jeg har indrettet mit verdslige arbejde med dette for øje. I 1967 opfordrede generaldirektøren for jernbanerne mig til at komme til Helsingfors for at lede en afdeling og blive medlem af banernes bestyrelse. Jeg indvilligede på to betingelser.

For det første at jeg kunne rejse hjem i weekenderne tidligt nok til at nå at overvære menighedens møder. Og for det andet at jeg, når jeg havde gennemført de organisationsmæssige forandringer som jeg mente var nødvendige, kunne vende tilbage til mit tidligere job i Seinäjoki. Imidlertid blev jeg seks måneder senere opfordret til at blive vicegeneraldirektør. Jeg modtog denne forfremmelse på de samme betingelser som før.

Denne nye stilling gav mig mange lejligheder til at vidne for mennesker der ikke på anden måde ville blive stillet over for Rigets budskab. Og den bolig jeg lejede i Helsingfors blev benyttet af mine børn når de fra forskellige dele af landet kom på besøg eller kom for at overvære stævner. Samtidig kunne jeg stadig varetage mit ansvar i menigheden i Seinäjoki (skønt det medførte en masse rejsen frem og tilbage), og min kone havde god tid til pionertjenesten.

Efter nogle få år indså jeg dog at det var på tide at vende tilbage for at bo permanent i Seinäjoki. Så jeg mindede generaldirektøren om vores aftale. Han huskede den udmærket, men han havde aldrig troet at jeg virkelig ville opgive min fremtrædende stilling og vende tilbage til mit tidligere job. Da jeg gjorde det i 1973, vakte det en del opmærksomhed og gav anledning til artikler i førende finske blade, artikler som talte til gunst for Jehovas Vidner.

Menigheden her i Seinäjoki har kunnet glæde sig over så stor vækst at rigssalen som vi byggede på vores grund i 1961, er blevet for lille. Så sidste forår begyndte vores menighed på tres forkyndere at bygge en ny rigssal på en stor grund som vi har lejet af kommunen. Til alles overraskelse stod denne store smukke bygning færdig i begyndelsen af september, på mindre end seks måneder!

Indvielsen var en særlig hjertevarmende begivenhed for mig. Da jeg kiggede rundt i den fyldte rigssal fandt mine øjne otte medlemmer af min egen familie — min kone og mig selv, tre af vore børn, og deres ægtefæller. Seks i vores familie tjener som pionerer og to er på Betel.

Når jeg nu ser tilbage kan jeg sige at min kone og jeg har haft et virkelig lykkeligt og indholdsrigt liv i tjenesten for Gud, ligesom min fader havde, og ligesom vore børn nu har. Vi ser frem til mange kommende velsignelser i Guds tjeneste. Hvis vi tager imod Jehovas indbydelse til at tjene ham, er der ingen tvivl om at han vil opfylde det løfte han gav ved sin profet i fortiden: „Sæt mig på prøve dermed . . . om jeg da ikke åbner eder himmelens sluser og udøser velsignelse over eder i overmål.“ (Mal. 3:10) — Indsendt.

Der er endnu tid til at ’vende om til Jehova’

„VEND om til mig,“ appellerede Jehova Gud gang på gang til sit egenrådige folk. Denne tilskyndelse blev fulgt af det opmuntrende løfte: „Så vil jeg vende om til eder.“ (Mal. 3:7) At Jehova Gud ville vende om til sit angrende folk betød at han ville begunstige det, velsigne, lede og beskytte det.

Guds indtrængende opfordring udstrækkes imidlertid ikke i det uendelige. Når han finder at tiden er inde til at eksekvere domme er det for sent at søge hans gunst. Derfor blev der sagt til de troløse israelitter: „Søg [Jehova], medens han findes, kald på ham, den stund han er nær! Den gudløse forlade sin vej, urettens mand sine tanker og vende sig til [Jehova], at han må forbarme sig, til vor Gud, thi han er rund til at forlade.“ (Es. 55:6, 7) Dersom vi skal opnå et godt forhold til Skaberen må det altså ske mens han endnu kærligt tilskynder menneskeslægten til at søge ham. Kan det tænkes at opfordringen „søg [Jehova]“ er rettet direkte til dig personligt? Ja, det kan det.

Dine forældre er måske hengivne tjenere for Jehova Gud og har gjort hvad de kunne for at give dig værdsættelse af Bibelen. Det kan være at du har studeret Bibelen med Jehovas kristne vidner gennem længere tid. Måske har du en eller flere slægtninge der har fortalt dig hvad de har lært fra Bibelen ved deres samvær med Jehovas Vidner. Eller du kan have fået nogle bøger eller blade af Jehovas Vidner og har været glad for at læse dem. Selv om du erkender at det du har hørt og læst er rigtigt, synes du måske at det er svært at komme i gang med selv at gøre noget. I dit hjerte erkender du måske at du ikke virkelig har noget forhold til Skaberen. Hvis du har det som her beskrevet, har du grund til at mene at opfordringen ’vend om til Jehova’ også gælder dig.

Hvilke hindringer er der?

Før du kan følge Guds opfordring til at vende om til ham, må du fjerne alt hvad der hindrer dig i at gøre det. Allerførst må du gøre dig klart hvilke hindringer det drejer sig om. En af Jesu Kristi lignelser kan hjælpe dig til at finde ud af hvad der hindrer dig.

Denne lignelse drejer sig om den virkning „ordet“ eller budskabet om Guds rige har på mennesker. Da Jesus Kristus forklarede sine disciple lignelsen sagde han: „Hvor nogen hører rigets ord men ikke får fat i meningen, dér kommer den onde og river det der er sået i hans hjerte bort; det er den der blev sået langs vejen. Den der blev sået på stederne med klippegrund, det er den der hører ordet og straks tager imod det med glæde. Han har dog ikke rod i sig og fortsætter kun for en tid, og når der opstår trængsel eller forfølgelse på grund af ordet, bringes han straks til snublen og fald. Den der blev sået blandt de tornede planter, det er den der hører ordet, men den bekymring der hører denne tingenes ordning til, samt rigdommens bedragende magt kvæler ordet, og han bliver uden frugt.“ — Matt. 13:19-22.

Den der i sit hjerte vil opdyrke værdsættelse af Rigets budskab må have tid til eftertanke og overvejelse. Men et menneskes daglige tilværelse kan godt være blevet som en stærkt befærdet vej, hvis det kommer i berøring med mange mennesker der lægger beslag på dets tid og kræfter. Når dét er tilfældet, er der ikke megen mulighed for inderlig overvejelse af „rigets ord“. Hjertet, der trampes over ustandselig, bliver som den hårdtstampede jord „langs vejen“.

Hvis du har erkendt at det du inderst inde ønsker er et godt forhold til Gud, hvorfor så lade andre tage så meget af din tid at du hindres i at opdyrke et sådant forhold? Dit hjerte behøver ikke at blive som den golde jord langs vejen. Selv hårdtstampet jord kan blive frugtbar hvis den pløjes op og færdselen ledes udenom. Dit hjerte kan ligeledes blive som den gode, frugtbare jord hvis du skaffer dig tid til at overveje Guds ord.

Det kan også være at „rigets ord“ i dit tilfælde er faldet i et ganske tyndt lag overfladejord. Du kan være blevet slået ud af modstand fra venner og slægtninge fordi dit hjertes påskønnelse af Guds sandhed ikke har været stor nok. Men hvorfor blive ved med at lade andre berøve dig den glæde du erfarede da du i begyndelsen tog imod budskabet om Riget? Du husker sikkert den lykke du følte da du hørte om det storslåede håb Gud tilbyder dem der elsker ham. Blev du ikke betaget da du hørte at Gud ville skabe en jord som var fri for sygdom og død? Og blev du ikke glad da det gik op for dig at du kunne få del i de velsignelser Gud har i beredskab til dem der tjener ham?

Dersom du hidtil har ladet „trængsel eller forfølgelse“ nedbryde din værdsættelse af Rigets budskab, så tænk alvorligt over hvad det er du har givet slip på. Tab ikke den kendsgerning af syne at du indtil nu har byttet det der kunne være blevet et varigt forhold til Gud, med noget der kun består en kort tid. Dine venner og slægtninge kan for eksempel hverken give dig livet eller holde sig selv i live til evig tid. Nok er de glade for at du er holdt op med at studere Bibelen, men er de blevet spor bedre stillet end de var da du bestræbte dig for at opnå et godt forhold til Jehova Gud? Er de, når det kommer til stykket, ikke blevet endnu mindre tilbøjelige til at tage budskabet om Riget alvorligt fordi du bukkede under for deres modstand?

Eller kan det tænkes at din stræben efter at komme frem i verden har virket som ’torne’ der hindrer eller kvæler værdsættelsen af Rigets budskab? Når du overvejer hvordan det står til med dig, føler du så ikke at dit jag efter det materielle har efterladt dig med en følelse af tomhed? Har du måske gjort den smertelige erfaring at dine børn er gået deres egne veje? Har det fået dig til at tænke at du nok skulle have tilbragt mere tid sammen med dem og gjort dem bekendt med den gode vejledning Bibelen indeholder? Den tid der er gået kan ikke hentes tilbage, men du behøver ikke fortsætte med at lade „rigdommens bedragende magt“ skabe yderligere vanskeligheder for dig. Hvorfor ikke frigøre dig for den byrde og vende dig til Jehova?

Som Jesus påpegede, kan den daglige bekymring for at skaffe sig et udkomme virke lige så nedbrydende som jag efter rigdom. Det er muligt at det daglige livs ængstelse og bekymring som torne har fortrængt den kærlighed du engang følte for Rigets budskab. Men har det gjort sagen bedre? Kæmper du ikke stadig med de samme problemer? Forholdene er måske ligefrem blevet strengere for dig nu? Mens du måske før hentede opmuntring hos Jehovas hengivne tjenere og erfarede Guds kærlige omsorg, må du nu klare alt i din egen styrke. Ville det så ikke være langt bedre om du vendte om til Jehova og søgte hjælp hos ham og hans indviede folks menighed?

Muligvis føler du at din nuværende livsførelse er sådan at Jehova Gud aldrig kan tilgive dig. Skulle det være tilfældet, så hent trøst i denne bibelske forsikring som israelitterne fik: „Lær det gode, læg vind på, hvad ret er. . . . Er eders synder som skarlagen, de skal blive hvide som sne; er de end røde som purpur, de skal dog blive som uld.“ (Es. 1:17, 18) Ja, Jehova tager imod alle der oprigtigt angrer og vender om til ham.

Den der vender om til Jehova har sandelig meget at vinde. I stedet for stadig at skulle kæmpe for at klare tingene i sin egen styrke, vil han erfare at Gud hjælper og leder ham som svar på hans bønner. Han mærker den tilfredshed som kun en god samvittighed kan give. Han er glad og godt tilpas fordi han får sit åndelige behov dækket.

Glæder andre

Når nogle vender om til Jehova glæder det også andre. Eftersom det er i overensstemmelse med hvad både Jehova Gud og Jesus Kristus ønsker, glæder englene sig hver gang et menneske angrer og omvender sig. Jesus sagde: „Der [bliver] glæde blandt Guds engle over én synder der ændrer sind.“ — Luk. 15:10.

Følgelig behøver du ikke frygte at nogen der elsker Gud vil se ned på dig fordi du først nu vender om til Jehova. Hengivne tjenere for Jehova ville aldrig sætte dig i rette af den grund. Nej, de ønsker inderligt at have den samme fuldkomne indstilling som englene. Derfor vil de også glæde sig af hjertet når de ser dig vende om til Jehova.

Hvis du hører til dem der erkender at Rigets budskab er noget godt, så tøv ikke med at vende om til Jehova. Der er endnu tid til handling så længe Guds dom hører fremtiden til. Men det ville sandelig være ufornuftigt at leve som om Guds straffedom aldrig skulle komme. Det kan indebære at man mister udsigten til at leve evigt. I betragtning af de goder det medfører nu og i fremtiden at eje et godkendt forhold til Jehova Gud, vil det da ikke være klogt uden tøven at vende om til ham?