en ny himmel og en ny jord; den tidligere himmel og den tidligere jord var nemlig forsvundet, og havet er ikke mere.“ (Åbenbaringen 21:1) Da vil Jehovas profeti som fremholdt dette håb allerede på profeten Esajas’ tid, være opfyldt: „Se, jeg skaber nye himle og en ny jord, det gamle huskes ej mer, rinder ingen i hu, men man frydes og jubler evigt over det, jeg skaber.“ — Esajas 65:17, 18.
14. (a) Hvordan blev de kristne i det første århundrede berørt af løftet om „nye himle og en ny jord“? (b) Hvorfor nærer Jehovas kristne vidner nu store forventninger i forbindelse med dette løfte?
14 Dette løfte fra den Gud der ikke lyver, blev også fremholdt for de kristne i det første århundrede. Det styrkede disse åndelige israelitter i deres kristne udholdenhed at kunne se frem til den dag da Gud ville indfri sit dyrebare løfte. Efter den alvorlige beskrivelse af hvordan de eksisterende „himle“ og „elementer“ og „jorden og alt menneskeværk på den“ skulle komme i brand og opløses, henvendte apostelen Peter disse opmuntrende ord til dem der skulle modtage hans brev: „Men der er nye himle og en ny jord som vi venter ifølge hans løfte, og i dem skal retfærdighed bo.“ (2 Peter 3:13) I dag, her i det tyvende århundrede, venter Jehovas kristne vidner de samme nye himle og den samme nye jord. Og de ved at de lever i de sidste dage for „de himle og den jord som er nu“. Den generation der ikke skulle forsvinde før alt det som Jesus Kristus forudsagde, var sket, har levet siden udløbet af hedningernes tider i 1914 og har set praktisk taget „alt dette“ ske. (Mattæus 24:3, 34) Med spændt forventning ser Jehovas kristne vidner derfor fremtiden i møde!
15. Hvad bør vi alle være fuldt optaget af?
15 De føler en stærkere tilskyndelse end nogen sinde til at være fuldt optaget af at øve „handlinger der hører en hellig adfærd og gudhengivenhed til“, og til at være særlig opmærksomme på ’altid at have Jehovas dags nærværelse i tanke’, den dag da den gamle uretfærdige orden vil blive opløst eller tilintetgjort. (2 Peter 3:11, 12) Dagen er uundgåelig. Den må nødvendigvis komme — for at bane vej for opfyldelsen af Guds herlige løfte om „nye himle og en ny jord“ hvor retfærdighed skal bo. Tiden nærmer sig da disse nye himle og denne nye jord som Gud vil skabe, vil forskønne det domæne der alt for længe har været skæmmet af de uretfærdige himle og den uretfærdige jord som Djævelen har frembragt. Hvor bliver det dejligt at leve på jorden til den tid!
16. (a) Hvad vil det messianske rige i himmelen betyde for jordens indbyggere? (b) Hvilken egenskab hos Jehova vil dette rige være et udtryk for?
16 Herredømmet som Herren Jesus Kristus udøver sammen med sin herliggjorte menighed eller „brud“ vil indlede en ubrudt æra med fred og lykke og et retfærdigt styre for jordens indbyggere. Det himmelske messianske rige vil træde i stedet for det dårlige og grusomme styre som djævle og mennesker har udøvet i de forløbne seks tusind år. Den messianske regering vil indtage den plads som de onde gamle „himle“ nu har. Den vil være et udtryk for Jehova Guds uendelige kærlighed til mennesket, der blev skabt som en „søn af Gud“, i Guds eget billede. (1 Mosebog 1:26-28; Lukas 3:38) Jehova Gud elskede menneskehedens verden så meget at han bragte det store offer at lade sin elskede enestefødte søn lide en forsmædelig død, for at denne søn kunne blive konge i den messianske regering. — Johannes 3:16.
17. Hvad vil de der overlever Har-Magedon kunne se frem til, og hvilken tilstand befinder de sig allerede i?
17 Når „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Har-Magedon således er overstået og „ondskabens åndemagter“, Satan og hans dæmoner, er godt forvaret i afgrunden, vil de begunstigede overlevende på jorden fryde sig af hjertet idet de erkender at de længe ventede „nye himle“ som Gud skaber nu virkelig hersker over dem. Mens de betragter den rensede jord der ligger udbredt for deres øjne, vil de blive opfyldt af pionerånd. Der er tusind års arbejde at gøre! De ser for sig hvordan hele jorden vil blive et paradis. Som følge af Guds ånd og Guds gunst befinder de sig allerede i et åndeligt paradis. Som i en beskyttende ark er de i dette åndelige paradis blevet bevaret i live gennem den store katastrofe der har opløst og tilintetgjort den gamle ordning. Af den grund begynder Guds lovede „ny jord“ med dem. Ja tænk, de er kernen i det ny menneskesamfund, den ny verden af gudfrygtige!
18. Hvilket dyrebart løfte, som står nedskrevet i Åbenbaringen 21:3, 4, opfyldes nu?
18 Her begynder opfyldelsen af følgende ord som apostelen Johannes hørte fra himmelen: „Se! Guds telt er hos menneskene, og han vil bo hos dem, og de skal være hans folk. Og Gud selv vil være hos dem. Og han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere. De tidligere ting er forsvundet.“ — Åbenbaringen 21:3, 4.
RESTEN AF BRUDESKAREN VIES TIL BRUDGOMMEN
19. (a) Hvorfor vil de overlevende medlemmer af de åndelige israelitters rest ikke forblive her på jorden? (b) Hvad vil det betyde for dem at de opnår himmelsk liv?
19 Når de overlevende medlemmer af de åndelige israelitters rest ser tingene få denne lykkelige start på den rensede jord, vil de juble af glæde. Ved hjælp af dem vil Gud sørge for af „den ny jord“ lige fra begyndelsen kommer til at virke i harmoni med „de nye himle“, den himmelske regering. Men deres endelige håb er ikke jordisk; det er himmelsk. Medlemmerne af den åndsavlede rest ser frem til at den himmelske brudgom, Jesus Kristus, når tiden er inde vil hente dem hjem til sin himmelske Fader for at de, som den sidste del af „den hellige by, det ny Jerusalem,“ kan gøre Kristi brud, hans menighed, fuldtallig. (Åbenbaringen 21:2, 9, 10; 20:4, 6; Johannes 14:2, 3; 17:24) Da vil de forlade „den ny jord“, og de vil blive forenet i et himmelsk ægteskab med deres elskede brudgom sammen med de øvrige af den menighed der udgør hans brud. Derved vil de blive en del af „de nye himle“, som virkelig er i himmelen. — Efeserne 5:25-27.
20. (a) Af hvilken grund har ’den store skare’ lige siden 1935 kærligt hjulpet den vordende brudeskare? (b) Hvor i kongens domæne vil ’den store skare’ få anvist et sted?
20 De der tilhører ’den store skare’ som også tilbeder i Guds åndelige tempel, vil glæde sig over at den salvede rest af de åndelige israelitter, sammen med hvem de har overlevet „Jehovas dags nærværelse“, forenes med den himmelske brudgom. I alle de år de personligt har været sammen med „restens“ medlemmer, lige siden 1935, har de tjent denne vordende brudeskare som brudepiger. Det har de gjort af loyal kærlighed til den kongelige brudgom. Da de ikke selv er medlemmer af hans brudeskare, vil de ikke blive optaget til himmelen. De får imidlertid adgang til den kongelige brudgoms domæne, så de kan nyde gavn af hans tusindårige herredømme. Sammen med resten af brudeskaren bevares de gennem „den store trængsel“ og kommer ud af trængselen, ind i den jordiske del af hans kongelige domæne, der naturligvis også omfatter det område som hans berømte forfader kong David herskede over, nemlig fortidens Israels land. — Salme 72:6, 7; Lukas 1:31-33.
21. (a) Hvad har Kongen altså i tanke når han ifølge Mattæus 25:34 siger: „Arv det rige . . .“? (b) På hvilken måde beskrives medlemmerne af ’den store skare’ meget rammende i Salme 45:14, 15 (NW)?
21 Når den kongelige brudgom opfylder lignelsen om fårene og bukkene, vil det være den jordiske del af sit kongelige domæne han har i tanke når han siger følgende til fårene ved sin højre side: „Kom, min Faders velsignede, arv det rige som har været jer beredt fra verdens grundlæggelse.“ (Mattæus 25:31-34) Hans kærlige indbydelse til disse der har gjort godt imod hans brødre, disse der har været som opmærksomme brudepiger for hans brudeskare, vil svare til det der siges om jomfruerne eller brudepigerne i Salme 45:14, 15 (NW): „Jomfruerne i hendes følge som hendes ledsagere bringes ind til dig [den kongelige brudgom]. De føres ind med glæde og jubel; de vil træde ind i kongens palads.“ Det vil ikke være forgæves de har været som opmærksomme brudepiger for Kristi brudeskare. Deres løn, at de får adgang til det jordiske paradis i hans kongelige domæne, vil i sandhed bringe dem glæde. Dér vil de kærligt og uselvisk fryde sig over det himmelske bryllup mellem deres konge og hans „brud“, hvoraf de personligt kendte den sidste rest, som de gjorde godt imod for brudgommens skyld.
22. Hvilke privilegier vil stå åbne for kongen Jesu Kristi jordiske undersåtter, som det fremgår af Salme 45:16 (NW)?
22 Glæden på jorden øges yderligere ved de særlige tjenesteprivilegier der tilstås ’den store skare’ undersåtter under den kongelige brudgom, Jesus Kristus. Det er disse fremtrædende tjenesteprivilegier der hentydes til i det følgende vers i Salme 45, som er henvendt til den kongelige brudgom i hvis palads brudepigerne føres ind. Dette vers (vers 16, NW) siger til ham: „I stedet for dine forfædre vil der være dine sønner, som du vil udnævne til fyrster på hele jorden.“
23. Skønt det naturligvis kaster en vis glans over Jesus at hans navn forbindes med hans berømmelige forfædre, hvad må disse forfædre da blive for at de kan yde et stadigt bidrag til hans styres herlighed?
23 For at omgive sin stilling som messiansk konge med respekt og værdighed behøver den ægteviede Jesus Kristus ikke udelukkende at henvise til sine berømmelige jordiske forfædre. (Mattæus 1:1-17, Lukas 3:23-38) At han kaldes „Davids søn“ kaster naturligvis glans over ham. At han kaldes „Abrahams søn“, søn af den patriark af hvis lænd Gud lovede at konger skulle udgå, tjener også til berømmelse for den kongelige brudgom. (1 Mosebog 17:6, 15, 16) Men disse kendte forfædre har, ligesom andre trofaste og hengivne tjenere for Jehova Gud, længe ligget døde i graven, og i den tilstand kan de ikke yde noget stadigt bidrag til Jesu herlighed og ære under hans tusindårige herredømme. Til dette må han have levende sønner, ja sønner i det jordiske domæne.
24. (a) Hvordan vil Jesus leve op til titlen „Evigheds-Fader“? (b) Hvem vil være de første der bliver hans jordiske sønner og døtre?
24 Jordiske sønner? Ja, for en af de storslåede titler Jesus skulle bære ifølge Esajas 9:6 var netop titlen „Evigheds-Fader“, og det skulle ikke kun være en ærestitel, en titel der blot blev givet ham som en æresbevisning uden at det tilsvarende hverv fulgte med. Han vil virkelig leve op til denne titel ved at blive fader til børn som vil komme til at leve evigt. De første der bliver hans jordiske sønner og døtre vil være medlemmerne af ’den store skare’ som, efter at være kommet ud af „den store trængsel“, vil sige: „Frelsen skylder vi vor Gud, som sidder på tronen, og Lammet.“ (Åbenbaringen 7:9, 10, 14) De vil anerkende at deres frelse er blevet udvirket af Jehova Gud gennem hans lam, Jesus Kristus.
„FYRSTER PÅ HELE JORDEN“
25. Hvilke egnede mænd vil der være blandt de overlevende som Kongen kan vælge til „fyrster på hele jorden“, og hvilken erfaring vil de have opnået?
25 Eftersom de har overlevet den verdenstrængsel hvori „en verden af ugudelige“ har lidt undergang, vil de fra begyndelsen være til stede og være til rådighed så den regerende evighedsfader blandt dem kan vælge egnede mænd der, som hans „sønner“, kan udnævnes til „fyrster på hele jorden“. Allerede nu er der i Jehovas kristne vidners titusinder af menigheder af indviede, døbte mænd der på teokratisk vis er blevet udnævnt til hvervet som ældste. De tjener som tilsynsmænd og udfører et hyrdearbejde i de menigheder de tilhører. (Apostelgerninger 20:17-28; Filipperne 1:1; 1 Timoteus 3:1-7; Titus 1:5-9; 1 Peter 5:1-4) De fører også an i det arbejde som Jesus Kristus forudsagde skulle udføres ved „afslutningen på tingenes ordning“, nemlig: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne.“ (Mattæus 24:14) På denne måde bestræber de sig for at skuldre deres ansvar over for det messianske rige der blev oprettet i himmelen da hedningetiderne udløb i 1914.
26. Hvordan tjener disse ældste allerede nu, som forudsagt i Esajas 32:1, 2?
26 Disse ældste eller tilsynsmænd i menighederne opfylder trofast den profetiske beskrivelse af ’fyrsterne’ i Esajas 32:1, 2: „Se, en konge skal herske med retfærd, fyrster styre med ret, hver af dem som læ imod storm og ly imod regnskyl, som bække i ørk, som en vældig klippes skygge i tørstende land.“ De er altså ikke undertrykkende religiøse „fyrster“, ligesom de ledere inden for kristenhedens sekteriske kirkesamfund der ofte betegnes som „kirkefyrster“. Tværtimod søger hver eneste af disse ældste at støtte og hjælpe menighedens medlemmer og indgive dem kraft og ny styrke. De bestræber sig for at tjene ligesom fyrsterne eller de ældste i fortidens Israel, nemlig „med ret“. Derved efterligner de deres himmelske konge, der hersker „med retfærd“. — Lukas 22:25-27.
27, 28. (a) Vil „den store trængsel“ fratage de ældste deres teokratiske stilling? (b) Hvilken tjeneste vil de altså kunne udføre hvis den himmelske konge, Jesus Kristus, ønsker det?
27 Efterhånden som „den ny jord“, det menneskesamfund der organiseres under Riget, „de nye himle“, begynder at tage form, vil der, blive behov for tilsynsmænd til at føre tilsyn med samfundets forskellige dele og funktioner. De ældste der overlever „den store trængsel“ og udgør en del af „den ny jord“, vil have opnået stor erfaring ved den tjeneste de for øjeblikket yder i Jehovas kristne vidners menigheder. „Den store trængsel“ vil ikke fratage dem deres teokratiske stilling som ældste og tilsynsmænd blandt menighedernes medlemmer som overlever og kommer ind i Guds retfærdige nye orden sammen med dem. De kan fortsætte i denne opgave, hvis den himmelske konge Jesus Kristus ønsker det.
28 Under alle omstændigheder vil der lige fra tusindårsrigets begyndelse være erfarne ældste og tilsynsmænd til rådighed som den messianske konge kan udnævne til „fyrster på hele jorden“. Hvilket privilegium at kunne repræsentere det tusindårige styre som synlige fyrster på jorden!
29, 30. (a) Hvem vil uden tvivl også blive udnævnt til „fyrster på hele jorden“, når de oprejses fra de døde? (b) Hvorfor skal man ikke vente at de vil have særlig vanskeligt ved at indstille sig på de nye forhold på jorden?
29 Alle som overlever „den store trængsel“ vil ivrigt se frem til opstandelsen af de genløste døde. De vil se frem til „den time“ da alle de der er i mindegravene skal høre Jesu, den herliggjorte Menneskesøns, stemme og komme frem i en opstandelse der vil give dem mulighed for at leve under tusindårsrigets herredømme. (Johannes 5:28, 29; 11:25, 26; Apostelgerninger 24:15; 1 Timoteus 2:5,6) De vil især se frem til opstandelsen af den kongelige brudgoms trofaste „forfædre“. Hvor vil de juble når mænd som Enok, Noa, Sem, Abraham, Isak, Jakob, Boaz, David, Ezekias og Josias genrejses til liv på jorden! Disse mænd vil være udmærkede emner at udnævne til „fyrster på hele jorden“. Nu da de atter befinder sig i de levendes land og tilmed tjener som fyrster, vil de kaste yderligere glans over den messianske konge, hvis jordiske forfædre de har haft den forret at være.
30 Hvordan så med alle de øvrige profeter og trofaste mænd, som Abel, Job, Moses, Esajas, Jeremias, Ezekiel, Daniel og andre helt frem til Johannes Døber, som var Jesu Kristi jordiske forløber og „brudgommens ven“? Ifølge Bibelens gunstige udsagn om disse mænd, har de vist sig værdige til at blive udnævnt til „fyrster på hele jorden“ af ham hvis komme som Messias de så frem til og i mange tilfælde endog forudsagde. Ved hjælp af Guds hellige ånd vil disse dygtige mænd sikkert uden større vanskelighed kunne indstille sig på de nye forhold der vil råde på jorden i det syvende årtusind af menneskehedens tilværelse. Alle de bibelske vidnesbyrd taler til gunst for at de kan æres med tjenesten som „fyrster på hele jorden“. Menighedens ældste og tilsynsmænd som overlever „den store trængsel“ kan hjælpe dem til at blive à jour med forholdene.
31. (a) Hvem vil disse „fyrster“ repræsentere idet de varetager deres hverv? (b) Hvorfor vil der til den tid blive udført et vældigt undervisningsarbejde?
31 At der er „fyrster på hele jorden“ som vil „styre med ret“, er en garanti for at der vil råde varig retfærdighed på „den ny jord“. Med de messianske „nye himle“ oventil og med sådanne „fyrster“ til at repræsentere disse „nye himle“, vil arbejdet med at forskønne jorden gå fremad så menneskeheden kan få et paradisisk hjem for evigt. De milliarder der oprejses fra gravene vil være med til at iklæde hele jorden paradisisk herlighed. (Lukas 23:43) Det verdensomfattende undervisningsarbejde vil også brede sig efterhånden som generation efter generation af døde vender tilbage fra mindegravene. De må lære at Bibelen er en sand skildring af Guds handlemåde med menneskeheden og se hvordan Bibelens profetier er gået i opfyldelse og stadig går i opfyldelse. De må have at vide hvad der står i de „skriftruller“ med guddommelige instruktioner som vil blive åbnet til den tid. — Åbenbaringen 20:12.
32. (a) Hvad kan Jehovas vidner som allerede nu tager nidkært del i et bibelundervisningsarbejde, se frem til? (b) På hvilke måder vil evighedsfaderen Jesus Kristus vise sig at være „en levendegørende ånd“?
32 Alle indviede og døbte Jehovas vidner som i dag nidkært deltager i det bibelundervisningsarbejde der udføres på hele den beboede jord, har i sandhed noget glædeligt at se frem til. Det de udfører nu, er et livgivende arbejde som vil sætte utallige mennesker i stand til at undgå den ødelæggende fuldbyrdelse af Guds domme i den kommende „store trængsel“, og det er et arbejde som forbereder og dygtiggør dem til det langt større undervisningsarbejde der skal udføres til gavn for alle de genløste døde som den regerende konge Jesus Kristus vil kalde frem og blive evighedsfader for. Han er „den sidste Adam“, der ifølge Første Korinterbrev 15:45 blev til „en levendegørende ånd“. Han vil således give dem liv, ikke blot ved at give dem en ny start i livet ved at oprejse dem fra de døde, men også ved i løbet af sit tusindårige herredømme at oplære eller opdrage dem med henblik på livet.
33. (a) Hvornår vil alle de lydige på jorden blive belønnet med evigt liv? (b) Hvordan vil Jehovas „administration“, der er omtalt i Efeserbrevet 1:9, 10, da være tilendebragt så hans storslåede hensigt er blevet gennemført?
33 Ved afslutningen af hans livgivende herredømme vil alle de lydige som har reageret velvilligt på hans oplæring, være nået frem til det herlige stade af menneskelig fuldkommenhed som den første Adam havde i det oprindelige paradis, Edens have. Hvis de derefter i den afgørende prøve forbliver loyale over for hans himmelske Fader som universets Suveræn, vil de blive belønnet med evigt liv. Jorden, som overalt er klædt i paradisisk skønhed, vil igen være i harmoni med de hellige himle. Jehovas administrationsprogram vil være tilendebragt og hans storslåede hensigt gennemført. Alt uden undtagelse, både „det i himlene“ og „det på jorden“, vil være sammenfattet igen „i Messias“, i ham som Jehova Gud har gjort til overhoved for sin regeringsorganisation, Jesus Kristus. Menneskene på jorden, som nyder gavn af både et åndeligt paradis og et Edens paradis, vil igen være en del af Jehovas universelle organisation. Fred og enhed vil råde blandt alle hans skabninger i himmelen og på jorden. (Efeserne 1:9, 10) Menneskene vil herske over dyrene.
HVAD BØR VI GØRE NU?
34. Hvad må vi i tro holde blikket rette mod, og hvorfor kan vi være sikre på at Guds løfter vil blive indfriet?
34 Det er et herligt fremtidsperspektiv Guds pålidelige ord tegner for os. Lad os nu ikke slippe det af syne. Lad os ikke tage blikket bort fra det. Det er ikke en illusion, en luftspejling, en tom ønskedrøm. Med Guds eget navn som en sikker garanti står de storslåede ting der snart skal ske, optegnet i hans uforgængelige ords troværdige profetier. Lige så sikkert som tiden går, lige så sikkert nærmer vi os disse ting. De er det mål Gud har opstillet for os, han der „bliver deres belønner som ivrigt søger ham“. (Hebræerne 11:6) Hvis vi bevarer troen og lever og handler i overensstemmelse med den, vil intet kunne hindre os i at vinde den sejrspris Gud tilbyder og lover os.
35. Vil Babylon den Stores ødelæggelse rydde alle hindringer af vejen for os? Forklar nærmere.
35 Dog vil der givetvis være nogle som søger at gøre vejen vanskelig for os. Selv om vi ikke har fået at vide hvilken dag og time „den store trængsel“ vil bryde løs, har Gud fastsat tiden, og han tøver ikke. (Habakkuk 2:3) „Den store trængsel“ er en del af Guds erklærede hensigt, og den vil med sikkerhed komme. Men lad os huske at ødelæggelsen af det store religiøse Babylon i den første del af trængselen ikke vil rydde alle hindringer af vejen foran os. Den vil blot give de sidste modstandere der er tilbage, frie hænder så de med udelt opmærksomhed kan søge at hindre os i at nå vort gudgivne mål. Hvad skal vi da gøre?
36. Hvilken situation i fortiden vil vor vanskelige stilling til den tid minde os om?
36 Den yderst vanskelige situation vi da kommer til at stå i, leder tanken hen på hvordan israelitterne tilsyneladende var fanget i en fælde på den ægyptiske side af Det røde Hav kort efter den jødiske påske i 1513 f.v.t. Kan vi se det for os? Foran dem ligger havet og spærrer dem vejen til Guds bjerg, Sinaj bjerg, på den arabiske halvø. Deres lejr ved havet er truet. Bagfra kommer ægypterne! Med Farao i spidsen styrer de ægyptiske stridsvogne og ryttere lige mod israelitternes lejr. Hvor længe vil det vare før Faraos krigsmagt er over dem? Det ser i sandhed ildevarslende ud! Hvad skal de gøre? De råber til Gud; de forstår ikke han har bragt dem denne farefulde situation.
37. Hvad, som tilsyneladende var umuligt, befalede Gud israelitterne at gøre i denne ildevarslende situation?
37 Hvordan lyder den befaling de nu hører? Det er ikke til at tro; det er jo tilsyneladende umuligt! Gud befaler dem at bryde op, ikke for at flygte over hals og hoved for den fremrykkende fjende, men for at marchere bort fra fjenden. Det vil sige ud i havet! Ja, sådan lyder befalingen. Fremad march! „Den Evige sagde til Moses: ’Hvorfor råbe til mig? Sig til israelitterne at de skal marchere fremad. Og du, løft din stav og ræk din hånd ud over havet; skil det i to dele, så israelitterne kan marchere gennem havet på tør bund. Jeg vil gøre ægypterne så stivsindede at de følger efter dem, og jeg vil vinde ære ved Farao og hele hans hær, hans vogne og ryttere — for at lære ægypterne at jeg er den Evige, når jeg vinder ære ved Farao og hans vogne og hans ryttere.’“ — 2 Mosebog 14:15-18, Moffatt; se også Byington; Jerusalem-Bibelen; Lindberg; oversættelsen af 1871.
38. (a) Hvordan blev fjenden fanget i fælden og fuldstændig udslettet? (b) Hvad havde israelitterne da god grund til at gøre?
38 Det truede folk bryder nu op og marchere ud i den flugtkorridor som den almægtige Gud mirakuløst har åbnet gennem Det røde Hav. De marcherer tværs gennem havet over til den anden bred, til Sinajhalvøen. Den fristende flugtkorridor ligger stadig åben. Ægypterne, som midlertidigt har været hindret i at kaste sig ind i israelitternes lejr, genoptager nu den rasende forfølgelse. De sætter efter israelitterne ud på den tørre havbund. Til sidst er de alle ude hvor vandet står som en mur på begge sider af dem. Men besvær med vognene hæmmer pludselig fremrykningen! De vil flygte for israelitternes Gud, som kæmper for sit folk! Men for sent. Moses giver signal med sin profetstav, og fælden klapper i. Vandet i det delte hav vender tilbage. Hele Faraos krigsmagt overskylles. Deres lig skylles op på Sinajhalvøen. Syng nu og dans, I israelitter, for Jehova har udfriet jer. — 2 Mosebog 14:19 til 15:21.
39. (a) Til belæring for hvem blev disse ting nedskrevet i Bibelen? (b) Hvilken beslutning må vi holde fast ved når vi står over for det samlede angreb fra Satan Djævelen og hans internationale horder?
39 Dette som forud er skrevet, er skrevet til vor belæring i en yderst kritisk tid. (Romerne 15:4) Det angreb som de symbolske ti horn og det skarlagenrøde vilddyr vil rette imod os efter at de i deres had har ryddet dyrets rytter, den falske religions babyloniske verdensimperium, af vejen, vil udgøre en alvorlig trussel mod vor eksistens og vort åndelige paradis. (Åbenbaringen 17:14) Når den symbolske Gog fra Magogs land (Satan Djævelen) og hans internationale horder rykker ud imod os, vil deres angreb tage sigte på vort genoprettede forhold til Jehova Gud og vort kompromisløse standpunkt for hans universelle suverænitet og hans messianske rige. (Ezekiel 38:10-17) De irreligiøse nationers had til Jehovas kristne vidner vil da være på sit højeste. Hvad kan vi da gøre? Skal vi miste modet, opgive håbet? Under ingen omstændigheder! Vi har allerede truffet vor beslutning — at vi i denne pressede situation fortsat vil handle på en sådan måde at Jehova hævdes og ophøjes som universets Suveræn!
40. Hvad vil befalingen om at gå enigt fremad betyde for os?
40 Selv om det måske forekommer at være et umuligt krav, vil befalingen fra den suveræne Herre Jehova gennem hans større Moses, Jesus Kristus, lyde klart og tydeligt for vore ører: ’Gå fremad! Gå enigt fremad!’ Det vil sige: Bliv ved med at gøre Jehova Guds vilje, at adlyde ham som jeres hersker mere end mennesker. Bliv ved med at være disciple af ham der er blevet salvet til at herske som messiansk konge over menneskeheden i de næste tusind år! Ja, gå fremad, med blikket rettet mod målet. Det er stadig forude. Går vi fremad uden at vige fra vejen, vil vi sejrrigt nå vort mål. (Hebræerne 10:39) Uanset hvor meget fjenden vil prøve på at føre os tilbage til trældommen i denne ugudelige verden, vil det ikke lykkes den. Den almægtige Gud vil åbne os en udvej til friheden. Fjenden, som hævngerrigt bliver ved med at forfølge tilbederne af den suveræne Herre Jehova mens de marcherer fremad, vil blive fanget i en fælde som betyder undergang for den.
41. Hvilket ubeskriveligt privilegium vil de der lever til den tid få?
41 Hvor vidunderligt vil det ikke være når vi kan gøre som profeten Moses og israelitterne efter udfrielsen ved Det røde Hav, og synge vor egen sejrssang om Jehovas vældige bedrifter som „krigshelt“ i Har-Magedon, og han kan slutte lovsangen med ordene: „[Jehova] er konge i al evighed!“ (2 Mosebog 15:1-18) Uden tvivl vil såvel himmelen som de jordiske tilskuere til Jehovas altafgørende sejr forene sig i lovsang til den nu ubestridte konge over hele universet. Hvilket ubeskriveligt privilegium at være med i dette sejrskor!
42, 43. (a) Hvorfor kan de Jehovas vidner der har oplevet begivenhederne siden 1914 passende sige som der står i Salme 66:10-12? (b) Uanset hvilke vanskeligheder resten af de åndelige israelitter måske vil komme ud for, hvilken storslået forsikring har de da i Esajas 43?
42 En verdenstrængsel uden lige venter os, men lad os uforfærdet se den i møde. Vi gamle i „denne generation“ som har været igennem to verdenskrige siden 1914 og også har oplevet den religiøse forfølgelse som Jehovas kristne vidner har været udsat for i alle årene siden 1914 — vi kan i sandhed sige som salmisten i fortiden: „Du ransaged os, o Gud, rensede os, som man renser sølv; i fængsel bragte du os, lagde tynge på vore lænder, lod mennesker skride hen over vort hoved, vi kom gennem ild og vand; men du førte os ud og bragte os lindring!“ (Salme 66:10-12) Vi kommer måske igen til at gå „gennem ild og vand“ i de strenge tider, de voldsomme trængsler, der venter menneskeheden. Men den salvede rest af de åndelige israelitter har denne storslåede forsikring fra Jehova Gud:
43 „Men nu, så siger [Jehova], som skabte dig, Jakob, danned dig, Israel: Frygt ikke, jeg genløser dig, jeg kalder dig ved navn, du er min! Når du går gennem vande, er jeg med dig, gennem strømme, de river dig ikke bort; når du går gennem ild, skal du ikke svides, luen brænder dig ikke. Thi jeg er din Gud, jeg, [Jehova], Israels hellige din frelser. . . . Mine vidner er I, så lyder det fra [Jehova], min tjener, hvem jeg har udvalgt, at I må kende det, tro mig og indse, at jeg er den eneste.“ — Esajas 43:1-3, 10.
44. Hvad tilskynder Zefanias 3:16, 17 Jehovas tjenere til at gøre uanset hvad fremtiden måtte bringe, og hvad kan de nære tillid til?
44 Om Jehovas kristne vidner end må igennem det der svarer til ild og vand, så vil han være med dem. Han vil vise sig at være den samme udfrielsens Gud. Der er ingen grund til at vi nu skulle lade hænderne synke og sagtne farten i tjenesten som vidner for hans rige. Den umiddelbare fremtid på jorden bør ikke fylde os med en sådan frygt at vi stivner og holder op med vor virksomhed. Jehova glæder sig over det vi indtil nu har udført i tjenesten for hans rige, og han har velsignet os på storslået måde. Følgende profetiske ord blev skrevet for vor skyld og gælder nu os: „På hin dag skal der siges til Jerusalem: Frygt ikke, Zion, lad ikke hænderne synke! I dig er [Jehova] din Gud, en helt, som frelser. Han glæder sig over dig med fryd, han tier [tilfreds] i sin kærlighed, han fryder sig over dig med jubel som på festens dag.“ — Zefanias 3:16, 17.
45. Hvilket arbejde bør vi derfor modigt udføre?
45 Måtte vi stadig give ’det himmelske Jerusalems’ levende Gud grund til at glæde sig over os med fryd. Måtte vore hænder — der indtil nu har været så travle i tjenesten for Jehova Gud i hans åndelige tempel — ja, måtte disse hænder ikke synke. Lad os modigt tage fat og udføre det livredningsarbejde der endnu er tilbage før de nuværende verdenstrængsler kulminerer i „den store trængsel“.
46. (a) Hvor længe skal „denne gode nyhed om riget“ forkyndes? (b) Til hvem rettes al tak for at den lydige menneskehed er blevet udfriet fra verdens trængsler?
46 Jesus Kristus forudsagde at „denne gode nyhed om riget“ skulle forkyndes indtil enden på denne tingenes ordning. (Mattæus 24:14) For os, hans trofaste og lydige disciple, er der kun én vej at gå: Vi må blive ved med at forkynde i hele verden indtil Riget, „de nye himle“, ikke længere blot er en ’god nyhed’ men — hvilken lykke! — en storslået realitet sammen med „en ny jord“, et nyt menneskesamfund der vil fylde det genoprettede paradis med retfærdighed. Da vil al tak gå til den kærlige Gud, Jehova, som frier den lydige menneskehed ud af verdens trængsler og giver den del i den fredelige „ny jord“.
-