Fremholdelse af den gode nyhed — ved at være en god tilhører
1 I Rigets Tjeneste for juli bragte vi en artikel om betydningen af at få samtaler med dem vi besøger. Vi håber du har prøvet nogle af de forslag vi gav, og at du har haft gode resultater. I dette arbejde har du sikkert bemærket hvor nødvendigt det er at være en god tilhører.
2 Villighed til at lytte er et udtryk for oprigtig interesse. Folk sætter pris på det, og reagerer positivt. Så det er godt at være „hurtig til at høre“. (Jak. 1:19) At lytte omhyggeligt hjælper os til at forstå hvad vi skal sige, og hvordan vi skal sige det. Når vi interesserer os for hvad den besøgte siger, får vedkommende måske lyst til at sige mere, så vi får mulighed for at aflægge et bedre vidnesbyrd.
3 At lytte består ikke bare i at høre efter med ørerne. Det består i at vise opmærksomhed med oprigtig interesse i den andens vel. Det kræver uselviskhed, venlighed, tålmodighed og selvbeherskelse. (Gal. 5:22, 23) Lyt ikke blot efter ordene, men også efter tonefaldet. Er vedkommende glad eller nedtrykt, vel til mode eller vred, stolt eller ydmyg?
4 Mange er lidt tilbageholdende eller skeptiske når vi prøver at tale med dem ved døren. Taktfulde, venlige spørgsmål er et af de bedste midler der kan opmuntre dem til at udtale sig. Når de udtrykker en mening, så spejd efter punkter hvor I er enige, og prøv at bygge videre på det i stedet for at anholde ham eller hende for et forkert synspunkt.
5 Vi kan til tider være tilbøjelige til at tale for meget og „prædike“ for folk. Ja, selv om vi stiller spørgsmål, kan vi alligevel have tendens til ikke at lytte til svaret, fordi vi har forberedt os på hvad vi vil sige. Ubevidst er vi måske bange for at den besøgte vil miste interessen og lukke døren hvis vi tier stille. Har du selv følt det sådan? Det er godt at huske at en venlig samtale gør et langt mere behageligt indtryk end en tør og ensidig „prædiken“. — Præd. 3:7.
6 At kunne lytte vil være en hjælp for os når vi aflægger genbesøg og leder bibelstudier. Folk holder af at blive behandlet med respekt og modtage personlig opmærksomhed. Når én udtaler sig kan vi spørge os selv: Forstår han det virkelig? Taler han ud fra et fornuftigt ræsonnement? Har han fat i hvad Bibelen siger, og tror han på det? Det du kan erfare som tilhører, kan være afgørende for dine resultater som lærer.
7 På grund af det stigende pres dette slægtled udsættes for, er de interesserede ofte bebyrdet med mange problemer. De bliver nedtrykte og har brug for opmuntring. Et lyttende øre kan somme tider gøre underværker for et andet menneskes humør. Vi må selvfølgelig ikke blande os i folks private forhold eller træffe deres afgørelser for dem, men vi kan alligevel godt vise os som sande venner der gerne vil hjælpe dem. — Ordsp. 18:24.
8 For at være en god lærer må man altså være en god tilhører. Vi forstår hvorfor Jesus vejledte sine disciple om at ’være opmærksomme på hvordan de hørte efter’. (Luk. 8:18) Hvis vi lytter, vil andre måske lytte til os, og redde livet. — 1 Tim. 4:16.