især af atomet, tyder på at alt stof er et produkt af energi, kolossale mængder af energi. Videnskaben mente engang at atomet, den byggesten som alt stof består af, var den simpleste og mindste enhed man kunne forestille sig. Men efter mange års granskning fandt man at atomets struktur er så kompliceret at videnskaben endnu ikke har åbnet for alle dets hemmeligheder. Den ufatteligt store energikilde der har dannet atomet, ja alt stof, og som har sat hele universet i gang, må nødvendigvis være en person med en forstand der langt overgår menneskets. ja, alt dette udgør et stærkt og sagligt bevis på at universet er blevet til på et tidspunkt, at det er skabt.

¹² Hvad så med selve jorden, den klode vi bor på? Beviser dens evne til at opretholde liv ikke at den er et værk af en forstandig Skaber der har haft en hensigt med at frembringe den?

SOLEN OG JORDEN — ET IDEELT FORHOLD

13, 14. Hvordan er solen et vidnesbyrd om at der findes en Mesterarkitekt, en stærk og mægtig Velgører? (Salme 74:16)

¹³ Atomkraftværker bygget af mennesker kan med deres reaktorer producere mere energi end nogen anden form for kraftværker. Men for at undgå en frygtelig eksplosion må man overvåge dem nøje — og alligevel har reaktoruheld fundet sted. Imidlertid er de atomkraftværker mennesker har bygget, kun små og ubetydelige i sammenligning med solen. Hvis solens enorme eksplosive kræfter en dag løb løbsk, kunne jorden brænde op på et øjeblik. Men i milliarder af år har solen nu støt og regelmæssigt udsendt lys og varme, tilsyneladende uden væsentlige variationer. Man har udregnet at hvis blot én procent af solens masse blev omdannet til energi, kunne den bevare sin nuværende lysintensitet i mindst en milliard år.

¹⁴ Hvis vi regner det for en selvfølge at en atomreaktor på jorden må være udtænkt og bygget af mennesker, er det da rimeligt at tro at solen, et „kraftværk“ som er langt større og desuden mere pålideligt, er blevet til blot ved et tilfælde? Bør vi ikke snarere slutte at der er en stor Velgører, en Mesterarkitekt, som har skabt solen, dette „kraftværk“ der på så betryggende vis overfører netop den rette mængde af sin kolossale energi til jorden, over en distance på cirka 150.000.000 kilometer?

15. Hvordan er jordens afstand fra solen et udtryk for omtanke og hensigt?

¹⁵ Lad os se lidt nærmere på de faktorer som muliggør at solens energi her på jorden kan udnyttes sådan at livets fortsatte beståen sikres. For eksempel har jorden netop den rette afstand fra solen. Hvis solen befandt sig nærmere, ville der være alt for varmt til at livet kunne trives her på jorden — og hvis den var længere væk, ville her være for koldt.

16. (a) Hvilken betydning har jordens drejning om sin egen akse for frembringelsen af føde til mennesker og dyr? (Salme 104:14, 19-22) (b) Hvordan er det til gavn for os at jordaksen hælder i en bestemt vinkel mens jorden kredser om solen? (1 Mosebog 1:14; 8:22)

¹⁶ Den hastighed hvormed jorden roterer, betyder at nat og dag veksler i et tempo som netop passer til planternes vækst. Ved hjælp af solens energi omdanner planterne vand og kuldioxyd til sukkerstoffer. Denne proces, som kaldes fotosyntese, er et vitalt led i frembringelsen af føde til dyr og mennesker. (1 Mosebog 1:29, 30) Årstidernes skiften skyldes jordaksens hældning i en vinkel på 23¹/₂ grad i forhold til den lodrette position. Den tid det tager for jorden at foretage sin rejse rundt om solen, giver årstiderne deres rette længde. Der er naturligvis forskel på dagenes og årstidernes længde forskellige steder på jorden, men overalt får jordens overdådige planterigdom alligevel tilført den energi der er en betingelse for vækst.

ATMOSFÆRENS IDEELLE SAMMENSÆTNING

17. Hvordan yder solen og jordatmosfæren i forening beskyttelse mod livsfarlig stråling fra solen?

¹⁷ Det ville betyde en katastrofe for livet på jorden, hvis nogen af de lige nævnte forhold blev ændret væsentligt. Og så har vi endda kun nævnt en brøkdel af de ting der er nødvendige for livets beståen. Hvis jorden ikke var omgivet af en atmosfære, ville solens lys og energi ikke være til nogen gavn for os, snarere til fare for os. Jordens udstrakte atmosfære beskytter os mod livsfarlige stråler. Solens stråler medvirker også selv til at atmosfæren danner et lag af ozon, en form for ilt, der tilbageholder de livsfarlige ultraviolette stråler.

18. Kan det være et tilfælde at der er rigeligt med ilt i jordens atmosfære og at denne er „fortyndet“ med store mængder kvælstof? Begrund svaret.

¹⁸ Selve sammensætningen af jordatmosfæren har stor betydning for at livet fortsat kan bestå. For eksempel kan vi ikke leve uden ilt. Hvis vi blot i nogle få minutter skal undvære ilt, tager hjernen alvorlig skade, og som regel ender det med døden. Kan vi da ikke være glade for at der er så store mængder ilt i atmosfæren? Samtidig er ilt imidlertid det stof der muliggør forbrænding. De store mængder der omgiver os af denne luftart kunne derfor frembyde en alvorlig fare, idet alt liv meget let kunne blive fortæret af ild. Men hvorfor sker dette så ikke? Fordi vor atmosfære ikke består af ren ilt, men også indeholder en anselig mængde kvælstof, en forholdsvis inaktiv luftart.

19. Hvilke slutninger når vi til ved at sammenligne solens atmosfære med jordens atmosfære?

¹⁹ Atmosfæren indeholder flere andre uundværlige ingredienser — kuldioxyd, vanddamp og så videre — alt sammen i netop de rigtige mængder, som efter en kyndigt sammensat „opskrift“. På solen er en atmosfære som hovedsagelig består af brint nødvendig, men her på jorden ville brint i atmosfæren betyde en stadig eksplosionsfare. Hvis der ikke var en Mesterarkitekt som havde en hensigt med sit værk, hvordan kunne der da komme en sådan balance mellem atmosfæren på solen og på jorden — et sådant „samarbejde“, om man vil — med det resultat at jorden er så enestående velegnet til livet, mens solen, der befinder sig så langt borte, netop er udrustet til at opretholde livet på denne jord?

VAND — DEN LIVSOPRETHOLDENDE VÆSKE

20, 21. (a) Hvilket livsvigtigt stof har jorden i så store mængder at den er enestående blandt alle planeterne? (b) Nævn nogle af de værdifulde formål de store verdenshave tjener.

²⁰ Vort fysiske liv afhænger imidlertid ikke bare af at vi er omgivet af en atmosfære med den rette sammensætning af luftarter, men også af at vi har vand, vand i dets normale flydende form — og masser af det. I denne henseende er jorden enestående blandt alle planeterne. Den enorme vandmængde i verdenshavene danner grundlag for regnens kredsløb, som er en betingelse for planternes vækst. Desuden er verdenshavene med til at modvirke pludselige temperatursvingninger.

²¹ Uden verdenshavene ville et andet kredsløb — kredsløbet mellem ilt og kuldioxyd — heller ikke kunne fungere. Dyr og mennesker optager ilt, mens planter optager kuldioxyd. Havene optager og afgiver milliarder af tons kuldioxyd, sådan at den frigjorte mængde til enhver tid svarer til hvad der skal bruges. Som bekendt er havene desuden rige på mineraler og på dyreliv. — 5 Mosebog 33:19.

22. Hvorfor er vand så værdifuldt i forbindelse med at tilføre planter og dyr næring?

²² Vand er en enestående, ja, næsten „mirakuløs“ væske. Af alle væsker har det den største evne til at opløse andre stoffer, og derfor er det velegnet til at optage og videreføre de kemiske forbindelser som plantelivet afhænger af. Når vandet siver ned gennem jorden opløser det samtidig de stoffer i jorden som er med til at opretholde livet; disse næringsstoffer fører vandet videre til planterne og ud i deres forskellige dele. (Esajas 55:10) Vand er hovedbestanddelen i blodet, som hos mennesker og dyr fører livsvigtige næringsstoffer rundt til legemets celler. I øvrigt udgør vand omkring 70 procent af vort legeme.

23. Hvilken betydning har det for vort liv at vand holder sig flydende under meget forskellige temperaturer?

²³ Det er også bemærkelsesværdigt at vand bevarer sin flydende form ved de fleste normale temperaturer. Hvis det fordampede hurtigere end det gør, ville regnen ikke kunne nå at sive ned gennem jorden for at opløse de forskellige mineraler og føre dem videre ud i planterne. Væksterne ville alt for hurtigt miste deres fugtighed, og store arealer ville blive til ørkener. Hvis vandets kogepunkt var ret meget lavere end det er, ville vi risikere at blodet kom i kog når vi opholdt os ude i stærk sol. Og hvis vandet alt for hurtigt frøs og ændrede sig til fast form, ville nedbøren i form at regn blive minimal, og planterne ville gå ud.

24. Hvilket formål tjener den usædvanlige egenskab hos vand at det udvider sig når det fryser til is?

²⁴ Vand har også den egenskab at det udvider sig lidt når det fryser til is, hvilket bevirker at isen flyder oven på vandet i stedet for at synke til bunds. Hvis ikke det var sådan, ville søer og andre store vandsamlinger blive bundfrosne, til stor skade for livet deri og for os. Den omstændighed at vandet udvider sig når det fryser til is, har også betydning for dannelsen af opdyrkelig jord; når spalter og revner i klipper fyldes med vand, og dette fryser til is, bevirker udvidelsen at klipperne nedbrydes til mindre partikler, som efterhånden bliver til frugtbar jord — uden at mennesker behøver at røre en finger.

25. Hvilken konklusion må vi komme til når vi tænker over den omstændighed at jorden har så rigelige mængder af vand? (Jeremias 10:12, 13).

²⁵ Hvordan kan det være at det af alle væsker er dette værdifulde vand vi har i så store mængder her på den? Det kan ikke være et tilfælde. Vandet må være tilvejebragt af en Mesterarkitekt — en der virkelig har omsorg for sine levende skabninger på jorden!

BEVISERNE ER IKKE TIL AT TAGE FEJL AF

26. Da Gud er usynlig for mennesker, hvordan kan vi da vide at der findes en sådan Mesterhjerne og Skaber?

²⁶ Ja, den der beskæftiger sig indgående med alle de synlige beviser der omgiver os, tvinges til at erkende at der bag det hele må stå en Mesterhjerne, en Skaber der besidder den allerhøjeste intelligens. Skønt vi ikke kan se denne Skaber og Velgører med det blotte øje, må vi indrømme at „hans usynlige egenskaber ses . . . klart fra verdens skabelse af, både hans evige kraft og hans guddommelighed, idet de fornemmes i de ting der er frembragt“. — Romerne 1:20.

27. Hvorfor er det ikke fornuftigt at forlange at se Gud før man vil tro at han er til?

²⁷ Nogle forlanger at se Gud før de vil tro at han er til. Men er det fornuftigt at tro at man kan komme til at se Ham der har skabt alle disse vidunderlige ting? Vi kan knap nok tåle at rette blikket direkte mod solen, og vi ville med sikkerhed miste synet og til sidst brænde op hvis en af de større sole kom så tæt på jorden som „vores egen“ sol er. Hvilken glans ville der ikke udgå fra selve Skaberen af disse sole, hvis han skulle vise sig for menneskers øjne! Gud sagde til profeten Moses, der havde bedt om at se hans herlighed: „Du kan ikke skue mit åsyn, thi intet menneske kan se mig og leve.“ — 2 Mosebog 33:20.

28. Hvordan kan vi, i overensstemmelse med Romerbrevet 1:20, se vidnesbyrd om en kærlig og omsorgsfuld Mesterarkitekt når vi betragter universet?

²⁸ Hvis vi imidlertid åbner vor forstands øjne, ser vi at hele skaberværket er et udtryk for ubegrænset magt og beherskelse. Tilfældighed og blinde kræfter kan ikke styre mod en bestemt hensigt, og kan heller ikke fastsætte love. Den lovmæssighed og styring vi ser, er udtryk for de usynlige egenskaber hos en Mesterarkitekt. Desuden er hele universet, også vort solsystem og vor jord, sammensat med så stor omtanke, idet alle de goder menneskene har behov for er til rådighed, at det vidner om stor kærlighed og omsorg. Disse egenskaber kan kun findes hos en person der har forstand og medfølelse.

29. Når vi er nået til den slutning at der findes en Skaber, hvilket spørgsmål må vi da overveje?

²⁹ Men nærer Gud også omsorg for sit skaberværk i dag? Efter at han har udtænkt og frembragt universet, interesserer han sig da stadig for det? Har Gud en fremtid i tanke for mennesket, og har han en hensigt med enhver der lever eller har levet?

Kapitel 2

Gud — den gavmilde husvært

1, 2. Hvordan vil vi som „gæster“ her på jorden uvilkårligt reagere når vi tænker over hvor smukt og godt jorden er indrettet som bolig for os?

FORESTIL dig at du er ude at rejse i din ferie og leder efter et passende sted hvor du kan overnatte. Efter at have vandret temmelig langt i en egn hvor der er øde, kommer du så til en smuk have. Du ser et hus, og du går nærmere for at spørge om du måske kunne få logi. Til din overraskelse finder du et skilt på døren hvor der står: ’Velkommen! Træd indenfor, og føl dig blot hjemme!’ Du træder ind, og finder at huset er udstyret med alt hvad man kan ønske sig for at leve behageligt — vand, varme og lys, foruden et velforsynet spisekammer hvor der på døren står: ’Værsgo, tag for dig af retterne.’ Hvordan ville du reagere? Ville du ikke sige: ’Det var dog utroligt! Hvor må det være en flink og gavmild person der ejer dette hus.’?

² Denne sammenligning illustrerer udmærket hvilket forhold mennesket befinder sig i over for jordens Skaber, Gud. Som en gavmild husvært har Skaberen sørget for dem der skulle have jorden til hjem. Prøv engang at overveje følgende:

3, 4. Hvordan er der sørget for lys, varme og kraftforsyning i vort hjem, jorden?

³ I et bogstaveligt hjem er der indlagt lys, som regel i loftet, foruden en natlampe med dæmpet lys for at beboerne ikke skal færdes i fuldstændigt mørke om natten. Vort fælles hjem, jorden, har solen som sin vigtigste lyskilde og månen med det dæmpede lys „til at herske om natten“. — 1 Mosebog 1:14-18.

⁴ I et hus er der elektriske installationer, så der kan leveres kraft til opvarmning, til drift af husholdningsmaskiner og så videre. Jorden har solen. Ikke alene modtager jorden til stadighed et solbad af energi som både menneskene og vegetationen kan udnytte, men århundreders solskin har desuden bevirket at der i jorden er opsparet kolossale lagre af brændstof, specielt fossile brændstoffer som kul og olie. Som i et velforsynet hus er disse brændstoffer oplagret i jordens „kælder“, klar til brug når behovet opstår.

5. Hvad findes der yderligere i „kælderetagen“ af dette „hus“, til gavn og glæde for os? (Job 28:1-6)

⁵ I denne „kælder“ har den kærlige Skaber også henlagt en rig forsyning af metaller, og han har sat mennesket i stand til at udvinde disse. Til glæde og nydelse for mennesket i almindelighed, og kvinden i særdeleshed, har han også anbragt skønne ædelsten i denne „kælder“, og dertil en mængde livsnødvendige kemiske stoffer.

6. (a) Hvordan vidner jordens „rørsystem“ om at der er en Skaber som har omsorg for os? (b) Hvordan er de bakker og bjerge som Gud har skabt, i sammenligning med de bjerge som mennesker har dynget sammen af sten og jord? (Salme 104:10, 11)

⁶ I et hus er der også brug for et godt rørsystem. Jorden har et „rørsystem“ som er et sandt under. Hvis mennesker kunne bygge et bjerg ved at stable jord og sten op i en stor dynge, ville de der boede på dette bjerg da kunne hente frisk og køligt vand i klare kilder der sprang frem på skråningerne? Vi har set sådanne kunstige bjerge i form af store slaggedynger ved miner, og de pynter bestemt ikke i landskabet. Tænk så på hvor vidunderligt de tekniske problemer er løst i jordens eget system af indviklede kanaler og underjordisk tryk, sådan at der er vand selv højt oppe i bjergene. Og de steder hvor der ikke falder ret megen regn, som i Saharaørkenen, behøver man visse steder kun at grave forholdsvis få meter ned for at finde vand.

7. Hvordan har Skaberen udstyret vort hjem med et selvfornyende „tæppe“? (1 Mosebog 1:11, 12)

⁷ Ligesom der i mange hjem er smukke og behagelige tæpper på gulvene, har Skaberen sørget for at jorden har et smukt tæppe i form af planter, blomster og skove. Med lidt dyrkning og havearbejde kan man ret hurtigt gøre et øde sted til en park! Områder som er hærget på grund af menneskers fremfærd kan snart igen dækkes af et grønt græstæppe. Forurenede vandløb kan, hvis forureningen bremses, rense sig selv på kort tid.

8. Hvordan kan man sige at vor gavmilde „husvært“ har fyldt husets „spisekammer“, som udtryk for sin forudseenhed og omsorg?

⁸ Ganske som der til et hjem hører et velforsynet spisekammer, har jorden et „spisekammer“ med alle slags fødevarer, nemlig markerne, frugthaverne og havene. Overvej hvilken visdom det har krævet at udtænke alt dette på forhånd: vegetationen i havene og på landjorden, deriblandt kornet, træerne og buskene som regelmæssigt og rigeligt i tusinder og atter tusinder af år kunne bære deres frugter, nødder og bær — til stadig opretholdelse af livet for alle slags dyr på jorden og i havet, og endelig for mennesket selv! Lageret slipper aldrig op. Og jorden kan rigeligt brødføde mange flere, indtil en passende befolkningsmængde er nået og Gud erklærer at jorden er ’opfyldt’. — 1 Mosebog 1:28.

9. Kan menneskene gøre krav på æren for at have indrettet og udstyret dette smukke hjem? (Job 38:4, 26, 27)

⁹ Der er bestemt ingen af os der kan gøre krav på noget af æren for at have indrettet denne dejlige bolig. Bibelen fortæller os at „himlen er [Jehovas]a himmel, men jorden gav han til menneskens børn“. (Salme 115:16) Vort bosted, jorden, er udstyret med alt hvad der skal til for at man kan glæde sig over livet, hvilket alt sammen viser, at den med omtanke er blevet beredt til os. Og så får vi det hele gratis! Kunne vi ønske os noget mere overbevisende vidnesbyrd om at der findes en Skaber som ikke alene har magt og visdom, men også er kærlig og gavmild? Han har så at sige stillet det hele frem så vi kan ’tage for os af retterne’, idet han ’både lader sin sol stå op over onde og gode, og lader det regne på retfærdige og uretfærdige’. (Mattæus 5:45) Hvis ikke menneskene havde forvaltet jorden dårligt og misbrugt dens ressourcer og muligheder, ville alverdens landes indbyggere kunne finde sand glæde ved livet på denne skønne planet.

10. Hvad kan man, i betragtning af det her nævnte, sige om den teori at jordens tilblivelse skyldes blinde kræfters spil?

¹⁰ Den omstændighed at jorden i hundreder af år, uden særlig opmærksomhed fra menneskenes side, har dækket ethvert af vore behov, rejser alvorlig tvivl om den teori at jorden skulle være blevet til ved blinde kræfters spil. Hvis man antog denne teori, hvordan ville man da forklare at jorden i det ene årtusind efter det andet har kunnet forsyne hele sin befolkning af mennesker og dyr med alt hvad disse behøvede? Det i sig selv vidner tydeligt om et formål og en hensigt. Blinde kræfter er hverken i stand til at have et formål eller fatte en hensigt. — Jeremias 10:12.

11. Hvilke faktorer tyder på at jordens skabelse ikke blot er et eksperiment — et tidsbegrænset forsøg eller et stykke legetøj i Skaberens hænder? (Esajas 45:18)

¹¹ Ja, hele den fortræffelige måde hvorpå jorden er indrettet som vort hjem er et overbevisende vidnesbyrd om at den er skabt, og mere end det: at den er skabt i en bestemt hensigt og ikke blot er et eksperiment eller et stykke legetøj i hænderne på et eller andet overmenneskeligt væsen. Desuden er den skabt til at eksistere for evigt. „Aldrig i evighed rokkes den [jorden],“ skrev en salmedigter under inspiration fra Gud. — Salme 104:5.

12, 13. Hvilke udtalelser af Gud viser at det ikke var nødvendigt at rette på det jordiske skaberværk efter skabelsen?

¹² Bibelens beretning om hvordan jorden blev beredt som bolig for menneskene, stemmer ganske overens med den slutning at Gud har en hensigt med den. Vi læser at Gud, da han havde fuldført de indledende skabelseshandlinger i forbindelse med at tildanne og berede jorden, udtalte at skaberværket var „godt“. Da hele værket var til ende erklærede han at det var „såre godt“. (1 Mosebog 1:4, 10, 12, 18, 21, 25, 31) Denne guddommelige udtalelse betyder at værket var fuldkomment og opfyldte sit formål uden mindste mangel. Dets fuldkommenhed oversteg alt hvad vi ufuldkomne mennesker kan forestille os. — Salme 145:3-5, 16.

¹³ At det jordiske skaberværk blev erklæret for at være „såre godt“ betyder også at Gud ikke behøver at gribe ind fra tid til anden for at sikre at jorden bliver ved med at frembringe de ting som menneskene skal bruge. Nej, for tusinder af år siden har han én gang for alle brugt en periode til at berede og udruste denne planet til på ubestemt tid at opfylde det formål der var tiltænkt den. Dette er samtidig et strålende udtryk for Skaberens visdom. På hvilken måde?

GUDS FORUDSEENHED

14, 15. Hvori viste Gud særlig forudseenhed dengang jorden blev skabt?

¹⁴ Jo, tænk på hvilken indsigt og forudseenhed det har krævet fra Guds side at indrette jorden sådan at den på ubestemt tid kunne sørge for livets opretholdelse. Før menneskene kom ind i billedet var der sørget fuldt tilstrækkeligt for dyrene, idet der var rigeligt med føde til rådighed i form af vegetation. Siden fik det første menneskepar befaling om at ’blive mangfoldige og opfylde jorden’. (1 Mosebog 1:28) Det betød at menneskeslægten ville komme til at tælle flere milliarder, og jorden ville stadig kunne give føde til planter, dyr og mennesker. Det har den også gjort, endda på trods af at millioner af kvadratkilometer ligger uopdyrket hen og at menneskene selv har været med til at gøre andre områder ufrugtbare. Om den vidunderlige måde hvorpå Gud har sørget for alt, skrev salmisten i sin taknemmelighed og værdsættelse:

¹⁵ „Du [Jehova] lader græs gro frem til kvæget og urter til menneskets tjeneste, så du frembringer brød af jorden og vin, der glæder menneskets hjerte, og lader ansigtet glinse af olie, og brødet skal styrke menneskets hjerte. Hvor mange er dine gerninger, [Jehova], du gjorde dem alle med visdom; jorden er fuld af, hvad du har skabt!“ — Salme 104:14, 15, 24.