Forkynd med glæde den gode nyhed
1 „Gå blot; din søn lever.“ Forestil dig hvilken glæde det må have været for Jesus at sige disse ord til den kongelige tjener hvis søn havde været på gravens rand. Og ordene var sande — barnet levede! (Joh. 4:46-53) Jesus kunne flere gange fortælle sådanne gode nyheder. (Matt. 8:13; 15:28) Også apostlene gjorde det da de sagde til en vanfør: „I Jesu Kristi, Nazaræerens, navn, gå!“ Og manden kunne gå! Deres hjerte har sikkert banket af glæde når de kunne give andre sådanne gode nyheder! — Apg. 3:1-10; 5:15.
Har vi lignende gode nyheder?
2 Kan vi i dag fortælle gode nyheder som kan sammenlignes med disse? Ja! Vi kan sige til folk: ’Deres genløste søn vil komme til at leve igen,’ eller: ’De vil komme til at gå igen, ja, løbe og springe som en hjort!’ Det vil ganske vist ikke ske øjeblikkelig når vi har sagt det, som i Jesu og apostlenes tilfælde, men under Guds riges styre. Og når det bliver en realitet, bliver det endnu mere vidunderligt, for da vil de helbredte aldrig mere behøve at blive syge eller dø. Vi kan slå op i Guds ord og vise dette. — Åb. 21:3, 4.
3 Er Rigets budskab ikke den bedste nyhed man kunne give nogen? Jo. Man kunne ikke give nogen noget der var mere værdifuldt — selv guldbarrer og diamanter i sækkevis kan ikke opveje den gode nyhed. Det burde være en ubeskrivelig glæde for os at udbrede den gode nyhed om Guds hensigt. Hvad er da grunden til at nogle undertiden mangler lidt af denne glæde?
Fjender af glæden
4 Mangel på glæde skyldes først og fremmest den modstand og ligegyldighed den gode nyhed bliver mødt med. De fleste ønsker slet ikke at høre den; de reagerer måske med hån og latter. Men husk apostelen Paulus’ ord om at „den gode nyhed . . . er tildækket . . . blandt dem som går til grunde“. Hvem har tildækket den? Det har Satan. Han har forblindet sindets øjne hos mennesker, for at „lysskæret fra den herlige gode nyhed . . . ikke skal trænge igennem“. (2 Kor. 4:3, 4) Husk på dette — det kan hjælpe os til at bevare glæden. Hvordan det?
5 En trofast broder på Betel i Brooklyn som har været i kredstjenesten i mange år, fortæller at han under sine samtaler med folk altid tænker på at han kæmper mod dæmoninspirerede tanker og holdninger. Det kan give os glæde at tænke på at vi står på Guds side i denne kamp mod Satan og hans dæmoners onde indflydelse.
6 Endnu en fjende af glæden er tvivl eller mangel på tro. Det er den „synd som let omklamrer os“, sagde apostelen Paulus. (Hebr. 12:1; Jak. 1:5-7) Tror du virkelig på ’den gode nyhed om riget’? Er du overbevist om at Guds rige snart vil fjerne den onde tingenes ordning og alle der holder sig til den, og indføre de dejlige forhold vi alle længes efter? Nogle forkyndere har tilladt tvivlen at opstå hos dem, og har derfor mistet glæden. Men hvis man virkelig tror på Guds løfter — og hvis man holder sig dem klart for øje — vil det hjælpe en til at bevare glæden mens man forkynder den gode nyhed.
7 Dog kan den ligegyldighed og modstand vi, som nævnt, møder i forkyndelsen, lægge en dæmper på nogles glæde. Hvad kan disse forkyndere gøre for at holde deres glæde levende?
Hvordan mange bevarer glæden
8 Mange bevarer deres glæde ved stadig at tænke på de dejlige bibelske sandheder de kender, og vigtigheden af at andre også hører om dette. (Jer. 15:16) Tænk på at ’de der ikke adlyder den gode nyhed om vor Herre Jesus Kristus skal lide retslig straf i form af evig undergang’. (2 Tess. 1:6-9) Vi må den ene gang efter den anden give dem mulighed for at lytte til Rigets budskab. Og hvorfor? Fordi deres reaktion på dette er det grundlag Gud vil dømme dem på, hvad enten de kendes værdige til liv eller dømmes til udslettelse. (1 Tim. 4:16) Når vi tænker på dette, giver det os da ikke grund til glæde mens vi bliver ved at forelægge dem oplysninger som kan betyde liv for de retsindige?
9 Jo, sådan er det, hvis vi har oprigtig kærlighed til andre og omsorg for deres vel. Har du det? Det har Jehova, den Gud vi tilbeder. Han ønsker ikke at nogen skal udslettes, men så helst at alle lyttede og fik livet. (Ez. 33:11; 2 Pet. 3:9) Det er en af grundene til at han lader den gode nyhed forkynde. Oprigtig omsorg for andre fik apostelen Paulus og hans medarbejdere til at give mennesker ’ikke blot Guds gode nyhed, men også deres egne sjæle’. (1 Tess. 2:8) Et lignende ønske om at hjælpe andre kan medvirke til at vi bevarer vor glæde.
10 En broder har peget på endnu et punkt: „Glæden kommer ofte af gode resultater, og de gode resultater hænger sammen med god forberedelse.“ Ja, at være godt forberedt på et bibelsk samtaleemne giver os bedre resultater, og dermed større glæde. Forkyndelsen er ligefrem en fornøjelse for os når den besøgte lytter, tager del i samtalen og accepterer det vi fortæller fra Bibelen. Når vi kommer på genbesøg og den besøgte gerne vil læse og studere Bibelen, bliver glæden endnu større.
11 Men der er endnu et punkt vi må bemærke: Vi må ikke udelukkende lade glæden afhænge af andres reaktion på den gode nyhed. I nogle distrikter er der ikke ret mange der lytter, måske slet ingen — i hvert fald kan det være sådan i en periode på nogle uger, måneder eller år. (Jer. 7:27) Trods dét kan glæden bevares. En broder siger: „Jeg har det godt med mig selv når jeg har brugt en eftermiddag i forkyndelsen, simpelt hen fordi jeg ved at jeg har været med i den gerning Gud har betroet os.“
12 Måtte mange, mange flere af os lære den glæde at kende som det er at gøre disciple! Bevar din glæde i forvisningen om at den gode nyhed du bringer ud, er den kosteligste gave nogen kan tilbyde, og at Jehova har behag i dit arbejde. — Hebr. 6:10; Neh. 8:10.