Spørgsmålskassen
◆ Hvilke skridt skal menigheden tage hvis en der er tilsluttet men ikke er døbt, begår en alvorlig overtrædelse?
Organisationsvejledningen viser på side 170 at udøbte overtrædere som er kommet regelmæssigt i menigheden, kan tugtes på samme måde som døbte overtrædere. Nogle har imidlertid spurgt om hvad der menes med ’kommer regelmæssigt i menigheden’.
Der er ikke tale om nye der lige har tilsluttet sig, som stadig har et bibelstudium og endnu ikke har ændret deres verdslige handlemåde. Med udtrykket ’kommer regelmæssigt i menigheden’ sigtes der til nogle som har gjort fremskridt på sandhedens vej og har overværet møderne regelmæssigt i et længere stykke tid. De har i de fleste tilfælde været med i tjenesten på arbejdsmarken, er tilsluttet skolen og betragtes af andre som Jehovas vidner.
Hvis en sådan, der altså er tilsluttet men ikke døbt, begår en alvorlig overtrædelse, må de ældste tale med ham om det der står i organisationsvejledningen på siderne 123 og 124. Hvis han derefter stadig ikke angrer, på trods af de ældstes gentagne forsøg på at hjælpe ham med hans problem, så må menigheden og dens medlemmer beskyttes mod faren for at blive besmittet, i harmoni med Paulus’ vejledning i Galaterbrevet 5:9. Det bør meddeles at hans opførsel „ikke sømmer sig for kristne“, og at det ville stride mod vejledningen i Første Korinterbrev 15:33 hvis man fortsat havde samkvem med ham. Han vil blive nægtet den forret at få elevforedrag på skolen, deltage i demonstrationer på podiet, osv. Man vil heller ikke tage imod tjenesterapporter fra ham. Hvis de ældste senere kan se at vedkommende viser sand anger, vil det være rigtigt at bekendtgøre at begrænsningerne mod ham er blevet ophævet. Når de ældste tager initiativet kan menigheden fortsætte med at give kærlig hjælp så den angrende kan fortsætte ad livets vej.
Der kan være andre tilfælde hvor der er tale om nogle som endnu ikke ’kommer regelmæssigt i menigheden’, personer der ledes studium med og som er begyndt at overvære møderne, men stadig er behæftet med denne verdens urenhed. Der skal naturligvis ikke tages nogen skridt imod disse, men de bør opmuntres til at rense deres livsførelse. Først når de har gjort det, kan de indbydes til at følges med forkynderne i tjenesten på arbejdsmarken, være med på podiet, osv. (Se organisationsvejledningen, siderne 123 og 124.) Det er vort håb at de, mens de studerer og anvender Guds ord, vil blive tilskyndet til at foretage de nødvendige forandringer så de kan blive antagelige for Jehova.