Fremholdelse af den gode nyhed — på genbesøg
1 En vigtig del af det arbejde Jesus pålagde sine efterfølgere bestod i at gøre disciple. Han sagde ikke alene at ’denne gode nyhed om riget ville blive forkyndt’, men befalede også: „Gør disciple . . . idet I lærer dem.“ (Matt. 24:14; 28:19, 20) Er du med til at udføre denne del af Herrens gerning? Har du lyst til et par forslag til hvordan du kan bære dig ad?
2 Nøglen til at gøre disciple består i at bruge tid til at tale med folk om sandheden. Bibelen oplyser at Jesus ved en lejlighed inviterede to interesserede hjem til sig ved firetiden om eftermiddagen og brugte resten af dagen sammen med dem. (Joh. 1:39) Derefter fulgtes de med ham og blev undervist af ham i nogle måneder før de vendte tilbage til fiskeriet. (Se skemaet si-bogen, side 287.) Snart var de meget aktive forkyndere af den gode nyhed. I Efesus traf apostelen Paulus foranstaltning til at de der gerne ville lære noget kunne være sammen med ham nogen tid hver dag hvis de ville, for at øge deres kundskab om sandheden. (Apg. 19:9, 10) Der blev oprettet en livskraftig menighed i byen. Vi vil også få resultater hvis vi sørger for at bruge tid sammen med de interesserede på regelmæssig basis.
3 Men du siger måske at du ikke har nogen at genbesøge. Og dog. Som regel er det godt at komme igen hos enhver der tager imod blade eller andet læsestof. Og en broder har fremsat denne interessante kommentar: „I denne måned har jeg 26 steder truffet aftale ved det første besøg om at komme igen og tale med folk. Og det interessante er at de 22 af dem jeg besøgte, ikke modtog blade eller bøger! Men de var villige til senere at udtale deres mening om et skriftsted som jeg skrev ned til dem så de kunne slå det efter i deres bibel.“ Var det en idé for dig?
4 De forkyndere der ikke aflægger mange genbesøg, har som regel ikke sat en fast tid af til dette arbejde. Har du? I stedet for altid at gennemgå nyt distrikt kan det være meget udbytterigt at bruge op til halvdelen af tiden til at genbesøge mennesker man har truffet før. Tag først dem der har vist størst interesse, men glem heller ikke dem der har vist blot en smule interesse, hvis du kan overkomme at besøge dem. Du kan gøre det samme dag som du er ude fra hus til hus, eller du kan nu og da bruge hele den planlagte tjenestetid til at aflægge genbesøg. Forsøm det ikke.
5 Når du møder en der viser interesse, eventuelt fra hus til hus, er det en god idé at skabe grundlag for et genbesøg med det samme. Hvordan? Det bedste er at bruge et spørgsmål. Hvis den besøgte spørger om et eller andet kan man lade spørgsmålet stå åbent, love at undersøge det nærmere og komme igen med svaret.
6 Hvad så hvis den besøgte ikke spørger om noget? Så kan du selv gøre det. En erfaren pioner opnår glimrende resultater ved selv at bringe spørgsmål på bane. Ved det første besøg drøfter han for eksempel emnet „Tilhører vi den sidste generation i verden?“ Når det er blevet besvaret, siger han: „Hvis det er vores generation der vil opleve verdens ende, rejser det nogle interessante spørgsmål: Hvad kommer der bagefter? Skal jorden være øde? Vil nogen overleve verdensødelæggelsen?“ Broderen forklarer i et brev: „Her slutter jeg samtalen, mens den besøgte er ivrig efter et svar. Så vellykket har denne metode været, at nogle vil have at vi kommer igen tre-fire gange om ugen; andre har hindret os i at forlade huset før vi kom med svaret; én låste endda døren.“
7 Før du aflægger genbesøg må du forberede dig. Hav nogle få skriftsteder i tanke, men ikke de samme som du havde fremme første gang. Læg ikke grundvold igen; byg videre på den. Du kan hente gode ideer i Dispositioner til prædikener. Husk at bede om Jehovas ånd og om at Jehova vil åbne den besøgtes hjerte helt. — Apg. 16:14.
8 Du behøver ikke i forvejen at planlægge alt hvad du vil komme ind på; men det er naturligvis en hjælp at vide hvordan du skal komme i gang. Husk (1) den besøgtes navn, (2) hvad I talte om sidste gang, og (3) hvilke skriftsteder du kan bruge for at opdyrke større interesse for et emne der har appelleret til den pågældende. Efter den indledende hilsen, hvor du henviser til det tidligere besøg, kunne du sige: „Jeg har tænkt på Dem siden vi havde den gode samtale om Bibelen i sidste uge, og jeg håber at De har lidt tid til at høre hvad jeg har fundet frem til. [Nævn det spørgsmål der er blevet stillet, eller det emne du har tænkt dig at bruge.] Må jeg tage 5-10 minutter af Deres tid?“
9 Hvis folk siger at de har travlt, må du bruge god dømmekraft. Du kunne svare: „Det forstår jeg.“ Men spørg så: „Må jeg bruge blot et enkelt minut til at vise Dem en lille ting før jeg går?“ Det vil de fleste svare ja til. Læs derefter et af de skriftsteder du havde tænkt dig, og kommenter det. Gør det kort. Lad den besøgte forstå at du havde mere du gerne ville sige, og aftal at komme igen. Ofte skal der flere korte besøg til før den besøgtes åndelige appetit skærpes. Vær tålmodig.
10 Mange steder er det store problem at træffe folk hjemme. Giv ikke op. Det gælder menneskeliv. Prøv telefonen. Skriv et brev. Efterlad et af de nye blade sammen med en personlig hilsen der henleder opmærksomheden på en artikel som du tror særlig vil interessere den besøgte. Undertiden er der, efter flere måneders gentagne bestræbelser, oprettet gode studier. Husk at vort arbejde ikke er gjort med at vi har været ude fra dør til dør. Vores opgave består også i at ’gøre disciple, idet vi lærer dem’.