Fremholdelse af den gode nyhed — Hjælper du de unge til at være med?
1 Vi er glade for de mange børn og unge i vore menigheder. Hvad gør vi for dem? Studerer vi med dem? Hjælper vi dem med at finde glæde i tjenesten? Dette opfordres vi til at gøre, i overensstemmelse med 5 Mosebog 6:6, 7.
2 Når du har børn eller unge med i forkyndelsen, sørger du så for at de kan være aktivt med? Børn kan selvfølgelig være med ved at ringe på dørklokken. De kan også aflevere en indbydelse, og fortælle hvad foredraget hedder, hvornår der holdes møder, hvor rigssalen ligger, og sige at den besøgte er velkommen.
3 Nu er der jo forskel på hvad folk i distriktet mener om at se et barn som forkynder ved deres dør. Men det er rigtigt af os at lade vore børn og unge være med — det er en nødvendig del af deres kristne opdragelse. Vi skal altså ikke lade dem blive hjemme, blot fordi enkelte i distriktet udtaler sig negativt. Men vi kan indstille os på den holdning der gør sig gældende i distriktet, ved de vendinger vi bruger eller lader børnene bruge. Samtidig må vi huske at mange udtaler sig positivt om vore frimodige men beskedne unge forkyndere. En mand sagde: „Jeg beundrer jer virkelig for den måde I inddrager børnene i jeres arbejde på, og for den opdragelse I giver dem. Jeg er altid glad for deres besøg.“
4 Under et besøg kunne man for eksempel lade den unge læse et skriftsted. En broder siger: „Min søn Hans har forberedt sig på at læse et vers fra Bibelen. Må jeg gerne lade ham læse det for Dem?“ Broderen, som også tager andre unge med i tjenesten, lader efterhånden den unge være med til at kommentere skriftstedet; ind imellem stiller han måske et par spørgsmål, som den unge svarer på. Når verset er læst, fortsætter broderen selv samtalen. På den måde bliver de unge inddraget i samtalerne ved dørene. Tjenesten bliver langt mere spændende for dem, og deres frimodighed får ofte folk til at rose dem for at de udtrykker sig så godt.
5 Det kan være et problem for nogle unge at få en rigtig samtale i gang, selv om de sagtens kan lære en fremholdelse. Måske kan den voksne forkynder hjælpe. En broder siger som indledning: „Jeg besøger Dem sammen med min unge medarbejder, Jørgen, for at fortælle nogle gode nyheder fra Bibelen. Denne gang vil Jørgen gerne fortælle hvad det drejer sig om . . .“ En anden forkynder siger: „Goddag, mit navn er . . ., jeg deltager i et bibelsk undervisningsarbejde. I dag har Karin fået lyst til at være med, og hun vil gerne fortælle hvad det er vi har på hjerte . . .“ Og hvis den besøgte ikke har tid, kan man sige: „Da det ikke er belejligt for Dem lige nu, kunne Karin måske få lov at give Dem en indbydelse/et blad før vi går.“ Samtidig kan den unge forkynder ofte give en kort forklaring.
6 Endnu en mulighed er at lade unge komme med på genbesøg. Her kan de ved gentagne besøg vinde frimodighed ved at tale med en som er velvilligt indstillet. Måske kan forældre efterhånden helt overlade et besøg, for eksempel hos en blokabonnent, til et af deres børn, hvis den besøgte er indforstået med det.
7 Oplærer du dine børn i tjenesten? Og når du samarbejder med dem, sørger du så for at de selv deltager? Det opfordrer vi dig til at gøre. Også de må ’offentligt bekende til frelse’. (Rom. 10:10) Hvor glædeligt hvis de som voksne vil kunne sige som salmisten: „Gud, du har vejledet mig fra min ungdom af, dine undere har jeg forkyndt til nu.“ — Sl. 71:17.